Kategori: Analysemodeller

Kvalitativ og kvantitativ metode

Kvalitativ og kvantitativ metode – Inden for forskning er der et væld af måder, hvorpå du kan opdage nye tendenser eller finde svar på forskellige spørgsmål ud fra en bestemt datamængde. Inden for forskningsfeltet taler man om to metoder; kvalitativ metode og kvantitativ metode. Disse anvendes i vid udstrækning på både universiteter og ude i erhvervslivet, og det er med god grund. Begge to bidrager nemlig til at skabe ny viden inden for et givent forskningsfelt.

kvalitativ og kvantitativ metode

Men hvad er forskellen på disse to metoder? Og hvordan anvender du dem i praksis? Det kan du læse meget mere om i denne artikel. Vi fortæller dig om forskellen, hvorfor begge metoder er gode, og hvordan de kan kombineres for at få de bedst mulige resultater.

Kvalitativ metode

Som ordet antyder, så er den kvalitative metode noget, der omhandler kvalitet. Ofte taler man om, at det kvalitative ikke er datamængder, der kan tælles eller opgøres i tal. Derimod baserer kvalitativ metode sig på at gå i dybden med et individ eller et objekt.

Der findes forskellige former for kvalitativ metode, når det kommer til at anvende det i sin forskning. Kvalitativ metode er baseret på receptionsanalysen, der har modtageren i fokus. Det vil altså sige, at det er mennesket, der eksempelvis ser en bestemt TV-kanal, der skal analyseres. Kvalitativ metode benytter sig primært af tre former for teknikker:

  • Fokusgruppeinterviews
  • Observation
  • Enkeltmandsinterview

I det følgende kigger vi nærmere på, hvordan de tre teknikker udføres i praksis.

De tre teknikker

Et fokusgruppeinterview er et kvalitativt interview, der tager udgangspunkt i en gruppe af mennesker. Der kan foretages flere fokusgruppeinterview inden for det samme område, hvis det handler om at se på bestemte mønstre inden for forskellige målgrupper. Et fokusgruppeinterview udføres på den måde, at der vil være en interviewer, der stiller en række spørgsmål, og som åbner op for en dialog og diskussion mellem deltagerne. Her er både svar og interaktion interessant.

Observationen anvendes til at gennemskue personers adfærdsmønter. Observation anvendes i høj grad på forskellige arbejdspladser, hvor adfærd og hverdag skal analyseres. En observation kan vare alt fra få timer til flere måneder alt efter forskningsprojektets størrelse.

Sidst har vi det klassiske interview af en enkeltperson. Dette er særligt godt, hvis der er fokus på eksperter eller en bestemt målgruppe. Denne interviewform giver mulighed for at berøre nogle mere følsomme emner eller grave lidt dybere hos det enkelte individ. Ser vi på fordelene ved kvalitativ metode, vil det typisk være:

  • Fokus på få individer, der gør det muligt at arbejde i dybden
  • Kan medvirke til at få et nuanceret resultat
  • Vil typisk give et stærkere og mere korrekt resultat, der ikke bliver generaliserende, som det kan være tilfældet med kvantitativ metode

Kvantitativ metode

Den kvantitative metode handler om mængde. Det vil sige, at det er alle data, der kan vejes, måles og tælles. Her handler det ikke om udtalelser eller individet, men derimod om større datamængder, der er baseret på tal. Man undersøger i stedet for mange individer eller objekter inden for den kvantitative metode.

Denne metode bruges især, når det kommer til at kortlægge en stor gruppe af menneskers adfærd og vaner. Vi ser det eksempelvis hos Gallup, der kortlægger danskernes forbrug inden for blandt andet medier. Her ser vi primært to forskellige teknikker:

  • Meningsmålinger
  • Spørgeskemaundersøgelser

Metoden er yderst velegnet, hvis man gerne vil arbejde inden for geografi eller større grupper inden for udvalgte demografiske parametre. Nedenfor vil vi gennemgå de to teknikker.

Meningsmålinger og spørgeskemaundersøgelser

Kvantitativ metode bliver ofte anvendt fra et afsender-perspektiv, hvor man ønsker at undersøge forbrugermønstre. Først har vi meningsmålinger, der sendes ud blandt mange mennesker. Det kan være nødvendigt at kende til respondenternes alder eller geografiske placering, hvis dette er relevant for undersøgelsen.

Spørgeskemaundersøgelserne er meget anvendt inden for den kvantitative metode. Her udsendes der et spørgeskema, der søger at finde svar på brugernes vaner og adfærd. Inden for medieforskning hos Gallup, vil et stort panel besvare en række spørgsmål, der samlet set giver os et indblik i danskernes adfærd.

Vigtigt for den kvantitative metode er, at de anvendte data er repræsentative for den gruppe af mennesker, der er tale om. Derfor er det ofte nødvendigt at få indhentet data fra mange individer, hvis der er tale om en større gruppe. De store fordele ved kvantitativ metode er:

  • Mange individer giver en større sikkerhed for et korrekt resultat
  • Resultater, der er opgjort i tal, er langt nemmere at sammenligne
  • Det er ikke så tidskrævende som kvalitativ metode.

Skal du eksempelvis måle på danskernes TV-vaner inden for en bestemt målgruppe, kan det være tilstrækkeligt med 500 respondenter. Dette afhænger dog meget af undersøgelsens omfang.

Kombinationen af kvalitativ og kvantitativ metode

I mange tilfælde kan det være oplagt at vælge den ene eller den anden metode. Kvalitativ metode egner sig særdeles godt, hvis du gerne vil finde ud af, hvad individer synes om noget bestemt. Hvorfor ser de DR1 og ikke DR2? Og hvad får dem til at følge med i bestemte programmer?

Den kvantitative metode bør vælges, når det handler om at måle på vaner og adfærd. Det kan være, hvis du ønsker at måle på, hvor mange der dagligt ser DR1, eller hvor ofte en bestemt målgruppe følger med i en bestemt programserie.

Laver du et mere omfattende forskningsprojekt, vil du imidlertid få brug for at inddrage begge metoder, hvis muligt. De kvantitative data kan være gode til at sætte en bestemt ramme for en undersøgelse. Det kan være med til at indskrænke undersøgelsens felt til en bestemt gruppe af mennesker ud fra geografisk placering eller demografi. Det vil også medvirke til, at dele af undersøgelsens spørgsmål kan besvares.

Herefter vil den kvalitative metode gå i dybden med bestemte problemstillinger. Denne besvarer nemlig spørgsmål om hvorfor og hvorledes noget er. På den måde kan du sætte rammerne for en undersøgelsen gennem tal, hvorefter du kan dykke ned i nogle bestemte tilfælde eller situationer, som vil kunne udgøre andre dele af selve undersøgelsen.

Starter du med en kvantitativ analyse, vil du typisk finde ud af, hvad målgruppen gør. Herefter kan du bruge den kvalitative analyse til at finde ud af, hvorfor de gør det. Alternativt kan du starte med en kvalitativ analyse for at finde ud af, hvordan folk tænker om et bestemt emne. Herefter kan du bruge disse informationer til at teste, hvorvidt disse tanker gør sig gældende for hele målgruppen via et kvantitativt studie.

Det kan dog være tidskrævende at skulle anvende begge metoder. Derfor kan det være fordelagtigt at undersøge mulighederne for at ’låne’ kvantitative data fra databaser, der allerede har indhentet store datasæt inden for området. Dette er kun muligt, hvis du har tilladelse til at gøre brug af andres data i forbindelse med den kvantitative metode.

Se eventuelt også vores guide til Pestel her!

Kom godt videre fra en konkurskarantæne

Som erhvervsdrivende er der mange ting at tage højde for i den daglige drift, og er man ikke hele tiden på forkant med alt fra momsindberetning til bogføring, så kan der opstå fejl og mangler, der kan have store konsekvenser for en selv såvel som resten af ens virksomhed.

Ingen ønsker en konkurskarantæne, men hvis den indtræffer, hvordan skal man så forholde sig?

Få juridisk hjælp til at komme videre

Har der været mangelfuld bogføring i ens virksomhed og vælger en kurator at anklage en for grov og uforsvarlig forretningsførelse, så er det vigtigt at man kan komme videre fra anklagen og en eventuel dom på bedst mulig vis.

En konkurskarantæne betyder at man bliver frataget retten til at deltage i ledelsen af en hvilken som helst virksomhed i de næste 3 år. Inden dommen bliver afsagt er der selvfølgelig en masse trin, hvor det kan være afgørende at man har en erfaren advokat ved sin side.

En advokat har de rette kompetencer og den rette erfaring til både at hjælpe dig mod en frikendelse eller i visse tilfælde at hjælpe dig videre fra en egentlig dom. Hele sagsprocessen er omfattende og kringlet, og har man ingen forudgående erfaring med jura, så vil man sjældent kunne klare processen selv.

Hold virksomheden oven vande med god markedsføring

Bliver man enten frikendt i sagen om konkurskarantæne eller skal man videre fra karantænen efter den opstillede periode, så er det særdeles vigtigt at man ikke går på kompromis med sin markedsføringen og at den pågældende virksomhed ikke mister sin plads på markedet.

Først og fremmest er det vigtigt at man til enhver tid er på forkant med sin målgruppe og at man for eksempel benytter sig af Minerva-modellen eller lignende til at gennemgå livsstilsanalyser eller andre analyser, der kan hjælpe en mod en funktionel markedsføring.

Det kan være svært at konkurrere på lige fod med ens konkurrenterne hvis man har haft en pause fra erhvervslivet, og det handler derfor om at gøre sig synlig, at være grundig i sin kommunikation til potentielle kunder og ikke at tabe fokus.

Konkurrencen er som bekendt nådesløs, og er man ikke helt fremme i skoene, så vil ens potentielle kunder unægtelig vælge konkurrenten. Selvom at disse processer er særdeles tidskrævende og forudsætter en ekstremt høj drivkraft, så er de også uundværlige, hvis man vil opnå den bedst mulige succes med den virksomhed man driver og det produkter man ønsker at formidle.

AIDA modellen

Når det kommer til reklame-teori, findes der et hav af muligheder for at gå analytisk til værks. Heriblandt finder vi den populære AIDA-model, der i dag bliver anvendt mange steder verden over. Modellen er med til at kortlægge reklamens budskab og synliggøre, hvordan en reklame bør henvende sig til den givne målgruppe.

I denne artikel giver vi dig en introduktion til AIDA-modellen, der er særdeles god at kende til inden for reklameverdenen. Reklamer finder vi overalt, lige fra i fjernsynet og på hjemmesider til busserne rundt omkring i byen, og derfor ligger der store tanker bag alle disse.

Grundlæggende om AIDA-modellen

Lad os først starte med at introducere den populære AIDA-model. Mange reklamefolk samt producenter af reklamer anvender denne model, og det samme gør sig gældende for forskere inden for området. AIDA-modellen består af fire bogstaver, der hver især er forbogstavet til engelske ord, der sætter rammen for analysemodellen:

  • A: Awareness
  • I: Interest
  • D: Desire
  • A: Action

Begreberne er placeret i en tragtmodel, hvor deres størrelse bliver mindre i takt med tragtens indsnævring. I det følgende vil vi uddybe de fire bogstavers betydning.

Awareness – Opmærksomheden

Det første bogstav står for awareness, der omhandler forbrugerens opmærksomhed. Reklamers primære formål er nemlig at fange forbrugerens opmærksomhed, hvis reklamen skal have succes. I dag handler det om at skabe noget ekstraordinært, idet vi lever i en verden, hvor mennesket konstant bliver udsat for stimuli. Reklamen bør få folk til at stoppe op, hvilket inden for reklamebranchen kaldes for stop-effekten.

Som forsker inden for området er det interessant at undersøge, hvad det første man bemærker ved en reklame er. Er det den røde farve? Eller er det den store tegning af en kanin? Dette element er nemlig vigtigt for reklamens budskab.

Interest – forbrugerens interesse

Dernæst finder vi interest, der selvfølgelig omhandler forbrugerens interesse. Reklamer har det formål at gøre forbrugeren interesseret i et bestem produkt. Det skal være noget, der får forbrugeren til at blive nysgerrig og hængende. Dette kan være et svært område, idet nogle reklamer appellerer til bestemte forbrugere, der måske står og mangler produktet her og nu.

Det behøver dog ikke være produktet i sig selv, der gør den store forskel. Nemlig den fortælling, der udspiller sig i reklamen, vækker interesse og får forbrugeren til at huske netop denne reklame.

Desire – ønske som sanseelement

Det tredje bogstav står for desire, der appellerer til forbrugerens følelser og behov. Det er derfor et vigtigt sanseelement, der hurtigt kan få forbrugeren til at ønske sig det givne produkt. Dette kan påvirkes især gennem virkemidler som lyd, tekst eller farve. Ønsket er det element i AIDA-modellen, der skal få forbrugeren til at købe produktet, når det i sig selv ikke er lokkende. Det handler om at associerer en bestemt følelse eller status med produktet, således kunden får lyst til at købe det – netop for at opleve denne følelse.

Action – den endelige handling

Til sidst har vi action, der handler om at få forbrugeren til at købe produktet. Først er der blevet skabt opmærksomhed, dernæst opbygget en interesse og sidst et ønske om at ville have dette produkt. Derfor er action det sidste punkt i modellen, der handler om at få forbrugeren til at tage handling på sine lyster.

Her bør der angives informationer om, hvor produktet kan findes, eller prisen på produktet. Hvis der er tale om et tidsbegrænset tilbud, er det en god idé at informere tydeligt om dette, så forbrugeren kan føle sig endnu mere fristet. En reklame har svært ved at overholde dette kriterium, hvis ikke forbrugeren bliver hjulpet på vej til at tage handling. Derfor er dette særdeles vigtigt at være opmærksom på.

Tænk altid som AIDA

I takt med et stigende antal af reklamer på de digitale platforme, har det aldrig før været så vigtigt at tænke enhver reklame helt til ende. Arbejder du inden for reklamebranchen, eller skal du kigge nærmere på en bestemt reklame, bør du altid have AIDA-modellen med i dine overvejelser. Dette er et særdeles godt redskab til både at forstå forbrugerens behov og opbygge en reklame.

Idéudviklingen er essentiel for at skabe en god reklame. Her kan man med fordel arbejde med kvalitative interview, hvor forbrugerens adfærd og ønsker undersøges. Det kan give et godt overblik over, hvad der virker godt inden for en bestemt målgruppe, og hvad der skal til for at få en forbruger til at købe et bestemt produkt.

Læs også gennemgangen af SWOT analysen og PESTEL modellen her.

Du kan finde mere info om AIDA modellen hos Ryte.com her: https://en.ryte.com/wiki/AIDA

PESTEL modellen

Jeg har tidligere forklaret om SLEPT modellen. Og PESTEL/PEST og SLEPT analysen minder til en hvis grad om hinanden. Ud fra et pragmatisk perspektiv betyder det ikke vanvittigt om man vælger den ene eller den anden type.
Hvornår er det en fordel at bruge en PESTEL modellen? I min bog er det slet og ret meget sjældent jeg kunne finde på at bruge analysen i og med at den er mest anvendelig når man overvejer at gå ind på et fremmed marked, men her bliver analysen til gengæld en superledetråd.  PESTEL er en forkortelse for faktorer af Politisk, Økonomisk (Economic),Social, Teknologisk, Miljømæssig (Enviromental) og Legal art. I PEST analysen er det bare de to sidste elementer, der ikke bliver endevendt. Er det bare fordi den er sjusket? Ikke i min bog, hvis man skal ind på et marked med et produkt hvor miljøet er uvæsentligt og det legale system minder om det danske, så er det spildt arbejde at benytte PESTEL modellen i stedet for for PEST analysen. Det forudsætter dog at man allerede ved det.

pestel modellen

 

PESTEL Modellen i punkt form

Her går jeg kort igennem de seks punkter.

(P) Politiske faktorer

Dette punkt omhandler hvor meget typisk stater går ind og påvirker de økonomiske forhold. For eksempel gennem skatter og udgifter, men det kan også være igennem favorisering af lokale fremfor  internationale virksomheder. Kina er her et klasseeksempel i og med at de meget åbent støtter nationale virksomheder fremfor internationale. Videre er Kina et interessant eksempel i og med de forskellige provinsers politiske styre kan have stor indflydelse på hvor meget de vil støtte din virksomhed, hvis du vælger netop deres provins.

(E) Økonomiske faktorer

Dette indbefatter hvordan den lokale økonomi ser ud, er den bundet op på en stærk valuta a la Euro eller Dollars, eller risikerer den store op og nedture, eller er der visse specielle dynamikker som for eksempel ved den konsekvente devaluering af Schweitzer franken, når den rammer en bestemt kurs.  Specielt steder som Grækenland og Kina bør man for tiden være opmærksom på økonomiske faktorer, men for så vidt også USA, der kan udhule deres enorme gæld til Kina gennem devaluering af kursen.

(S) Sociale faktorer

En helt afgørende faktor er den sociale bevidsthed og kendetegn, når man går ind på et nyt marked. Det kan være alt for store religiøse og kulturelle forskelle ned til mikrofaktorer som hvilken farve man vælger ens logo skal have i det givne marked. Symboler der har en betydning i et land kan have helt anderledes betydninger i andre lande. Lad os sige en indisk virksomhed, som havde et sol symbol i deres logo, som jeg mener er et omvendt Svastika ville ind på markedet i et europæisk land, så ville det symbol jo nok have lidt for mange negative konnotationer selv om det ikke er det omvendte nazi symbol. Det ville kunne føre til en decideret uforbederlig brand katastrofe, hvis virksomheden ikke havde lavet de nødvendige justeringer til det sociale før de lancerede deres produkter.

(T) Teknologiske faktorer

Hvor teknologisk avancerede er det marked man vil ind på og hvor er deres teknologiske fokus? Det er det centrale spørgsmål. Vær opmærksom på at der ikke er tale om en lineær udvikling fra 0 til et højt niveau. Nogle lande har et ret højt udviklingsniveau når det kommer til mobilteknologien, mens de måske halter lidt bag med computer industrien. Igen er Kina et godt eksempel her, men for så vidt også Japan er et godt eksempel på et land, hvor alt skal kunne fungere gennem mobilen. I USA er Black Berry gigantiske, mens de ikke er særlig brugte i Europa osv. Min interesse er primært IT, men de teknologiske forskelle kan naturligvis også være på alle andre områder.

(E) Miljømæssige faktorer

Hvordan hører din virksomhed og miljøet sammen i et nyt marked. For de fleste firmaer vil dette måske have en mindre betydning, men en af de interessante steder er for eksempel ved Vindmøller og Solkraft. Der har i lang tid været snak om Sahara og solceller, og det er måske rent hypotetisk, at man vil kunne udnytte en masse energi der, men tanken er relevant her. Er der særlige miljømæssige hensyn man bør tage, når man rykker ind på et nyt marked er det centrale spørgsmål her

(L) Legale faktorer

Hvordan fungerer det juridiske system i det marked man vil ind på? De danske medicinale virksomheder har kæmpet med dette problem i årevis i forhold til verdens største medicin marked USA. Det gælder naturligvis mange forskellige faktorer, men jeg vil gøre opmærksom på, at der er stor forskel på det kontinentale Europas udformning af love og de angelsaksiske juridiske systemer fx USA og England. Så det er ikke vanvittigt langt man skal væk før denne faktor bliver ret afgørende.

Det er ikke fordi der er tale om rocket science, men det er nogle meget gode små rette tråde at gå efter, hvis man skal ind på et nyt marked. PESTEL Modellen har i al dens simpelhed tjent sig hjem rigtig mange gange. PESTEL Modellen er ikke blot for lommeregnermillionærer men for forretningsfolk, der vil være godt rustet, når de kommer ind på et nyt marked.

Hvor langt væk skal du for at bruge PESTEL modellen?

Vores hands-on erfaring siger, at vi skal ikke længer væk end over Sundet for at det giver god mening at bruge PESTEL modellen fremfor SLEPT. I Sverige er der eksempelvis andre forhold til betalingssystemer end i Danmark, hvor stort set alt betales med kreditkort eller mobilepay, så betales der meget ofte med

Derfor bør du starte virksomhed under studiet

Det lyder måske lidt underligt, men tiden hvor du studerer, er et af de bedste tidpunkter at starte virksomhed på. Mit navn er Thomas, og jeg startede selv min virksomhed WebHub IvS, da jeg studerede på universitet i Odense. WebHub IvS står i dag blandt andet bag hjemmesider som NemProgrammering.dk og Billig-Webhosting.dk.  I denne artikel vil jeg forklare, hvorfor det er en rigtig god idé, at starte en virksomhed i mens man studerer.

I bedste studie-stil, vil jeg benytte mig af den famøse SWOT-model til at forklare, hvorfor studietiden er det perfekte tidspunkt at starte virksomhed på. For dem som ikke kender SWOT modellen, så står SWOT for:

  • S = Strengths
  • W = Weaknesses
  • O = Opportunities
  • T = Treats

Man bruger normalt en SWOT-model til at analysere en virksomheds konkurrencesituation, men i denne artikel vil jeg som sagt bruge til at analysere en studerendes situation i forhold til at starte egen virksomhed.

Lad os starte med Strengths, altså styrkerne.

Strengths

Som studerende har en du en række styrker i forhold til, hvis du ejede eget hus, var gift eller havde et barn eller to du skulle forsørge og tage dig af. Som studerende har du typisk kun dig selv at tænke på. Udover dine studier så kan du i store træk selv bestemme, hvad du bruger din tid på. Her kunne du måske få dig et studiejob, bruge en masse tid på sport eller måske starte en virksomhed. Som studerende har du typisk ikke meget at miste. Du lever i forvejen på et studie-budget, og derfor er du ikke afhængig af, at din virksomhed tjener en løn ind til dig. Ja faktisk kan du, hvis du brænder nok for din virksomhed, sagtens arbejde gratis i flere år, inden det hele begynder at give afkast.

Du vil typisk også have en del tid til at skyde i dit iværksætterprojekt. Ja, du har selvfølgelig også lektier, men hvis du blot kan ligge 2-3 timer om dagen, så kan du komme rigtig langt.

Tag bare mig som eksempel. Jeg startede NemProgrammering.dk under min bachelor på universitet. De første 3 år tjente jeg ikke mere end en SU på det om året, men fordi jeg ikke har afhængig af de penge der kom ind og fordi jeg brændte for det jeg lavede, så fortsatte jeg på ”hobby-plan”. I dag har al den tid jeg lagde i projektet under min studietid båret frugt, og NemProgrammering.dk + de andre sider jeg driver har nu en indtjening om måneden der er flere gange større end en SU.

Weaknesses

En svaghed ved at starte virksomhed under studiet er, at du ikke kan vie dig 100% til det. I hvert fald ikke, hvis du agter at gennemføre dine studier. Derudover så har man typisk heller ikke meget kapital til store projekter i studietiden, hvilket godt kan sætte en begrænsning på visse iværksætterprojekter. Sidst men ikke mindst kan det være en svaghed, at du under studierne stadig ikke helt ved hvad det er du vil. Vil du være selvstændig eller vil du gennemføre studiet og få et fast job? Dette kan sætte en stopper for iværksætter tankerne. På den anden side, hvis det er på den måde, at dine iværksætterdrømme slutter, så er det nok heller ikke en iværksætter du skal være.

Opportunities

Din daglige gang på din uddannelsesinstitution giver dig uanede muligheder. Den største mulighed du har, er det netværk du helt automatisk får adgang til under studiet. Du kan spare med dygtige undervisere som måske ved en masse om det område du starter virksomhed indenfor, eller du kan møde ligesindede medstuderende, som potentielt kan blive vigtige forretningspartnere for dig. At have sin daglige gang på en uddannelsesinstitution er altså en kæmpe mulighed du bør udnytte, hvis du kan!

Treats

Det findes egentlig ikke så mange trusler som studerende og iværksætter, det skulle da lige være dine forældre, som måske synes, at du bør fokusere mere på studierne end på din potentielle virksomhed.

 

Alt i alt så vil jeg mene, at studietiden er det perfekte tidspunkt at starte virksomhed på. Du har ingen store udgifter du skal betale til hver måned, du har ingen betydelige forpligtelser, du har tiden og så har du adgang til et studiemiljø der potentielt kan give dig et hav af gode ideer, inputs og måske gratis rådgivning. Så har du en idé, så giv den et skud under studietiden, inden du får for mange andre ting at tage hensyn til!