Dog er der ideer der ikke virker…
Når vi snakker om ideer og innovation hører vi som regel kun om succes historier. Men hvad med de ideer, der fejler. For de fleste innovative sjæle er der 10 ideer, der fejler for hver ide, der holder vand. Disse ideer er ikke farlige i sig selv på grund af den skade de forårsager, men derimod stammer faren fra dem, der håndterer ideerne.
Når en ide virker god og ender med at blive integreret I virksomhedsstrategien, men ideen så viser sig ikke at holde, så er det svært at skubbe ideen til side og videre bliver det ikke nemmere når der investeret penge i projektet. Der er altid fristen at holde fast i sin investering. Inden for journalistikken lyder en af parolerne: Kill your darlings! Og den kan overføres til innovativ markedsføringsstrategi: Drop dine taber ideer, tag tabet og kom videre i teksten. Den tid du bruger på en tabt ide, kunne være brugt på noget andet – som at udvikle en idé, der virker. Hvis du stadig mener, at den ’taber ideen’ har store potentialer, så gem den og brug den på et senere tidspunkt. Det kan sagtens være en genial ide med store markedspotentialer – måske er markedet bare ikke modent nok endnu.
Alle virksomheder laver fejltagelser. Den dygtige virksomhed lærer fra dennes fejltagelse. Den virksomhed der ikke er i stand til at håndtere deres egen fejltagelser er på den direkte vej mod konkurs.
Ok den ideen virkede ikke – hvad gør vi så? Det typiske er, at kigge på processen og hvad der gik galt. En meget menneskelig reaktion på en fiasko er at lede efter den skyldige – i min terminologi syndebukken. Det er en meget problematisk indgangsvinkel, da det kan have fatale konsekvenser for graden af innovation i virksomheden. Hvis man begynder at have en politik, hvor man straffer idemagerne eller dem, der hjælper med at udføre den, så er det et klart signal om, at hvis man skal lancere en virksomhedside skal den være fuldstændig gennemtænkt. Imidlertid er der kun meget få mennesker der er i stand til at udvikle perfekte ideer – hvis der er nogen, der er i stand til det.
Sådan udvikler jeg ideer
Jeg personligt får konstant ideer. I år har jeg haft omkring 30 ideer til nye virksomheder, produktudviklinger og markedsføringsstrategier. De ideer, der er kommet langt er alle sammen blevet lanceret i en meget ufærdig version – det er de ideer som ikke kom langt i øvrigt også. Konstant bruger jeg sparringspartnere i relation til mine ideer. Min dejlige kone er typisk, den der først må stå til måls for mine ideer, og hun er som regel ret uforstående overfor hvad jeg vil og hvorfor det er en god forretning. Det er vigtigt for mig at have et meget skeptisk approach nær mig, så det er jeg meget taknemmelig for, og de gange hun får overbevist mig om, at det her holder ikke er ideen skrinlagt med det samme. Det er dog ikke altid jeg lader mig overbevise, selvom jeg godt kan se nogle af hendes pointer i hendes kritik.
Her tager jeg så ideerne videre til andre sparringspartnere, typisk venner der selv er iværksættere eller som ofte arbejder med iværksættere, og vender ideen både med mine egne lovord om hvorfor denne idé er verdens bedste nyskabelse, men også med min hustrus skepsis implementeret i idefremlæggelsen som de men’er, der er problematiske. Nå det til side de 30 ideer jeg har fået i år er blevet reduceret til 3-4 stykker, hvor i hvert fald en er gemt af vejen indtil markedet er mere modent til den. I denne sammenhæng er det faktisk ikke forbrugerne som jeg tvivler på, men lovgivningen inden denne niche branche som er meget problematisk for tiden, men som også er under forandring. Hvis nogle af jer læste min sidste artikel om held, og undrede jer over titlen på et afsnit, der hed: ”Se lyset før det kommer til dig”, så er dette netop et eksempel på, at man forbereder sig og er opmærksom på lyset – her markedets lovmæssige modning – og man derfor kan agere proaktivt – og være minimum et skridt foran sine konkurrenter.
Kalkuler i innovativ tænkning
Tilbage til den centrale pointe: Straf ikke fejlslagne ideer! Men hvad gør man så? Det jeg vil anbefale, som jeg har lært af de hundrede tusindvis af beslutninger, som jeg har taget i min karriere som pokerspiller er, at det ikke er resultatet, der er afgørende, men beslutningen i sig selv, der er kardinalpunktet. Det centrale ved en beslutning er hvorvidt det er en god beslutning eller en dårlig beslutning, og dette kan man i sagens natur ikke vide for man ved ikke om den resulterer i et godt eller skidt resultat. I stedet kan man gå ind og arbejde med kalkuler for potentielle scenarier, og her er der to for mig at se helt afgørende parametre for hvorvidt en beslutning er god eller dårlig i forhold til et usikkert resultat.
Den første kalkule for en god beslutning er sandsynlighed for succes – og husk dette er med modsat fortegn risikoen for fiasko – dette virker måske som en ligegyldig pleonasme – men tro mig, der er alt for mange, der mentalt udelukkende befinder sig i en sfære af succes, når de taler om deres ideer – derfor er det hamrende vigtigt at pointere fiasko risikoen.
Den anden kalkule er Risk/Reward relationen. Hvor meget risikerer man at tabe, hvis beslutningen fejlede og hvor meget kan man tjene, hvis ideen blev en succes.
Altså hvis du vurderer, at der er 90 % sandsynlighed for at en ide bliver en succes, og tabsrisikoen er lig meget lille, så skal der ikke meget forventet indtjening til, før det er en rigtig god beslutning – uanset om det faktuelt bliver et godt resultat eller ej.
Til gengæld hvis du har 10 % sandsynlighed for succes, og du risikerer at tabe hele investeringen i ideen, hvis det bliver en fiasko, så er det nødvendigt med en meget høj indtjening på ideen hvis den bliver en succes.
Hvad er så bedst 10 % sandsynligheden eller 90 % sandsynligheden – ja det er faktisk ikke til at sige ud fra disse tal i sig selv. Det er helt sikkert afgørende at trække andre faktorer ind i beslutningsprocessen såsom hvordan riskmanagement bliver håndteret af virksomheden og hvilke relative størrelser investeringer, der er tale om. Naturligvis er det også afgørende hvilke potentialer, der er på Reward siden. Nogle gange kan en investering med 10 % for succes være en fantastisk virksomheds beslutning, hvis man mener den for eksempel har potentialet til at betale sig tilbage 1000 gange. Dog er det hamrende vigtigt at lave en konservativ investering i sådan et projekt, og aldrig investere mere end man 90 % af gangene har råd til at tabe…
