Kategori: Markedsføring

IT-Markedsføring, Kundestrategi, Markedsføring, Sociale medier

Fokus på sociale medier

by

Forretningsstrategi er interessant i mange facetter, men en af de ting jeg finder specielt interessant for øjeblikket er de sociale medier. Grunden til at sociale medier er spændende er naturligvis den store popularitet. Forretningsstrategi og taktik til de sociale medier er i denne sammenhæng meget spændende. Særdeles fordi der ikke rigtig er nogle veludviklet videnskab om sociale medier. Til mange andre online medier er der ved at være udviklet nogle fundamentale redskaber og standarder – dette gælder ikke på samme måde for sociale medier. Web analytics og begreber som unique visitors, bounce rates, pageranks, SEO osv. er ved at være anerkendte standarder indenfor online markedsanalyse. Men kan de bruges i relation til sociale medier, har vi adgang til den slags data og giver det mening at bruge dem i sammenhæng med de sociale medier? Hvordan udvikler man standarder for de sociale medier, hvilke faktorer kan bruges fra ’klassisk’ online markedsføringsanalyse og hvilke analyse faktorer skal hentes fra andre analysemodeller, og skal der inddrages helt nye perspektiver i en analyse af sociale medier? Der er mange spørgsmål, der er relevante for et seriøst arbejde med sociale medier.

Den implicitte forudsætning er her, at de sociale medier er vigtige ikke bare for online markedsføring, men for markedsføring som sådan. Hvor klassisk online markedsføring tog udgangspunkt i en hjemmeside, hvor vi markedsførte et produkt, service eller lignende, så er det markedsføring på de sociale medier anderledes. Hvorvidt man vil fokusere på et produkt eller en service, som man vil lancere, så er man allerede i de sociale medier – uanset om man vil det eller ej! At køre en forretningsstrategi i forhold til de sociale medier er at tage kontrol og udvikle planer om hvordan man håndterer virksomheden på de sociale medier. Hvis man som virksomhed ikke forholder sig til de sociale medier – herhjemme særligt Facebook – så risikerer man på den ene side at gå glip af store økonomiske potentialer og på den anden side at tabe en masse penge på negative historier, som man valgte ikke at håndtere! At man ikke har en social medie strategi er i dag på mange måder det samme som ikke have en Customer Relationship Management strategi – blot meget værre! Hvorfor værre? Fordi din virksomhed er derude på de sociale medier og kunderelationerne udvikler sig på de sociale medier uanset om man vil det eller ej, og hvis man ikke er i stand til at håndtere de kæmpemæssige kræfter der kan ulme og til tider eksplodere på et øjeblik, så kan ens virksomhed virkelig tabe anseelse og salgsværdi – specielt hvis man ikke har udviklet en strategi til damage control. Modsat hvis man bruger de sociale medier proaktivt som en forlænget arm kan man ikke bare være med til at håndtere kritiske situationer, men også bruge de sociale medier til at skabe en helt unik ny kundestrategi. Det er via de sociale medier muligt at skabe en helt ny customer centrisk tilgang. I denne customer centriske relation har man førhen baseret viden på til personhistoriske data og handlemønstre og forsøgt at måle den fremtidige kundeværdi. Via de sociale medier er det muligt at indhente informationer om potentielle kunder og hvilke kunder, der kan udvikle sig til meget profitable kunder, og naturligvis også finde afhoppere og kunder, der er ved at miste deres fremtidige værdi. Det kræver, at man ved hvad, de er interessant og hvor man skal holde øje med sociale data.

Sociale data som social forretning bliver temaet i en stor del af forårets blogindlæg.  Fokus vil være på alt fra analyseprogrammer, målemetoder over markedsføring strategier – defensive såvel som offensive – til hvordan man implementerer den sociale forretning i ens nuværende virksomhed og videre hvordan man bruger de sociale medier til at understøtte virksomhedens overordnede vision og strategier.

Hvis der er noget indenfor de sociale medier, der har jeres specielle interesse, så skriv det endelig i en kommentar, og så skal jeg nok lige tage et kig på om, det er noget jeg kan håndtere J

Analysemodeller, IT-Markedsføring, Markedsføring

SLEPT – Model for eksportovervejelser

by

Danmark er et dejligt lille land, og det er relativt nemt at udvikle nogle succeshistorier herhjemme. Og det er jo så lækkert, men det er på samme tid også et lille lorteland uden meget plads individualisme, kreativitet og hvor der bliver set ned på en hvis man ikke tager den skolede vej til at være en husslave for en af de velansete virksomheder herhjemme. En af grundene til dette tror jeg skal findes i det faktum at vores marked er for lille. Næsten alt positiv udvikling i Danmark er kommet udefra når folk af nød er kommet til landet – senest indvandrer bølgerne fra 1960’erne til nu, hvor folk enten flyttede hertil for at få arbejde eller fordi de flygtede fra forfølgelser, tortur og borgerkrige. Tidligere kom udviklingen fra tyskere som var sendt i eksil for guderne ved ikke hvad og var det eneste lidt intellektuelle dannelse vi havde i Danmark indtil 1800-tallet. Fact er, at vi alt for ofte bare sejler selvtilfredse rundt i vores egen dam af underkuelse. Vi er tilfredse! Vi har det jo fint!

True true – men hvis vi vil lave forretninger – hvis vi vil lave profit, der ikke bare er profit på den lokale andedams gødning, så må vi tænke internationalt. JustEat er et godt eksempel på nogle, der turde tænke stort. Og ikke bare stort i Danmark men i mange andre lande blandt andet England, Holland, Canada, Spanien og Indien. At gå ind på et nyt marked kræver dog at man lige laver et par overvejelser. Det er ikke alt, der er det samme, når man handler i Danmark og Indien. En af de fundamentale analysemodeller til at undersøge og hjælpe med at klargøre en invasion af et nyt marked er SLEPT modellen, som også findes i et par andre afskygninger for eksempel PEST. SLEPT er en forkortelse, der står for Social factors, Legal and ethical factors, Economic factors, Political factors og Technological factors.

 

Sociale faktorer

Når man kigger på et nyt marked, så er det utrolig vigtig at have for øje, at sociale faktorer har en enorm rolle for hvordan man kan føre forretning.  Tag for eksempel DR’s Tv-avis eller TV2’s Nyhederne, når de dækker en historie fra Skagen, Bornholm eller Sønderborg, eller en historie om en indvandrer, der stadig har en snært af accent, så er der undertekster på. Sammenlign det så med BBC eller CNN, når de dækker historier i Indien, Sydafrika eller andre steder med MEGET stærke dialekts variationer, så er der ikke undertekster på. Der er her tale om nogle forskellige sociale standarder for hvordan man formidler det talte sprog. Sociale faktorer kan have alle mulige underlige kulturelle afskygninger, og det er ret væsentligt for eksempel at være klar over symbolikken i farver skifter fra land til land. Det afgørende er her, at det er forskelligt hvordan den enkelte forbruger opfatter en virksomheds budskaber, men også at denne opfattelse i høj grad er præget af de sociale faktorer.

 

Legale og etiske faktorer

I Danmark er vi underlagt forskellige lovgivninger, og de fleste af vores klassiske lovgivninger gælder stadig, men der er indtrådt nogle nye regler fra det europæiske samarbejde, der hjælper os med at rydde lidt ud i den betændte ukrudtsbaghave. Der er imidlertid ikke tale om en total harmonisering af de juridiske regler endnu, men det kommer forhåbentligt, og det er værd at bemærke, at der er stor forskel bare i de europæiske landes lovgivninger. Dette betyder naturligvis også, at man bør undersøge hvorvidt ens koncept i Danmark holder i det lands marked, som man gerne vil ind på, og hvilke strukturelle ændringer man bør foretage for at komme ind på markedet med den stærkest rustede virksomhed. Etiske faktorer kan på den ene side ses lidt som en light version af de legale faktorer for du bliver ikke straffet ved domstolen for at have overtrådt etiske standarder – så lang tid de holder sig indenfor grænsen af loven. På den anden side kan de også betragtes som en langt vigtigere rolle end de legale faktorer, for hvis de etiske faktorer en virksomhed spiller på går ind og udfordrer de herskende normer på et marked. Så kan det meget nemt ende med et ”Goodbye market!”. Lidl havde en række produkter i mejeriafdelingen, som de til at starte med ikke ville ændre til danske produkter, men da de fandt ud af, at de havde med nogle meget grundlæggende normer indenfor dagligvare handlen at gøre fik de hurtigt, ændret deres praksis og handler nu med almindelig dansk mælk. Hvis de havde holdt fast på deres tyske linje i forhold til Mejeri-afdelingen kunne det have været fatalt for kædens overlevelse i Danmark.

 

Økonomiske faktorer

Hvilke økonomiske faktorer spiller specielt ind ved det nye marked. Er der forskel på muligheden for at bruge internettet. Stoler man på de online betalingssystemer, der er. I Kina er der for eksempel en tradition for at man køber og sælger med rede penge i hånden. Dette er et stort problem for direkte handel på nettet, når forbrugeren ikke har den store tiltro til kreditkort. I Japan betaler man rigtig meget over mobilen, og der kan være så mange små detaljer, som man bør have ind tænkt i sin strategi før man går ind på et nyt marked.

 

Politiske faktorer

Er der nogle specielle politiske faktorer, som man bør være opmærksom på? I Kina favoriserer staten for eksempel lokale producenter – fx Lenovo fremfor andre udenlandske mærker. Videre er det nødvendigt at producere lokalt for at sælge i Kina. Skal man sælge halalslagtet kød til Iran og Saudi-Arabien. Generelt vil jeg mene, at jo mere autoritær struktur en stat har jo mere bør man undersøge de politiske faktorer.

 

Teknologiske faktorer

Her i den dejlige lille andedam er vi faktisk et af de mest førende lande, når det kommer til brugen af internettet. Det betyder også, at man bør være opmærksom på andre teknologiske hindringer i andre lande. I hvor høj grad kan man køre reklamefilm, spots på YouTube osv. Hvis der ikke er en ordentlig internetforbindelse. I nogle lande bruges mobilen langt mere til Internettet end det gør herhjemme, hvordan forholder man sig til det i ens markedsføring.  Skal man lave en app til iPhone eller er det i virkeligheden mere android og andre smart phones, de bruger. Teknologiske faktorer er helt afgørende for hvordan din virksomhed kommer til at agere på det nye marked.

Iværksætter, Markedsføring

Lets Gaaaaamble – fra 1. januar

by

Så skete det! Hvad mange af os har ventet på i årevis. Spillemonopolet er nu officielt brudt.  Ja ok – tænker du nok! Så kommer der nok bare en masse flere ludomaner… Måske – måske ikke! Det er ikke det centrale, hvis man betragter gambling fra et andet forretningsmæssigt perspektiv.  I 2008 som er de nyeste tal jeg lige hurtigt kunne google mig til brugte den gennemsnitlige dansker over 18 år 1.800 kr om året på online spil. Det vil sige omkring 7,7 mia kr. Dette beløb er uden online poker og online kasino spil som blackjack og roulette. Dette marked er lige åbnet for nye gambling sites, og den officielle liste på internationale spillesteder er nu frigivet af Skat, og hvad har det så med mig, dig og alle andre små fisk at gøre? Ja det behøver jo nok ikke at betyde noget – det kommer an på om du er interesseret i at gå ind i så umoralsk og slet et marked – som gambling er – eller er det bare et udtryk for noget af den mest rendyrkede kapitalisme, der findes?

Uanset hvordan man har det rent moralsk med gambling som forretningsområde – så er det interessant, at det er et nyt marked som er åbnet op for, og som er et af de nemmeste at komme ind på som hjemmeside ejer eller som en anden small timer.  Imidlertid er der et par faktorer, der er væsentlig at forstå i gambling branchen. Her kommer min egen hjemmestrikkede guide til hvordan man nemt kan få snablen ned i gamblingens uendeligt dybe pengekasse.

 

Hvilke partnere skal man vælge?

Der er uddelt omkring 40 licenser, og nogle af disse licenser er købt af moderselskaber, som har uddelegeret licenser ud til underleverandører.  Der er mange måder man kan opdele gambling sites på! For det første er det ikke alle sites, der udbyder alle spil, nogle udbyder kun sportsbetting, mens andre kun udbyder bestemte typer af online kasino spil. For eksempel udbyder PokerStars kun poker.

 

Giganterne

 En anden måde at opdele sites på er ved hjælp af størrelse og integritet.  Her er der de små, de mellemstore og giganterne. På det danske spillemarked er Danske Spil naturligvis selvskrevet som giganten over alle giganter, og det kommer de nok til at være i meget lang tid, hvis ikke altid – specielt med deres eneret på Lotto. Imidlertid er der også en række andre sites der må betragtes som tilhørende den helt store elite, og som når vi kigger på verdensplan i enkelte tilfælde er væsentligt større end Danske Spil. Her er PokerStars naturligvis en af de helt store aktører, videre må også nævnes BWIN.Party konstellationen, som også er en af de helt store. BWIN kender de fleste fodboldentusiaster nok som hovedsponsor af klubber som Real Madrid og tidligere også AC Milan. Fra et umiddelbart blik på listen vil jeg mene, at disse tre sites er giganterne.  Disse tre store aktører vil være meget troværdige at arbejde sammen med, men der er flere problemer i relationen til dem. Danske Spil bruger så vidt jeg ved ikke partnerprogrammer, og er derfor ude af billedet. PokerStars har et partnerprogram, men de har nogle ret problematiske udbetalingsmodeller. Videre er deres markedsandel i Danmark allerede meget stor blandt pokerspillere, hvilket er deres eneste markedssegment.  Bwin-Party er derimod meget interessant. På trods af at der er tale om et samlet børsnoteret selskab, så er der i praksis tale om to selskaber, der benytter hver deres gambling platforme, og de har hver deres partnerprogrammer. Deres ry er også meget forskelligt. Party Pokers partnerprogram, der også indeholder muligheder for at udbyde spil som bingo, online casino (som roulette og black jack) har et fantastisk renommé, hvilket i gambling branchen kort og godt betyder, at der ikke har været egentlige issues. Bwin er lidt en anden sag, og jeg har ingen anelse om hvordan de vil agere det på det danske marked, men for god ordens skyld skal det lige nævnes, at jeg aldrig har hørt noget negativt om Bwin i relation til deres brugere. Problemet ved Bwins partnerprogram er, at hvis man i tre måneder ikke bringer nye depositing spillere, så bliver ens partnerkonto så at sige nulstillet. Dette er et stort problem, som du vil se i afsnittet nedenfor om betalingsmodeller i partnerprogrammer.

Af giganterne kan jeg derfor kun anbefale Party Pokers partner program – Partypartners. Det kan jeg til gengæld også anbefale på det stærkeste.

 

De mellemstore  

Her kommer de resterende online kasinoer jeg kan anbefale.  Når der er nogle jeg ikke nævner er det ikke nødvendigvis fordi de er utroværdige som partnere, men jeg har ikke nok erfaring med dem for decideret at kunne anbefale dem som partnere. Jeg tror – og der er meget lige nu i den her åbning af markedet, der handler om tro – at de online kasinoer, der har fået adgang og licens på det danske marked som udgangspunkt er sites af en vis størrelse. Og derfor har de i min bog en stor grad af troværdighed – i forhold til at de ikke går nedenom og hjem i morgen. Det virker decideret usandsynligt – dertil er det simpelthen for omkostningsfuldt at komme ind på det danske marked. Det centrale er hvor troværdige partnere de er som forretningspartnere, og der er stor forskel.  Der er en række forskellige sites, der har interesse.

Jeg vil prøve, at beskrive de mest spændende tilbud på markedet:

 

888

Dette site er lig på grænsen til selv at være en af giganterne. De uddeler gratis penge til nye spillere, og der ikke tale om nogle skjulte bonus fiduser. Nej de giver 8 dollars eller 5 pund til nye spillere fra en række bestemte lande – herunder Danmark – bare for at registrere sig. De udbyder alle spil hjertet kan begære fra poker over bingo til online kasino. Der er en downside, og det er at spillere ikke bliver registreret som egentlige spillere hos dig før de har lavet deres første indskud. Men ok ellers ville deres gratis penge move nok heller ikke være så lukrativt.

888’s partner program hedder Uffiliates.

 

Betfair

En anden af de semi store er Betfair. De er for alvor kendt for deres sportsbetting børs, som er en alternativ form for sportsbetting, der har visse lighedstegn med aktiemarkedet. De har naturligvis også både poker og online casino udover deres sportsbetting systemer.

Her er et link til Betfairs Partnerprogram.

 

PKR

Dette site er ret unik og var et kæmpe gennembrud i hele online pokeren, da de blev lanceret. De forsøgte at skabe en mellemting mellem online poker og live poker, og uanset om man kan lide resultatet er der ikke nogen tvivl om, at PKR har skabt en helt alternativ online poker platform, hvor det er muligt at benytte alle mulige små gimmicks, såsom at sidde og vifte med armene og sige som en kylling, når det er ens modstanders tur til at agere. Det svage punkt ved dette meget live online system er, at det tager lang tid at spille en hånd og det betyder på samme tid, at der ikke bliver smidt så mange penge i afgifter i timen, som på de fleste andre steder.

Her er et link til PKR’s affiliate program

 

Affiliate lounge

Et sidste netværk der er værd at nævne er Affiliate lounge. De står bag en række forskellige online kasinoer og de to sportsbettingsites: Betsafe og Betsson. Det virker som om, at den centrale spiller i denne sammenhæng bliver Betsafe, der har markedsført sig mere markant end nogen anden det sidste lange stykke tid. Så gad vide om de ikke har tænkt sig, at være godt med på det danske marked.

Deres partnerprogram hedder Affiliate Lounge og kan findes på følgende link – klik her!

 

De små fisk

Umiddelbart er der to semi-danske sites ’Scandic Bookmakers’ og ’Mermaid Poker’. Scandic Bookmakers benytter imidlertid ikke partnerprogram, så de er udgangspunktet ikke interessante. Mermaid Poker’s primære kundegruppe er dansker, og der er ingen tvivl om de virkelig forsøger at gøre meget for deres kunder. Minusset ved Mermaid Poker er, at de på nuværende tidspunkt kun opererer med Poker. Dog har de planlagt at lancere et Mermaid Bet snart muligvis allerede fra nytår, hvilket gør det væsentligt mere lukrativt at gå ind i deres partnerprogram.

Her er linket til Mermaid’s partnerprogram

 

Special attention

Ok nu har vi lige taget en tour de chambre i gambling sites, og nu er det vigtigt at vende tilbage til jorden. Hvad handler din side om og hvordan kan du tiltrække kunder for de forskellige gambling sites? Er det muligt, at du kan finde meget profitable cross-sellings til dine kunder. For eksempel kan det godt være profitabelt, at sende en spiller ind på et pokersite, hvor du aldrig kommer til at tjene meget på hans pokerspil. Til gengæld elsker vedkommende at spille på fodbold. Hvis det er tilfældet ville det have været en kæmpe taktisk brøler, at sende ham ind et sted, hvor de kun udbyder poker som fx på PokerStars. Det er ikke lige meget værd at sende spillere til de samme steder – find de steder som passer dine kunder eller besøgende bedst og målret din markedsføring mod den del af deres vilje, der er nemmest påvirkelig.

 

Forskellige betalingsmodeller

Når du arbejder som partner i gamblingbranchen bliver du aldrig betalt up front. Dette er ultimativt krav. Selv om du reklamerer for et bestemt site med bannere ud over det hele får du ikke betaling for det… Heller ikke når de klikker på dine links. Nej der hvor du begynder, at tjene noget er når spillerne begynder at betale afgifter. I det øjeblik er indtjeningsmaskinen begyndt, men først der!  Der findes forskellige betalingsmodeller, men det virker som om, at der kun er en af modellerne, der virkelig tiltrækker affiliates, og det er de såkaldte Revenue Modeller. Når man signer op til en revenue model bliver, man betalt i procenter af hvor meget en given spiller lægger på internet kasinoet. Typisk ligger den procentvise betaling mellem 20 til 40 %, og det kan godt være det bliver lidt lavere for danske spillere i og med, at der er højere afgifter forbundet med danske spillere end der er med andre spillere efter den nye lovgivning træder i kraft. Der har altid været ret meget pyramide over disse affiliate systemer, hvor du kan få højere procenter, hvis du får dine spillere til at spille for flere penge. Betfairs affiliate system er et meget godt eksempel, hvis dine spillere samlet set lægger under 15.000 GBP i kasino games per måned, får du 25 %, det der kommer ind ud over det får du 30% af, og hvis dine spillere lægger over 30 k GBP rykker du op på 35%. Der er også nogle online kasinoer, der arbejder ud fra nogle lidt mere realistiske beløb, men princippet, hvor man rykker ad trinene til en bedre andel er det samme.

Der er en ting, der er hamrende vigtig, at være opmærksom på, når man vælger disse revenue share aftaler, og det er at man skal læse det med småt. Mange af disse selskaber, der kommer ind på det danske marked kommer fra England, og de har rod i en angelsaksisk jura tradition, hvor alt kan defineres i aftaler. Dvs. disse virksomheder har en masse forskellige forbehold og små luskede detaljer. For eksempel er det ofte vigtigt at definere, hvilken type gambling, man primært ønsker at promovere, og det kan få afgørende konsekvenser for hvor store procenter man tjener på de andre grene. For eksempel hvis man vælger sportsbetting som ens primære linje kan der sagtens stå med småt, at det betyder de cutter 5-10 % af din indtjening på andre områder.  

Der er to andre indtjeningsmodeller. Den ene er baseret på, hvor mange indbetalende kunder du skaffer. Her baseres din indtjening på engangsbeløb, som du modtager. Det vil oftest svare til en meget høj revenue share som, du modtager når spilleren har spillet lidt på kasinoet, og derefter får du udbetalt et beløb – typisk et sted mellem 50 til 100 dollars per spiller, og hvis du skaffer mange spillere stiger dette beløb.

Den sidste klassiske indtjeningsmodel, som aldrig har været specielt meget anvendt, er hvor de to modeller kombineres, og hvor du modtager et engangsbeløb, som er væsentligt mindre end i forrige model og en procent af indtjeningen, der lige ledes er væsentlig mindre.

Dette er de tre typiske betalingsmodeller, der findes for affiliates i gamblingbranchen, men jeg kan ikke lade være med at nævne en sidste model, som er blevet lanceret af et semi-dansk pokersite nemlig High Pulse Poker’s. Dette program er imidlertid ikke relevant på nuværende tidspunkt, hvis du kun henvender dig til danskere, da de ikke søgte den danske licens. Til gengæld søger de den nok næste år. HPP benytter sig af en model, hvor alle i princippet er affiliates, og hvor kunder der refererer andre bliver betalt ud i fjerde led. Således at hvis dine spillere anbefaler andre spillere, som anbefaler andre igen, så får man betaling i op til 4 niveauer … Eller faktisk 5 hvis man også selv spiller, men det kan man jo ikke på nuværende tidspunkt, hvor de ikke har fået den danske spillelicens.

Hvis du vil snuse lidt til High Pulse Pokers affiliate program, og du har nogle måder, at promovere til ikke-danske målgrupper, så kan jeg stærkt anbefale High Pulse partnerprogrammet.

 

Innovation, Iværksætter, Markedsføring

Guerilla markedsføring

by

De fleste af os har nok hørt om guerilla krigsførelse. Denne krigsførelse blev benyttet i Vietnam krigen, og har været benyttet i Afghanistan siden Sovjet invaderede landet i 1980’erne. Denne type krigsførelse er karakteriseret ved små enheder, der angriber på uventede tidspunkter og på uventede steder. Denne form karakteriserer i stort stil også det, der kaldes guerilla markedsføring. Denne type markedsføring er interessant for mindre virksomheder, der endnu ikke har en særlig dominerende eller stabil plads på markedet. Guerilla markedsføring har ikke haft en stor del i den danske hverdag, dog har der været lidt hist og her.

Et godt eksempel fra under den sidste valgkamp var, da Laura Lindahl fra Liberal Alliance uddelte 10.000 falske bøder. Formålet var at gøre opmærksom på høje afgifter og skatter, og videre at promovere sig selv som en relativ ukendt politiker blandt Liberal Alliances kandidater.  Laura Lindahl og hendes team begav sig i nattens mulm og mørke ud på de københavnske sideveje. Her uddelte hun falske parkeringsbøder i forruden på alle biler, eller de var nok ikke falske i og med der ikke var nogen mulighed for at komme til at betale, men meningen var at disse parkeringsbøder skulle forveksles med normale parkerings bøder. Jeg fik selv en bøde i forruden. Og lad mig sige det sådan, først blev jeg ret så irriteret og ked af det, for jeg havde da parkeret ordentligt. Hvilket ikke altid er nemt på Østerbro! Derefter da jeg opdagede det var et markedsføringsstunt og ikke en reel bøde, så blev jeg stik hamrende tosset og overvejede om jeg skulle kontakte politiet for det var sgu da det mest uforskammede, jeg havde oplevet! Det gjorde jeg dog ikke, og da lidt senere da jeg sad i bilen var jeg stadig lidt oprørt, men jeg kan huske jeg begyndte at grine højt i bilen. Min tanke var, som den stadig er, at det var sgu en original og provokerende idé, og selv om jeg fandt den på flere måder usympatisk, så var jeg overbevist om, at det var et stunt jeg ville huske på.  Disse falske parkeringsbøder blev uddelt til 10.000 biler, men vigtigere var at historien blev promoveret gennem de landsdækkende medier, og sagen blev diskuteret i GodMorgen Danmark. Denne markedsføringsteknik er et meget godt eksempel på Guerilla Markedsføring og et af de bedste vi har i Danmark. Du kan læse mere om Laura Lindahls falske parkeringsbøder på Guerilla marketing.

Guerilla markedsføring er baseret på forskellige immaterielle ressourcer, som energi, tid, kreativitet og modet til at prøve noget anderledes. Guerilla markedsføring behøves ikke koste meget, som oftest er guerilla markedsføring netop karakteriseret ved at være meget billige markedsføringsstrategier. Det centrale når man betragter guerilla markedsføring er, at de er i stand til at udfordre de etablerede normer for hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er acceptabelt. Dette er en ret risikoladet strategi, der nemt kan have en stor grad af backfire. Det er derfor, at denne strategi som udgangspunkt ikke er lige så egnet for store virksomheder med et etableret brand, som for mindre ukendte virksomheder. Også bør man overveje meget hvilke stunts, man kan bruge i forskellige brancher. Visse store virksomheder kan have godt brug af guerilla lignende markedsføringsteknikker, for eksempel har ’ungdomsdrikken’ Cult ofte benyttet en strategi med en masse frække meget letpåklædte damer i deres reklamer. Rygtet hedder, at deres presseafdeling kontakter pressen og opfordrer dem til at tage kontakt til Forbruger Ombudsmanden, mht. til det etiske og normativ perspektiv ved reklamerne.  I denne sammenhæng er der nok brugt lidt flere penge på markedsføring end hvad normalt gælder for guerilla markedsføring – til gengæld er den provokatoriske metode og videre brugen af Forbruger Ombudsmanden som kanal til medierne interessant. Det ville naturligvis være problematisk i mange andre brancher. Hvis jeg køber andre mere normale fødevarer, og jeg ved virksomheden i spil har været i medierne pga. sager med Forbruger Ombudsmanden, så ville jeg nok overveje hvorvidt jeg egentlig skulle købe produktet. Sagen med Cult er, at de sælger sig selv på at provokere og underminere ’de voksnes’ normer – ikke hvorvidt der er noget fordækt eller urigtigt ved det aktuelle produkt.

Flere gange har guerilla markedsføringen dog været problematisk, når det har handlet om store brands. For eksempel har der været et par problematiske promoveringer af København over YouTube med single mødre og falske lykønskninger til buschauffører.  Til gengæld virker denne guerilla strategi optimalt for mindre og nye virksomheder, hvor eksisterende brands har mindre til ingen betydning for markedsføringen.

Hvis du er interesseret i at vide mere om Guerilla Markedsføring har jeg lagt en reklame for klassikeren for guerilla markedsføring nedenfor:

Markedsføring

Checkliste: Små virksomheders markedsføring strategi

by

Sad lige og surfede nyheder på nettet og faldt over denne liste over metoder som mindre virksomheder kan benytte til offline markedsføring. Dvs. denne artikel er primært for virksomheder, hvor det ikke giver mening at udføre store markedsføringskampagner. Artiklen som jeg her refererer til og faldt over da jeg surfede rundt på nettet hedder: ’The 14 Marketing Actions Small Business /SOHO should take’ og kan findes på følgende link.

Temaet er hvordan og hvorledes små virksomheder kan markedsføre sig lokalt enten gratis eller til meget små penge. Forslagene er ment som inspiration til billig markedsføring, og naturligvis ikke som et endeligt mål for enhver mindre virksomheds markedsføring strategi.

1 Netværk i det lokale for forretningsmiljø

Sørg for at tage ud og drikke et par pilsnere eller et glas hvidvin efter arbejde med andre fra dit forretningsmiljø fra tid til anden. Det kan både være fra dit lokale geografiske miljø eller tematisk. Det tematiske er nok mest kendetegnende for byer af en vis størrelse, hvor der i høj grad vil være sammenfald i de mindre byer.

2 Lav netværk i sportsforeningerne

Dette gør i forhåbentligt allerede. Det er en ærkedansk ting at benytte foreningslivet som udgangspunkt for at bygge nye forretningsforbindelser. Videre kan kunder godt lide, at de kan se deres leverandører er en del af det lokale miljø. Dette sidstnævnte gælder primært for mindre provinsbyer.

3 Lav netværk i Fitness Klubberne

Denne her har jeg mest taget med for at være tro mod den originale artikel. Ved ikke hvor meget man kan netværke i fitness klubberne, men de kan vel have samme funktion til en hvis grad som sportsforeningerne har.

4 Velgørenhedsarbejde

Dette er en stærk amerikansk tradition, men jeg tror den vinder mere og mere indpas på det europæiske kontinent herunder Danmark. Vis at du er villig til at lægge krop og sjæl i velgørenhedsarbejde. Og der er vel intet der hindrer man kan tage sin jakke eller hat med virksomhedens logo på, når man er ude at samle ind til røde kors.

5 Doner produkter til velgørenhed

Vær parat til at tilbyde produkter gratis til velgørenhedsarbejde. Dette kunne for eksempel være til forskellige auktioner. Produktet vil naturligvis være indkøbt til b2b pris.

6 Gratis rådgivning

Tilbyd gratis rådgivning til forskellige lokale begivenheder. Hvis jeres virksomhedsprofil kan passe ind på nogen som helst måde, hvor I kan støtte et lokalt arrangement gratis vil det vinde en masse goodwill i lokal samfundet.

7 Kom på TV eller i Avisen

Uanset om det er den lokale TV-station eller i et lille lokalt blad, så er det et plus til jeres brand, hvis I kan skabe good will historier om jer.

8 Skriv artikler og/eller guider

Skriv så ekspertisen står af jer. Husk dig og din virksomhed er eksperter på jeres område.  Hvis du har en snedker virksomhed så skriv om de træsorter, der findes i skovene omkring jer, og hvad disse træsorter bruges til og hvad deres historiske brugsværdi har været. Det er ikke afgørende at I tjener penge direkte på et sådant produkt, men at det bliver udgivet af det lokale turistbureau med jeres logo på.

9 Husk virksomheden på bilen

Ok hvis du har for fine fornemmelser til at få firmaets logo på bilen. Så har du ikke prioriteterne i orden eller også hører du ikke til den målgruppe som disse råd er tilsigtet. Hvis du ikke har råd til at lave meget markedsføring, så få det logo på bilen, med navn og hjemmeside, eller hvad der nu virker mest naturligt for jer.

10 Et MacDonalds skilt er stort nok

Sørg for at have så store skilte som muligt, så jeres virksomhed kan ses fra gaden. Jo flere gange folk ser jeres virksomheds navn des bedre.

11 Vær selvlysende

Ok det her virker måske lidt fancy pancy. Men det er hamrende billigt, og det vigtige i markedsføringssammenhæng er at blive set. Så glem alle fine fornemmelser, få Jensen og Søns Maskinfabriks logo skabt i selvlysende materialer, og sørg for at alle ved hvor jeres virksomhed er. Hvis I syntes dette punkt er for meget, så hold jer fra det, men husk på vores alle sammens Simon Spies, der sagde: ”Ingen omtale er dårlig omtale.”

12 Vis tid, temperatur og logo

Her fortsætter vi i samme rille. Tanken er det same gør jeres virksomhed til noget, der ikke bare falder ind I mængden af alle de andre virksomheder. Gør jeres virksomhed til et pejlemærke, noget som folk taler om som en selvfølgelighed, når de fortæller at jeres virksomhed målte vejtemperaturen til minus 7 grader over aftensmaden. Indgå i folks hverdag som en ubevidst faktor.

13 Vær skilteskoven

Alle veje fører til Rom. Men sørg for at så mange vejskilte som muligt peger mod din virksomhed.

14 Mund til mund markedsføring

Sørg for at have rabatter klar til kunder, der tiltrækker andre kunder. Denne metode er god offline, men hvis I finder ud af at bruge den online, så kan de sociale medier være en af jeres bedste allierede.

 

Håber denne checkliste kan hjælpe jeres virksomhed til at blive lidt mere synlig offline. Online har vi lavet en del artikler allerede om metoder til at blive mere synlige på nettet. Og en ting kan jeg love dig, der kommer mange flere.