PokerPlayer er på gaden nu

Så endelig første iværksætter projekt er sat i søen. Sammen med Ivan Rod har jeg været med til at skabe bladet PokerPlayer, der netop er udkommet og kan købes i 7-Eleven kiosker og udvalgte andre kiosker. Bladet favner bredt og er det eneste af sin slags i Danmark. Vi har valgt at fokusere på tre linjer til at starte med: Poker profiler, poker strategi og så et mere generelt perspektiv. Denne artikel vil mest handle om den nye virksomhed, og ideerne bag bladet.

 

1. Poker profiler

Der er valgt to profiler, der repræsenterer to forskellige grene af pokeren nemlig turneringsspilleren Elky og den svenske cashgame spiller Isildur1. Begge spillere har en fantastisk historie og karriere, og de er personer hvis handlinger får en del af os andres store initiativer til at virke som forkrøblede og konservative investeringer.

 

2. Poker strategi

I denne første udgave af bladet har vi fokuseret på forskellige begynderteoretiske problemstillinger og det mentale approach til poker.

 

3. Generelt om poker

I denne del af bladet skriver vi om lidt i øst og vest, og om hvad der sker indenfor pokeren lige nu i Danmark og internationalt. I dette blad faldt det os helt naturligt at sætte fokus på den nye spillelovgivning, der trådte i kraft den 1. januar i år. Det blev til en længere artikel, men vi er overbeviste om, at netop de nye vilkår har de danske pokerspilleres store interesse!

 

Hvad har det her så med forårets tema Sociale Medier at gøre? Umiddelbart intet, men jeg kan da afsløre vi stærkt arbejder på forskellige social medie projekter relateret til bladet. Det vil jeg følge op på i de næste stykke tid.

 

PokerPlayer info:

Chefredaktør: Ivan Rod
Pris: 65 kr
Udkommer: Hver 2. måned 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *