Kategori: Innovation

Guerilla markedsføring

De fleste af os har nok hørt om guerilla krigsførelse. Denne krigsførelse blev benyttet i Vietnam krigen, og har været benyttet i Afghanistan siden Sovjet invaderede landet i 1980’erne. Denne type krigsførelse er karakteriseret ved små enheder, der angriber på uventede tidspunkter og på uventede steder. Denne form karakteriserer i stort stil også det, der kaldes guerilla markedsføring. Denne type markedsføring er interessant for mindre virksomheder, der endnu ikke har en særlig dominerende eller stabil plads på markedet. Guerilla markedsføring har ikke haft en stor del i den danske hverdag, dog har der været lidt hist og her.

Et godt eksempel fra under den sidste valgkamp var, da Laura Lindahl fra Liberal Alliance uddelte 10.000 falske bøder. Formålet var at gøre opmærksom på høje afgifter og skatter, og videre at promovere sig selv som en relativ ukendt politiker blandt Liberal Alliances kandidater.  Laura Lindahl og hendes team begav sig i nattens mulm og mørke ud på de københavnske sideveje. Her uddelte hun falske parkeringsbøder i forruden på alle biler, eller de var nok ikke falske i og med der ikke var nogen mulighed for at komme til at betale, men meningen var at disse parkeringsbøder skulle forveksles med normale parkerings bøder. Jeg fik selv en bøde i forruden. Og lad mig sige det sådan, først blev jeg ret så irriteret og ked af det, for jeg havde da parkeret ordentligt. Hvilket ikke altid er nemt på Østerbro! Derefter da jeg opdagede det var et markedsføringsstunt og ikke en reel bøde, så blev jeg stik hamrende tosset og overvejede om jeg skulle kontakte politiet for det var sgu da det mest uforskammede, jeg havde oplevet! Det gjorde jeg dog ikke, og da lidt senere da jeg sad i bilen var jeg stadig lidt oprørt, men jeg kan huske jeg begyndte at grine højt i bilen. Min tanke var, som den stadig er, at det var sgu en original og provokerende idé, og selv om jeg fandt den på flere måder usympatisk, så var jeg overbevist om, at det var et stunt jeg ville huske på.  Disse falske parkeringsbøder blev uddelt til 10.000 biler, men vigtigere var at historien blev promoveret gennem de landsdækkende medier, og sagen blev diskuteret i GodMorgen Danmark. Denne markedsføringsteknik er et meget godt eksempel på Guerilla Markedsføring og et af de bedste vi har i Danmark. Du kan læse mere om Laura Lindahls falske parkeringsbøder på Guerilla marketing.

Guerilla markedsføring er baseret på forskellige immaterielle ressourcer, som energi, tid, kreativitet og modet til at prøve noget anderledes. Guerilla markedsføring behøves ikke koste meget, som oftest er guerilla markedsføring netop karakteriseret ved at være meget billige markedsføringsstrategier. Det centrale når man betragter guerilla markedsføring er, at de er i stand til at udfordre de etablerede normer for hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er acceptabelt. Dette er en ret risikoladet strategi, der nemt kan have en stor grad af backfire. Det er derfor, at denne strategi som udgangspunkt ikke er lige så egnet for store virksomheder med et etableret brand, som for mindre ukendte virksomheder. Også bør man overveje meget hvilke stunts, man kan bruge i forskellige brancher. Visse store virksomheder kan have godt brug af guerilla lignende markedsføringsteknikker, for eksempel har ’ungdomsdrikken’ Cult ofte benyttet en strategi med en masse frække meget letpåklædte damer i deres reklamer. Rygtet hedder, at deres presseafdeling kontakter pressen og opfordrer dem til at tage kontakt til Forbruger Ombudsmanden, mht. til det etiske og normativ perspektiv ved reklamerne.  I denne sammenhæng er der nok brugt lidt flere penge på markedsføring end hvad normalt gælder for guerilla markedsføring – til gengæld er den provokatoriske metode og videre brugen af Forbruger Ombudsmanden som kanal til medierne interessant. Det ville naturligvis være problematisk i mange andre brancher. Hvis jeg køber andre mere normale fødevarer, og jeg ved virksomheden i spil har været i medierne pga. sager med Forbruger Ombudsmanden, så ville jeg nok overveje hvorvidt jeg egentlig skulle købe produktet. Sagen med Cult er, at de sælger sig selv på at provokere og underminere ’de voksnes’ normer – ikke hvorvidt der er noget fordækt eller urigtigt ved det aktuelle produkt.

Flere gange har guerilla markedsføringen dog været problematisk, når det har handlet om store brands. For eksempel har der været et par problematiske promoveringer af København over YouTube med single mødre og falske lykønskninger til buschauffører.  Til gengæld virker denne guerilla strategi optimalt for mindre og nye virksomheder, hvor eksisterende brands har mindre til ingen betydning for markedsføringen.

Hvis du er interesseret i at vide mere om Guerilla Markedsføring har jeg lagt en reklame for klassikeren for guerilla markedsføring nedenfor:

Syv myter om innovation

Her vil vi endnu engang kaste os over innovation. Imidlertid vil jeg angribe temaet lidt baglæns. Her vil jeg prøve at punktere 7 typiske myter, der ofte er om IT-innovation.

Der bliver ofte talt om at tænke ’uden for boksen’, nå man snakker om innovation, og det er om ikke noget direkte vrøvl så i hvert fald en meget uheldig formulering. At tænke uden for boksen er i princippet det samme som at tænke noget, der ikke er tænkt før – og det er noget værre vrøvl. Det der nok skal forstås ved begrebet at tænke ud af boksen er nok nærmere, at man er i stand til at sætte nye perspektiver på eksisterende virksomheder og produkter og forbinde dem med andre ’bokse’ end den man selv kommer fra.

Ligesom denne underlige ’Boks’-sætning, der mest af alt virker som noget man vil bruge til at afskrække folk fra at tænke kreativt, så er der her 7 andre myter om IT-innovation:

 

Myte 1 – Innovation og kreativitet er tilfældig

Nej det er den ikke. Den er målrettet, struktureret og nok er den undersøgende, men innovation er altid rettet mod et fokus punkt.

 

Myte 2 – Kun kreative genier kan være innovative

Albert Einstein blev ofte betragtet som et kreativt geni. Historien om Niels Bohr er lidt en anden, specielt når man kigger den efter i sømmene. Niels Bohr og hans Institut for teoretisk og eksperimental Fysik var mest af alt kendt for Københavnerånden. Det var et internationalt samlingssted for innovativ tænkning indenfor fysikken. Og den kvantefysik som Bohr var med til at udvikle var en af de mest disruptive udviklinger, der var sket i fysikkens historie siden Newtons love. Innovation handler i lige så høj grad hvis ikke højere om hårdt arbejde end genialitet.

 

Myte 3 – Enten er du innovator eller også er du ikke

Alle mennesker er innovative – det er simpelthen en del af vores natur. Det centrale er hvordan vi forholder os til vores innovative del. Vi kan sagtens gemme den af vejen, men vi kan også hive den frem og dyrke den.

 

Myte 4 – Innovation foregår i forskningsafdelingen

Ja det må man sandelig håbe – ellers er det da en ret kedelig forskningsafdeling. Men det er imidlertid ikke nødvendigt. Innovation kan ske over alt og alle kan initiere innovativ tænkning. Nogle af de mest innovative ledere bruger enorme mængder af tid på at gå rundt og snakke med forskellige folk og virksomheder. Det er ikke på laboratoriet at man ser de nye sammenhænge men i mødet med nye mennesker, teknologien og naturen.

 

Myte 5 – Overlegen teknologi sejrer altid i innovationsracet

Dette er ikke altid rigtigt. Det kan være rigtigt men der er mange forskellige faktorer, der spiller ind på hvilken teknologi, der sejrer. Mange andre faktorer spiller ind, hvad og hvorledes bliver et produkt promoveret, er kunderne fanget ind af konkurrenternes teknologier etc.

 

Myte 6 – Innovation kræver store satsninger

Det kan den gøre. Men innovation behøves ikke at koste meget.  Napster blev skabt af en studerende, da en af hans medstuderende gerne ville være i stand til at dele sin musik online. Facebook blev skabt af studerende som ikke havde de store beløb at satse. For tiden roder jeg med et innovativt projekt, der forhåbentligt resulterer i en virksomhed med et samlet budget på under 10.000 kr for første år. Og det er højt sat. Innovation behøves ikke være dyr – men den kan selvfølgelig være det. Hvis du har læst de tidligere casebeskrivelser af UPS her på bloggen, så kan jeg oplyse at deres investeringer i innovative tiltag i løbet af de sidste 20 år er et to cifret milliard beløb.

 

Myte 7 – Innovative tiltag kræver store markeder

Nogle gange ved de mindre innovationer er det nok rigtigt. Men de store innovationer skaber nye markeder. Du kan nok komme i tanke om mange Apple produkter, men hvis vi kigger på et endnu højere plan så var der ikke et marked for computere eller mobiltelefoner før de blev udviklet. Virkelig innovative tiltag kan fuldstændig revolutionere markederne og skabe radikalt nye markedsforhold. 

Der findes ikke dårlige ideer

Dog er der ideer der ikke virker…

Når vi snakker om ideer og innovation hører vi som regel kun om succes historier. Men hvad med de ideer, der fejler. For de fleste innovative sjæle er der 10 ideer, der fejler for hver ide, der holder vand. Disse ideer er ikke farlige i sig selv på grund af den skade de forårsager, men derimod stammer faren fra dem, der håndterer ideerne.

Når en ide virker god og ender med at blive integreret I virksomhedsstrategien, men ideen så viser sig ikke at holde, så er det svært at skubbe ideen til side og videre bliver det ikke nemmere når der investeret penge i projektet. Der er altid fristen at holde fast i sin investering. Inden for journalistikken lyder en af parolerne: Kill your darlings! Og den kan overføres til innovativ markedsføringsstrategi: Drop dine taber ideer, tag tabet og kom videre i teksten. Den tid du bruger på en tabt ide, kunne være brugt på noget andet – som at udvikle en idé, der virker. Hvis du stadig mener, at den ’taber ideen’ har store potentialer, så gem den og brug den på et senere tidspunkt. Det kan sagtens være en genial ide med store markedspotentialer – måske er markedet bare ikke modent nok endnu.

Alle virksomheder laver fejltagelser. Den dygtige virksomhed lærer fra dennes fejltagelse. Den virksomhed der ikke er i stand til at håndtere deres egen fejltagelser er på den direkte vej mod konkurs.

Ok den ideen virkede ikke – hvad gør vi så? Det typiske er, at kigge på processen og hvad der gik galt. En meget menneskelig reaktion på en fiasko er at lede efter den skyldige – i min terminologi syndebukken. Det er en meget problematisk indgangsvinkel, da det kan have fatale konsekvenser for graden af innovation i virksomheden. Hvis man begynder at have en politik, hvor man straffer idemagerne eller dem, der hjælper med at udføre den, så er det et klart signal om, at hvis man skal lancere en virksomhedside skal den være fuldstændig gennemtænkt. Imidlertid er der kun meget få mennesker der er i stand til at udvikle perfekte ideer – hvis der er nogen, der er i stand til det.

 

Sådan udvikler jeg ideer

Jeg personligt får konstant ideer. I år har jeg haft omkring 30 ideer til nye virksomheder, produktudviklinger og markedsføringsstrategier. De ideer, der er kommet langt er alle sammen blevet lanceret i en meget ufærdig version – det er de ideer som ikke kom langt i øvrigt også. Konstant bruger jeg sparringspartnere i relation til mine ideer. Min dejlige kone er typisk, den der først må stå til måls for mine ideer, og hun er som regel ret uforstående overfor hvad jeg vil og hvorfor det er en god forretning. Det er vigtigt for mig at have et meget skeptisk approach nær mig, så det er jeg meget taknemmelig for, og de gange hun får overbevist mig om, at det her holder ikke er ideen skrinlagt med det samme. Det er dog ikke altid jeg lader mig overbevise, selvom jeg godt kan se nogle af hendes pointer i hendes kritik.

Her tager jeg så ideerne videre til andre sparringspartnere, typisk venner der selv er iværksættere eller som ofte arbejder med iværksættere, og vender ideen både med mine egne lovord om hvorfor denne idé er verdens bedste nyskabelse, men også med min hustrus skepsis implementeret i idefremlæggelsen som de men’er, der er problematiske. Nå det til side de 30 ideer jeg har fået i år er blevet reduceret til 3-4 stykker, hvor i hvert fald en er gemt af vejen indtil markedet er mere modent til den. I denne sammenhæng er det faktisk ikke forbrugerne som jeg tvivler på, men lovgivningen inden denne niche branche som er meget problematisk for tiden, men som også er under forandring. Hvis nogle af jer læste min sidste artikel om held, og undrede jer over titlen på et afsnit, der hed: ”Se lyset før det kommer til dig”, så er dette netop et eksempel på, at man forbereder sig og er opmærksom på lyset – her markedets lovmæssige modning – og man derfor kan agere proaktivt – og være minimum et skridt foran sine konkurrenter.

 

Kalkuler i innovativ tænkning

Tilbage til den centrale pointe: Straf ikke fejlslagne ideer! Men hvad gør man så? Det jeg vil anbefale, som jeg har lært af de hundrede tusindvis af beslutninger, som jeg har taget i min karriere som pokerspiller er, at det ikke er resultatet, der er afgørende, men beslutningen i sig selv, der er kardinalpunktet. Det centrale ved en beslutning er hvorvidt det er en god beslutning eller en dårlig beslutning, og dette kan man i sagens natur ikke vide for man ved ikke om den resulterer i et godt eller skidt resultat. I stedet kan man gå ind og arbejde med kalkuler for potentielle scenarier, og her er der to for mig at se helt afgørende parametre for hvorvidt en beslutning er god eller dårlig i forhold til et usikkert resultat.

Den første kalkule for en god beslutning er sandsynlighed for succes – og husk dette er med modsat fortegn risikoen for fiasko – dette virker måske som en ligegyldig pleonasme – men tro mig, der er alt for mange, der mentalt udelukkende befinder sig i en sfære af succes, når de taler om deres ideer – derfor er det hamrende vigtigt at pointere fiasko risikoen.

Den anden kalkule er Risk/Reward relationen. Hvor meget risikerer man at tabe, hvis beslutningen fejlede og hvor meget kan man tjene, hvis ideen blev en succes.

Altså hvis du vurderer, at der er 90 % sandsynlighed for at en ide bliver en succes, og  tabsrisikoen er lig meget lille, så skal der ikke meget forventet indtjening til, før det er en rigtig god beslutning – uanset om det faktuelt bliver et godt resultat eller ej.

Til gengæld hvis du har 10 % sandsynlighed for succes, og du risikerer at tabe hele investeringen i ideen, hvis det bliver en fiasko, så er det nødvendigt med en meget høj indtjening på ideen hvis den bliver en succes.

Hvad er så bedst 10 % sandsynligheden eller 90 % sandsynligheden – ja det er faktisk ikke til at sige ud fra disse tal i sig selv. Det er helt sikkert afgørende at trække andre faktorer ind i beslutningsprocessen såsom hvordan riskmanagement bliver håndteret af virksomheden og hvilke relative størrelser investeringer, der er tale om. Naturligvis er det også afgørende hvilke potentialer, der er på Reward siden. Nogle gange kan en investering med 10 % for succes være en fantastisk virksomheds beslutning, hvis man mener den for eksempel har potentialet til at betale sig tilbage 1000 gange. Dog er det hamrende vigtigt at lave en konservativ investering i sådan et projekt, og aldrig investere mere end man 90 % af gangene har råd til at tabe…

Google+ – Når køer kan flyve

Der kommer konstant nye sociale medier og naturligvis er Google med på vognen. De fleste af os har set og tænkt lidt over hvad Google+ egentlig er, og hvorfor man skal bruge det når alle os danskere i forvejen er på Facebook. Hvad kan Google+ som Facebook ikke kan er mit spørgsmål? Hvis det ikke kan mere og alle vores venner og vores familie i forvejen er på Facebook så er der vel ingen grund til at bruge tid og energi på at komme på Google+.

 

IT-Innovation in action

For at være helt ærlig så er jeg meget i tvivl om styrken og merværdien ved Google+ fra et forbrugerperspektiv, og det er her den virkelige humle ligger begravet, men det har Google forhåbentlig en strategi for. Google+ er et godt eksempel hvordan man laver IT-innovation. Fra et virksomhedsperspektiv er Google+ imidlertid mere interessant på nuværende tidspunkt. Google+ har en langt bedre integreret forretningsfunktionalitet end Facebook. På Googles søgemaskine har de allerede nu tilføjet den lille +1 knap, der har betydning for relevans i søgeprocessen hos de forskellige brugere. Specielt lægger Google vægt på personlige relationer og tildeler derfor højere relevans værdi for søgninger, hvor personlige relationer allerede har benyttet +1 knappen. Vi er her i min bog på grænsen til det tilladelige fra et juridisk perspektiv. Grunden hertil er at Google ikke bare tildeler matematiske algoritmer, men benytter sig af personlige informationer til at påvirke søge resultaterne, hvilket er et markant indgreb i og begrænsning af brugerens personlige frihed. På den anden side så er der en gylden regel, der går, at så lang tid du er stor nok, så er alt tilladt, og da jeg er pragmatisk af natur vil jeg ikke forfølge den juridiske problematik, men bare sige: Sådan er det, og spørge: What can you do? Og selv komme med det eneste fornuftige svar: Wear a helmet.

 

En søgemaskine er ikke social eller…

Det interessante spørgsmål er, hvordan man justerer til Googles nye påfund, og hvor vigtige er de for ens virksomhed og hvordan er deres fremtidsudsigter. For eksempel er Google Buzz på vej væk og er en funktion, som de fleste af os aldrig rigtig fandt ud af, hvad var. Google+ og +1 virker som lidt mere solide innovationer, og jeg tror faktisk man bør betragte dem i et samlet perspektiv. For mig at se er det her Google måske kan slå Facebook på de sociale mediers egen grund. Hvis Google er i stand til at forbinde en klassisk søgemaskine med et socialt medie således at de bliver integreret i hinanden kan de have en interessant værdi specielt for virksomheder. Grunden til at det er super vigtigt at følge udviklingen af Google+ for virksomheder er, at ´+1´funktionen integrerer Google+ i Google søgemaskinen. Det vil sige, der er for så vidt vides ingen forskel på om man benytter +1 i søgemaskinen eller på Google+ på søgeresultaternes relevans. Den centrale forskel er nok nærmere i hvor høj grad forbrugerne har en tendens til at benytte +1 funktionen, når han er ude at søge på søgemaskine eller for at socialisere på sociale medier. Det siger næsten sig selv nu, men for en god ordens skyld er der en unik mulighed for virksomheder for at påvirke deres søgeresultater gennem Google+. En mulighed der ikke er ved Facebook og som i hvert fald ikke betragtes som væsentlig.

 

Google+ kan ikke flyve (endnu)

Hvorvidt Google endnu en gang får koen til at flyve er spændende, men i online markedsføringsrelationen til virksomheder virker det som om de er på rette spor. Det næste interessante spørgsmål er om forbrugerne er fuldstændig lige glade med om Googles køer kan flyve eller om Google bliver nød til at tilbyde forbrugerne at flyve selv før de hopper med på vognen.

 

Heldet er din egen lykkes smed

Heldet kommer til den som søger det! – Poker ordsprog

Med min baggrund som professionel poker spiller, burde jeg nok ikke skrive en artikel om held, da det har alt for mig har alt for mange uheldige konnotationer til en verden af jura, politik og hazard blandet sammen i en meget grim pærevælling. Når jeg alligevel vil skrive om held er det fordi jeg igennem min karriere som pokerspiller har lært at forholde mig til held og uheld, som en del af den daglige rutine. Hvis man kigger på en normal fordeling over heldige og uheldige begivenheder – forstået som uforudsigelige og komplet tilfældige udefra kommende begivenheder, så vil held og uheld primært fordele sig omkring et midtpunkt og have to lange haler med nogle få ekstremt heldige sataner på den ene side og et par virkeligt uheldige stakler i den anden hale.

Pointen er her: På lang sigt vil graden af held og uheld ramme forskellige personer og virksomheder i lige høj grad. Det interessante er hvordan man håndterer heldige og uheldige begivenheder. Held og uheld er per definition noget udefra kommende, der påvirker dig og din virksomhed. At påvirke om de heldige opstår eller hvordan uheldige begivenheder undgås er ikke muligt – i så fald er der ikke tale om held.

Det du og din virksomhed bør forholde sig til og være forberedt på er hvordan man forholder sig til held og uheld. Det vil sige det centrale aspekt er hvorledes du udnytter dit held til din virksomhed og hvordan du justerer til uheld.

 

Skæbnens flod er livets vej

Et lille sidespring: Held er stærkt forbundet med skæbnen i et semantisk perspektiv. Held på italiensk hedder fortuna, som også er et ord for skæbne. Dit liv er omgivet af tilfældige begivenheder – som hverken kan defineres som gode eller dårlige i udgangspunktet – til gengæld rammer de dig. Dette er skæbnen og den vil føles som en bunke af heldige og uheldige begivenheder. Når du er bevidst om denne udvikling og har inkorporeret det i dit mentale approach til verden, så er du parat til at bruge skæbnen til din fordel. Dette gælder naturligvis også i et virksomhedsperspektiv.

 

Onde tider er på vej

Dette er ikke en kommentar som er møntet på vor tids finanskrise eller den økonomiske krise. Derimod er det et faktum ved både dit liv og den virksomhed du enten kører eller er en del af. Dette er sikkert, men hvordan og i hvilken form de onde tider eller uheldet kommer, det er uvist. Du mister dine nøglemedarbejdere til dine direkte konkurrenter, du får en ny boss som ikke anerkender dit område og arbejde, dit produkt bliver underbudt af et nyt selskab, der har været hurtigere til at outsource end dig. Som pro poker spiller, har jeg selv oplevet, at det er her bukkene skilles fra fårene.  Og det samme gælder på livets barske vej.  Det handler om at håndtere de onde tider – og håndtere dem fornuftigt og køligt – ikke køre op i en spids. Nogle onde tider skal håndteres udelukkende defensivt, mens andre kan vendes til noget offensivt og progressivt. Skabe uvante alliancer på arbejdet, forbedre produktet indtil man kan konkurrere mod kinesiske priser, ansatte nye ansatte evt. headhunte dine konkurrenters egne opkomlinge.

 

Se lyset før det kommer til dig

Da jeg var yngre havde jeg et standard svar til alle nye og uforventede spørgsmål, der blev stillet mig og det var: NEJ! Efter en del refleksioner kunne jeg sagtens ombestemme mig, men så var et positivt svar måske ikke længere muligt, da muligheden for et eller andet var gået videre til nogle andre.  Det betød jeg gik glip af en masse spændende muligheder. Angsten for forandring var en forhindring, som jeg med tiden er kommet mig over. Faktisk vil jeg anbefale specielt når det kommer til eBusiness at være forud for forandringer holde øje med hvad, der sker og er i de tidlige udviklingsfaser på nettet. Måske har de fleste af os efterhånden en iPod og ved den er superfed, men hvad med Amazones Electronic Book reader Kindle. Ja den har de fleste af os nok hørt om og tænker på hvorvidt det er en fis i en hornlygte.  Men at holde øje med hvordan den udvikler sig på markedet er hamrende interessant, og nu har de netop oprettet et online bibliotek hvor du kan låne en bog om måneden gratis med et udbud af omkring 5.000 titler. Jeg siger ikke, at Kindle er den næste store ting, men med Kindles lave pris og cloud teknologi kan det godt være et interessant produkt at holde øje med. Hvad der i et close-up frø perspektiv kan umiddelbart virke uinteressant kan i et fugleperspektiv være langt mere interessant. Dette gælder for så vidt både store teknologiske landvindinger, men for så vidt også på mindre områder.

 

Perfektioner dine handlinger på held

Lad mig starte i musikbranchen. I Danmark og resten af verden har der i de sidste ti års tid været adskillige reality pop programmer, hvor wannabe sangere har kunnet konkurrere om tv-seernes gunst og en pladekontrakt i programmer som X-faktor og Pop Idols. De få sangere der kom gennem nøglehullet har nok været nogle dygtige sangere. Men de har også haft en stor portion held på deres side. Der er imidlertid ikke nogen af dem, der har været i stand til at håndtere deres succes ordentligt og få det maksimale ud af deres held. Meget få har gjort det i musik branchen, der er dog et godt eksempel fra Boy Band genren. Robbie Williams kom fra Take That – et band der var blevet skabt af musikindustrien og hvor det vigtigste kriterium for sangerne var at de så hamrende godt ud og kunne være en bunke af de nye teenageres Tom Joneses. Denne heldige begivenhed gik nok de fleste til hovedet og/eller måske havde de fleste bare ikke talentet til at drive den videre. Eller måske forstod de ikke hvordan de skulle optimere deres succes, og gik derfor i glemmebogen efter et par år. Dette gjaldt imidlertid ikke for Robbie Williams, der i sin tid ikke blev anset for den dygtige sanger i Take That. Han formåede at udvikle et fantastisk held til en fantastisk karriere, der i dag langt overskygger den heldige begivenhed, at han ble en del af Take That. I dag er Robbie Williams et ikon i kraft af hans eget navn og som jeg skriver dette – har jeg gjort mig en interessant observation.  Words danske ordbog kender ikke Take That og laver en rød fejl stribe hver gang jeg skriver band navnet. Dette gælder ikke for Robbie Williams.