Du kender det godt, du besøger en bekendt for første gang og kommer ind i entreen og den er enten et ustrukturet eller organiseret, og alt derimellem. Det er første indtrykket der gør noget, du kan ikke finde en ledig knage til din jakke, og blandt er rod af sko tænker du “hvis jeg stiller mine sko her, så kan jeg forhåbentlig finde dem igen” eller “han har godt nok brug for en skoreol“.
Ved du hvad, sådan er det også med din hjemmeside, bare på nær at alle dine sider op din hjemmeside er en potentiel entre, og derfor et potentielt første indtryk.
De fleste når de får lavet der hjemmeside går meget op i selve forsiden, men så går gejsten lidt væk efterhånden som processen skrider frem. Men man bør kæle om alle de enkelte sider på ens hjemmeside, for det er rigtigt at for mange hjemmesider er forsiden den første landingsside i de fleste tilfælde, men det er langt mindre end folk tror.
Hvis dine sider er SEO optimeret, så får du langt flere potentielle landingssider, og det derfor det er vigtigt at give alle sine sidet en make-over.
Lad de professionelle skabe dine landingssider! Det rigtige setup og de rigtige ord og billeder, gør forskellen om din side er rodet eller præsentabel, ligesom med entreen. Selv om dine gæster ikke løber skrigende bort hvis din entre er en rodebutik, så gør de besøgende det online. Det er det som kaldes BOUNCE. Det betyder at en besøgende lander på en side, og forsvinder igen uden at bevæge sig hen til andre af dine sider.
I google analytics kan du se dine siders bouncerate, og du kan se hvor lang tid der går før folk forsvinder.
Hvis du vil se en hjemmeside der er overskuelig, utraditionel og samtidig meget farverig, så besøg Webinators.dk
Når det kommer til reklame-teori, findes der
et hav af muligheder for at gå analytisk til værks. Heriblandt finder vi den
populære AIDA-model, der i dag bliver anvendt mange steder verden over.
Modellen er med til at kortlægge reklamens budskab og synliggøre, hvordan en
reklame bør henvende sig til den givne målgruppe.
I denne artikel giver vi dig en introduktion
til AIDA-modellen, der er særdeles god at kende til inden for reklameverdenen.
Reklamer finder vi overalt, lige fra i fjernsynet og på hjemmesider til
busserne rundt omkring i byen, og derfor ligger der store tanker bag alle
disse.
Grundlæggende om AIDA-modellen
Lad os først starte med at introducere den
populære AIDA-model. Mange reklamefolk samt producenter af reklamer anvender
denne model, og det samme gør sig gældende for forskere inden for området.
AIDA-modellen består af fire bogstaver, der hver især er forbogstavet til
engelske ord, der sætter rammen for analysemodellen:
A: Awareness
I: Interest
D: Desire
A: Action
Begreberne er placeret i en tragtmodel, hvor
deres størrelse bliver mindre i takt med tragtens indsnævring. I det følgende
vil vi uddybe de fire bogstavers betydning.
Awareness – Opmærksomheden
Det første bogstav står for awareness, der
omhandler forbrugerens opmærksomhed. Reklamers primære formål er nemlig at
fange forbrugerens opmærksomhed, hvis reklamen skal have succes. I dag handler
det om at skabe noget ekstraordinært, idet vi lever i en verden, hvor mennesket
konstant bliver udsat for stimuli. Reklamen bør få folk til at stoppe op, hvilket
inden for reklamebranchen kaldes for stop-effekten.
Som forsker inden for området er det
interessant at undersøge, hvad det første man bemærker ved en reklame er. Er
det den røde farve? Eller er det den store tegning af en kanin? Dette element
er nemlig vigtigt for reklamens budskab.
Interest – forbrugerens interesse
Dernæst finder vi interest, der selvfølgelig
omhandler forbrugerens interesse. Reklamer har det formål at gøre forbrugeren
interesseret i et bestem produkt. Det skal være noget, der får forbrugeren til
at blive nysgerrig og hængende. Dette kan være et svært område, idet nogle
reklamer appellerer til bestemte forbrugere, der måske står og mangler
produktet her og nu.
Det behøver dog ikke være produktet i sig
selv, der gør den store forskel. Nemlig den fortælling, der udspiller sig i
reklamen, vækker interesse og får forbrugeren til at huske netop denne reklame.
Desire – ønske som sanseelement
Det tredje bogstav står for desire, der
appellerer til forbrugerens følelser og behov. Det er derfor et vigtigt
sanseelement, der hurtigt kan få forbrugeren til at ønske sig det givne
produkt. Dette kan påvirkes især gennem virkemidler som lyd, tekst eller farve.
Ønsket er det element i AIDA-modellen, der skal få forbrugeren til at købe produktet,
når det i sig selv ikke er lokkende. Det handler om at associerer en bestemt
følelse eller status med produktet, således kunden får lyst til at købe det –
netop for at opleve denne følelse.
Action – den endelige handling
Til sidst har vi action, der handler om at få forbrugeren
til at købe produktet. Først er der blevet skabt opmærksomhed, dernæst opbygget
en interesse og sidst et ønske om at ville have dette produkt. Derfor er action
det sidste punkt i modellen, der handler om at få forbrugeren til at tage
handling på sine lyster.
Her bør der angives informationer om, hvor
produktet kan findes, eller prisen på produktet. Hvis der er tale om et
tidsbegrænset tilbud, er det en god idé at informere tydeligt om dette, så
forbrugeren kan føle sig endnu mere fristet. En reklame har svært ved at
overholde dette kriterium, hvis ikke forbrugeren bliver hjulpet på vej til at
tage handling. Derfor er dette særdeles vigtigt at være opmærksom på.
Tænk altid som AIDA
I takt med et stigende antal af reklamer på de
digitale platforme, har det aldrig før været så vigtigt at tænke enhver reklame
helt til ende. Arbejder du inden for reklamebranchen, eller skal du kigge
nærmere på en bestemt reklame, bør du altid have AIDA-modellen med i dine
overvejelser. Dette er et særdeles godt redskab til både at forstå forbrugerens
behov og opbygge en reklame.
Idéudviklingen er essentiel for at skabe en god reklame. Her kan man med fordel arbejde med kvalitative interview, hvor forbrugerens adfærd og ønsker undersøges. Det kan give et godt overblik over, hvad der virker godt inden for en bestemt målgruppe, og hvad der skal til for at få en forbruger til at købe et bestemt produkt.
Hvad betyder affiliate? Affiliate betyder en person eller en organisation, der har en officiel forbindelse til en anden organisation. Når man i dag snakker om affiliate marketing, så har det imidlertid en noget mere snæver betydning. Affiliate marketing defineres som en salgsmetode, hvor en virksomhed lader andre virksomheder eller personer markedsføre deres produkter og/eller ydelser, og hvor virksomheden betaler provision ved salg eller leads.
Umiddelbart er der derfor en to-sidig relation mellem på den ene side virksomheden, der tilbyder provision til deres affilierede virksomheder og personer. På den anden side er der netop de affiliates der modtager provision, når de skaber salg eller leads til virksomhederne. I praksis er det dog en relation, som kræver meget stor tillid fra de affilierede virksomheder, så i praksis er der rigtig ofte en tredje aktør med i relationen:
Affiliate netværk – det ekstra hjul
Affiliate netværk har flere funktioner, men den absolut vigtigste er, at kontrollere og overvåge den skrøbelige relation, der er mellem virksomheder der tilbyder provision for salg og leads og virksomheder og personer, der skaber salg for virksomhederne.
På den ene side, så sikrer affiliate netværket, at virksomhederne, der tilbyder provision, at det rent faktisk leverer den provision, som de har lovet. Både hvad det angår af tracking og af betaling.
På den anden side kan affiliate netværket hjælpe virksomheden, der gerne vil betale provision for salg med at finde de rette affiliates og sikre dem mode dubiøse virksomheder og individder.
Videre så er der andre funktioner ved affiliate netværk. For det første så faciliterer affiliate netværk en masse kontakt mellem virksomheder. Så står affiliate netværk også for betalinger. Men er det så gratis at anvende affiliate netværk. Nej – typisk betaler virksomheden, der udbyder provision for salg og leads 20% af provisionen til virksomheder og personer, som er affilierede.
Så selvom spørgsmålet “Hvad betyder affiliate?” umiddelbart var simpelt, så er det lidt mere komplekst en som så.
I 2018 forsøger danske virksomheder igen at skabe flere tilgængelige muligheder indenfor marketingområdet ved at øge budgetterne herfor. Dermed menes der, at den positive vækst og atmosfære er vendt tilbage til de danske virksomheders lokaler.
Siden 2016 har vækstraten på marketingbudgetterne hos de danske virksomheder ikke ligefrem været opsigtsvækkende. Væksten faldt nemlig fra 4,5 procent i 2016 til 2,3 procent i 2017. Derfor må stigningen til 2,8 procent i 2018 altså ses som starten på en tilbagevendende positiv vækst i marketingbranchen.
Ovenstående tal kommer fra den årlige Mylmage-analyse, hvor omtrent 700 danske annoncører stiller deres svar og erfaringer til rådighed. Og disse tal svarer altså til et samlet marketingbudget på godt og vel 10 mia. kroner. Med dette beløb til rådighed vil mange annoncører opleve vækst i deres virksomhed – både med offline og online marketing.
Fortsat tillid til markedsføringens midler
Men hvorfor er det lige, at marketingbudgetterne pludselig stiger, når vi oplevede et tydeligt fald sidste år? Jo, det er der mange gode grunde til. Marketingbudgetterne har fået mere at råde over grundet den generelle samfundsøkonomi, men i høj grad også virksomhedernes tillid til de midler og instrumenter, som markedsføring tilbyder.
For det første gennemgår samfundsøkonomien en positiv udvikling, som naturligvis gør de danske annoncører mere villige til at øge deres budgetter. Sikkerhedsnettet er altså større. Dernæst er det tydeligt, at annoncørerne til stadighed tror på, at markedsføring kan være en medvirkende kilde til vækst. Uden denne tro og tillid ville der naturligvis ikke blive sat flere penge til side til netop disse budgetter.
Derudover opleves der en stigning i forbrugertillidsindikatoren, hvorfor denne forventning om stigende marketingbudgetter passer fint sammen. Jo mere tillid den enkelte forbruger har til de danske annoncører, jo mere villige vil annoncørerne også blive for at tilfredsstille sine kunder – og omvendt.
Digital annoncering bliver en grundsten
Marketingbudgetterne bliver ikke blot lagt til fordel for den velkendte og traditionelle markedsføringsstrategi. Nej – online marketing fylder en mindst lige så stor del, når det kommer til marketingbudgetterne.
Derfor er det ikke forundrende, at når marketingbudgetterne får mere til rådighed, bliver en stor del naturligvis afsat til den digitale front. Hos eksempelvis Webbler kan man mærke en tendens, der giver øget opmærksomhed på online marketing. Det er derfor langtfra blot offline marketing, som de danske annoncører vier deres budgetter til.
Online marketing handler i 2018 i høj grad om at være på de medier, hvor den enkelte forbruger er. Hvad end det er videooptagelser eller mobilvenlighed, så må de danske virksomheder være til stede. I øvrigt er førnævnte muligheder faktisk to af de store marketingtrends i dette år. Selvom det kan være et rent slaraffenland at finde rundt i den digitale markedsføringsverden, så er det ikke desto mindre et vigtigt element for at skabe vækst.
Hvem oplever mest vækst?
Selvom man kan fristes til at tro, at det primært vil være de store virksomheder, som giver den gas på markedsføringsbudgetterne, så er det faktisk de mindre annoncører.
De mindre annoncører, der har et marketingbudget på under 20 mio. kroner, er dem, som øger deres marketingbudgetter allermest. I den forbindelse skruer de altså også mest op for budget-ressourcerne sammenlignet med de store annoncører.
Derudover er det tydeligt, at det primært er i Vestdanmark fremfor Østdanmark, at annoncørerne øger deres marketingbudgetter. Både størrelse og geografi har altså betydning for de danske annoncører, som øger deres marketingbudgetter mest i 2018.
Gæsteblog fra Kim Langholz, der netop nu deltager i DM for affiliate marketing. Læs her hvordan det skal gøres:
Når du starter på affiliate marketing kan det være en fordel, at skrive om et emne der virkelig interessere dig. Skriv alle dine interesser ned, og find på en masse ord der relatere til din interesse. Gerne i alle de former du tænker, at man kunne finde på, at skrive ordet. Eksempel: Din interesse er fodbold. Din liste kunne dermed komme til, at se således ud:
Fodboldstøvler
Fodbold støvler
Fodbolde
Fodbold mål
Fodbold billetter
Billige fodbold støvler
Billige fodboldstøvler
…..
…..
Jeg håber du kan se pointen. Nu indtaster du alle disse søgeord i Googles keywordtool til, at finde et godt søgeord. Husk, at sætte det til eksakte søgninger i stedet for fleksible søgninger. Nu skulle du gerne have fået et par data du kan arbejde videre med.
Analyser nu dine søgeord for, at finde et/flere gode søgeord du vil arbejde videre med. Et godt søgeord er i mine øjne, et søgeord med min. 1000 købeklare søgende om måneden. Med købeklare søgende mener jeg søgninger der indikerer, at den søgende leder efter et produkt eller informationer om et produkt. Lad være med, at falde for et søgeord som f.eks. (“Gratis spil”) Der er rigtig mange søgninger på dette søgeord, men hvor mange salg vil du kunne skabe? Disse søgende er på ingen måde interesseret i, at købe noget. Så havde de ikke søgt efter gratis spil, men efter billige spil. Kan du se forskellen?
Lav nu et par søgninger på de ord du mener der er mest potentiale i. Er du båd interesseret kunne du sikkert finde på, at skrive fender/fendere. Du vil opdage der er vildt mange søgninger på dette søgeord og du tror måske du har ramt en guldåre. Nu søger du efter fender/fendere på google og du ser til din skræk, at der er en guitar ved navnet: Fender. Havde du nu ikke gjort dette og bare lavet en side om fendere til både, så havde du opdaget, at du ikke ville få nogle salg. Hvorfor? Jo, folk er interesseret i fender guitare og ikke i fendere til både.
Jeg håber du har lært lidt om, at finde et godt søgeord. Vær grundig med forarbejdet. Hvis du ikke er det, kan du hurtigt bruge en masse tid på søgeord, som du ikke “kan” tjene på. Du kan også finde inspiration ved, at følge min modeblog, som jeg deltager i affiliate DM med. Vil du lære andet af mig, kan du finde mig på min personlige blog: http://kimlangholz.dk
