Kategori: Markedsføring

Flere og flere virksomheder får succes med annoncering på Facebook

Fysiske reklamer er en forældet strategi, og det rammer ikke kunderne i målgruppen i samme omfang, som det tidligere har gjort. Det er også derfor, at der er mange virksomheder, som i nyere tid har skiftet til en online strategi, og det er en god idé. Flere ting peger nemlig nu på, at der virkelig er succes at hente ved at lave online marketing særligt på de sociale medier. 

Kunderne bruger deres tid online

De fleste mennesker bruger flere timer dagligt på at være online, og især medier såsom Facebook og Instagram er aldeles populære. Menneskets opmærksomhed er derpå rykket online. Det er der flere og flere virksomheder, som er begyndt at udnytte. Det gør de blandt andet ved at benytte annoncering på Facebook. På den måde kan kunderne kan blive præsenteret for et givent produkt, når de alligevel scroller på deres startsider. 

Annoncering på Facebook skaber vækst

Ved at lave en marketingsstrategi, hvor annoncering på Facebook indgår, så er der god grobund for vækst i antallet af kunder samt en generel vækst i omsætningen. Det sker, da Facebook ads kan minde eksisterende kunder om det gode produkt, som virksomheden udbyder. Dertil kan ads også nå ud til nye kunder, som er i målgruppen, men som ikke kender til produktet eller virksomheden endnu. Annoncering på Facebook kan hurtigt gøre en enorm forskel for en given virksomhed, uanset om det er en stor eller mindre en af slagsen. 

Specialister giver virksomheder værdifuldt input

Selvom annoncering på Facebook er en stigende tendens, så er det ikke altid, at firmaet selv har annoncering på det sociale medie helt inde under huden. Der findes dog hjælp at hente, da der tilsvarende findes et stigende antal specialister, der kan give deres besyv. Specialister kan være medårsag til, at der også er så mange firmaer og virksomheder, som får succes med deres annonceringer. 

Vil du have succes med annoncering på Facebook?

Det kan være en udfordring at få succes med Facebook ads i første forsøg, men for at give dig de bedst mulige vilkår kan du herunder læse 3 små tips til din virksomheds annonceringer.

Tænk ud af boksen og forny jer

Selvom du måske har haft succes med en bestemt tilgang tidligere, så er det ikke givet, at det vil virke igen. Nogle gange er det nødvendigt at tænke i nye retninger.

Glem ikke eksisterende kunder

Mange har travlt med at skulle erhverve nye kunder, men der er også en masse salg at hente hos eksisterende kunder. Husk dem, når I skal lave annonceringer.

Søg hjælp fra specialister

Det er nævnt her i artiklen, at der eksisterer specialister, og det kan være, at det lige netop er helt nyt input, som skal til, for at dine annonceringer bliver en succes. 

Få dit budskab ud med en pressemeddelelse

Har du en startup virksomhed, som du ønsker at præsentere for verden? Skal du til at lancere et nyt produkt? Det kan være svært at bryde igennem lydmuren, i larmen af ens konkurrenter, og du skal derfor udnytte alle potentielle muligheder, for at komme ud med dit budskab. En af de mest effektive, er med en velskrevet pressemeddelelse.  

Fang opmærksomheden med en velskrevet pressemeddelelse 

En velskrevet pressemeddelelse er en god måde at få nyheder om din virksomhed, ud til potentielle kunder eller samarbejdspartnere. Men der er ofte stor konkurrence om både plads og tid, når det drejer sig om at faktisk få ens historie fortalt i medierne. Det er derfor helt afgørende at du får lavet en fængende pressemeddelelse, med et skarpt budskab.  

Hvis du har ordene i din magt, og evner at formidle dit budskab kort og præcis, så er der ikke noget i vejen for at du kan skrive din egen pressemeddelelse. Men hvis du ønsker at skære helt ind til benet, og optimere dine muligheder for at nå ud til folket, så kan du søge hjælp hos professionelle tekstforfattere.  

Dette skal du være opmærksom på 

Når du skriver en pressemeddelelse, så skal du være opmærksom på at du skal fange læserens opmærksomhed med det samme. Det betyder faktisk allerede i overskriften. Brug derfor tid på at finde en beskrivende overskrift, som siger noget om dit budskab. Faktisk er noget af det vigtigste med pressemeddelelsen, at du simpelthen skriver det vigtigste først. Hvis du sender pressemeddelelser ud til medierne, så skal du være klar over at du ikke er den eneste som gør dette. 

Det skal derfor være muligt at afkode dit budskab allerede ved først øjekast. Og dette budskab, skal gerne være så pirrende, og spændende, at man får lyst til at læse videre. Hvis du kan mestre dette, så er der store muligheder for at lige præcis dit budskab bliver bragt videre. 

Kvalitativ og kvantitativ metode

Kvalitativ og kvantitativ metode – Inden for forskning er der et væld af måder, hvorpå du kan opdage nye tendenser eller finde svar på forskellige spørgsmål ud fra en bestemt datamængde. Inden for forskningsfeltet taler man om to metoder; kvalitativ metode og kvantitativ metode. Disse anvendes i vid udstrækning på både universiteter og ude i erhvervslivet, og det er med god grund. Begge to bidrager nemlig til at skabe ny viden inden for et givent forskningsfelt.

kvalitativ og kvantitativ metode

Men hvad er forskellen på disse to metoder? Og hvordan anvender du dem i praksis? Det kan du læse meget mere om i denne artikel. Vi fortæller dig om forskellen, hvorfor begge metoder er gode, og hvordan de kan kombineres for at få de bedst mulige resultater.

Kvalitativ metode

Som ordet antyder, så er den kvalitative metode noget, der omhandler kvalitet. Ofte taler man om, at det kvalitative ikke er datamængder, der kan tælles eller opgøres i tal. Derimod baserer kvalitativ metode sig på at gå i dybden med et individ eller et objekt.

Der findes forskellige former for kvalitativ metode, når det kommer til at anvende det i sin forskning. Kvalitativ metode er baseret på receptionsanalysen, der har modtageren i fokus. Det vil altså sige, at det er mennesket, der eksempelvis ser en bestemt TV-kanal, der skal analyseres. Kvalitativ metode benytter sig primært af tre former for teknikker:

  • Fokusgruppeinterviews
  • Observation
  • Enkeltmandsinterview

I det følgende kigger vi nærmere på, hvordan de tre teknikker udføres i praksis.

De tre teknikker

Et fokusgruppeinterview er et kvalitativt interview, der tager udgangspunkt i en gruppe af mennesker. Der kan foretages flere fokusgruppeinterview inden for det samme område, hvis det handler om at se på bestemte mønstre inden for forskellige målgrupper. Et fokusgruppeinterview udføres på den måde, at der vil være en interviewer, der stiller en række spørgsmål, og som åbner op for en dialog og diskussion mellem deltagerne. Her er både svar og interaktion interessant.

Observationen anvendes til at gennemskue personers adfærdsmønter. Observation anvendes i høj grad på forskellige arbejdspladser, hvor adfærd og hverdag skal analyseres. En observation kan vare alt fra få timer til flere måneder alt efter forskningsprojektets størrelse.

Sidst har vi det klassiske interview af en enkeltperson. Dette er særligt godt, hvis der er fokus på eksperter eller en bestemt målgruppe. Denne interviewform giver mulighed for at berøre nogle mere følsomme emner eller grave lidt dybere hos det enkelte individ. Ser vi på fordelene ved kvalitativ metode, vil det typisk være:

  • Fokus på få individer, der gør det muligt at arbejde i dybden
  • Kan medvirke til at få et nuanceret resultat
  • Vil typisk give et stærkere og mere korrekt resultat, der ikke bliver generaliserende, som det kan være tilfældet med kvantitativ metode

Kvantitativ metode

Den kvantitative metode handler om mængde. Det vil sige, at det er alle data, der kan vejes, måles og tælles. Her handler det ikke om udtalelser eller individet, men derimod om større datamængder, der er baseret på tal. Man undersøger i stedet for mange individer eller objekter inden for den kvantitative metode.

Denne metode bruges især, når det kommer til at kortlægge en stor gruppe af menneskers adfærd og vaner. Vi ser det eksempelvis hos Gallup, der kortlægger danskernes forbrug inden for blandt andet medier. Her ser vi primært to forskellige teknikker:

  • Meningsmålinger
  • Spørgeskemaundersøgelser

Metoden er yderst velegnet, hvis man gerne vil arbejde inden for geografi eller større grupper inden for udvalgte demografiske parametre. Nedenfor vil vi gennemgå de to teknikker.

Meningsmålinger og spørgeskemaundersøgelser

Kvantitativ metode bliver ofte anvendt fra et afsender-perspektiv, hvor man ønsker at undersøge forbrugermønstre. Først har vi meningsmålinger, der sendes ud blandt mange mennesker. Det kan være nødvendigt at kende til respondenternes alder eller geografiske placering, hvis dette er relevant for undersøgelsen.

Spørgeskemaundersøgelserne er meget anvendt inden for den kvantitative metode. Her udsendes der et spørgeskema, der søger at finde svar på brugernes vaner og adfærd. Inden for medieforskning hos Gallup, vil et stort panel besvare en række spørgsmål, der samlet set giver os et indblik i danskernes adfærd.

Vigtigt for den kvantitative metode er, at de anvendte data er repræsentative for den gruppe af mennesker, der er tale om. Derfor er det ofte nødvendigt at få indhentet data fra mange individer, hvis der er tale om en større gruppe. De store fordele ved kvantitativ metode er:

  • Mange individer giver en større sikkerhed for et korrekt resultat
  • Resultater, der er opgjort i tal, er langt nemmere at sammenligne
  • Det er ikke så tidskrævende som kvalitativ metode.

Skal du eksempelvis måle på danskernes TV-vaner inden for en bestemt målgruppe, kan det være tilstrækkeligt med 500 respondenter. Dette afhænger dog meget af undersøgelsens omfang.

Kombinationen af kvalitativ og kvantitativ metode

I mange tilfælde kan det være oplagt at vælge den ene eller den anden metode. Kvalitativ metode egner sig særdeles godt, hvis du gerne vil finde ud af, hvad individer synes om noget bestemt. Hvorfor ser de DR1 og ikke DR2? Og hvad får dem til at følge med i bestemte programmer?

Den kvantitative metode bør vælges, når det handler om at måle på vaner og adfærd. Det kan være, hvis du ønsker at måle på, hvor mange der dagligt ser DR1, eller hvor ofte en bestemt målgruppe følger med i en bestemt programserie.

Laver du et mere omfattende forskningsprojekt, vil du imidlertid få brug for at inddrage begge metoder, hvis muligt. De kvantitative data kan være gode til at sætte en bestemt ramme for en undersøgelse. Det kan være med til at indskrænke undersøgelsens felt til en bestemt gruppe af mennesker ud fra geografisk placering eller demografi. Det vil også medvirke til, at dele af undersøgelsens spørgsmål kan besvares.

Herefter vil den kvalitative metode gå i dybden med bestemte problemstillinger. Denne besvarer nemlig spørgsmål om hvorfor og hvorledes noget er. På den måde kan du sætte rammerne for en undersøgelsen gennem tal, hvorefter du kan dykke ned i nogle bestemte tilfælde eller situationer, som vil kunne udgøre andre dele af selve undersøgelsen.

Starter du med en kvantitativ analyse, vil du typisk finde ud af, hvad målgruppen gør. Herefter kan du bruge den kvalitative analyse til at finde ud af, hvorfor de gør det. Alternativt kan du starte med en kvalitativ analyse for at finde ud af, hvordan folk tænker om et bestemt emne. Herefter kan du bruge disse informationer til at teste, hvorvidt disse tanker gør sig gældende for hele målgruppen via et kvantitativt studie.

Det kan dog være tidskrævende at skulle anvende begge metoder. Derfor kan det være fordelagtigt at undersøge mulighederne for at ’låne’ kvantitative data fra databaser, der allerede har indhentet store datasæt inden for området. Dette er kun muligt, hvis du har tilladelse til at gøre brug af andres data i forbindelse med den kvantitative metode.

Se eventuelt også vores guide til Pestel her!

Kom godt videre fra en konkurskarantæne

Som erhvervsdrivende er der mange ting at tage højde for i den daglige drift, og er man ikke hele tiden på forkant med alt fra momsindberetning til bogføring, så kan der opstå fejl og mangler, der kan have store konsekvenser for en selv såvel som resten af ens virksomhed.

Ingen ønsker en konkurskarantæne, men hvis den indtræffer, hvordan skal man så forholde sig?

Få juridisk hjælp til at komme videre

Har der været mangelfuld bogføring i ens virksomhed og vælger en kurator at anklage en for grov og uforsvarlig forretningsførelse, så er det vigtigt at man kan komme videre fra anklagen og en eventuel dom på bedst mulig vis.

En konkurskarantæne betyder at man bliver frataget retten til at deltage i ledelsen af en hvilken som helst virksomhed i de næste 3 år. Inden dommen bliver afsagt er der selvfølgelig en masse trin, hvor det kan være afgørende at man har en erfaren advokat ved sin side.

En advokat har de rette kompetencer og den rette erfaring til både at hjælpe dig mod en frikendelse eller i visse tilfælde at hjælpe dig videre fra en egentlig dom. Hele sagsprocessen er omfattende og kringlet, og har man ingen forudgående erfaring med jura, så vil man sjældent kunne klare processen selv.

Hold virksomheden oven vande med god markedsføring

Bliver man enten frikendt i sagen om konkurskarantæne eller skal man videre fra karantænen efter den opstillede periode, så er det særdeles vigtigt at man ikke går på kompromis med sin markedsføringen og at den pågældende virksomhed ikke mister sin plads på markedet.

Først og fremmest er det vigtigt at man til enhver tid er på forkant med sin målgruppe og at man for eksempel benytter sig af Minerva-modellen eller lignende til at gennemgå livsstilsanalyser eller andre analyser, der kan hjælpe en mod en funktionel markedsføring.

Det kan være svært at konkurrere på lige fod med ens konkurrenterne hvis man har haft en pause fra erhvervslivet, og det handler derfor om at gøre sig synlig, at være grundig i sin kommunikation til potentielle kunder og ikke at tabe fokus.

Konkurrencen er som bekendt nådesløs, og er man ikke helt fremme i skoene, så vil ens potentielle kunder unægtelig vælge konkurrenten. Selvom at disse processer er særdeles tidskrævende og forudsætter en ekstremt høj drivkraft, så er de også uundværlige, hvis man vil opnå den bedst mulige succes med den virksomhed man driver og det produkter man ønsker at formidle.

Danske virksomheder afsætter større budgetter til marketing

I 2018 forsøger danske virksomheder igen at skabe flere tilgængelige muligheder indenfor marketingområdet ved at øge budgetterne herfor. Dermed menes der, at den positive vækst og atmosfære er vendt tilbage til de danske virksomheders lokaler.

 

Siden 2016 har vækstraten på marketingbudgetterne hos de danske virksomheder ikke ligefrem været opsigtsvækkende. Væksten faldt nemlig fra 4,5 procent i 2016 til 2,3 procent i 2017. Derfor må stigningen til 2,8 procent i 2018 altså ses som starten på en tilbagevendende positiv vækst i marketingbranchen.

Ovenstående tal kommer fra den årlige Mylmage-analyse, hvor omtrent 700 danske annoncører stiller deres svar og erfaringer til rådighed. Og disse tal svarer altså til et samlet marketingbudget på godt og vel 10 mia. kroner. Med dette beløb til rådighed vil mange annoncører opleve vækst i deres virksomhed – både med offline og online marketing.

 

Fortsat tillid til markedsføringens midler

Men hvorfor er det lige, at marketingbudgetterne pludselig stiger, når vi oplevede et tydeligt fald sidste år? Jo, det er der mange gode grunde til. Marketingbudgetterne har fået mere at råde over grundet den generelle samfundsøkonomi, men i høj grad også virksomhedernes tillid til de midler og instrumenter, som markedsføring tilbyder.

 

For det første gennemgår samfundsøkonomien en positiv udvikling, som naturligvis gør de danske annoncører mere villige til at øge deres budgetter. Sikkerhedsnettet er altså større. Dernæst er det tydeligt, at annoncørerne til stadighed tror på, at markedsføring kan være en medvirkende kilde til vækst. Uden denne tro og tillid ville der naturligvis ikke blive sat flere penge til side til netop disse budgetter.

 

Derudover opleves der en stigning i forbrugertillidsindikatoren, hvorfor denne forventning om stigende marketingbudgetter passer fint sammen. Jo mere tillid den enkelte forbruger har til de danske annoncører, jo mere villige vil annoncørerne også blive for at tilfredsstille sine kunder – og omvendt.

 

Digital annoncering bliver en grundsten

Marketingbudgetterne bliver ikke blot lagt til fordel for den velkendte og traditionelle markedsføringsstrategi. Nej – online marketing fylder en mindst lige så stor del, når det kommer til marketingbudgetterne.

 

Derfor er det ikke forundrende, at når marketingbudgetterne får mere til rådighed, bliver en stor del naturligvis afsat til den digitale front. Hos eksempelvis Webbler kan man mærke en tendens, der giver øget opmærksomhed på online marketing. Det er derfor langtfra blot offline marketing, som de danske annoncører vier deres budgetter til.

 

Online marketing handler i 2018 i høj grad om at være på de medier, hvor den enkelte forbruger er. Hvad end det er videooptagelser eller mobilvenlighed, så må de danske virksomheder være til stede. I øvrigt er førnævnte muligheder faktisk to af de store marketingtrends i dette år. Selvom det kan være et rent slaraffenland at finde rundt i den digitale markedsføringsverden, så er det ikke desto mindre et vigtigt element for at skabe vækst.

 

Hvem oplever mest vækst?

Selvom man kan fristes til at tro, at det primært vil være de store virksomheder, som giver den gas på markedsføringsbudgetterne, så er det faktisk de mindre annoncører.

 

De mindre annoncører, der har et marketingbudget på under 20 mio. kroner, er dem, som øger deres marketingbudgetter allermest. I den forbindelse skruer de altså også mest op for budget-ressourcerne sammenlignet med de store annoncører.

 

Derudover er det tydeligt, at det primært er i Vestdanmark fremfor Østdanmark, at annoncørerne øger deres marketingbudgetter. Både størrelse og geografi har altså betydning for de danske annoncører, som øger deres marketingbudgetter mest i 2018.