Kategori: IT-Markedsføring

IT-Markedsføring, Markedsføring

Danske virksomheder afsætter større budgetter til marketing

by

I 2018 forsøger danske virksomheder igen at skabe flere tilgængelige muligheder indenfor marketingområdet ved at øge budgetterne herfor. Dermed menes der, at den positive vækst og atmosfære er vendt tilbage til de danske virksomheders lokaler.

 

Siden 2016 har vækstraten på marketingbudgetterne hos de danske virksomheder ikke ligefrem været opsigtsvækkende. Væksten faldt nemlig fra 4,5 procent i 2016 til 2,3 procent i 2017. Derfor må stigningen til 2,8 procent i 2018 altså ses som starten på en tilbagevendende positiv vækst i marketingbranchen.

Ovenstående tal kommer fra den årlige Mylmage-analyse, hvor omtrent 700 danske annoncører stiller deres svar og erfaringer til rådighed. Og disse tal svarer altså til et samlet marketingbudget på godt og vel 10 mia. kroner. Med dette beløb til rådighed vil mange annoncører opleve vækst i deres virksomhed – både med offline og online marketing.

 

Fortsat tillid til markedsføringens midler

Men hvorfor er det lige, at marketingbudgetterne pludselig stiger, når vi oplevede et tydeligt fald sidste år? Jo, det er der mange gode grunde til. Marketingbudgetterne har fået mere at råde over grundet den generelle samfundsøkonomi, men i høj grad også virksomhedernes tillid til de midler og instrumenter, som markedsføring tilbyder.

 

For det første gennemgår samfundsøkonomien en positiv udvikling, som naturligvis gør de danske annoncører mere villige til at øge deres budgetter. Sikkerhedsnettet er altså større. Dernæst er det tydeligt, at annoncørerne til stadighed tror på, at markedsføring kan være en medvirkende kilde til vækst. Uden denne tro og tillid ville der naturligvis ikke blive sat flere penge til side til netop disse budgetter.

 

Derudover opleves der en stigning i forbrugertillidsindikatoren, hvorfor denne forventning om stigende marketingbudgetter passer fint sammen. Jo mere tillid den enkelte forbruger har til de danske annoncører, jo mere villige vil annoncørerne også blive for at tilfredsstille sine kunder – og omvendt.

 

Digital annoncering bliver en grundsten

Marketingbudgetterne bliver ikke blot lagt til fordel for den velkendte og traditionelle markedsføringsstrategi. Nej – online marketing fylder en mindst lige så stor del, når det kommer til marketingbudgetterne.

 

Derfor er det ikke forundrende, at når marketingbudgetterne får mere til rådighed, bliver en stor del naturligvis afsat til den digitale front. Hos eksempelvis Webbler kan man mærke en tendens, der giver øget opmærksomhed på online marketing. Det er derfor langtfra blot offline marketing, som de danske annoncører vier deres budgetter til.

 

Online marketing handler i 2018 i høj grad om at være på de medier, hvor den enkelte forbruger er. Hvad end det er videooptagelser eller mobilvenlighed, så må de danske virksomheder være til stede. I øvrigt er førnævnte muligheder faktisk to af de store marketingtrends i dette år. Selvom det kan være et rent slaraffenland at finde rundt i den digitale markedsføringsverden, så er det ikke desto mindre et vigtigt element for at skabe vækst.

 

Hvem oplever mest vækst?

Selvom man kan fristes til at tro, at det primært vil være de store virksomheder, som giver den gas på markedsføringsbudgetterne, så er det faktisk de mindre annoncører.

 

De mindre annoncører, der har et marketingbudget på under 20 mio. kroner, er dem, som øger deres marketingbudgetter allermest. I den forbindelse skruer de altså også mest op for budget-ressourcerne sammenlignet med de store annoncører.

 

Derudover er det tydeligt, at det primært er i Vestdanmark fremfor Østdanmark, at annoncørerne øger deres marketingbudgetter. Både størrelse og geografi har altså betydning for de danske annoncører, som øger deres marketingbudgetter mest i 2018.

IT-Markedsføring, Markedsføring

Affiliate Marketing – Find et godt søgeord

by

Gæsteblog fra Kim Langholz, der netop nu deltager i DM for affiliate marketing. Læs her hvordan det skal gøres:

Når du starter på affiliate marketing kan det være en fordel, at skrive om et emne der virkelig interessere dig. Skriv alle dine interesser ned, og find på en masse ord der relatere til din interesse. Gerne i alle de former du tænker, at man kunne finde på, at skrive ordet. Eksempel: Din interesse er fodbold. Din liste kunne dermed komme til, at se således ud:

  • Fodboldstøvler
  • Fodbold støvler
  • Fodbolde
  • Fodbold mål
  • Fodbold billetter
  • Billige fodbold støvler
  • Billige fodboldstøvler
  • …..
  • …..

Jeg håber du kan se pointen. Nu indtaster du alle disse søgeord i Googles keywordtool til, at finde et godt søgeord. Husk, at sætte det til eksakte søgninger i stedet for fleksible søgninger. Nu skulle du gerne have fået et par data du kan arbejde videre med.

Analyser nu dine søgeord for, at finde et/flere gode søgeord du vil arbejde videre med. Et godt søgeord er i mine øjne, et søgeord med min. 1000 købeklare søgende om måneden. Med købeklare søgende mener jeg søgninger der indikerer, at den søgende leder efter et produkt eller informationer om et produkt. Lad være med, at falde for et søgeord som f.eks. (“Gratis spil”) Der er rigtig mange søgninger på dette søgeord, men hvor mange salg vil du kunne skabe? Disse søgende er på ingen måde interesseret i, at købe noget. Så havde de ikke søgt efter gratis spil, men efter billige spil. Kan du se forskellen?

Lav nu et par søgninger på de ord du mener der er mest potentiale i. Er du båd interesseret kunne du sikkert finde på, at skrive fender/fendere. Du vil opdage der er vildt mange søgninger på dette søgeord og du tror måske du har ramt en guldåre. Nu søger du efter fender/fendere på google og du ser til din skræk, at der er en guitar ved navnet: Fender. Havde du nu ikke gjort dette og bare lavet en side om fendere til både, så havde du opdaget, at du ikke ville få nogle salg. Hvorfor? Jo, folk er interesseret i fender guitare og ikke i fendere til både.

Jeg håber du har lært lidt om, at finde et godt søgeord. Vær grundig med forarbejdet. Hvis du ikke er det, kan du hurtigt bruge en masse tid på søgeord, som du ikke “kan” tjene på. Du kan også finde inspiration ved, at følge min modeblog, som jeg deltager i affiliate DM med. Vil du lære andet af mig, kan du finde mig på min personlige blog: http://kimlangholz.dk

Case studies, IT-Markedsføring

Fokus på gaver til hende

by

Op til jul er der blandt mange danske butikker et stort fokus på at finde de helt rigtige gaver til hende. Halvdelen af Danmarks befolkning er jo kvinder, så det betyder jo at der skal købes gaver til ca 2.700.000 kvinder i Danmark.

 

Mange kvinder får jo også mere end blot én gave. Hvis vi siger at kvinder i gennemsnit modtager 2 gaver hver til jul, så kan man jo nemt regne ud hvor mange gaver der bliver langet over disken op til jul. Det er jo omkring 5.200.000 gaver.

Derfor at det også vigtigt for danske butikker at have fokus på at finde nogle gode gaver til hende, som vil nyde stor popularitet i juletiden.

 

Når du vælger dine gaver til hende, kommer det selvfølgelig an på hvilken branche du er inden for, når du vælger hvilken stil du vil satse på til jul. Det er vigtigt at du leder efter nogle gaver, som du mener har potentiale til at blive årets julegaver 2012.

Det gælder selvfølgelig både når du skaber sortiment til mænd og når du har fokus på gaver til hende.

 

Med årets julegaver 2012, menes der at det er vigtigt at fokuserer på populariteten hos de varer du indkøber. Så du ikke ender med at købe store partier ind af produkter, som så i sidste ende ikke sælger godt.

 

Denne situation er der flere danske butikker der har stået i, efter at have købt store partier  hjem, som så ikke har kunne sælges som forventet. Især webshops med mindre budgetter har decideret måtte dreje nøglen om på grund af dårlige investeringer.

Så husk at sikre dig salgs succeser, når du skal til at bruge af årets indkøbs budget. Der skal selvfølgelig være variation i varesortimentet, men tag dig i agt inden at du begynder at smide 100.000 kr. efter en varegrupper, som du reelt ikke ved om den vil blive en succes eller ej.

 

Når der købes stort ind, er det en god idé at købe nogle varer som kan sælges hele året. Så har du i det mindste mulighed for at sætte varerne på udsalg efter jul og dermed begrænse dit tab mest muligt. Men det kan være svært, hvis en af de ting du har satser på under ”gaver til hende” er en sæsonbetonet varer, som ingen alligevel køber i vinterhalvåret.

 

Vi håber at du med denne lille artikel, vil huske på at analyserer dine indkøb til butikken nøje, så du ikke ender i samme sørgelige situation som andre danske butikker har endt i gennem tiderne.

IT-Markedsføring, Kundestrategi, Markedsføring, Sociale medier

Fokus på sociale medier

by

Forretningsstrategi er interessant i mange facetter, men en af de ting jeg finder specielt interessant for øjeblikket er de sociale medier. Grunden til at sociale medier er spændende er naturligvis den store popularitet. Forretningsstrategi og taktik til de sociale medier er i denne sammenhæng meget spændende. Særdeles fordi der ikke rigtig er nogle veludviklet videnskab om sociale medier. Til mange andre online medier er der ved at være udviklet nogle fundamentale redskaber og standarder – dette gælder ikke på samme måde for sociale medier. Web analytics og begreber som unique visitors, bounce rates, pageranks, SEO osv. er ved at være anerkendte standarder indenfor online markedsanalyse. Men kan de bruges i relation til sociale medier, har vi adgang til den slags data og giver det mening at bruge dem i sammenhæng med de sociale medier? Hvordan udvikler man standarder for de sociale medier, hvilke faktorer kan bruges fra ’klassisk’ online markedsføringsanalyse og hvilke analyse faktorer skal hentes fra andre analysemodeller, og skal der inddrages helt nye perspektiver i en analyse af sociale medier? Der er mange spørgsmål, der er relevante for et seriøst arbejde med sociale medier.

Den implicitte forudsætning er her, at de sociale medier er vigtige ikke bare for online markedsføring, men for markedsføring som sådan. Hvor klassisk online markedsføring tog udgangspunkt i en hjemmeside, hvor vi markedsførte et produkt, service eller lignende, så er det markedsføring på de sociale medier anderledes. Hvorvidt man vil fokusere på et produkt eller en service, som man vil lancere, så er man allerede i de sociale medier – uanset om man vil det eller ej! At køre en forretningsstrategi i forhold til de sociale medier er at tage kontrol og udvikle planer om hvordan man håndterer virksomheden på de sociale medier. Hvis man som virksomhed ikke forholder sig til de sociale medier – herhjemme særligt Facebook – så risikerer man på den ene side at gå glip af store økonomiske potentialer og på den anden side at tabe en masse penge på negative historier, som man valgte ikke at håndtere! At man ikke har en social medie strategi er i dag på mange måder det samme som ikke have en Customer Relationship Management strategi – blot meget værre! Hvorfor værre? Fordi din virksomhed er derude på de sociale medier og kunderelationerne udvikler sig på de sociale medier uanset om man vil det eller ej, og hvis man ikke er i stand til at håndtere de kæmpemæssige kræfter der kan ulme og til tider eksplodere på et øjeblik, så kan ens virksomhed virkelig tabe anseelse og salgsværdi – specielt hvis man ikke har udviklet en strategi til damage control. Modsat hvis man bruger de sociale medier proaktivt som en forlænget arm kan man ikke bare være med til at håndtere kritiske situationer, men også bruge de sociale medier til at skabe en helt unik ny kundestrategi. Det er via de sociale medier muligt at skabe en helt ny customer centrisk tilgang. I denne customer centriske relation har man førhen baseret viden på til personhistoriske data og handlemønstre og forsøgt at måle den fremtidige kundeværdi. Via de sociale medier er det muligt at indhente informationer om potentielle kunder og hvilke kunder, der kan udvikle sig til meget profitable kunder, og naturligvis også finde afhoppere og kunder, der er ved at miste deres fremtidige værdi. Det kræver, at man ved hvad, de er interessant og hvor man skal holde øje med sociale data.

Sociale data som social forretning bliver temaet i en stor del af forårets blogindlæg.  Fokus vil være på alt fra analyseprogrammer, målemetoder over markedsføring strategier – defensive såvel som offensive – til hvordan man implementerer den sociale forretning i ens nuværende virksomhed og videre hvordan man bruger de sociale medier til at understøtte virksomhedens overordnede vision og strategier.

Hvis der er noget indenfor de sociale medier, der har jeres specielle interesse, så skriv det endelig i en kommentar, og så skal jeg nok lige tage et kig på om, det er noget jeg kan håndtere J

Analysemodeller, IT-Markedsføring, Markedsføring

SLEPT – Model for eksportovervejelser

by

Danmark er et dejligt lille land, og det er relativt nemt at udvikle nogle succeshistorier herhjemme. Og det er jo så lækkert, men det er på samme tid også et lille lorteland uden meget plads individualisme, kreativitet og hvor der bliver set ned på en hvis man ikke tager den skolede vej til at være en husslave for en af de velansete virksomheder herhjemme. En af grundene til dette tror jeg skal findes i det faktum at vores marked er for lille. Næsten alt positiv udvikling i Danmark er kommet udefra når folk af nød er kommet til landet – senest indvandrer bølgerne fra 1960’erne til nu, hvor folk enten flyttede hertil for at få arbejde eller fordi de flygtede fra forfølgelser, tortur og borgerkrige. Tidligere kom udviklingen fra tyskere som var sendt i eksil for guderne ved ikke hvad og var det eneste lidt intellektuelle dannelse vi havde i Danmark indtil 1800-tallet. Fact er, at vi alt for ofte bare sejler selvtilfredse rundt i vores egen dam af underkuelse. Vi er tilfredse! Vi har det jo fint!

True true – men hvis vi vil lave forretninger – hvis vi vil lave profit, der ikke bare er profit på den lokale andedams gødning, så må vi tænke internationalt. JustEat er et godt eksempel på nogle, der turde tænke stort. Og ikke bare stort i Danmark men i mange andre lande blandt andet England, Holland, Canada, Spanien og Indien. At gå ind på et nyt marked kræver dog at man lige laver et par overvejelser. Det er ikke alt, der er det samme, når man handler i Danmark og Indien. En af de fundamentale analysemodeller til at undersøge og hjælpe med at klargøre en invasion af et nyt marked er SLEPT modellen, som også findes i et par andre afskygninger for eksempel PEST. SLEPT er en forkortelse, der står for Social factors, Legal and ethical factors, Economic factors, Political factors og Technological factors.

 

Sociale faktorer

Når man kigger på et nyt marked, så er det utrolig vigtig at have for øje, at sociale faktorer har en enorm rolle for hvordan man kan føre forretning.  Tag for eksempel DR’s Tv-avis eller TV2’s Nyhederne, når de dækker en historie fra Skagen, Bornholm eller Sønderborg, eller en historie om en indvandrer, der stadig har en snært af accent, så er der undertekster på. Sammenlign det så med BBC eller CNN, når de dækker historier i Indien, Sydafrika eller andre steder med MEGET stærke dialekts variationer, så er der ikke undertekster på. Der er her tale om nogle forskellige sociale standarder for hvordan man formidler det talte sprog. Sociale faktorer kan have alle mulige underlige kulturelle afskygninger, og det er ret væsentligt for eksempel at være klar over symbolikken i farver skifter fra land til land. Det afgørende er her, at det er forskelligt hvordan den enkelte forbruger opfatter en virksomheds budskaber, men også at denne opfattelse i høj grad er præget af de sociale faktorer.

 

Legale og etiske faktorer

I Danmark er vi underlagt forskellige lovgivninger, og de fleste af vores klassiske lovgivninger gælder stadig, men der er indtrådt nogle nye regler fra det europæiske samarbejde, der hjælper os med at rydde lidt ud i den betændte ukrudtsbaghave. Der er imidlertid ikke tale om en total harmonisering af de juridiske regler endnu, men det kommer forhåbentligt, og det er værd at bemærke, at der er stor forskel bare i de europæiske landes lovgivninger. Dette betyder naturligvis også, at man bør undersøge hvorvidt ens koncept i Danmark holder i det lands marked, som man gerne vil ind på, og hvilke strukturelle ændringer man bør foretage for at komme ind på markedet med den stærkest rustede virksomhed. Etiske faktorer kan på den ene side ses lidt som en light version af de legale faktorer for du bliver ikke straffet ved domstolen for at have overtrådt etiske standarder – så lang tid de holder sig indenfor grænsen af loven. På den anden side kan de også betragtes som en langt vigtigere rolle end de legale faktorer, for hvis de etiske faktorer en virksomhed spiller på går ind og udfordrer de herskende normer på et marked. Så kan det meget nemt ende med et ”Goodbye market!”. Lidl havde en række produkter i mejeriafdelingen, som de til at starte med ikke ville ændre til danske produkter, men da de fandt ud af, at de havde med nogle meget grundlæggende normer indenfor dagligvare handlen at gøre fik de hurtigt, ændret deres praksis og handler nu med almindelig dansk mælk. Hvis de havde holdt fast på deres tyske linje i forhold til Mejeri-afdelingen kunne det have været fatalt for kædens overlevelse i Danmark.

 

Økonomiske faktorer

Hvilke økonomiske faktorer spiller specielt ind ved det nye marked. Er der forskel på muligheden for at bruge internettet. Stoler man på de online betalingssystemer, der er. I Kina er der for eksempel en tradition for at man køber og sælger med rede penge i hånden. Dette er et stort problem for direkte handel på nettet, når forbrugeren ikke har den store tiltro til kreditkort. I Japan betaler man rigtig meget over mobilen, og der kan være så mange små detaljer, som man bør have ind tænkt i sin strategi før man går ind på et nyt marked.

 

Politiske faktorer

Er der nogle specielle politiske faktorer, som man bør være opmærksom på? I Kina favoriserer staten for eksempel lokale producenter – fx Lenovo fremfor andre udenlandske mærker. Videre er det nødvendigt at producere lokalt for at sælge i Kina. Skal man sælge halalslagtet kød til Iran og Saudi-Arabien. Generelt vil jeg mene, at jo mere autoritær struktur en stat har jo mere bør man undersøge de politiske faktorer.

 

Teknologiske faktorer

Her i den dejlige lille andedam er vi faktisk et af de mest førende lande, når det kommer til brugen af internettet. Det betyder også, at man bør være opmærksom på andre teknologiske hindringer i andre lande. I hvor høj grad kan man køre reklamefilm, spots på YouTube osv. Hvis der ikke er en ordentlig internetforbindelse. I nogle lande bruges mobilen langt mere til Internettet end det gør herhjemme, hvordan forholder man sig til det i ens markedsføring.  Skal man lave en app til iPhone eller er det i virkeligheden mere android og andre smart phones, de bruger. Teknologiske faktorer er helt afgørende for hvordan din virksomhed kommer til at agere på det nye marked.