CBD vs. THC: Hvad er forskellen?

SPONSORERET

I dag er det mere og mere almindeligt at høre om produkter, der indeholder dele af cannabisplanten – og måske har du især stødt på udtryk som cannabidiol (CBD) og tetrahydrocannabinol (THC). Her giver vi dig en oversigt over, hvad de hver især betyder, og hvordan de påvirker dig. Sådan kan du tage et informeret valg om, hvad der passer dig bedst.

Lad os kigge nærmere på kemien

Mange lader sig måske forvirre af, at CBD og THC har nøjagtig samme molekylære struktur. Men den måde, molekylerne er arrangeret på, interagerer med din krops endocannabinoide system på anderledes vis, og det giver dig to helt forskellige oplevelser. CBD og THC’s største forskel er, at THC kan forårsage følelsen af at være høj eller skæv. CBD har ingen tilsvarende effekt, og du kan dermed bruge CBD uden fare for at blive afhængig.

Forskel i lovlighed

Det er netop THC’s evne til at gøre dig skæv, som gør, at cannabis er så debatteret rundt om i verden. Nogle lande har en meget fri politik, hvor cannabis er fuldt ud lovligt både til fritids- og medicinsk forbrug, mens nogle lande kun tillader medicinsk hamp til specifikke lidelser, og som ikke må indeholde mere end 0,2 % THC (højst 0,3 % i nogle lande). Mange lande har stadig et meget konservativt standpunkt, og det kan være, at det slet ikke er lovligt.

CBD kan ikke give dig følelsen af at være høj, og derfor har mange lande et mere venligt syn på dette stof. I dag bliver det solgt i mange forskellige lande i form af produkter som kosttilskud, olier, cremer og endda slik som vingummibamser.

Hvad gør CBD så godt for? Og hvad er bivirkningerne?

CBD (og THC for den sags skyld) kan muligvis være med til at mindske mange forskellige lidelser som betændelsestilstande, generelle smerter, kvalme, migræne, depression og angst. Det er i hvert fald, hvad flere indenfor industrien hævder.

Når det er sagt, er det dog stadig en væsentlig fordel at bruge CBD fremfor cannabis, der indeholder THC. CBD kan nemlig bl.a. tolereres af kroppen i langt større doser, hvorimod THC kan gøre dig skæv og kan føre til tør mund, koordineringsproblemer, høj puls og i værste tilfælde angst. Selvom CBD også kan forårsage træthed, svimmelhed eller diarré, så risikerer du ikke at blive skæv af CBD’en.

Find ud af, hvad der passer dig

I virkeligheden kan det være yderst vanskeligt at sige, hvad der passer dig bedst. Det kommer an på, hvad formålet er, og hvordan du ønsker at indtage det i løbet af dagen. Det er en god idé, at du undersøger forskellene mellem deres virkning, og endda taler med din læge, hvis du er i tvivl om, hvorvidt CBD eller THC kan være en god valgmulighed for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *