Kategori: Markedsføring

Hvordan laver man penge på en e cigaret anmeldelse

Der er mange der konstant diskuterer, hvordan man kan lave passive penge. For tiden bliver der afholdt en konkurrence de kalder Affiliate DM, hvor projektet er at tjene penge på en enkelt side og så se hvem der først kan få siden til at lave en profit på 50.000 danske kroner. En af de ting jeg ikke forstår, er, hvorfor de ikke har kastet sig over en e cigaret anmeldelse side. Der findes stadig ikke mange af dem, men til gengæld er der høj konvertering på produkterne, det er en branche med relativ lav viden hos forbrugerne og så vokser trafikken eksponentielt på disse sider.

 

Projekt e cigaret anmeldelse UK

Jeg havde selv en hjemmeside i England, der lavede e cigaret anmeldelser. Desværre fik den for nyligt tæv af pingvinerne og befinder sig nu dybt nede i SERP sumpen. Det var ikke fordi siden indtog de aller bedste placeringer i Google, men den rankede da på side 1 på en masse ord. Siden var heller ikke designet mod konvertering. Til gengæld spinnede den guld på e cigaret anmeldelse efter e cigaret anmeldelse. Det var nogle af de nemmeste penge jeg har lavet på online markedsføring.

e cigaret anmeldelse i England

Hvorfor skriver jeg om det nu? Det er simpelt nok. Jeg og en kammerat skal snart til at starte en e cigaret webshop i England.  Og vi er meget interesseret i at få en masse folk til at lave en e cigaret anmeldelse for os i England.

 

Danske versioner af en e cigaret anmeldelse hjemmeside

Der findes stadig ikke mange sider der dyrker e cigaret anmeldelse som disciplin, men der er dog ved at opstå et par stykker. For eksempel har Partner Ads efterhånden fået 3-4 virksomheder ind i deres portfolio.  Nogle af disse sider er mere eller mindre vellykkede end andre, men jeg har dog hørt, at der begynder at være gode penge i denne forretning med provisioner op til 25 % af salget, så må det siges at være lukrativt.

Liljer og tulipaner som forretningskoncept

Jeg har flirtet rundt med en del forskellige affiliate projekter her på det sidste. Nogle af dem mere interessante end andre. En af de projekter som hele tiden har været lidt i skyggen har været min hjemmeside Alt for Haven. Der var flere grunde til, at det var et svært projekt for mig. Den største grund var nok, at jeg tænkte alt for meget med pungen og alt for lidt med hjertet. Sådan er vi mænd jo nok bare af natur…

Jeg havde i bund og grund lavet en lorteside, som mest handlede om plæneklippere og hvad jeg ellers lige mente jeg kunne sælge. Og ja jeg fik da også solgt lidt, men det var hurtigt klart for mig, at denne her side ikke ville føre til meget. Så jeg lod faktisk siden ligge som et kuldsejlet projekt, og tænkte jeg måske kunne vende tilbage til siden senere, hvilket som regel betyder aldrig. 3 måneder senere blev jeg kontaktet af mit webhosting selskab, som meddelte mig at de havde lukket siden ned, da de mente at den var blevet phishet. Det var absolut ikke noget jeg var glad for! Så jeg checkede op på det, og bedte dem sende noget dokumentation for deres påstande. Hvis dette var rigtigt kunne det have en afgørende betydning for en del af mine andre sites. Der gik meget kort tid så fik jeg tilsendt et par screenshot, hvor min URL var repræsenteret og efterfulgt af en lang adresse og et meget autentisk Paypal billede… Og jeg havde aldrig haft noget med Paypal at gøre, og man kunne slet ikke købe noget på siden, så jeg besluttede mig for at slette alt på siden. Alle filer både min wordpress installering og MySQL databasen. Ved ikke om det var overkill, men jeg ville ikke risikere noget ved mine andre sider… Nu var der åbnet op for en gentænkning af projektet: Alt for Haven.

 

Liljer og tulipaner båret med viljen i hjertet

Jeg vidste, faktisk meget lidt om haven, da jeg begyndte at gentænke projektet. Så jeg startede med det jeg vidste noget om, og det var google analytics. Så jeg gik ind og kiggede på hvor jeg fik den trafik fra som siden trods alt modtog, og det var fra liljer og tulipaner. Det var ikke meget jeg vidste om disse planter, og jeg vidste ikke engang, at det var såkaldte forårsblomster, men jeg genkaldte vismanden fra Fangerne på Fortets viljecitat, og så gik jeg i gang med at studere liljer og tulipaner. Jo mere jeg dykkede ned i det, des mere fandt jeg ud af man burde vide. I dag er siden så småt ved at være på banen igen – den har stadig sine huller – men jeg er ret stolt af, at nu har jeg efterhånden kreeret Danmarks bedste guider til, hvordan man planter tulipaner og liljer, og hvis du er i tvivl, så har jeg naturligvis også lavet en guide til plantning af krokus og hyacinter. Siden er i øvrigt begyndt så småt at lave lidt penge hist og her, men jeg forventer, at jo mere sjæl, der bliver lagt i siden, des mere vil den sælge.

Pointen med denne lille artikel er, når du kører et affiliate projekt, så gør det med intergritet. Du behøves ikke vide alt om liljer og tulipaner for at skrive om forårsblomster, men du skal være villig til at sætte dig ind i de problemstillinger som dine besøgende finder relevante.

Eksamener, virksomheder og kolik

Alt for lang tid siden jeg sidst har skrevet her. Og det er der mange grunde til. Min ekstroverte side har allerede fordømt verden mange gange, da der er alt for lidt tid til rådighed i verden… Det er imidlertid en lidt dårlig undskyldning for ikke at have skrevet, da det er det samme vilkår for alle.  Hvorfor har jeg så ikke fået skrevet her på bloggen før, her kommer der en liste af projekter som jeg har sat før på prioriteringslisten:

Familien – En dejlig kone og to små sønner, hvoraf den ene havde 2½ måneds kolik – og desuden maksimalt sover 1 time i træk. Det kan være hårdt med no sleep to Brooklyn.

Eksamener – Jeg skal være helt ærligt og pointere, at konceptet eksamener ikke er min kop te. Det er ikke fordi jeg lider af eksamensangst eller føler mig specielt utilpas ved at skulle arbejde meget og lave opgaver. For mig er det essentielle ved at uddanne mig imidlertid ikke, at blive stillet til regnskab overfor autoriteter (læs eksaminatorer og censorer), som jeg i bund mere betragter som en slags sparringspartnere end egentlige autoriteter.  Hvorfor gør jeg så ikke oprør og bare lader være med at tage eksamenerne?  Ja – nogen gange undrer det mig også, men jeg er bund og grund lidt konservativ og ikke så risikovillig. Og hvis alle mine andre projekter slår fejl, så skulle eksamensbeviserne være en relativ stærk adgangsgivende nødløsning til et job med en relativt god hyre. Det er så blevet til 3 styk opgaver i denne ombæring, som kvantitativt udgør dejlige 100 sider.

Virksomheder – jeg har gang i en del virksomheder, som delvist er kommet i stand qua min uddannelse og kontakter på ITU og mine evner som søgemaskineoptimerings ekspert. Nedenfor har jeg listet to af de virksomhedsprojekter, som jeg for tiden har gang i.

 

Virksomhedsprojekter

Søgemaskineoptimeringskonsulent/ekspert – Denne håndværkerrolle er begyndt at fylde mere og mere, og også begyndt at bringe flere og flere penge ind. Det er faktisk ikke fordi, jeg har særligt mange kunder – mine kunder kan tælles på en hånd – men de kunder som jeg har, bliver hurtigt større og større kunder. Grundlæggende er det nok fordi mit forretningskoncept er lidt anderledes end mine konkurrenters. Jeg fokuserer på, at skabe resultater, og ikke bare resultater, der fader over-night. Mange af mine konkurrenter har den opfattelse, at det snarere dræber deres business, da målet bliver nået for hurtigt. Det kan være et seriøst problem hvis man bliver betalt per måned. Det kan også godt være, at det er rigtigt for nogle kunder. Mine kunder er generelt innovative og/eller iværksættere, og når jeg først har bevist, hvad jeg kan gøre for deres virksomhedsbundlinje, så er der ikke langt til de næste kontrakter er i hus. De har nemlig erfaret, at når jeg tager kassen for et optimeringsprojekt, så er det peanuts i forhold til hvordan deres omsætning ser ud bagefter mit projekt er ovre.

 

Affilliate virksomheden – Sammen med en ven har vi banket en lille affilliate virksomhed op, hvor vi reklamerer for en masse andre selskaber. Blandt andet er alle de reklamer vi har på denne side forbundet til denne virksomhed. Det er et helt nyt projekt, der netop er startet, men allerede i løbet af de først 3 uger er der begyndt at komme nogle penge i kassen – ikke en formue men helt sikkert en indikator på at vi er på rette vej. Søgeoptimeringen er godt på vej i dette projekt, mens konverteringsoptimeringen halter. Det er et ret spændende projekt.

 

Det var lige en lille opdatering herfra, og så er det tid til at komme tilbage til bøgerne, så jeg kan komme igennem forsvaret for mine tre eksamener.

Fokus på sociale medier

Forretningsstrategi er interessant i mange facetter, men en af de ting jeg finder specielt interessant for øjeblikket er de sociale medier. Grunden til at sociale medier er spændende er naturligvis den store popularitet. Forretningsstrategi og taktik til de sociale medier er i denne sammenhæng meget spændende. Særdeles fordi der ikke rigtig er nogle veludviklet videnskab om sociale medier. Til mange andre online medier er der ved at være udviklet nogle fundamentale redskaber og standarder – dette gælder ikke på samme måde for sociale medier. Web analytics og begreber som unique visitors, bounce rates, pageranks, SEO osv. er ved at være anerkendte standarder indenfor online markedsanalyse. Men kan de bruges i relation til sociale medier, har vi adgang til den slags data og giver det mening at bruge dem i sammenhæng med de sociale medier? Hvordan udvikler man standarder for de sociale medier, hvilke faktorer kan bruges fra ’klassisk’ online markedsføringsanalyse og hvilke analyse faktorer skal hentes fra andre analysemodeller, og skal der inddrages helt nye perspektiver i en analyse af sociale medier? Der er mange spørgsmål, der er relevante for et seriøst arbejde med sociale medier.

Den implicitte forudsætning er her, at de sociale medier er vigtige ikke bare for online markedsføring, men for markedsføring som sådan. Hvor klassisk online markedsføring tog udgangspunkt i en hjemmeside, hvor vi markedsførte et produkt, service eller lignende, så er det markedsføring på de sociale medier anderledes. Hvorvidt man vil fokusere på et produkt eller en service, som man vil lancere, så er man allerede i de sociale medier – uanset om man vil det eller ej! At køre en forretningsstrategi i forhold til de sociale medier er at tage kontrol og udvikle planer om hvordan man håndterer virksomheden på de sociale medier. Hvis man som virksomhed ikke forholder sig til de sociale medier – herhjemme særligt Facebook – så risikerer man på den ene side at gå glip af store økonomiske potentialer og på den anden side at tabe en masse penge på negative historier, som man valgte ikke at håndtere! At man ikke har en social medie strategi er i dag på mange måder det samme som ikke have en Customer Relationship Management strategi – blot meget værre! Hvorfor værre? Fordi din virksomhed er derude på de sociale medier og kunderelationerne udvikler sig på de sociale medier uanset om man vil det eller ej, og hvis man ikke er i stand til at håndtere de kæmpemæssige kræfter der kan ulme og til tider eksplodere på et øjeblik, så kan ens virksomhed virkelig tabe anseelse og salgsværdi – specielt hvis man ikke har udviklet en strategi til damage control. Modsat hvis man bruger de sociale medier proaktivt som en forlænget arm kan man ikke bare være med til at håndtere kritiske situationer, men også bruge de sociale medier til at skabe en helt unik ny kundestrategi. Det er via de sociale medier muligt at skabe en helt ny customer centrisk tilgang. I denne customer centriske relation har man førhen baseret viden på til personhistoriske data og handlemønstre og forsøgt at måle den fremtidige kundeværdi. Via de sociale medier er det muligt at indhente informationer om potentielle kunder og hvilke kunder, der kan udvikle sig til meget profitable kunder, og naturligvis også finde afhoppere og kunder, der er ved at miste deres fremtidige værdi. Det kræver, at man ved hvad, de er interessant og hvor man skal holde øje med sociale data.

Sociale data som social forretning bliver temaet i en stor del af forårets blogindlæg.  Fokus vil være på alt fra analyseprogrammer, målemetoder over markedsføring strategier – defensive såvel som offensive – til hvordan man implementerer den sociale forretning i ens nuværende virksomhed og videre hvordan man bruger de sociale medier til at understøtte virksomhedens overordnede vision og strategier.

Hvis der er noget indenfor de sociale medier, der har jeres specielle interesse, så skriv det endelig i en kommentar, og så skal jeg nok lige tage et kig på om, det er noget jeg kan håndtere J

SLEPT – Model for eksportovervejelser

Danmark er et dejligt lille land, og det er relativt nemt at udvikle nogle succeshistorier herhjemme. Og det er jo så lækkert, men det er på samme tid også et lille lorteland uden meget plads individualisme, kreativitet og hvor der bliver set ned på en hvis man ikke tager den skolede vej til at være en husslave for en af de velansete virksomheder herhjemme. En af grundene til dette tror jeg skal findes i det faktum at vores marked er for lille. Næsten alt positiv udvikling i Danmark er kommet udefra når folk af nød er kommet til landet – senest indvandrer bølgerne fra 1960’erne til nu, hvor folk enten flyttede hertil for at få arbejde eller fordi de flygtede fra forfølgelser, tortur og borgerkrige. Tidligere kom udviklingen fra tyskere som var sendt i eksil for guderne ved ikke hvad og var det eneste lidt intellektuelle dannelse vi havde i Danmark indtil 1800-tallet. Fact er, at vi alt for ofte bare sejler selvtilfredse rundt i vores egen dam af underkuelse. Vi er tilfredse! Vi har det jo fint!

True true – men hvis vi vil lave forretninger – hvis vi vil lave profit, der ikke bare er profit på den lokale andedams gødning, så må vi tænke internationalt. JustEat er et godt eksempel på nogle, der turde tænke stort. Og ikke bare stort i Danmark men i mange andre lande blandt andet England, Holland, Canada, Spanien og Indien. At gå ind på et nyt marked kræver dog at man lige laver et par overvejelser. Det er ikke alt, der er det samme, når man handler i Danmark og Indien. En af de fundamentale analysemodeller til at undersøge og hjælpe med at klargøre en invasion af et nyt marked er SLEPT modellen, som også findes i et par andre afskygninger for eksempel PEST. SLEPT er en forkortelse, der står for Social factors, Legal and ethical factors, Economic factors, Political factors og Technological factors.

 

Sociale faktorer

Når man kigger på et nyt marked, så er det utrolig vigtig at have for øje, at sociale faktorer har en enorm rolle for hvordan man kan føre forretning.  Tag for eksempel DR’s Tv-avis eller TV2’s Nyhederne, når de dækker en historie fra Skagen, Bornholm eller Sønderborg, eller en historie om en indvandrer, der stadig har en snært af accent, så er der undertekster på. Sammenlign det så med BBC eller CNN, når de dækker historier i Indien, Sydafrika eller andre steder med MEGET stærke dialekts variationer, så er der ikke undertekster på. Der er her tale om nogle forskellige sociale standarder for hvordan man formidler det talte sprog. Sociale faktorer kan have alle mulige underlige kulturelle afskygninger, og det er ret væsentligt for eksempel at være klar over symbolikken i farver skifter fra land til land. Det afgørende er her, at det er forskelligt hvordan den enkelte forbruger opfatter en virksomheds budskaber, men også at denne opfattelse i høj grad er præget af de sociale faktorer.

 

Legale og etiske faktorer

I Danmark er vi underlagt forskellige lovgivninger, og de fleste af vores klassiske lovgivninger gælder stadig, men der er indtrådt nogle nye regler fra det europæiske samarbejde, der hjælper os med at rydde lidt ud i den betændte ukrudtsbaghave. Der er imidlertid ikke tale om en total harmonisering af de juridiske regler endnu, men det kommer forhåbentligt, og det er værd at bemærke, at der er stor forskel bare i de europæiske landes lovgivninger. Dette betyder naturligvis også, at man bør undersøge hvorvidt ens koncept i Danmark holder i det lands marked, som man gerne vil ind på, og hvilke strukturelle ændringer man bør foretage for at komme ind på markedet med den stærkest rustede virksomhed. Etiske faktorer kan på den ene side ses lidt som en light version af de legale faktorer for du bliver ikke straffet ved domstolen for at have overtrådt etiske standarder – så lang tid de holder sig indenfor grænsen af loven. På den anden side kan de også betragtes som en langt vigtigere rolle end de legale faktorer, for hvis de etiske faktorer en virksomhed spiller på går ind og udfordrer de herskende normer på et marked. Så kan det meget nemt ende med et ”Goodbye market!”. Lidl havde en række produkter i mejeriafdelingen, som de til at starte med ikke ville ændre til danske produkter, men da de fandt ud af, at de havde med nogle meget grundlæggende normer indenfor dagligvare handlen at gøre fik de hurtigt, ændret deres praksis og handler nu med almindelig dansk mælk. Hvis de havde holdt fast på deres tyske linje i forhold til Mejeri-afdelingen kunne det have været fatalt for kædens overlevelse i Danmark.

 

Økonomiske faktorer

Hvilke økonomiske faktorer spiller specielt ind ved det nye marked. Er der forskel på muligheden for at bruge internettet. Stoler man på de online betalingssystemer, der er. I Kina er der for eksempel en tradition for at man køber og sælger med rede penge i hånden. Dette er et stort problem for direkte handel på nettet, når forbrugeren ikke har den store tiltro til kreditkort. I Japan betaler man rigtig meget over mobilen, og der kan være så mange små detaljer, som man bør have ind tænkt i sin strategi før man går ind på et nyt marked.

 

Politiske faktorer

Er der nogle specielle politiske faktorer, som man bør være opmærksom på? I Kina favoriserer staten for eksempel lokale producenter – fx Lenovo fremfor andre udenlandske mærker. Videre er det nødvendigt at producere lokalt for at sælge i Kina. Skal man sælge halalslagtet kød til Iran og Saudi-Arabien. Generelt vil jeg mene, at jo mere autoritær struktur en stat har jo mere bør man undersøge de politiske faktorer.

 

Teknologiske faktorer

Her i den dejlige lille andedam er vi faktisk et af de mest førende lande, når det kommer til brugen af internettet. Det betyder også, at man bør være opmærksom på andre teknologiske hindringer i andre lande. I hvor høj grad kan man køre reklamefilm, spots på YouTube osv. Hvis der ikke er en ordentlig internetforbindelse. I nogle lande bruges mobilen langt mere til Internettet end det gør herhjemme, hvordan forholder man sig til det i ens markedsføring.  Skal man lave en app til iPhone eller er det i virkeligheden mere android og andre smart phones, de bruger. Teknologiske faktorer er helt afgørende for hvordan din virksomhed kommer til at agere på det nye marked.