Kategori: Tutorials

Kvalitativ og kvantitativ metode

Kvalitativ og kvantitativ metode – Inden for forskning er der et væld af måder, hvorpå du kan opdage nye tendenser eller finde svar på forskellige spørgsmål ud fra en bestemt datamængde. Inden for forskningsfeltet taler man om to metoder; kvalitativ metode og kvantitativ metode. Disse anvendes i vid udstrækning på både universiteter og ude i erhvervslivet, og det er med god grund. Begge to bidrager nemlig til at skabe ny viden inden for et givent forskningsfelt.

kvalitativ og kvantitativ metode

Men hvad er forskellen på disse to metoder? Og hvordan anvender du dem i praksis? Det kan du læse meget mere om i denne artikel. Vi fortæller dig om forskellen, hvorfor begge metoder er gode, og hvordan de kan kombineres for at få de bedst mulige resultater.

Kvalitativ metode

Som ordet antyder, så er den kvalitative metode noget, der omhandler kvalitet. Ofte taler man om, at det kvalitative ikke er datamængder, der kan tælles eller opgøres i tal. Derimod baserer kvalitativ metode sig på at gå i dybden med et individ eller et objekt.

Der findes forskellige former for kvalitativ metode, når det kommer til at anvende det i sin forskning. Kvalitativ metode er baseret på receptionsanalysen, der har modtageren i fokus. Det vil altså sige, at det er mennesket, der eksempelvis ser en bestemt TV-kanal, der skal analyseres. Kvalitativ metode benytter sig primært af tre former for teknikker:

  • Fokusgruppeinterviews
  • Observation
  • Enkeltmandsinterview

I det følgende kigger vi nærmere på, hvordan de tre teknikker udføres i praksis.

De tre teknikker

Et fokusgruppeinterview er et kvalitativt interview, der tager udgangspunkt i en gruppe af mennesker. Der kan foretages flere fokusgruppeinterview inden for det samme område, hvis det handler om at se på bestemte mønstre inden for forskellige målgrupper. Et fokusgruppeinterview udføres på den måde, at der vil være en interviewer, der stiller en række spørgsmål, og som åbner op for en dialog og diskussion mellem deltagerne. Her er både svar og interaktion interessant.

Observationen anvendes til at gennemskue personers adfærdsmønter. Observation anvendes i høj grad på forskellige arbejdspladser, hvor adfærd og hverdag skal analyseres. En observation kan vare alt fra få timer til flere måneder alt efter forskningsprojektets størrelse.

Sidst har vi det klassiske interview af en enkeltperson. Dette er særligt godt, hvis der er fokus på eksperter eller en bestemt målgruppe. Denne interviewform giver mulighed for at berøre nogle mere følsomme emner eller grave lidt dybere hos det enkelte individ. Ser vi på fordelene ved kvalitativ metode, vil det typisk være:

  • Fokus på få individer, der gør det muligt at arbejde i dybden
  • Kan medvirke til at få et nuanceret resultat
  • Vil typisk give et stærkere og mere korrekt resultat, der ikke bliver generaliserende, som det kan være tilfældet med kvantitativ metode

Kvantitativ metode

Den kvantitative metode handler om mængde. Det vil sige, at det er alle data, der kan vejes, måles og tælles. Her handler det ikke om udtalelser eller individet, men derimod om større datamængder, der er baseret på tal. Man undersøger i stedet for mange individer eller objekter inden for den kvantitative metode.

Denne metode bruges især, når det kommer til at kortlægge en stor gruppe af menneskers adfærd og vaner. Vi ser det eksempelvis hos Gallup, der kortlægger danskernes forbrug inden for blandt andet medier. Her ser vi primært to forskellige teknikker:

  • Meningsmålinger
  • Spørgeskemaundersøgelser

Metoden er yderst velegnet, hvis man gerne vil arbejde inden for geografi eller større grupper inden for udvalgte demografiske parametre. Nedenfor vil vi gennemgå de to teknikker.

Meningsmålinger og spørgeskemaundersøgelser

Kvantitativ metode bliver ofte anvendt fra et afsender-perspektiv, hvor man ønsker at undersøge forbrugermønstre. Først har vi meningsmålinger, der sendes ud blandt mange mennesker. Det kan være nødvendigt at kende til respondenternes alder eller geografiske placering, hvis dette er relevant for undersøgelsen.

Spørgeskemaundersøgelserne er meget anvendt inden for den kvantitative metode. Her udsendes der et spørgeskema, der søger at finde svar på brugernes vaner og adfærd. Inden for medieforskning hos Gallup, vil et stort panel besvare en række spørgsmål, der samlet set giver os et indblik i danskernes adfærd.

Vigtigt for den kvantitative metode er, at de anvendte data er repræsentative for den gruppe af mennesker, der er tale om. Derfor er det ofte nødvendigt at få indhentet data fra mange individer, hvis der er tale om en større gruppe. De store fordele ved kvantitativ metode er:

  • Mange individer giver en større sikkerhed for et korrekt resultat
  • Resultater, der er opgjort i tal, er langt nemmere at sammenligne
  • Det er ikke så tidskrævende som kvalitativ metode.

Skal du eksempelvis måle på danskernes TV-vaner inden for en bestemt målgruppe, kan det være tilstrækkeligt med 500 respondenter. Dette afhænger dog meget af undersøgelsens omfang.

Kombinationen af kvalitativ og kvantitativ metode

I mange tilfælde kan det være oplagt at vælge den ene eller den anden metode. Kvalitativ metode egner sig særdeles godt, hvis du gerne vil finde ud af, hvad individer synes om noget bestemt. Hvorfor ser de DR1 og ikke DR2? Og hvad får dem til at følge med i bestemte programmer?

Den kvantitative metode bør vælges, når det handler om at måle på vaner og adfærd. Det kan være, hvis du ønsker at måle på, hvor mange der dagligt ser DR1, eller hvor ofte en bestemt målgruppe følger med i en bestemt programserie.

Laver du et mere omfattende forskningsprojekt, vil du imidlertid få brug for at inddrage begge metoder, hvis muligt. De kvantitative data kan være gode til at sætte en bestemt ramme for en undersøgelse. Det kan være med til at indskrænke undersøgelsens felt til en bestemt gruppe af mennesker ud fra geografisk placering eller demografi. Det vil også medvirke til, at dele af undersøgelsens spørgsmål kan besvares.

Herefter vil den kvalitative metode gå i dybden med bestemte problemstillinger. Denne besvarer nemlig spørgsmål om hvorfor og hvorledes noget er. På den måde kan du sætte rammerne for en undersøgelsen gennem tal, hvorefter du kan dykke ned i nogle bestemte tilfælde eller situationer, som vil kunne udgøre andre dele af selve undersøgelsen.

Starter du med en kvantitativ analyse, vil du typisk finde ud af, hvad målgruppen gør. Herefter kan du bruge den kvalitative analyse til at finde ud af, hvorfor de gør det. Alternativt kan du starte med en kvalitativ analyse for at finde ud af, hvordan folk tænker om et bestemt emne. Herefter kan du bruge disse informationer til at teste, hvorvidt disse tanker gør sig gældende for hele målgruppen via et kvantitativt studie.

Det kan dog være tidskrævende at skulle anvende begge metoder. Derfor kan det være fordelagtigt at undersøge mulighederne for at ’låne’ kvantitative data fra databaser, der allerede har indhentet store datasæt inden for området. Dette er kun muligt, hvis du har tilladelse til at gøre brug af andres data i forbindelse med den kvantitative metode.

Se eventuelt også vores guide til Pestel her!

Sådan indsætter du et billede i en Google Sheets celle

Sådan indsætter du et billede i en Google Sheets celle! Her får du en lille tutorial til Google Sheets. Temaet som jeg ikke selv lige kunne finde ud af, var hvordan indsætter man et billede i en Google Sheets celle. Det vil sige at i stedet for at billede bare er placeret tilfældigt oven på regnearket, hvordan placerer du det så inde i selve cellen på Google Sheets.

Jeg spurgte min filipinske VA’er til råds, og han fandt relativt hurtigt ud af det! Der er faktisk en del ting, som du kan gøre, men den helt simple er, at tilføje følgende kode til cellen: =IMAGE(“paste the url”)

Du kan se en video her med Felix, der også hjalp mig med denne funktion. Her viser han hvordan du rent lavpraktisk indsætter et billede:

Der er lidt flere muligheder end bare at sætte koden ind for du kan faktisk style måden billedet bliver vist på. Det kan du se mere om i videoen. Gør Felix en tjeneste og giv en thumbs-up til videoen!