EventButler – Case Study af SEO effekt

Den følgende artikel giver dig konkrete tiltag til, hvordan du kan vækst din nyopstartet virksomhed. Tiltagene har bl.a. virket for EventButler, der har haft stor success med at arbejde med SEO og har vækstet deres måndlige antal eksponeringer i søgemaskinerne fra 0 til 4500.

En kort introduktion

Vi har altid hørt, at SEO og er en langsigtet strategi, men betyder det så, at man som nystartet virksomhed ikke får noget ud af at arbejde med SEO og, hvornår skal man så egentligt starte med SEO arbejdet?

Der er ingen tvivl om at SEO tager tid og kræver ressourcer, men dermed ikke sagt, at det kræver en lang tidshorisont. Man kan godt formå at opnå flotte SEO resultater, der kan flytte ens forretning, hvis man arbejder rigtigt med det – på kort tid.

Et eksempel på dette er virksomheden EventButler, der på blot 6 måneder har formået at gå fra 0 eksponeringer i søgemaskinerne til at modtage 4500 eksponeringer dagligt i søgemaskinerne.  

A screenshot of a cell phone

Description automatically generated

Hvad er hemmeligheden bag?

Følgende afsnit vil blive inddelt da, der er forskellige tiltag, der har været med til at skabe EventButler’s success i søgemaskinerne.

  1. Indhold, der rammer brugerens søgeadfærd og intention
  2. UX og brugervenlighed, der gør det nemt for brugerne at konvertere
  3. Intern & ekstern link building, der giver høj autoritet  i søgemaskinerne

1.     Indhold & opdeling af søgeord

Indhold minder om det at gå i fitnesscenteret. Det handler ikke om, hvor mange timer du tilbringer i fitnesscentret, det handler om, hvordan du bruger dine timer i fitnesscentret. Alle nyopstartet virksomheder har begrænset ressourcer, og de ressourcer man har skal bruges mest fornuftigt.

Derfor skal man ikke blot producere en masse indhold blot for at have meget indhold. Man skal bruge sine ressourcer på at forstå sine brugers søgeadfærd ved at opdele sine søgeord som man gerne vil rangere på på kort- og på langsigt.

Det første Eventbutler gjorde var at bruge en hel uge på at få lavet søgeordsanalyser indenfor samtlige af deres kategorier; firmafester, bryllupper, barnedåb, rundefødselsdage,  konfirmationer, events, konferencer, lokaler, catering osv. simpelthen for at forstå, hvad folk søger på og, hvor de skulle fokusere deres ressourcer.

Et godt eksempel er bryllupper, hvor der er et utal af søgninger på mange forskellige emner. Sådan her så en lille del af Eventbutler’s bryllups opdeling ud.

Bryllup med overnatning Bryllup i København Bryllupslokaler Bryllupsfest
Bryllup ved vandet Bryllup på hotel Anderledes bryllup Bryllupsarrangør


Da Eventbutler var færdig med søgeordsanalyser og opdeling af alle søgetermerne skulle der produceres over 800 siders indhold. Men hvem har ressourcer til det som en lille virksomhed? Så de udvalgte deres 50 vigtigste sider som havde det strøste potentiale og lav konkurrence og startede med at producere dem.

Efter 2 måneder havde de produceret og optimeret 50 sider og begyndte at se flere og flere organiske eksponeringer.

Anbefaling: Som nyopstartet virksomhed skal du forstå, hvordan dine brugere søger i søgemaskinerne, og udvælge hvilke søgetermer, der på kort- og langsigt kan skabe dig den ønskede mængde trafik.

2.     UX og brugervenlighed

Når du begynder at indhente trafik til dit website er det vigtigt at brugerne lander på en landingsside, der er nem at navigere på, forstå om du kan afdække brugerens behov samt nemt lade brugeren konvertere på.

Eventbutler har fulgt 6 nemme steps til at sikre flere konverteringer på deres website ved at følge den følgende struktur:

  1. Hav et overskueligt coverbilled med en tydelig call-to-action knap. I coverbilledet skal det fremgå, hvad brugeren får ud af at bruge jer, og hvordan i kan sikre personen den bedste oplevelse ved, at i tydeligt fremhæver jeres USP’er.
  2. Skab troværdighed lige under coverbilledet, der giver brugeren lyst til at vide mere (e.g. trustpilot eller medieomtale).
  3. Forklar kort og præcist, hvordan jeres koncept virker eller, hvilke produkter i kan tilbyde mere i dybden, og hvad brugeren skal gøre for at få fat i det.
  4. Skab mere troværdighed med kundeudtalelser via video eller billeder.
  5. Beskriv fordelene for personen ved at bruge jer fremfor en anden.
  6. Lav SEO – tekst. Men værdiskabende SEO tekst som tips og tricks eller nyttig viden.

Anbefaling: Forestil dig, at du er brugeren og, at du lander på din egen hjemmeside og se så på den i 5 sekunder. Overvej så om du har forstået, hvad det er, at din hjemmeside kan give af værdi til brugeren. Hvis du kan det, så er det godt, hvis ikke så er det en ommer, for i dag har du maksimum 5 sekunder inden brugeren er væk igen. I kan også gå jeres sider igennem og se om i formår at ”sælge” jeres produkt/service på en god og om det er nemt for brugeren at konvertere. En simpel og nem overvejelse er om i har inkluderet nok Call-To-Action knapper på jeres landingssider.

3.     Link building og autoritet

Autoritet afspejler om andre kan lide din hjemmeside, og hvis andre kan lide den, hvorfor skulle alle andre så ikke også kunne lide den? Så autoritet er vigtig for SEO – meget vigtig. Og det at opbygge autoritet har også været vigtigt for Eventbutler.

Den måde hvorpå Eventbutler har opsøgt links og øget deres autoritet er sket via 3 fokusområder:

  • Outreach
  • Partnerskaber
  • Intern Link building (Link Building på ens eget website)

Outreach

Outreach er, hvor du rækker ud og til et andet website og tilbyder dem noget af værdi tilgengæld for et link. Det er ofte en artikel, der kunne være relevant for deres læsere. Dette giver oftest 1 link fra en landingsside.

Partnerskaber

Eventbutler har haft stor success med at få footer-links fra mange af deres samarbejdspartnere. Footer-links er noget af det mest værdifude du kan få fra et Link Building perspektiv, da footeren fremgår på alle sider og dermed gør dit link også. Men bare det, at få et link fra en ”partner-side” fra en af de samarbejdspartnere er også værdifuldt og kan skabe meget værdi.

Intern Link Building

En undervurderet ting, der er gavnligt for alle websites er, hvordan man linker internt mellem ens sider. Den side, der har flest interne links på jeres website er automatisk også den side i fortæller Google, der betyder mest for jer. Ellers så vil i jo ikke linke mest til den, vil i vel?

Her har Eventbutler haft stort fokus på at sikre både at gøre de interne links meget brugervenlige samt designe dem på en flot måde samt samtidig sikrer, at der er mange af dem og, at de linker til de rigtige sider.

Anbefaling: Find nogle medier eller websites, der skriver og har læsere, der gerne vil vide mere om lige præcis det emne, hvor i er eksperter. På den måde kan i skrive til dem med en god historie eller en god artikel som de kan vise deres brugere. Det kan være gratis, men til tider kan det også have en omkostning forbundet med sig. Overvej også jeres interne link building struktur og tænk over, hvordan i kan linke endnu mere imellem jeres sider. Slutteligt så overvej om i kan få links fra jeres samarbejdspartnere – her kunne man også lave et ”byt”, så begge parter får noget ud af det.

Kvalitativ og kvantitativ metode

Kvalitativ og kvantitativ metode – Inden for forskning er der et væld af måder, hvorpå du kan opdage nye tendenser eller finde svar på forskellige spørgsmål ud fra en bestemt datamængde. Inden for forskningsfeltet taler man om to metoder; kvalitativ metode og kvantitativ metode. Disse anvendes i vid udstrækning på både universiteter og ude i erhvervslivet, og det er med god grund. Begge to bidrager nemlig til at skabe ny viden inden for et givent forskningsfelt.

kvalitativ og kvantitativ metode

Men hvad er forskellen på disse to metoder? Og hvordan anvender du dem i praksis? Det kan du læse meget mere om i denne artikel. Vi fortæller dig om forskellen, hvorfor begge metoder er gode, og hvordan de kan kombineres for at få de bedst mulige resultater.

Kvalitativ metode

Som ordet antyder, så er den kvalitative metode noget, der omhandler kvalitet. Ofte taler man om, at det kvalitative ikke er datamængder, der kan tælles eller opgøres i tal. Derimod baserer kvalitativ metode sig på at gå i dybden med et individ eller et objekt.

Der findes forskellige former for kvalitativ metode, når det kommer til at anvende det i sin forskning. Kvalitativ metode er baseret på receptionsanalysen, der har modtageren i fokus. Det vil altså sige, at det er mennesket, der eksempelvis ser en bestemt TV-kanal, der skal analyseres. Kvalitativ metode benytter sig primært af tre former for teknikker:

  • Fokusgruppeinterviews
  • Observation
  • Enkeltmandsinterview

I det følgende kigger vi nærmere på, hvordan de tre teknikker udføres i praksis.

De tre teknikker

Et fokusgruppeinterview er et kvalitativt interview, der tager udgangspunkt i en gruppe af mennesker. Der kan foretages flere fokusgruppeinterview inden for det samme område, hvis det handler om at se på bestemte mønstre inden for forskellige målgrupper. Et fokusgruppeinterview udføres på den måde, at der vil være en interviewer, der stiller en række spørgsmål, og som åbner op for en dialog og diskussion mellem deltagerne. Her er både svar og interaktion interessant.

Observationen anvendes til at gennemskue personers adfærdsmønter. Observation anvendes i høj grad på forskellige arbejdspladser, hvor adfærd og hverdag skal analyseres. En observation kan vare alt fra få timer til flere måneder alt efter forskningsprojektets størrelse.

Sidst har vi det klassiske interview af en enkeltperson. Dette er særligt godt, hvis der er fokus på eksperter eller en bestemt målgruppe. Denne interviewform giver mulighed for at berøre nogle mere følsomme emner eller grave lidt dybere hos det enkelte individ. Ser vi på fordelene ved kvalitativ metode, vil det typisk være:

  • Fokus på få individer, der gør det muligt at arbejde i dybden
  • Kan medvirke til at få et nuanceret resultat
  • Vil typisk give et stærkere og mere korrekt resultat, der ikke bliver generaliserende, som det kan være tilfældet med kvantitativ metode

Kvantitativ metode

Den kvantitative metode handler om mængde. Det vil sige, at det er alle data, der kan vejes, måles og tælles. Her handler det ikke om udtalelser eller individet, men derimod om større datamængder, der er baseret på tal. Man undersøger i stedet for mange individer eller objekter inden for den kvantitative metode.

Denne metode bruges især, når det kommer til at kortlægge en stor gruppe af menneskers adfærd og vaner. Vi ser det eksempelvis hos Gallup, der kortlægger danskernes forbrug inden for blandt andet medier. Her ser vi primært to forskellige teknikker:

  • Meningsmålinger
  • Spørgeskemaundersøgelser

Metoden er yderst velegnet, hvis man gerne vil arbejde inden for geografi eller større grupper inden for udvalgte demografiske parametre. Nedenfor vil vi gennemgå de to teknikker.

Meningsmålinger og spørgeskemaundersøgelser

Kvantitativ metode bliver ofte anvendt fra et afsender-perspektiv, hvor man ønsker at undersøge forbrugermønstre. Først har vi meningsmålinger, der sendes ud blandt mange mennesker. Det kan være nødvendigt at kende til respondenternes alder eller geografiske placering, hvis dette er relevant for undersøgelsen.

Spørgeskemaundersøgelserne er meget anvendt inden for den kvantitative metode. Her udsendes der et spørgeskema, der søger at finde svar på brugernes vaner og adfærd. Inden for medieforskning hos Gallup, vil et stort panel besvare en række spørgsmål, der samlet set giver os et indblik i danskernes adfærd.

Vigtigt for den kvantitative metode er, at de anvendte data er repræsentative for den gruppe af mennesker, der er tale om. Derfor er det ofte nødvendigt at få indhentet data fra mange individer, hvis der er tale om en større gruppe. De store fordele ved kvantitativ metode er:

  • Mange individer giver en større sikkerhed for et korrekt resultat
  • Resultater, der er opgjort i tal, er langt nemmere at sammenligne
  • Det er ikke så tidskrævende som kvalitativ metode.

Skal du eksempelvis måle på danskernes TV-vaner inden for en bestemt målgruppe, kan det være tilstrækkeligt med 500 respondenter. Dette afhænger dog meget af undersøgelsens omfang.

Kombinationen af kvalitativ og kvantitativ metode

I mange tilfælde kan det være oplagt at vælge den ene eller den anden metode. Kvalitativ metode egner sig særdeles godt, hvis du gerne vil finde ud af, hvad individer synes om noget bestemt. Hvorfor ser de DR1 og ikke DR2? Og hvad får dem til at følge med i bestemte programmer?

Den kvantitative metode bør vælges, når det handler om at måle på vaner og adfærd. Det kan være, hvis du ønsker at måle på, hvor mange der dagligt ser DR1, eller hvor ofte en bestemt målgruppe følger med i en bestemt programserie.

Laver du et mere omfattende forskningsprojekt, vil du imidlertid få brug for at inddrage begge metoder, hvis muligt. De kvantitative data kan være gode til at sætte en bestemt ramme for en undersøgelse. Det kan være med til at indskrænke undersøgelsens felt til en bestemt gruppe af mennesker ud fra geografisk placering eller demografi. Det vil også medvirke til, at dele af undersøgelsens spørgsmål kan besvares.

Herefter vil den kvalitative metode gå i dybden med bestemte problemstillinger. Denne besvarer nemlig spørgsmål om hvorfor og hvorledes noget er. På den måde kan du sætte rammerne for en undersøgelsen gennem tal, hvorefter du kan dykke ned i nogle bestemte tilfælde eller situationer, som vil kunne udgøre andre dele af selve undersøgelsen.

Starter du med en kvantitativ analyse, vil du typisk finde ud af, hvad målgruppen gør. Herefter kan du bruge den kvalitative analyse til at finde ud af, hvorfor de gør det. Alternativt kan du starte med en kvalitativ analyse for at finde ud af, hvordan folk tænker om et bestemt emne. Herefter kan du bruge disse informationer til at teste, hvorvidt disse tanker gør sig gældende for hele målgruppen via et kvantitativt studie.

Det kan dog være tidskrævende at skulle anvende begge metoder. Derfor kan det være fordelagtigt at undersøge mulighederne for at ’låne’ kvantitative data fra databaser, der allerede har indhentet store datasæt inden for området. Dette er kun muligt, hvis du har tilladelse til at gøre brug af andres data i forbindelse med den kvantitative metode.

Se eventuelt også vores guide til Pestel her!

Kom godt videre fra en konkurskarantæne

Som erhvervsdrivende er der mange ting at tage højde for i den daglige drift, og er man ikke hele tiden på forkant med alt fra momsindberetning til bogføring, så kan der opstå fejl og mangler, der kan have store konsekvenser for en selv såvel som resten af ens virksomhed.

Ingen ønsker en konkurskarantæne, men hvis den indtræffer, hvordan skal man så forholde sig?

Få juridisk hjælp til at komme videre

Har der været mangelfuld bogføring i ens virksomhed og vælger en kurator at anklage en for grov og uforsvarlig forretningsførelse, så er det vigtigt at man kan komme videre fra anklagen og en eventuel dom på bedst mulig vis.

En konkurskarantæne betyder at man bliver frataget retten til at deltage i ledelsen af en hvilken som helst virksomhed i de næste 3 år. Inden dommen bliver afsagt er der selvfølgelig en masse trin, hvor det kan være afgørende at man har en erfaren advokat ved sin side.

En advokat har de rette kompetencer og den rette erfaring til både at hjælpe dig mod en frikendelse eller i visse tilfælde at hjælpe dig videre fra en egentlig dom. Hele sagsprocessen er omfattende og kringlet, og har man ingen forudgående erfaring med jura, så vil man sjældent kunne klare processen selv.

Hold virksomheden oven vande med god markedsføring

Bliver man enten frikendt i sagen om konkurskarantæne eller skal man videre fra karantænen efter den opstillede periode, så er det særdeles vigtigt at man ikke går på kompromis med sin markedsføringen og at den pågældende virksomhed ikke mister sin plads på markedet.

Først og fremmest er det vigtigt at man til enhver tid er på forkant med sin målgruppe og at man for eksempel benytter sig af Minerva-modellen eller lignende til at gennemgå livsstilsanalyser eller andre analyser, der kan hjælpe en mod en funktionel markedsføring.

Det kan være svært at konkurrere på lige fod med ens konkurrenterne hvis man har haft en pause fra erhvervslivet, og det handler derfor om at gøre sig synlig, at være grundig i sin kommunikation til potentielle kunder og ikke at tabe fokus.

Konkurrencen er som bekendt nådesløs, og er man ikke helt fremme i skoene, så vil ens potentielle kunder unægtelig vælge konkurrenten. Selvom at disse processer er særdeles tidskrævende og forudsætter en ekstremt høj drivkraft, så er de også uundværlige, hvis man vil opnå den bedst mulige succes med den virksomhed man driver og det produkter man ønsker at formidle.

AIDA modellen

Når det kommer til reklame-teori, findes der et hav af muligheder for at gå analytisk til værks. Heriblandt finder vi den populære AIDA-model, der i dag bliver anvendt mange steder verden over. Modellen er med til at kortlægge reklamens budskab og synliggøre, hvordan en reklame bør henvende sig til den givne målgruppe.

I denne artikel giver vi dig en introduktion til AIDA-modellen, der er særdeles god at kende til inden for reklameverdenen. Reklamer finder vi overalt, lige fra i fjernsynet og på hjemmesider til busserne rundt omkring i byen, og derfor ligger der store tanker bag alle disse.

Grundlæggende om AIDA-modellen

Lad os først starte med at introducere den populære AIDA-model. Mange reklamefolk samt producenter af reklamer anvender denne model, og det samme gør sig gældende for forskere inden for området. AIDA-modellen består af fire bogstaver, der hver især er forbogstavet til engelske ord, der sætter rammen for analysemodellen:

  • A: Awareness
  • I: Interest
  • D: Desire
  • A: Action

Begreberne er placeret i en tragtmodel, hvor deres størrelse bliver mindre i takt med tragtens indsnævring. I det følgende vil vi uddybe de fire bogstavers betydning.

Awareness – Opmærksomheden

Det første bogstav står for awareness, der omhandler forbrugerens opmærksomhed. Reklamers primære formål er nemlig at fange forbrugerens opmærksomhed, hvis reklamen skal have succes. I dag handler det om at skabe noget ekstraordinært, idet vi lever i en verden, hvor mennesket konstant bliver udsat for stimuli. Reklamen bør få folk til at stoppe op, hvilket inden for reklamebranchen kaldes for stop-effekten.

Som forsker inden for området er det interessant at undersøge, hvad det første man bemærker ved en reklame er. Er det den røde farve? Eller er det den store tegning af en kanin? Dette element er nemlig vigtigt for reklamens budskab.

Interest – forbrugerens interesse

Dernæst finder vi interest, der selvfølgelig omhandler forbrugerens interesse. Reklamer har det formål at gøre forbrugeren interesseret i et bestem produkt. Det skal være noget, der får forbrugeren til at blive nysgerrig og hængende. Dette kan være et svært område, idet nogle reklamer appellerer til bestemte forbrugere, der måske står og mangler produktet her og nu.

Det behøver dog ikke være produktet i sig selv, der gør den store forskel. Nemlig den fortælling, der udspiller sig i reklamen, vækker interesse og får forbrugeren til at huske netop denne reklame.

Desire – ønske som sanseelement

Det tredje bogstav står for desire, der appellerer til forbrugerens følelser og behov. Det er derfor et vigtigt sanseelement, der hurtigt kan få forbrugeren til at ønske sig det givne produkt. Dette kan påvirkes især gennem virkemidler som lyd, tekst eller farve. Ønsket er det element i AIDA-modellen, der skal få forbrugeren til at købe produktet, når det i sig selv ikke er lokkende. Det handler om at associerer en bestemt følelse eller status med produktet, således kunden får lyst til at købe det – netop for at opleve denne følelse.

Action – den endelige handling

Til sidst har vi action, der handler om at få forbrugeren til at købe produktet. Først er der blevet skabt opmærksomhed, dernæst opbygget en interesse og sidst et ønske om at ville have dette produkt. Derfor er action det sidste punkt i modellen, der handler om at få forbrugeren til at tage handling på sine lyster.

Her bør der angives informationer om, hvor produktet kan findes, eller prisen på produktet. Hvis der er tale om et tidsbegrænset tilbud, er det en god idé at informere tydeligt om dette, så forbrugeren kan føle sig endnu mere fristet. En reklame har svært ved at overholde dette kriterium, hvis ikke forbrugeren bliver hjulpet på vej til at tage handling. Derfor er dette særdeles vigtigt at være opmærksom på.

Tænk altid som AIDA

I takt med et stigende antal af reklamer på de digitale platforme, har det aldrig før været så vigtigt at tænke enhver reklame helt til ende. Arbejder du inden for reklamebranchen, eller skal du kigge nærmere på en bestemt reklame, bør du altid have AIDA-modellen med i dine overvejelser. Dette er et særdeles godt redskab til både at forstå forbrugerens behov og opbygge en reklame.

Idéudviklingen er essentiel for at skabe en god reklame. Her kan man med fordel arbejde med kvalitative interview, hvor forbrugerens adfærd og ønsker undersøges. Det kan give et godt overblik over, hvad der virker godt inden for en bestemt målgruppe, og hvad der skal til for at få en forbruger til at købe et bestemt produkt.

Læs også gennemgangen af SWOT analysen og PESTEL modellen her.

Du kan finde mere info om AIDA modellen hos Ryte.com her: https://en.ryte.com/wiki/AIDA

Case study af sexlegetøj – webshop vs. fysisk butik

Har du planer om at starte en butik med sexlegetøj? Hvad kan bedst betale sig? Den online butik eller den fysiske butik? Det kan være nemmere for dig at vejlede kunderne i den fysiske butik, og du behøver ikke have bøvl med forsendelse, fortrydelsesret og lignende. Men hvad med det økonomiske?

Du kan roligt regne med, at hvis du åbner en fysisk butik, skal avancen på sexlegetøjet være noget højere, før du har tjent sine etableringsudgifter hjem.

For en fysisk butik er der nemlig nogle flere omkostninger forbundet med opstart – i hvert fald, hvis du skal nå lige så langt ud, som du kan med en webshop, som f.eks. purepleasure. Vi har kigget på regnestykket.

Case med fysiske butikker

Den fysiske butik skal først og fremmest have et butikslokale. Og skal den være lige så landsdækkende som onlinebutikken, skal den have flere – gerne 6-8 butikker rundt om i de større danske byer.

Butikken skal ligge centralt – f.eks. i byens forretningsstrøg eller i byens storcenter. Her vil husleje ligge på mellem 15.000-50.000 pr. måned – lad os bare sige 25.000 i gennemsnit.

Du skal også bruge arbejdskraft. Skal butikken kunne holde åben alle ugens dage, skal der minimum være tre medarbejdere i hver butik, som hver især skal have en månedsløn på ca. 20.000.

Dernæst kommer der et varelager på 50.000-80.000 pr. butik – lad os sige 65.000 kr.

Regnestykke for fysisk butik

Regnestykket kommer derfor til at se nogenlunde således ud:

Husleje til butikslokaler i f.eks. 8 butikker, 8 x 25.000          200.000 kr.
3 medarbejdere pr. butik, 3 x 8 x 20.000                                    480.000 kr.
Varelager til 8 butikker, 8 x 65.000                                               520.000 kr.

I alt for den første måned                                                           1.200.000 kr.

Der skal sælges mere end en enkelt rabbit vibrator for bare at balancere. Hvis der så også skal tjenes penge på det – og det skal der jo – så skal der altså noget sexlegetøj over disken.

Case med webshop

Til onlinebutikken skal du bruge hosting, systemudvikling og drift af webshoppen. Det koster ca. 10.000 kr. pr. måned.

Dernæst skal du bruge nogle penge til at leje et lagerlokale. Det koster 20.000-25.000 kr. om måneden. Måske endda billigere, hvis du lægger det ude på landet. Så taler vi måske kun 5.000-10.000 kr. pr. måned alt efter lagerets størrelse.

Du kommer ikke helt uden om medarbejdere. Du skal mindst regne med 1-2 til telefonsupport, 1 til lageret plus 2-3 unge mennesker – studenterhjælp eller lignende – til at pakke. Det giver alt i alt en lønudgift på ca. 50.000-70.000 kr. pr. måned.

Varelager skal du også have. For sådan ca. 150.000-200.000 kr.

Regnestykke for webshop

Så kommer regnestykket til at se sådan her ud:

Hosting, systemudvikling og drift af webshoppen                10.000 kr.
Husleje – lagerlokale                                                                         25.000 kr.
Lønudgifter                                                                                            60.000 kr.
Varelager                                                                                            200.000 kr.

I alt for den første måned                                                            295.000 kr.

Det er et noget mindre beløb, du skal ud at rende op, før du kan komme i gang med at sælge billigt sexlegetøj, hvis du vælger den landsdækkende webshop frem for den fysiske, landsdækkende butik.