Kategori: Analysemodeller

Registrering, økonomi og mere som virksomheden

Det er vigtigt at have styr på det hele som firmaejer. Det er for eksempel vigtigt at sørge for, at ens virksomhed er godt registreret. Og det er lige så vigtigt at have styr på økonomien. I denne artikel vil der blive snakket lidt om begge dele og vi vil forklare hvordan du blandt andet kan få styr på de forskellige ting

Registrering af firmaet

Det er vigtigt at sørge for, at ens firma er rigtig godt registreret. Hvis man ikke bliver ordentligt registreret som firma, så kan man hurtig ende i vanskeligheder. Der er rigtig mange services, som man blandt andet kan gøre sig fortjent til, når man er firmaejer. Men derudover er det også vigtigt af skattemæssige årsager, at man bliver ordentligt registreret.

Naturligvis skal du have et cvr nummer, som du blandt andet selv kan anskaffe gennem borgerservice. Det kan man ofte ordne inde på nettet i løbet af en eftermiddag eller to.

Men derudover er der også nogle firmaer, som skal benytte en lei kode. Det er ikke alle firmaer, som skal benyttes sådan en. Men hvis du er et firma, som skal benytte denne, så er det også vigtigt at anskaffe sig en. Derudover er det vigtigt at vide, at man af og til skal forny denne. Det er vigtigt at forny-lei-registrering med jævne mellemrum, så man ikke ender med lige pludselig ikke at blive ordentligt registreret.

Økonomien skal der altid være styr på

Det er også meget vigtigt at sørge for, at der altid er godt styr på økonomien. Hvis man endnu har et meget lille firma, hvor det mere er et forehavende for et menneske, så er det naturligvis ens egen opgave som firmaejer at holde styr på. Men efterhånden som firmaet vokser sig større, så bliver det også relevant at hyre en til specifikt at arbejde med økonomien.

Det kan i det mindste være rigtig godt at have en bogfører, som holder styr på de løbende indtægter og udgifter. En bogholder kan hjælpe dig med, at der altid er et vågent blik på økonomien. På den måde kan du som firmaejer koncentrere dig om andre ting og andre dele af virksomheden.

Din nye revisor kan også sørge for, at alt det med skat bliver ordnet i tide. På den måde undgår du også at komme i vanskeligheder, fordi der ikke er ordentligt styr på de skattemæssige dele af firmaet.

Få styr på tingene i firmaet

Det er meget vigtigt at tingene i firmaet fungerer så smurt som overhovedet muligt, da det kan fremme effektiviteten af det fælles arbejde i firmaet. I denne artikel får du en gennemgang af hvilke ting i firmaet du i hvert fald skal have godt styr på.

Skal du installere et ERP system?

Det kan være en meget god ide at overveje at installere et ERP system. Med sådan et system kan man hurtigt få styr på alle de forskellige arbejdsopgaver, intern viden og meget mere i ens firma. Og på den måde kan det hele altså blive en del mere effektivt.

Hvis du snart skal installere et system som dette, så er det også en god ide at række ud efter en ERP konsulent. Med en konsulent som denne kan du hurtigt få en bredere gennemgang af, hvordan du egentlig benytter systemet.

Det kan også være meget rart for dine arbejdere at få en snak med sådan en konsulent. Det er trods alt også et system, som de skal til at finde ud af. Det er i hvert fald vigtigt, at dine øverste ledere i firmaet ved hvordan de benytter dette nye system. På den måde kan de selv gå i gang med at vejlede de arbejdere, som de hver især har under sig.

Når du leder efter en ERP konsulent, så har du nogle forskellige muligheder at vælge imellem. Det er derfor også lige værd at undersøge hvilke forskelle der er mellem disse. Der er for eksempel nogle, som kan give et bedre tilbud end andre. Og det skader aldrig lige at læse nogle anmeldelser igennem. Gennem disse anmeldelser kan du hurtigt se, hvorvidt tidligere kunder har haft en meget god oplevelse med den enkelte ERP konsulent.

Økonomien skal der også styr på

En anden meget vigtig del af firmaet, som der naturligvis skal være styr på, er økonomien. Hvis det er et meget lille firma endnu, så giver det kun god mening, at du som firmaejer selv står for det. Men efterhånden som firmaet vokser sig større, så er det også nødvendigt at få professionel hjælp til denne del af arbejdet.

Du skal i det mindste have en revisor eller en bogfører, som kan hjælpe dig med at holde styr på alle indtægter og udgifter. En revisor som denne kan også hjælpe dig med at opføre alting til skat, som der er lovpligtigt. På den måde har du altid godt styr på økonomien i dit firma.

Kvalitativ og kvantitativ metode

Kvalitativ og kvantitativ metode – Inden for forskning er der et væld af måder, hvorpå du kan opdage nye tendenser eller finde svar på forskellige spørgsmål ud fra en bestemt datamængde. Inden for forskningsfeltet taler man om to metoder; kvalitativ metode og kvantitativ metode. Disse anvendes i vid udstrækning på både universiteter og ude i erhvervslivet, og det er med god grund. Begge to bidrager nemlig til at skabe ny viden inden for et givent forskningsfelt.

kvalitativ og kvantitativ metode

Men hvad er forskellen på disse to metoder? Og hvordan anvender du dem i praksis? Det kan du læse meget mere om i denne artikel. Vi fortæller dig om forskellen, hvorfor begge metoder er gode, og hvordan de kan kombineres for at få de bedst mulige resultater.

Kvalitativ metode

Som ordet antyder, så er den kvalitative metode noget, der omhandler kvalitet. Ofte taler man om, at det kvalitative ikke er datamængder, der kan tælles eller opgøres i tal. Derimod baserer kvalitativ metode sig på at gå i dybden med et individ eller et objekt.

Der findes forskellige former for kvalitativ metode, når det kommer til at anvende det i sin forskning. Kvalitativ metode er baseret på receptionsanalysen, der har modtageren i fokus. Det vil altså sige, at det er mennesket, der eksempelvis ser en bestemt TV-kanal, der skal analyseres. Kvalitativ metode benytter sig primært af tre former for teknikker:

  • Fokusgruppeinterviews
  • Observation
  • Enkeltmandsinterview

I det følgende kigger vi nærmere på, hvordan de tre teknikker udføres i praksis.

De tre teknikker

Et fokusgruppeinterview er et kvalitativt interview, der tager udgangspunkt i en gruppe af mennesker. Der kan foretages flere fokusgruppeinterview inden for det samme område, hvis det handler om at se på bestemte mønstre inden for forskellige målgrupper. Et fokusgruppeinterview udføres på den måde, at der vil være en interviewer, der stiller en række spørgsmål, og som åbner op for en dialog og diskussion mellem deltagerne. Her er både svar og interaktion interessant.

Observationen anvendes til at gennemskue personers adfærdsmønter. Observation anvendes i høj grad på forskellige arbejdspladser, hvor adfærd og hverdag skal analyseres. En observation kan vare alt fra få timer til flere måneder alt efter forskningsprojektets størrelse.

Sidst har vi det klassiske interview af en enkeltperson. Dette er særligt godt, hvis der er fokus på eksperter eller en bestemt målgruppe. Denne interviewform giver mulighed for at berøre nogle mere følsomme emner eller grave lidt dybere hos det enkelte individ. Ser vi på fordelene ved kvalitativ metode, vil det typisk være:

  • Fokus på få individer, der gør det muligt at arbejde i dybden
  • Kan medvirke til at få et nuanceret resultat
  • Vil typisk give et stærkere og mere korrekt resultat, der ikke bliver generaliserende, som det kan være tilfældet med kvantitativ metode

Kvantitativ metode

Den kvantitative metode handler om mængde. Det vil sige, at det er alle data, der kan vejes, måles og tælles. Her handler det ikke om udtalelser eller individet, men derimod om større datamængder, der er baseret på tal. Man undersøger i stedet for mange individer eller objekter inden for den kvantitative metode.

Denne metode bruges især, når det kommer til at kortlægge en stor gruppe af menneskers adfærd og vaner. Vi ser det eksempelvis hos Gallup, der kortlægger danskernes forbrug inden for blandt andet medier. Her ser vi primært to forskellige teknikker:

  • Meningsmålinger
  • Spørgeskemaundersøgelser

Metoden er yderst velegnet, hvis man gerne vil arbejde inden for geografi eller større grupper inden for udvalgte demografiske parametre. Nedenfor vil vi gennemgå de to teknikker.

Meningsmålinger og spørgeskemaundersøgelser

Kvantitativ metode bliver ofte anvendt fra et afsender-perspektiv, hvor man ønsker at undersøge forbrugermønstre. Først har vi meningsmålinger, der sendes ud blandt mange mennesker. Det kan være nødvendigt at kende til respondenternes alder eller geografiske placering, hvis dette er relevant for undersøgelsen.

Spørgeskemaundersøgelserne er meget anvendt inden for den kvantitative metode. Her udsendes der et spørgeskema, der søger at finde svar på brugernes vaner og adfærd. Inden for medieforskning hos Gallup, vil et stort panel besvare en række spørgsmål, der samlet set giver os et indblik i danskernes adfærd.

Vigtigt for den kvantitative metode er, at de anvendte data er repræsentative for den gruppe af mennesker, der er tale om. Derfor er det ofte nødvendigt at få indhentet data fra mange individer, hvis der er tale om en større gruppe. De store fordele ved kvantitativ metode er:

  • Mange individer giver en større sikkerhed for et korrekt resultat
  • Resultater, der er opgjort i tal, er langt nemmere at sammenligne
  • Det er ikke så tidskrævende som kvalitativ metode.

Skal du eksempelvis måle på danskernes TV-vaner inden for en bestemt målgruppe, kan det være tilstrækkeligt med 500 respondenter. Dette afhænger dog meget af undersøgelsens omfang.

Kombinationen af kvalitativ og kvantitativ metode

I mange tilfælde kan det være oplagt at vælge den ene eller den anden metode. Kvalitativ metode egner sig særdeles godt, hvis du gerne vil finde ud af, hvad individer synes om noget bestemt. Hvorfor ser de DR1 og ikke DR2? Og hvad får dem til at følge med i bestemte programmer?

Den kvantitative metode bør vælges, når det handler om at måle på vaner og adfærd. Det kan være, hvis du ønsker at måle på, hvor mange der dagligt ser DR1, eller hvor ofte en bestemt målgruppe følger med i en bestemt programserie.

Laver du et mere omfattende forskningsprojekt, vil du imidlertid få brug for at inddrage begge metoder, hvis muligt. De kvantitative data kan være gode til at sætte en bestemt ramme for en undersøgelse. Det kan være med til at indskrænke undersøgelsens felt til en bestemt gruppe af mennesker ud fra geografisk placering eller demografi. Det vil også medvirke til, at dele af undersøgelsens spørgsmål kan besvares.

Herefter vil den kvalitative metode gå i dybden med bestemte problemstillinger. Denne besvarer nemlig spørgsmål om hvorfor og hvorledes noget er. På den måde kan du sætte rammerne for en undersøgelsen gennem tal, hvorefter du kan dykke ned i nogle bestemte tilfælde eller situationer, som vil kunne udgøre andre dele af selve undersøgelsen.

Starter du med en kvantitativ analyse, vil du typisk finde ud af, hvad målgruppen gør. Herefter kan du bruge den kvalitative analyse til at finde ud af, hvorfor de gør det. Alternativt kan du starte med en kvalitativ analyse for at finde ud af, hvordan folk tænker om et bestemt emne. Herefter kan du bruge disse informationer til at teste, hvorvidt disse tanker gør sig gældende for hele målgruppen via et kvantitativt studie.

Det kan dog være tidskrævende at skulle anvende begge metoder. Derfor kan det være fordelagtigt at undersøge mulighederne for at ’låne’ kvantitative data fra databaser, der allerede har indhentet store datasæt inden for området. Dette er kun muligt, hvis du har tilladelse til at gøre brug af andres data i forbindelse med den kvantitative metode.

Se eventuelt også vores guide til Pestel her!

Kom godt videre fra en konkurskarantæne

Som erhvervsdrivende er der mange ting at tage højde for i den daglige drift, og er man ikke hele tiden på forkant med alt fra momsindberetning til bogføring, så kan der opstå fejl og mangler, der kan have store konsekvenser for en selv såvel som resten af ens virksomhed.

Ingen ønsker en konkurskarantæne, men hvis den indtræffer, hvordan skal man så forholde sig?

Få juridisk hjælp til at komme videre

Har der været mangelfuld bogføring i ens virksomhed og vælger en kurator at anklage en for grov og uforsvarlig forretningsførelse, så er det vigtigt at man kan komme videre fra anklagen og en eventuel dom på bedst mulig vis.

En konkurskarantæne betyder at man bliver frataget retten til at deltage i ledelsen af en hvilken som helst virksomhed i de næste 3 år. Inden dommen bliver afsagt er der selvfølgelig en masse trin, hvor det kan være afgørende at man har en erfaren advokat ved sin side.

En advokat har de rette kompetencer og den rette erfaring til både at hjælpe dig mod en frikendelse eller i visse tilfælde at hjælpe dig videre fra en egentlig dom. Hele sagsprocessen er omfattende og kringlet, og har man ingen forudgående erfaring med jura, så vil man sjældent kunne klare processen selv.

Hold virksomheden oven vande med god markedsføring

Bliver man enten frikendt i sagen om konkurskarantæne eller skal man videre fra karantænen efter den opstillede periode, så er det særdeles vigtigt at man ikke går på kompromis med sin markedsføringen og at den pågældende virksomhed ikke mister sin plads på markedet.

Først og fremmest er det vigtigt at man til enhver tid er på forkant med sin målgruppe og at man for eksempel benytter sig af Minerva-modellen eller lignende til at gennemgå livsstilsanalyser eller andre analyser, der kan hjælpe en mod en funktionel markedsføring.

Det kan være svært at konkurrere på lige fod med ens konkurrenterne hvis man har haft en pause fra erhvervslivet, og det handler derfor om at gøre sig synlig, at være grundig i sin kommunikation til potentielle kunder og ikke at tabe fokus.

Konkurrencen er som bekendt nådesløs, og er man ikke helt fremme i skoene, så vil ens potentielle kunder unægtelig vælge konkurrenten. Selvom at disse processer er særdeles tidskrævende og forudsætter en ekstremt høj drivkraft, så er de også uundværlige, hvis man vil opnå den bedst mulige succes med den virksomhed man driver og det produkter man ønsker at formidle.

AIDA modellen

Når det kommer til reklame-teori, findes der et hav af muligheder for at gå analytisk til værks. Heriblandt finder vi den populære AIDA-model, der i dag bliver anvendt mange steder verden over. Modellen er med til at kortlægge reklamens budskab og synliggøre, hvordan en reklame bør henvende sig til den givne målgruppe.

I denne artikel giver vi dig en introduktion til AIDA-modellen, der er særdeles god at kende til inden for reklameverdenen. Reklamer finder vi overalt, lige fra i fjernsynet og på hjemmesider til busserne rundt omkring i byen, og derfor ligger der store tanker bag alle disse.

Grundlæggende om AIDA-modellen

Lad os først starte med at introducere den populære AIDA-model. Mange reklamefolk samt producenter af reklamer anvender denne model, og det samme gør sig gældende for forskere inden for området. AIDA-modellen består af fire bogstaver, der hver især er forbogstavet til engelske ord, der sætter rammen for analysemodellen:

  • A: Awareness
  • I: Interest
  • D: Desire
  • A: Action

Begreberne er placeret i en tragtmodel, hvor deres størrelse bliver mindre i takt med tragtens indsnævring. I det følgende vil vi uddybe de fire bogstavers betydning.

Awareness – Opmærksomheden

Det første bogstav står for awareness, der omhandler forbrugerens opmærksomhed. Reklamers primære formål er nemlig at fange forbrugerens opmærksomhed, hvis reklamen skal have succes. I dag handler det om at skabe noget ekstraordinært, idet vi lever i en verden, hvor mennesket konstant bliver udsat for stimuli. Reklamen bør få folk til at stoppe op, hvilket inden for reklamebranchen kaldes for stop-effekten.

Som forsker inden for området er det interessant at undersøge, hvad det første man bemærker ved en reklame er. Er det den røde farve? Eller er det den store tegning af en kanin? Dette element er nemlig vigtigt for reklamens budskab.

Interest – forbrugerens interesse

Dernæst finder vi interest, der selvfølgelig omhandler forbrugerens interesse. Reklamer har det formål at gøre forbrugeren interesseret i et bestem produkt. Det skal være noget, der får forbrugeren til at blive nysgerrig og hængende. Dette kan være et svært område, idet nogle reklamer appellerer til bestemte forbrugere, der måske står og mangler produktet her og nu.

Det behøver dog ikke være produktet i sig selv, der gør den store forskel. Nemlig den fortælling, der udspiller sig i reklamen, vækker interesse og får forbrugeren til at huske netop denne reklame.

Desire – ønske som sanseelement

Det tredje bogstav står for desire, der appellerer til forbrugerens følelser og behov. Det er derfor et vigtigt sanseelement, der hurtigt kan få forbrugeren til at ønske sig det givne produkt. Dette kan påvirkes især gennem virkemidler som lyd, tekst eller farve. Ønsket er det element i AIDA-modellen, der skal få forbrugeren til at købe produktet, når det i sig selv ikke er lokkende. Det handler om at associerer en bestemt følelse eller status med produktet, således kunden får lyst til at købe det – netop for at opleve denne følelse.

Action – den endelige handling

Til sidst har vi action, der handler om at få forbrugeren til at købe produktet. Først er der blevet skabt opmærksomhed, dernæst opbygget en interesse og sidst et ønske om at ville have dette produkt. Derfor er action det sidste punkt i modellen, der handler om at få forbrugeren til at tage handling på sine lyster.

Her bør der angives informationer om, hvor produktet kan findes, eller prisen på produktet. Hvis der er tale om et tidsbegrænset tilbud, er det en god idé at informere tydeligt om dette, så forbrugeren kan føle sig endnu mere fristet. En reklame har svært ved at overholde dette kriterium, hvis ikke forbrugeren bliver hjulpet på vej til at tage handling. Derfor er dette særdeles vigtigt at være opmærksom på.

Tænk altid som AIDA

I takt med et stigende antal af reklamer på de digitale platforme, har det aldrig før været så vigtigt at tænke enhver reklame helt til ende. Arbejder du inden for reklamebranchen, eller skal du kigge nærmere på en bestemt reklame, bør du altid have AIDA-modellen med i dine overvejelser. Dette er et særdeles godt redskab til både at forstå forbrugerens behov og opbygge en reklame.

Idéudviklingen er essentiel for at skabe en god reklame. Her kan man med fordel arbejde med kvalitative interview, hvor forbrugerens adfærd og ønsker undersøges. Det kan give et godt overblik over, hvad der virker godt inden for en bestemt målgruppe, og hvad der skal til for at få en forbruger til at købe et bestemt produkt.

Læs også gennemgangen af SWOT analysen og PESTEL modellen her.

Du kan finde mere info om AIDA modellen hos Ryte.com her: https://en.ryte.com/wiki/AIDA