Kategori: IT-Markedsføring

4 Twitter Fejl

Alle begår fejl, og det gør de naturligvis også på Twitter. En af de store problemer, når man starter med at bruge Twitter på nettet er, hvad det egentlig er  for en størrelse. Twitter er jo både en professionel platform, men det er på samme tid et personligt socialt medie, hvor der bliver tweeted om alt i øst og vest. Twitter minder én om Facebook, LinkedIn, kombineret med en link-katalog og et sms format. Twitter er bare anderledes end andre sociale medier. Desværre har det aldrig helt slået igennem blandt danske internetbrugere, der stadig sværger til Facebook, som deres sociale medie. Twitter refererer til en lille fugl, der sidder og fløjter. Det er også hvad jeg mener er Twitter’s store fordel, det er et dejligt let socialt medie, hvor man dog stadig ikke skal smide links ud til private halv pornografiske billeder af en selv – specielt ikke hvis man  vil beholde sin post som amerikansk senator.

Jeg har i en kortere årrække benyttet Twitter til en række forskellige formål, og jeg er ret overbevist om at jeg har lavet alt for mange af de begynderfejl, der kan laves – dog ikke sendt nøgenbilleder af mig selv ud (endnu). Her er fire af de mest typiske begynderfejl på Twitter:

1.  Du har ingen avatar. Det vil sige det lille billede man selv kan indsætte. Du har nok ikke brugt det, da du stadig lige ville se det Twitter an. Der er imidlertid ikke mange, der ønsker at indgå ulige relationer, hvilket det må siges at være mellem én der fremstår ved sin identitet og én der ikke gør. Videre kan det skabe stor tvivl om du blot er en eller anden spammer, der blot forsøger, at få folk til at købe ting. Specielt hvis dit hovesprog er engelsk i dine tweets. Jeg vil klart anbefale, at så snart du bliver tryg ved Twitter mediet, at du uploader et profilbillede. Det er ikke strengt nødvendigt, at det er et rigtigt fotografi af dig. Det kan ligeså vel være et logo fra din virksomhed eller et tegneserie billede eller you name it! Det centrale ved dette avatar billede er, at det er din visuelle fremstilling af dig selv på Twitter.

2. Autotweets er gode – men for guds skyld brug dem ikke som en spammaskine. Jeg har selv ved en anden profil lavet omkring 20 til 40 tweets om dagen, og der er brugere som sender tweets afsted hver femte minut. Man begynder i bedste fald bare at ignorere de tweets i værste fald ’unfollower’ man de bruger, der benytter autotweets som spam. Autotweets kan også være af det gode. For eksempel laver jeg et tweet, hver gang der udkommer et nyt blog indlæg her på FriBoo. Brug autotweets således som du gerne selv vil informeres mht. til nyheder.

3. Selvpromovering er godt – men det kan godt blive lidt for meget af det gode. En del af de tweets jeg er stødt på gennem tiden i mit arbejde med engelsksprogede tweets har omhandlet hvordan man får 10.000 nye følgere på en uge eller en måned. Og så går man lige ind på deres profil og ser at de selv har 100 følgere. Ja ok – eller hvordan man kommer til at tjene 500 dollar om dagen på at tweete. Der findes mange versioner, og ja jeg gider ikke rigtig høre på de historier mere og ignorerer bare de tweets, der fortæller om denne fantastiske person de selv er, og hvorledes man kan tjene kassen, hvis man følger deres råd. Skriv i stedet noget, der er brugbart og relevant. Det kan godt være det ikke er alle, der syntes det er lige spændende, men tro mig, der er langt flere der vil interessere sig for tweets som har karakter af enten interessante informationer eller personlige budskaber end Tweets, der blot forsøger at overpromovere en selv.

4. Involver dig selv i andres tweets. At du tweeter behøves ikke kun handle om dig selv, hvor du er henne, at barnet var snottet, at du så REM for fjerde gang eller hvad det nu er. Spørg ind til andre. Interesser dig for hvad dine medTwittere skriver om. Skab debatter og dialog. Kom med en vittig kommentar hist og her. Det er det fede ved twitter, man kan hurtigt kommentere og debattere med mange forskellige, hvis man glemmer sit eget ego trip engang imellem.  

De 3 gyldne regler om søgeoptimering

Denne her side er stadig ny og lider stadig af barndomssygdomme i forhold til at ligge højt på Googles hellige søgealgoritmer. Det meste trafik, der kommer her kommer fra de sociale medier og direkte trafik. Højst sandsynligt har du ikke fundet denne side på Google, eller i hvert fald ikke hvis du læser artiklen omkring udgivelsestidspunktet.

Imidlertid har jeg nogen erfaring med søgeoptimering, og jeg panikker ikke af at jeg ligger så langt nede på Googles ranglister. Tror faktisk kun det er på sætningen ’kunde strategi’ jeg ligger på side 1. At komme højt op på Googles ranglister kræver viden, hårdt arbejde og tid for at forbedre resultaterne. Alle der har en hjemmeside har en interesse i at komme højt på Google, og det er helt naturligt. Google er trods alt den mest traffikskabende enhed i verden eller måske skulle man bare kalde den formidlende. Og i kraft af deres formidler rolle har de fokus på nogle bestemte faktorer i forhold til relevans. Hvis du for eksempel har 1. pladsen på et bestemt søgeord, kan du godt forvente at få næsten 50 % af den eksakte søgetrafik. 2. pladsen er omkring 15 % og derefter bliver det meget mindre på de følgende placeringer. Derfor er det hamrende vigtigt at kende grundreglerne for hvordan man kommer til toppen af Google. Det er temaet i denne artikel.

 

Indhold – Søgeoptimeringens konge

Der er en talemåde på nettet, der hedder ’Indhold er konge’ eller på engelsk ’Content is king’. Dette er ikke en myte og spørgsmålet er om Google nogensinde vil nedprioritere indholdet fra at være det mest afgørende i forhold til placeringen på Google. Des bedre indholdet er jo bedre anerkender Google det for at være. Det vil sige hvis folk siger +1 til indholdet eller linker til den fra andre sider, så opprioriterer Google indholdet.

 

Vedholdenhed er en søgeoptimeringsdyd

Det kan nu godt være du har lavet noget hamrende interessant og relevant indhold, men hvis du ikke gør det ofte nok er det simpelthen ikke nok til at holde dig med på vognen. Skriv noget spændende indhold og gør det ofte.  Før i tiden var en blog om ugen mere end rigeligt, nu siger søgeoptimerings eksperterne at man minimum bør blogge 2 til 3 gange om ugen. Til gengælde behøver man slet ikke skrive lige så lange artikler som jeg gør. Skriv dem ofte, gør dem spændende og relevante – længde er mindre væsentligt.

 

Spændende og relevant – Glem søgeordene

På nuværende tidspunkt har jeg denne blog og en anden på engelsk, som udelukkende er målrettet et ikke dansk publikum. Jeg har i høj grad optimeret på den engelske hjemmeside og omkring 70-80 % af de besøgende kommer organisk fra Google, men jeg har fejlet mht. til at gøre siden spændende og relevant og det frygter jeg vil straffe siden på længere sigt. Jeg har haft alt for meget fokus på at lave søgeordsoptimerende sætninger, så indholdet blev dødssygt at læse og for så vidt også at skrive. Det har jeg prøvet at ændre her – gøre artiklerne relevante og spændende har været alfa omega her på FriBoo. Det handler selvfølgelig om en balancegang, men det har faktisk overrasket mig, hvor mange gengangere der er her på hjemmesiden, og videre at den gennemsnitlige tid, der er brugt per besøg er over 5 minutter. Det er jeg meget glad og stolt over, og det kunne tyde på at der er flere af mine læsere, der finder siden spændende og relevant.  (Til sammenligning bruger min gennemsnitlige læser på den anden side 1½ minut per besøg.)

 

 

Taknemlighedens kundestrategi

Min sidste artikel handlede om ’dårlige kunder’. Denne artikel handler om hvorledes man håndterer dårlige kundeoplevelser. Alle os der kører sobre virksomheder forsøger at yde vores optimale i relation til vores kunder og de produkter vi formidler eller selv producerer. Men uanset hvor godt man forsøger at køre en virksomhed, så vil der altid forekomme svipsere. Disse kan have meget forskellig karakter. Et produkt var af mandags kvalitet og kunden vender rasende tilbage, fordi produktet ikke levede op til den standard den burde. Eller man fik ikke sendt et produkt af sted til tiden af en til flere grunde. Kunden vender rasende tilbage. Eller kunden og ens kundeservice misforstod hinanden, og kunden føler sig nu urimeligt behandlet. Det er utopi at tro, man kan have en forretning, hvor der ikke begås fejl. Jo mindre fejl des bedre, men i og med man lærer af sine fejl er der ofte tale om en processuel udvikling mod det bedre.

Pointen er, at du kan som virksomhedsleder ikke undgå, at der bliver begået fejl i relation til kunderne. Dette er måske en triviel pointe. At der ikke er mange, der følger op på denne trivielle pointe kan imidlertid overraske. Hvis en sikker del af sin markedsføringsstrategi er, at der bliver begået fejl, så bør der også være en strategi til hvordan man håndterer fejl. At smide en kundeservice op er på ingen måde nok, hvis man ikke har en gennemtænkt kundestrategi til fejl.

 

Automatiserede svar

Kort tid efter en klage er gået igennem. Så modtager kunden en mail, hvor en slags intelligent robot har søgt klagen igennem for nøgleord, og så har den produceret et svar til kunden eller rettere, den har hentet et svar fra en række præfabrikerede muligheder. Andre steder bliver disse svar udvalgt manuelt af et menneske i kundeservicen. Strategien er i bund og grund rettet mod at mindske omkostninger i forbindelse med kundeservice. Det kan måske være en god strategi i visse brancher, men det har også sine problemer. For det første virker disse automatiserede svar som udgangspunkt meget arrogante. En klage handler stort set altid om noget specifikt og konkret. Automatiserede svar er generelle, og de svarer ikke på specifikke problem. Det vil sige, kundestrategien er at svare noget andet end det der bliver spurgt ind til. I mine øjne er denne kundestrategi ekstremt problematisk, i hvert fald hvis ens kunde har mere værdi for virksomheden end det produkt som kunden allerede har erhvervet sig.

Ok indtil videre har jeg udelukkende beskæftiget mig med den dårlige kundeoplevelse og klagen som en dårlig ting. Og det er da også som udgangspunkt super ærgerligt, at ens kunder har lorteoplevelser med ens virksomhed. Imidlertid er der også en mulighed for at bruge klagerne konstruktivt.

 

Tak for hjælpen

Når du modtager en mail med klager skrevet i et sprog, der ikke er egnet til offentlighedens ører og øjne. Så kan det være fristende at sende et standardiseret svar tilbage. Leave it be! Og skriv i stedet for et takkebrev. Skriv et personligt brev, hvor du takker kunden med navns nævnelse for at have hjulpet din virksomhed med at lokalisere netop dette problem. Og naturligvis et ønske om at I kunne afhjælpe situationen. Det kan jo sagtens være kunden har pointeret et problem, der bør udbedres! Hvis der er tale om en helt uheldig kunde behandling, så ville jeg nok smide en undskyldning med, andet kan da heller ikke være rimeligt, og det er mennesker man handler med. Jeg er overbevist om at størstedelen af de kunder, man har med at gøre godt kan se, at det er mennesker de har med at gøre, så lang tid man ikke taler som en maskine. Taknemmelighedens kundestrategi er i min bog et af de bedste redskaber til at håndtere uheldige kundeoplevelser. Det centrale er her at fokusere på relationen til kunden som en livstidsrelation. Alt andet er for kortsigtet, og hvis du kun ønsker kortsigtede resultater, så vil jeg anbefale dig, at sælge din forretning inden det er for sent. Langsigtede kundestrategier er ikke altid de rigtige, men som oftest er de!

Kundestrategi – Hvem er din målgruppe?

Noget af det mest centrale for enhver virksomhed er markedsføring. En af de mest hyppige årsager til at virksomheder går neden om og bankerot er, at de ikke har en klar fornemmelse af deres marked og deres målgruppe.

Det centrale spørgsmål man altid bør stille sig selv er: Hvem er min kunde? Og svaret må ikke være alle og enhver. Ikke engang gigantiske virksomheds mastodonter siger, at alle er deres kunder. Ens målgruppe er altid et segment af markedet, der har visse kendetegn. Målgruppen kan naturligvis også deles op i mindre grupper med forskellige karakteristika for bedre at målrette forskellige markedsførings strategier mod forskellige segmenter. Men lad os lige træde et skridt tilbage og kigge lidt på kundestrategien igen.

Hvordan ser din kunde ud? Og hvad har det med noget som helst at gøre? Svaret er faktisk det har alt at gøre med din kundestrategi, at skabe et fysisk billede af en kunde med nogle helt specifikke ønsker og tendenser, udseende og særheder er noget af det bedste man kan gøre for at fokusere sin kundestrategi. Du kan nok mærke hvor den her svada går hen imod, men bare lige for at slå det fast en ekstra gang: Det er godt du er kommet frem til at din målgruppe er for eksempel ’enlige mødre’, men hvis du var kommet frem til ’enlige mødre over 30 år med små børn’ så havde det været langt bedre for din kundestrategi. Des mere specifik dit billede af din kunde er jo bedre bliver din kundestrategi.

Find en niche og des mere specifik du kan være jo større er sandsynligheden for at du kommer til at lave penge på projektet. Hvis du er I stand til at målrette dine budskaber så direkte mod din kunde, at de føler du taler direkte til dem, så er du nået rigtig langt. Der er to kunde strategiske fordele ved denne tilgang: Først og fremmest slipper du for at tale generelt til alle, hvilket er stort set umuligt at komme til, og sekundært så kæmper du kun mod en begrænset gruppe konkurrenter og ikke alle konkurrenter i markedet.

Giv dine kunder hvad de vil have – ikke hvad du finder interessant.

Så fokuser på hvad dine kunder vil have og jo mere specifikt dit billede af din kunde er, des nemmere bliver det at gennemskue, hvad dine kunder vil have og dermed hvordan du kan sælge dit produkt. Centrale aspekter i udviklingen af den konkrete kundestrategi er faktorer som alder, køn, indkomst og uddannelsesniveau, civilstand, religion og arbejdssituation. Fra disse karakteristika kan man udlede sandsynlige værdier, holdninger, interesser, adfærd og livsstile.

Det centrale er nu; hvorledes passer disse faktorer sammen med dit produkt? Hvad er fordelene ved dit produkt og hvorfor er det netop det produkt din helt specifikke kunde vil finde som noget fantastisk? Sæt dig ind i din kundes livssituation og ager i relation til de styrker din kunder vil værdsætte ved dit produkt.

Så lang tid du kender din kunde, så kommer det til at gå væsentligt lettere end hvis du bare har et abstrakt billede af din kunde som en, der kunne være alle og enhver. Når du har tegnet et billede så klart af din kunde at du nærmest kan lugte hende – så er du ved at være der!

 

Googles’ Ranking Håndbog lækket

I sidste måned slap der lidt uheldige oplysninger ud fra Google. Der er tale om at Googles håndbog til at rangere kvalitet af hjemmesider blev lækket. Denne håndbog er for Google ansatte, der kun har et formål: De skal manuelt undersøge om Googles Ranking algoritme fungerer som den skal. Håndbog hjælper de ansatte til at se om siderne, de undersøger er spam sider eller reelle sider. Disse informationer er som regel nogle Google holder tæt ind til kroppen, da de ikke er interesserede i at andre ved hvordan de præcist bedømmer de forskellige hjemmesider.

 

Håndbogens afsløringer: Søgeoptimerings parametre

Hvorfor er disse afsløringer interessante? Det er de af den simple grund, at de kan reducere omkostninger ved Søgeoptimering i forhold til Google, der står for omkring 90 % af alt søgning på søgemaskiner. Ifølge Free SEO NEWS er der lækket vigtige detaljer om følgende:

 

 

  1.        Relevans niveauer
  2.        Meningsfortolkninger i Google
  3.        Spamfiltre
  4.        Vitale søgeord
  5.        Søgningstyper
  6.        Fejlfri målrettede hjemmesider
  7.        Automatiserede lokale søgninger

 

Forskellig relevans niveauer

I Googles rating proces kategoriseres hjemmesider som ’Vital’, ’Useful’, ’Relevant’ ’Slightly relevant’ og ’Off topic’.  Videre er det afgørende i Googles rangering af sider, at de er ’highly satisfying, authorative, entertaining and/or recent’.

 

Meningsfortolkninger i Googles algoritme

Hvis der er mere end en mening med et ord vælger Google den mening, der har den højeste popularitet. For eksempel hvis man søger på begrebet netto er det Butikskæden, der kommer frem og ikke det økonomiske begreb.

 

Spamfiltre

For Google er der en meget vigtig distinktion mellem relevans og spam. Mange sider bliver af Google kategoriseret som spam – ifølge Free SEO NEWS betragter Google følgende parametre ved hjemmesider:

  • hidden text or links
  • sneaky redirects through several URLs
  • rotating destination domains
  • keyword stuffing
  • unrelated pay per click (PPC) ads
  • copied or scraped content and PPC ads
  • feeds with PPC ads
  • doorway pages
  • copied message boards with no other page content
  • fake search pages with PPC ads
  • fake blogs with PPC ads
  • thin affiliate sites that only exist to make money
  • lack of original content
  • pure PPC pages with little to no content
  • parked domains

 

Vitale søgeresultater

Som allerede nævnt er der forskellig relevans niveauer for forskellige hjemmesider. Et helt vitalt nøgleord for Butikskæden Netto er naturligvis netto. Men det kan også være lidt mere subtilt, som for eksempel hvis man søger på apple, så kommer man frem til hjemmesiden for virksomheden apple og ikke frugten. Til gengæld har generiske søgninger ikke på samme måde en vital forbindelse til visse hjemmesider, som hvis du søger på ’ billige dagligvarer’ så kommer Netto ikke frem i toppen som et resultat af at det er et vitalt søgeord.

 

Søgetyper

I Google er der tre typer søgefunktioner: Forespørgsler om handlinger, informationer eller navigation. Disse tre typer er helt afgørende og har betydning for hvilke søgeresultater, der er relevante.

 

Fejlfri og målrettet

Og så en af de hardcore. Hjemmesider bliver bedømt i hvor høj grad de er fejlfri, både hvad angår html fejl og lignende og grammatik. Videre er der et stort fokus på at ramme forskellige sprog. Desuden forsøger Google at målrette specifikt ved ’long tail’ søgninger dvs. når man søger på sætninger med flere ord i.

 

Lokale søgninger

Ved visse søgninger degraderer Google hjemmesider, der ikke er lokale. Dette er meget afhængigt af emne, men så vidt jeg kan se gælder det meget bredt i Google.dk, men også til en hvis grad på Google.com.

 

Som du nok kan se er det ikke super overraskende nyheder, men i modsætning til tidligere er rygterne om nogle af Googles rangerings metoder nu bekræftede.

 

The #1 Traffic Getting System