Velkommen til FriBoo

FriBoo er min blog om alt, der har med online innovation og markedsføring. Jeg har meget få faste rammer og betragter mest af alt denne blog, som min egen lille legeplads. En blog hvor jeg kan afprøve ideer og forsøge at forstå nye sammenhænge gennem skriveprocessen. Til dagligt arbejder jeg som marketing manager hos KH Online.

De artikler der bliver udgivet her omhandler primært om mine interesser og hvad jeg netop beskæftiger mig med. Der er dog nogle gennemgående temaer, som jeg kort vil opridse nedenfor.

Der er flere der har henvendt sig til mig med henblik på om de måtte skrive en gæsteblog, og det er jeg slet ikke afvisende overfor så lang tid, at det holder sig indenfor bloggens tematiske rammer og er på dansk. I er mere end velkomne til at smide en mail til mig med din ide eller forslag på: mailme@friboo.dk

Innovation online

En af mine darlings er innovation og at iværksætte virksomheder. Nogle temaer vil jeg i sagens natur ikke offentliggøre her på siden før projekterne er søsat, men når det handler om generelle debatter om innovation og opstart af nye virksomheder, så er jeg ikke bange for at dele ud af guldkornene. Innovation er et af sidens tilbagevendende hovedtemaer.

Markedsføring og kundestrategi

Et centralt mantra for mig er, at hvis du ikke har et produkt, der kan skabe en merværdi for dine kunder, så er det højst sandsynligt ikke værd at markedsføre. Merværdi skal her forstås i den bredest mulige forstand, hvor det ikke kun drejer sig om cool cash, men om alt fra produkter, der kan skabe mere selvværd over forskellige legtøjs produkter, som kan lette børn og voksnes dagligdag til optimerende processer der kan minimere administrative omkostninger i globale forretnings imperier. Markedsføring handler for mig om at skabe strategier og metoder til at sælge produkter til forbrugere, som de allerede ønsker at have i forvejen.

Søgeoptimering

søgeoptimeringDette tema er for så vidt en del af markedsføring strategi, men når det kommer til online markedsføring er søgeoptimering så stort, at det i min bog fortjener et selvstændigt tema. Der er mange forskellige metoder til at søgeoptimere, og selvom jeg ikke er Danmarks ypperste ekspert på området, så er jeg heller ikke bange for at dele ud af de guldkorn, som jeg har og konstant udvikler til bedre evner.

De fleste vil nok betragte søgeoptimering som et forældet ord og i stedet mene at Google optimering var et mere passende ord. Det er jeg ikke helt enig selvom jeg godt kan se pointen, i og med at søgeoptimering blot er en sammentrækning og moderne version af ordet søgemaskine optimering. Imidlertid mener jeg, at søgeoptimering i stedet handler mere om søgning i dag, og hvordan man bliver placeret i forskellige sammenhænge som et resultat af organiske søgninger (i modsætning til betalte søgninger).

Det mener jeg ikke er begrænset til søgemaskinerne – tværtimod vil jeg mene at mange af de nye sociale medier kan bruges i søgeoptimeringen. På engelsk går betegnelsen søgemaskineoptimering i øvrigt under betegnelsen SEO, som er en forkortelse af Search Engine Optimization. Du kan i øvrigt læse meget mere om søgeoptimering, SEO, søgemaskineoptimering, linkbuilding og meget mere på vores hjemmeside KH-Online.dk.

Kontakt os på mail: kontakt@friboo.dk

Ellers tag et kig rundt på FriBoo – her er faktisk rigtig mange guldkorn, der ligger gemt!