Kom godt videre fra en konkurskarantæne

Som erhvervsdrivende er der mange ting at tage højde for i den daglige drift, og er man ikke hele tiden på forkant med alt fra momsindberetning til bogføring, så kan der opstå fejl og mangler, der kan have store konsekvenser for en selv såvel som resten af ens virksomhed.

Ingen ønsker en konkurskarantæne, men hvis den indtræffer, hvordan skal man så forholde sig?

Få juridisk hjælp til at komme videre

Har der været mangelfuld bogføring i ens virksomhed og vælger en kurator at anklage en for grov og uforsvarlig forretningsførelse, så er det vigtigt at man kan komme videre fra anklagen og en eventuel dom på bedst mulig vis.

En konkurskarantæne betyder at man bliver frataget retten til at deltage i ledelsen af en hvilken som helst virksomhed i de næste 3 år. Inden dommen bliver afsagt er der selvfølgelig en masse trin, hvor det kan være afgørende at man har en erfaren advokat ved sin side.

En advokat har de rette kompetencer og den rette erfaring til både at hjælpe dig mod en frikendelse eller i visse tilfælde at hjælpe dig videre fra en egentlig dom. Hele sagsprocessen er omfattende og kringlet, og har man ingen forudgående erfaring med jura, så vil man sjældent kunne klare processen selv.

Hold virksomheden oven vande med god markedsføring

Bliver man enten frikendt i sagen om konkurskarantæne eller skal man videre fra karantænen efter den opstillede periode, så er det særdeles vigtigt at man ikke går på kompromis med sin markedsføringen og at den pågældende virksomhed ikke mister sin plads på markedet.

Først og fremmest er det vigtigt at man til enhver tid er på forkant med sin målgruppe og at man for eksempel benytter sig af Minerva-modellen eller lignende til at gennemgå livsstilsanalyser eller andre analyser, der kan hjælpe en mod en funktionel markedsføring.

Det kan være svært at konkurrere på lige fod med ens konkurrenterne hvis man har haft en pause fra erhvervslivet, og det handler derfor om at gøre sig synlig, at være grundig i sin kommunikation til potentielle kunder og ikke at tabe fokus.

Konkurrencen er som bekendt nådesløs, og er man ikke helt fremme i skoene, så vil ens potentielle kunder unægtelig vælge konkurrenten. Selvom at disse processer er særdeles tidskrævende og forudsætter en ekstremt høj drivkraft, så er de også uundværlige, hvis man vil opnå den bedst mulige succes med den virksomhed man driver og det produkter man ønsker at formidle.

AIDA modellen

Når det kommer til reklame-teori, findes der et hav af muligheder for at gå analytisk til værks. Heriblandt finder vi den populære AIDA-model, der i dag bliver anvendt mange steder verden over. Modellen er med til at kortlægge reklamens budskab og synliggøre, hvordan en reklame bør henvende sig til den givne målgruppe.

I denne artikel giver vi dig en introduktion til AIDA-modellen, der er særdeles god at kende til inden for reklameverdenen. Reklamer finder vi overalt, lige fra i fjernsynet og på hjemmesider til busserne rundt omkring i byen, og derfor ligger der store tanker bag alle disse.

Grundlæggende om AIDA-modellen

Lad os først starte med at introducere den populære AIDA-model. Mange reklamefolk samt producenter af reklamer anvender denne model, og det samme gør sig gældende for forskere inden for området. AIDA-modellen består af fire bogstaver, der hver især er forbogstavet til engelske ord, der sætter rammen for analysemodellen:

  • A: Awareness
  • I: Interest
  • D: Desire
  • A: Action

Begreberne er placeret i en tragtmodel, hvor deres størrelse bliver mindre i takt med tragtens indsnævring. I det følgende vil vi uddybe de fire bogstavers betydning.

Awareness – Opmærksomheden

Det første bogstav står for awareness, der omhandler forbrugerens opmærksomhed. Reklamers primære formål er nemlig at fange forbrugerens opmærksomhed, hvis reklamen skal have succes. I dag handler det om at skabe noget ekstraordinært, idet vi lever i en verden, hvor mennesket konstant bliver udsat for stimuli. Reklamen bør få folk til at stoppe op, hvilket inden for reklamebranchen kaldes for stop-effekten.

Som forsker inden for området er det interessant at undersøge, hvad det første man bemærker ved en reklame er. Er det den røde farve? Eller er det den store tegning af en kanin? Dette element er nemlig vigtigt for reklamens budskab.

Interest – forbrugerens interesse

Dernæst finder vi interest, der selvfølgelig omhandler forbrugerens interesse. Reklamer har det formål at gøre forbrugeren interesseret i et bestem produkt. Det skal være noget, der får forbrugeren til at blive nysgerrig og hængende. Dette kan være et svært område, idet nogle reklamer appellerer til bestemte forbrugere, der måske står og mangler produktet her og nu.

Det behøver dog ikke være produktet i sig selv, der gør den store forskel. Nemlig den fortælling, der udspiller sig i reklamen, vækker interesse og får forbrugeren til at huske netop denne reklame.

Desire – ønske som sanseelement

Det tredje bogstav står for desire, der appellerer til forbrugerens følelser og behov. Det er derfor et vigtigt sanseelement, der hurtigt kan få forbrugeren til at ønske sig det givne produkt. Dette kan påvirkes især gennem virkemidler som lyd, tekst eller farve. Ønsket er det element i AIDA-modellen, der skal få forbrugeren til at købe produktet, når det i sig selv ikke er lokkende. Det handler om at associerer en bestemt følelse eller status med produktet, således kunden får lyst til at købe det – netop for at opleve denne følelse.

Action – den endelige handling

Til sidst har vi action, der handler om at få forbrugeren til at købe produktet. Først er der blevet skabt opmærksomhed, dernæst opbygget en interesse og sidst et ønske om at ville have dette produkt. Derfor er action det sidste punkt i modellen, der handler om at få forbrugeren til at tage handling på sine lyster.

Her bør der angives informationer om, hvor produktet kan findes, eller prisen på produktet. Hvis der er tale om et tidsbegrænset tilbud, er det en god idé at informere tydeligt om dette, så forbrugeren kan føle sig endnu mere fristet. En reklame har svært ved at overholde dette kriterium, hvis ikke forbrugeren bliver hjulpet på vej til at tage handling. Derfor er dette særdeles vigtigt at være opmærksom på.

Tænk altid som AIDA

I takt med et stigende antal af reklamer på de digitale platforme, har det aldrig før været så vigtigt at tænke enhver reklame helt til ende. Arbejder du inden for reklamebranchen, eller skal du kigge nærmere på en bestemt reklame, bør du altid have AIDA-modellen med i dine overvejelser. Dette er et særdeles godt redskab til både at forstå forbrugerens behov og opbygge en reklame.

Idéudviklingen er essentiel for at skabe en god reklame. Her kan man med fordel arbejde med kvalitative interview, hvor forbrugerens adfærd og ønsker undersøges. Det kan give et godt overblik over, hvad der virker godt inden for en bestemt målgruppe, og hvad der skal til for at få en forbruger til at købe et bestemt produkt.

Læs også gennemgangen af SWOT analysen og PESTEL modellen her.

Du kan finde mere info om AIDA modellen hos Ryte.com her: https://en.ryte.com/wiki/AIDA

Case study af sexlegetøj – webshop vs. fysisk butik

Har du planer om at starte en butik med sexlegetøj? Hvad kan bedst betale sig? Den online butik eller den fysiske butik? Det kan være nemmere for dig at vejlede kunderne i den fysiske butik, og du behøver ikke have bøvl med forsendelse, fortrydelsesret og lignende. Men hvad med det økonomiske?

Du kan roligt regne med, at hvis du åbner en fysisk butik, skal avancen på sexlegetøjet være noget højere, før du har tjent sine etableringsudgifter hjem.

For en fysisk butik er der nemlig nogle flere omkostninger forbundet med opstart – i hvert fald, hvis du skal nå lige så langt ud, som du kan med en webshop, som f.eks. purepleasure. Vi har kigget på regnestykket.

Case med fysiske butikker

Den fysiske butik skal først og fremmest have et butikslokale. Og skal den være lige så landsdækkende som onlinebutikken, skal den have flere – gerne 6-8 butikker rundt om i de større danske byer.

Butikken skal ligge centralt – f.eks. i byens forretningsstrøg eller i byens storcenter. Her vil husleje ligge på mellem 15.000-50.000 pr. måned – lad os bare sige 25.000 i gennemsnit.

Du skal også bruge arbejdskraft. Skal butikken kunne holde åben alle ugens dage, skal der minimum være tre medarbejdere i hver butik, som hver især skal have en månedsløn på ca. 20.000.

Dernæst kommer der et varelager på 50.000-80.000 pr. butik – lad os sige 65.000 kr.

Regnestykke for fysisk butik

Regnestykket kommer derfor til at se nogenlunde således ud:

Husleje til butikslokaler i f.eks. 8 butikker, 8 x 25.000          200.000 kr.
3 medarbejdere pr. butik, 3 x 8 x 20.000                                    480.000 kr.
Varelager til 8 butikker, 8 x 65.000                                               520.000 kr.

I alt for den første måned                                                           1.200.000 kr.

Der skal sælges mere end en enkelt rabbit vibrator for bare at balancere. Hvis der så også skal tjenes penge på det – og det skal der jo – så skal der altså noget sexlegetøj over disken.

Case med webshop

Til onlinebutikken skal du bruge hosting, systemudvikling og drift af webshoppen. Det koster ca. 10.000 kr. pr. måned.

Dernæst skal du bruge nogle penge til at leje et lagerlokale. Det koster 20.000-25.000 kr. om måneden. Måske endda billigere, hvis du lægger det ude på landet. Så taler vi måske kun 5.000-10.000 kr. pr. måned alt efter lagerets størrelse.

Du kommer ikke helt uden om medarbejdere. Du skal mindst regne med 1-2 til telefonsupport, 1 til lageret plus 2-3 unge mennesker – studenterhjælp eller lignende – til at pakke. Det giver alt i alt en lønudgift på ca. 50.000-70.000 kr. pr. måned.

Varelager skal du også have. For sådan ca. 150.000-200.000 kr.

Regnestykke for webshop

Så kommer regnestykket til at se sådan her ud:

Hosting, systemudvikling og drift af webshoppen                10.000 kr.
Husleje – lagerlokale                                                                         25.000 kr.
Lønudgifter                                                                                            60.000 kr.
Varelager                                                                                            200.000 kr.

I alt for den første måned                                                            295.000 kr.

Det er et noget mindre beløb, du skal ud at rende op, før du kan komme i gang med at sælge billigt sexlegetøj, hvis du vælger den landsdækkende webshop frem for den fysiske, landsdækkende butik.

Case Study af bedemandsvirksomhed

Mangler du et godt eksempel på, hvordan du skal bruge en SWOT-analyse, kan du læse med her, hvor vi analyserer bedemandsvirksomheden Elholm Begravelse.

Har du svært ved helt at se, hvordan du kan bruge SWOT analysen til at finde styrker og svagheder, muligheder og trusler i din egen virksomhed, bør du læse denne case study.

Her har vi grundigt analyseret bedemandsvirksomheden Elholm Begravelse, der står for begravelser i Lyngby og Virum. Vi håber, at analysen kan hjælpe dig til at udføre en SWOT-analyse af din egen virksomhed.

Strengths and Weaknesses – Styrker og svagheder

Styrkerne og svaghederne ved din virksomhed handler om de interne forhold i virksomheden. Der er det relevant at finde frem til tre styrker og tre svagheder i virksomheden.

Hos Elholm Begravelse er deres tre styrker for eksempel, at de har erfarne medarbejdere, at de har et stort lokalkendskab, og at de kan hjælpe med alt papirarbejdet i forbindelse med et dødsfald.

Svaghederne kan ofte være sværere for dig at identificere ved din egen virksomhed. Hos Elholm Begravelse kan det for eksempel være, at de kan have svært ved at skille sig ud prismæssigt fra de andre bedemænd, da kvalitet jo koster penge.

Opportunities and Threats – Muligheder og trusler

Muligheder og trusler handler om de ydre forhold, der påvirker din virksomhed. På bedemandsområdet sker der for eksempel en masse i forhold til de måder, som vi gerne vil begraves på. Også her er vi blevet mere individualiserede, og mange vil gerne væk fra den klassiske kistebegravelse.

Truslen mod en bedemandsvirksomhed som Elholm Begravelse vil selvfølgelig være, at de på grund af individualiseringen skal spænde meget bredt for at kunne tilgodese deres kunders behov.

Ved at udføre en helt simpel SWOT-analyse kan du altså få et langt bedre overblik over, hvad din virksomhed er god til, og hvad du skal arbejde mere med.  

Sådan kommer du billigt i gang som konsulent

Vil du i gang som konsulent, er det vigtigt, at du sørger for at gøre det så billigt som muligt. Der kan nemlig gå tid, inden du begynder at tjene penge. Få tips her.

Mange af os drømmer om det frie liv som selvstændige konsulenter, hvor vi selv bestemmer, hvem vi vil arbejde for, og hvor meget arbejde vi vil udføre.

Men det kræver sikkert en stor opsparing og mange penge for dig at komme i gang, tænker du. Det behøver det heldigvis ikke nødvendigvis at gøre. Der findes nemlig måder for dig, hvorpå du kan komme billigt i gang.

Lej billige mødelokaler og en kontorplads

Først og fremmest er det en god ide, at du finder ud af, hvor du kan leje billige lokaler henne. Når du er selvstændig, skal du selv stå for at finde lokaler, hvis du ikke vil udføre dit arbejde derhjemme. Og du vil hurtigt opdage, at det er meget rart at slippe væk fra bunkerne med vasketøj og opvask og komme ud blandt andre mennesker.

Heldigvis findes der mange steder, særligt i de store byer, hvor du kan leje billige lokaler. Hos Norup i Valby har du mulighed for at leje både billige mødelokaler i København og en kontorplads. Dermed kan du nemt booke begge dele, når du har brug for det. Mødelokalerne kan du leje på timebasis, mens du kan leje kontorpladsen på dagsbasis.

Hav styr på, hvad du må trække fra i skat

Mødelokalerne og en kontorplads er dog langt fra det eneste, som du selv skal stå for, når du bliver selvstændig konsulent. Du skal også selv købe IT-udstyr, mobiltelefon og en række andre ting, når du har brug for det.

Når du har egen virksomhed, har du dog mulighed for at trække en lang række af tingene fra i skat. Det gør det billigere for dig at købe det. Det er derfor en rigtig vigtigt, at du har styr på, hvad du kan trække fra i skat, og hvad du ikke kan.

Hav en opsparing og tålmodighed

Selvom det er muligt for dig at gøre opstarten som konsulent billigere, er det dog også stadig vigtigt, at du sørger for at have en opsparing, som du kan trække på. I løbet af det første år lærer du dit flow af kunder at kende, og du finder ud af, hvornår du har mange kunder, og hvornår du ikke har.

Når der ikke er så mange kunder, er det rart for dig, at du har en opsparing, som du kan trække på. Jo billigere lokaler du har fundet, og jo bedre du er til at trække genstande fra i skat, des mindre skal du bruge af opsparingen.