Hvis du er interiør, og hvis du laver dit eget produkt, eller hvis du måske hjælper andre med at indrette, så ved du også, at der ikke kommer kunder til af sig selv. Man bliver nødt til at have en god strategi, hvis man gerne vil have succes med at arbejde. Her kan det være, at man kan benytte sig af 3D visualisering. Men hvad er det, og hvorfor kan det være en fordel at blive klogere på, hvis man arbejder som interiør?
Gør noget ud af din markedsføring med 3D visualisering
I dag vælger flere og flere at blive selvstændige, og det har også den automatiske betydning, at der er mange brancher, hvor man skal have lidt spidse albuer – eller i hvert fald gode idéer – hvis man skal klare sig. Det er ikke noget, der forholder sig meget anderledes, når det kommer til interiørbranchen. Derfor kan det være en god idé, hvis man har mulighed for at tænke lidt ud af boksen, når det kommer til ens markedsføring, som jo trods alt er dét, man bruger for at skaffe kunder til sin virksomhed.
Gør det visuelt for kunden
Der er altid forskellige måder, man kan forsøge at overbevise potentielle kunder om, at man har en virksomhed, et produkt eller en service, som det er værd at bruge penge på. Men det er ikke altid, at man ved, hvad man gerne vil have – heller ikke, selvom man tror det. Derfor kan det være en enormt god overtalelsesstrategi, at man vælger at fokusere på at visualisere sit værk for den potentielle kunde, så de ved, hvad det er, de kan forvente af dig.
Du får hjælp til det hele
Det kan lyde meget besværligt at skulle 3D visualisere noget, man har lavet. Men det er heldigvis heller ikke dig selv, der kommer til at stå med denne opgave. Det er jo netop noget, som du kan få hjælp til udefra. Find nemt 3d visualisering af interiør på nettet allerede i dag, og så kan du se, hvordan det er, det hele fungerer. For det bedste er det sådan, at man får lavet en ”model”, som man kan vurdere, om der ser ud, som den skal. Det er en proces, man skal igennem, så man er sikker på, at man ender med at stå med en 3D visualisering, man er komplet tilfreds med, og som giver et godt billede af ens arbejde.
Kvalitativ og kvantitativ metode – Inden for forskning er der et væld af måder, hvorpå du kan opdage nye tendenser eller finde svar på forskellige spørgsmål ud fra en bestemt datamængde. Inden for forskningsfeltet taler man om to metoder; kvalitativ metode og kvantitativ metode. Disse anvendes i vid udstrækning på både universiteter og ude i erhvervslivet, og det er med god grund. Begge to bidrager nemlig til at skabe ny viden inden for et givent forskningsfelt.
Men hvad er forskellen på disse to metoder? Og hvordan
anvender du dem i praksis? Det kan du læse meget mere om i denne artikel. Vi
fortæller dig om forskellen, hvorfor begge metoder er gode, og hvordan de kan
kombineres for at få de bedst mulige resultater.
Kvalitativ metode
Som ordet antyder, så er den kvalitative metode noget, der
omhandler kvalitet. Ofte taler man om, at det kvalitative ikke er datamængder,
der kan tælles eller opgøres i tal. Derimod baserer kvalitativ metode sig på at
gå i dybden med et individ eller et objekt.
Der findes forskellige former for kvalitativ metode, når det
kommer til at anvende det i sin forskning. Kvalitativ metode er baseret på
receptionsanalysen, der har modtageren i fokus. Det vil altså sige, at det er
mennesket, der eksempelvis ser en bestemt TV-kanal, der skal analyseres.
Kvalitativ metode benytter sig primært af tre former for teknikker:
Fokusgruppeinterviews
Observation
Enkeltmandsinterview
I det følgende kigger vi nærmere på, hvordan de tre
teknikker udføres i praksis.
De tre teknikker
Et fokusgruppeinterview er et kvalitativt interview, der
tager udgangspunkt i en gruppe af mennesker. Der kan foretages flere
fokusgruppeinterview inden for det samme område, hvis det handler om at se på
bestemte mønstre inden for forskellige målgrupper. Et fokusgruppeinterview
udføres på den måde, at der vil være en interviewer, der stiller en række
spørgsmål, og som åbner op for en dialog og diskussion mellem deltagerne. Her
er både svar og interaktion interessant.
Observationen anvendes til at gennemskue personers
adfærdsmønter. Observation anvendes i høj grad på forskellige arbejdspladser,
hvor adfærd og hverdag skal analyseres. En observation kan vare alt fra få
timer til flere måneder alt efter forskningsprojektets størrelse.
Sidst har vi det klassiske interview af en enkeltperson.
Dette er særligt godt, hvis der er fokus på eksperter eller en bestemt
målgruppe. Denne interviewform giver mulighed for at berøre nogle mere følsomme
emner eller grave lidt dybere hos det enkelte individ. Ser vi på fordelene ved
kvalitativ metode, vil det typisk være:
Fokus på få individer, der gør det muligt at
arbejde i dybden
Kan medvirke til at få et nuanceret resultat
Vil typisk give et stærkere og mere korrekt
resultat, der ikke bliver generaliserende, som det kan være tilfældet med
kvantitativ metode
Kvantitativ metode
Den kvantitative metode handler om mængde. Det vil sige, at
det er alle data, der kan vejes, måles og tælles. Her handler det ikke om
udtalelser eller individet, men derimod om større datamængder, der er baseret
på tal. Man undersøger i stedet for mange individer eller objekter inden for
den kvantitative metode.
Denne metode bruges især, når det kommer til at kortlægge en
stor gruppe af menneskers adfærd og vaner. Vi ser det eksempelvis hos Gallup,
der kortlægger danskernes forbrug inden for blandt andet medier. Her ser vi
primært to forskellige teknikker:
Meningsmålinger
Spørgeskemaundersøgelser
Metoden er yderst velegnet, hvis man gerne vil arbejde inden
for geografi eller større grupper inden for udvalgte demografiske parametre.
Nedenfor vil vi gennemgå de to teknikker.
Meningsmålinger og spørgeskemaundersøgelser
Kvantitativ metode bliver ofte anvendt fra et
afsender-perspektiv, hvor man ønsker at undersøge forbrugermønstre. Først har
vi meningsmålinger, der sendes ud blandt mange mennesker. Det kan være
nødvendigt at kende til respondenternes alder eller geografiske placering, hvis
dette er relevant for undersøgelsen.
Spørgeskemaundersøgelserne er meget anvendt inden for den
kvantitative metode. Her udsendes der et spørgeskema, der søger at finde svar
på brugernes vaner og adfærd. Inden for medieforskning hos Gallup, vil et stort
panel besvare en række spørgsmål, der samlet set giver os et indblik i
danskernes adfærd.
Vigtigt for den kvantitative metode er, at de anvendte data
er repræsentative for den gruppe af mennesker, der er tale om. Derfor er det
ofte nødvendigt at få indhentet data fra mange individer, hvis der er tale om
en større gruppe. De store fordele ved kvantitativ metode er:
Mange individer giver en større sikkerhed for et
korrekt resultat
Resultater, der er opgjort i tal, er langt
nemmere at sammenligne
Det er ikke så tidskrævende som kvalitativ
metode.
Skal du eksempelvis måle på danskernes TV-vaner inden for en
bestemt målgruppe, kan det være tilstrækkeligt med 500 respondenter. Dette
afhænger dog meget af undersøgelsens omfang.
Kombinationen af kvalitativ og kvantitativ metode
I mange tilfælde kan det være oplagt at vælge den ene eller
den anden metode. Kvalitativ metode egner sig særdeles godt, hvis du gerne vil
finde ud af, hvad individer synes om noget bestemt. Hvorfor ser de DR1 og ikke
DR2? Og hvad får dem til at følge med i bestemte programmer?
Den kvantitative metode bør vælges, når det handler om at
måle på vaner og adfærd. Det kan være, hvis du ønsker at måle på, hvor mange
der dagligt ser DR1, eller hvor ofte en bestemt målgruppe følger med i en
bestemt programserie.
Laver du et mere omfattende forskningsprojekt, vil du
imidlertid få brug for at inddrage begge metoder, hvis muligt. De kvantitative
data kan være gode til at sætte en bestemt ramme for en undersøgelse. Det kan
være med til at indskrænke undersøgelsens felt til en bestemt gruppe af
mennesker ud fra geografisk placering eller demografi. Det vil også medvirke
til, at dele af undersøgelsens spørgsmål kan besvares.
Herefter vil den kvalitative metode gå i dybden med bestemte
problemstillinger. Denne besvarer nemlig spørgsmål om hvorfor og hvorledes
noget er. På den måde kan du sætte rammerne for en undersøgelsen gennem tal,
hvorefter du kan dykke ned i nogle bestemte tilfælde eller situationer, som vil
kunne udgøre andre dele af selve undersøgelsen.
Starter du med en kvantitativ analyse, vil du typisk finde
ud af, hvad målgruppen gør. Herefter kan du bruge den kvalitative
analyse til at finde ud af, hvorfor de gør det. Alternativt kan du
starte med en kvalitativ analyse for at finde ud af, hvordan folk tænker om et
bestemt emne. Herefter kan du bruge disse informationer til at teste, hvorvidt
disse tanker gør sig gældende for hele målgruppen via et kvantitativt studie.
Det kan dog være tidskrævende at skulle anvende begge
metoder. Derfor kan det være fordelagtigt at undersøge mulighederne for at
’låne’ kvantitative data fra databaser, der allerede har indhentet store
datasæt inden for området. Dette er kun muligt, hvis du har tilladelse til at
gøre brug af andres data i forbindelse med den kvantitative metode.
Sådan indsætter du et billede i en Google Sheets celle! Her får du en lille tutorial til Google Sheets. Temaet som jeg ikke selv lige kunne finde ud af, var hvordan indsætter man et billede i en Google Sheets celle. Det vil sige at i stedet for at billede bare er placeret tilfældigt oven på regnearket, hvordan placerer du det så inde i selve cellen på Google Sheets.
Jeg spurgte min filipinske VA’er til råds, og han fandt relativt hurtigt ud af det! Der er faktisk en del ting, som du kan gøre, men den helt simple er, at tilføje følgende kode til cellen: =IMAGE(“paste the url”)
Du kan se en video her med Felix, der også hjalp mig med denne funktion. Her viser han hvordan du rent lavpraktisk indsætter et billede:
Der er lidt flere muligheder end bare at sætte koden ind for du kan faktisk style måden billedet bliver vist på. Det kan du se mere om i videoen. Gør Felix en tjeneste og giv en thumbs-up til videoen!
