Tag: NP

5 værktøjer til at forbedre dit Twitter

Twitter er klart et af de fedeste sociale medier – både fra et socialt og et business perspektiv.  Man kan naturligvis køre det manuelt, og hoppe lidt ind og ud af Twitter-platformen, men der er en del redskaber, der kan forbedre din oplevelse og udnyttelse af Twitter. Den følgende liste er på ingen måde udtømmende, men nogle redskaber jeg godt kan lide. Det er jo ikke ligefrem fordi der mangler sider, software eller apps til Twitter eller Facebook. Problemet er snarere at sortere alt skramlet fra.

Samtlige programmer og hjemmesider jeg beskriver her kan benyttes i gratisversioner.

 

Analyseprogrammer

Der er et par hjemmesider, som man kan benytte til at kigge lidt på sine profiler. Disse er absolut ikke i den hardcore ende – der er absolut ikke nødvendigt at kunne forstå teoretisk astrofysik for at bruge disse små analytiske programmer

 

TweetLevel

Verdens mest simple analyse program. Indtast dit brugernavn fra Twitter og få en analyse stukket i hånden på under et halvt minut. Hvis du er lidt i tvivl om du vil kunne forstå analytiske perspektiver og mål, så brug TweetLevel. En hurtig nem analyse bliver skabt lynhurtigt, og hvis du scroller ned på siden kan du finde forskellige anbefalinger på hvordan du kan optimere din brug af Twitter baseret på dine resultater.

Svaghed: For simpelt og unuanceret til at kunne udvikle seriøse KPI’er. Virker i øvrigt kun til Twitter.

 

Klout.com

Denne hjemmeside er lidt mere avanceret. Her kan du undersøge en række forskellige faktorer finde nøgle personer og deres indflydelse, måle din egen profils værdi osv. Der er stadig ikke tale om hardcore rocket science, men der er lidt flere ting man kan undersøge her. I øvrigt kan man også kombinere forskellige sociale profiler udover Twitter også fra Facebook og Google+.

Svaghed: Klout’s måleredskaber er bygget på deres egen lille algoritme, så det er begrænset hvor meget man kan bruge programmet til i praksis, men det er en udmærket simpel indikator, som hurtigt lige kan tjeckes.

Læg i øvrigt mærke til, at det er Thomas Bigum, Facebook Guruen der ligger i top af dem, der har indflydelse på min profil. 

 

Automatisering

Før vi kigger på en af mine ynglings programmer, når det kommer til automatiserings processer, så er det alfa omega at gøre klart, at det ikke kan anbefales at udelukkende bruge dette program. Der er visse dele, der fordelagtigt kan automatiseres – specielt hvis man kører en forretning og benytter Twitter. Men Twitter bør ikke være et automatiserings projekt – i så fald mister man mange af de rigtige store potentialer, der er i Twitter.

TweetAdder

Det her er en af mine ynglings programmer. Jeg udnytter på ingen måde alle de potentialer, der er i TweetAdder, men det er stadig meget nyttigt for mig. TweetAdder kan køres i et selvstændigt program, og kan bruges til at tilføre auto-tweets, følge nye brugere, follow back og unfollow brugere, der ikke følger dig tilbage, videre kan den sende automatiske DM’s som for eksempel en velkomst mail. Man kan søge brugere, der følger andre brugere eller har skrevet bestemte ting i deres tweets.

Svaghed: Den vigtigste svaghed ved dette program er, at man seriøst skal passe på ikke at trække sig for meget tilbage fra selve Twitter. Problemet er, at TweetAdder kører i et selvstændigt program, og man faktisk ikke behøves at have noget med Twitter at gøre.

 

(Network Publisher)

En lille ekstra goodie er Network Publisher. Jeg har ikke talt den med i de 5 redskaber fordi den er meget specifik for WordPress brugere.  Hvis du bare har en enkelt Twitter account og Facebook profil kan du koble dem op til din WordPress blog gratis, og hver gang du har udgivet en ny artikel eller post, så bliver den udgivet på dine sociale medie profiler. Er der ikke mange programmer der kan det? Jo men NP fungere bare super lækkert.

Svaghed: Fungerer så vidt jeg ved kun igennem WordPress.

 

Overblik

Et af de største problemer ved Twitter er at overblikket godt kan være ret begrænset – specielt hvis man har forskellige profiler. For at forbedre overblikket er der særligt to redskaber, der er rigtig gode.

 

TweetDeck

Denne hjemmeside har eksisteret forever og deres system fungerer glimrende. Her kan man få et udmærket overblik over ens beskeder, mentions og you name it.  Programmet kan i øvrigt også anvendes til Facebook.

Svagheder: Stort set ingen, dog skal man bruge en app, hvis man ikke kører Chrome.

 

HootSuite

Minder rigtig meget om TweetDeck. Lidt nyere og jeg kan personligt bedre lide deres design. Men det er vist mest en smagssag. Kan kobles op til en del forskellige medier.

Svagheder: Kan kun køre begrænset antal profiler før man skal betale.