Måned: januar 2012

Innovation, Iværksætter

Endelig: Et dansk kvalitetspokerblad

by

Tidligere har jeg her på bloggen skrevet om, at der sker nogle vilde ting indenfor gambling branchen i Danmark lige nu. Og denne branche handler nok om sjov, men når det kommer til de penge, der er involveret i denne branche, er der ikke længere tale om sjov, men om dødseriøs alvor. Gambling branchen i Danmark under Danske Spils spillemonopol havde en omsætning væsentligt over 20 mia. kr. om året. Det tal kommer ikke til at blive mindre med spillemonopolets ophør. For det første er der kommet mange nye konkurrenter på banen og for det andet er der åbnet op for andre online spilleformer, der tidligere ikke har været udbudt af Danske Spil. Særligt online kasino og poker kommer til at være en ny dimension i den danske gambling branche. Der har i en årrække ikke eksisteret et reelt pokerblad i Danmark udover et par halvhjertede online sider, men med denne nye situation på markedet, så er det oplagt at lancere et nyt blad. Det nye danske pokerblad kommer til at hedde PokerPlayerWorld, og det er den danske version af verdens største og mest velestimerede pokerblad – CardPlayer. Bladet kommer til omhandle både dansk og international poker, og artiklerne vil omhandle alt fra profil-historier over pokerteori til dækning af store live begivenheder som eksempelvis EPT Copenhagen (European Poker Tour) her i februar, hvor maineventen koster 35.000 kr per spiller, der vil deltage.

 

Danmarks bedste pokerredaktør

PokerPlayerWorld udkommer første gang omkring den 10. februar og vil primært kunne købes i 7-Eleven kioskerne, der bl.a. indbefatter DSB-kioskerne og et par andre særligt udvalgte distributører. Prisen per blad kommer til at være et sted mellem 50 og 65 kr. Bladet vil udkomme hver anden måned. Men hvor har jeg alle disse detaljer om et blad, der endnu ikke er udkommet? Det er naturligvis, fordi jeg er med i ledelsen af bladet og har fået titlen pokerredaktør, der sammen med den ansvarshavende redaktør Ivan Rood kommer til at sætte linjen for bladets struktur og indhold. Det er et hamrende spændende projekt med store udfordringer på mange forskellige områder, og jeg ser frem til både at være med til at sikre et virkeligt godt indholdsmæssigt produkt og at få bladet promoveret ordentligt og gjort til en ordentlig ’sellert’. Der er ingen tvivl om at Ivan har fat i den lange ende fra et forretningsmæssigt perspektiv, når han vælger at lancere bladet netop nu. Det er hvad jeg tidligere hare beskrevet om, at det nogle gange gælder om at gribe chancen før den viser sig. Gambling markedet blev først liberaliseret her per 1. januar, men Ivan har arbejdet med dette projekt fra det stod klart, at lovgivningen ville blive ændret den 1. januar 2012, og han fik headhuntet mig til det her projekt i november sidste år.  Jeg må indrømme, at Ivan ikke havde snakket i mange minutter før jeg var fuldstændig hooket på ideen om at være med til at starte et pokerblad op i Danmark. Der er simpelthen for mange potentialer i konceptet i et komplet umættet marked.  Vores konkurrenter er udelukkende online pokermedier, og online har vi valgt for the time being ikke at røre ved – det kan da godt være vi skal på internettet senere, men lige nu holder vi os til offline mediet.  Først og fremmest handler det ikke bare om, at kunne skabe et blad, blot fordi der er et behov, det ville være en meget kortsigtet strategi, men at skabe et pokerblad med høj kvalitet og interessant indhold for størstedelen af de danske pokerentusiaster. Efter at have arbejdet med første udgave af bladet er jeg ikke i tvivl om, at PokerPlayerWorld bliver et både spændende og relevant blad for danske pokerspillere.

Andet

Hvor er det skønt at tage fejl!

by

Min sidste artikel handlede om en af mine lokale forbilleder – Ulrik Wilbek. En af de pointer jeg havde var, at EM ville blive en fiasko og at vi med største sandsynlighed ville ryge ud inden semifinalerne. Nu er vi i semifinalen – og hvor er det dog dejligt en gang imellem at tage fejl. Det var ikke fordi kampen mellem Sverige og Danmark var særligt spændende, men det var den forgående kamp mellem Tyskland og Polen. Denne kamp ville afgøre hvorvidt Danmarks kamp havde nogle reel betydning for at komme videre. Selvom Polen styrede det meste af kampen og teknisk var væsentligt stærkere end tyskerne, så viste den tyske vilje til sejr sig som en meget ligeværdig modstander til Polens overlegne teknik. Polen havde været foran hele vejen med større eller mindre forspring, men i de sidste 10 minutter blev det spændende. Tyskland havde udlignet og med en mand i undertal kom scorede de endnu engang, og Tyskland kom foran for første gang. Så skete det værst tænkelige for Tyskland, de fik endnu en mand smidt ud og spillede med to mand i undertal. No problem! Så snuppede de da lige bolden fra en modløs polak, lavede en kontra og en kasse til. Derefter fik Polen lidt mere styr på tropperne, og det blev den mest spændende kamp jeg har set ved dette EM. Heldigvis havde kampen en lykkelig udgang og Polen vandt. Efter den danske prygling af Sverige kvalificerede os til semifinalen.

Jeg glæder mig til kampen på fredag – Wilbeks drenge skal nok sende de spaniere hjem til den iberiske halvø med røde ører!

Innovation, Iværksætter

Ulrik Wilbek er mit forbillede

by

Og nej – der er ikke tale om en sarkastisk nedgørelse af landsholdets træner. Jeg har dyb respekt for Ulrik Wilbek og for de beslutninger han har taget op til det her EM. I skrivende stund er der kun minimale chancer for at vi går videre til semifinalen, og det er i bund og grund uden for landsholdets egen mulighed at påvirke om hvor langt vi går – dog med den undtagelse at vi skal vinde den sidste kamp for overhovedet at have muligheden for at gå videre.

Hvorfor fremhæve Ulrik Wilbek som en forbilledlig leder midt i noget, der højst sandsynligt ender i en fiasko? For mig at se kunne der ikke være et bedre tidspunkt.  Det centrale for en god leder i min bog er, at være i stand til at sætte et klart strategisk mål og videre tage de beslutninger, der er nødvendige for at kunne nå det mål. At man når målet, er ikke det ultimative succes kriterium i mine øjne, men derimod at man muliggør målet med størst mulig sandsynlighed.   En af Ulrik Wilbeks evindelige kæpheste omhandler hvornår holdet peaker i en turnering, og landsholdet nåede deres top inden finalen i Sverige, hvilket var et problem trods en meget flot sølvmedalje.  Så hvis Ulrik ville have sine tropper til at peake i dette års finale, så måtte han faktisk lege med de største risici i starten af turneringen. Og ja der er eddermanme meget af det håndbold vi så i det indledende gruppespil, der ikke var det danske landshold værdigt, men på den anden side, så var det en kalkuleret risiko er jeg ret overbevist om. Ok det kan godt være der var et par taktiske brølere hist og her, for eksempel var det måske en kæmpe fejl at vente med at få en så rutineret playmaker ned som Bo Spellerberg og specielt nederlaget mod Polen var et resultat af mangel på erfaringens professionalitet. En så stensikker sejr må bare ikke smides, og det kan vist kun gøres af den ungdommelige kådhed, som udgør en stor del af holdet. På den anden side var der allerede spillere som Lars Christiansen og Hans Majestæt, som burde kunne sørge for at holde hovedet koldt. Det var måske en taktisk brøler, måske var det en ok beslutning. Det er jeg på ingen måde håndbold kyndig nok til at udtale mig om. Det som jeg imidlertid finder fantastisk er, da Wilbek bliver konfronteret med kritiske journalister efter andet nederlag i træk, kommenterer at han kunne have lavet mange andre valg, men det gjorde han ikke… Han prioriterede som han gjorde! Længere var den ikke. Wilbek og banden gik ikke efter en flot anden eller tredje plads – nej de gik efter den ultimative sejr, og derfor var beslutningen han lavede den helt rigtige om end udfaldet ikke var som folket ville have. Det kendetegner en god leder at han tør tage alternative beslutninger, selvom der kan have alvorlige konsekvenser, hvis målet ikke fuldføres.

 

Når Wilbek ikke leverer resultatet

Hvorfor er det så hamrende vigtigt at fremhæve Wilbek i denne blog i netop nederlagets stund? Hvis du læser andre blogs hjemmesider om innovation og iværksættere er det så ikke kun historier med lykkelig slutning, som de fortæller om? Jeg mener, at dette EM og Wilbeks beslutningsproces er hamrende vigtig for iværksættere, ikke som en lektion i bedrevidenhed men som en illustration af risikotagning. For folk der arbejder med innovation og iværksætter virksomheder er konsekvensen netop ofte at en rigtig beslutning godt kan have det forkerte udfald og ende som en fiasko. Uanset om det er en helt ny virksomhed eller et nyt IT-system eller et helt nyt produkt, der lanceres, så kan beslutningen være helt rigtig, mens resultatet ender skidt. Det vigtige her er, at man er i stand til at kalkulere med risici. Der går et gammelt ordsprog ’Sæt ikke alt på et strå’, og det kan med en vis fornuftighed siges at være indgangsvinklen her. Wilbeks mål var at vinde EM. Hvis han ikke vinder, så er det ærgerligt, men der kommer snart et nyt VM og EM plus der er OL til sommer. Det samme gælder ikke nødvendigvis for en iværksætter, hvis du satser alt på at vinde, så er der typisk også alt at tabe, og det er i min verden noget af det mest tåbelige at risikere.  Kalkuler dine risici, og hvis risici bliver for store og har for altoverskyggende konsekvenser, så enten bak ud eller søg partnere, der er villig til at dele din risiko mod en del af et potentielt succesfuldt projekt.

 

Scared money

 Videre tror jeg det kan være meget svært, at tage velovervejede rationelle valg når man har satset for stor del af sin privatformue på et projekt. I pokeren hvor jeg har min oprindelse snakker vi ofte om Scared Money, hvilket er et begreb, der kendetegnere pokerspillere, som stort set har hele deres poker konto med inde på et bord, og som lader frygten for at miste alle deres penge influere deres spil på en måde, så de ikke tager de mest optimale beslutninger. At blive drevet af frygten for bankerot, som den altoverskyggende faktor er ikke anbefalelsesværdigt, hverken som pokerspiller eller iværksætter.

Andet

Røde Vilfred

by

Så er det tid til en dejlig lille sukkersød historie. I onsdags blev min anden søn – Vilfred – født. Det gik hurtig og meget nemt for faderen – moderen havde dog lidt smerter hist og her.  Da fødslen gik i gang på Riget stod det ned i stænger, og blæsten kastede regnen voldsomt frem og tilbage. Da Vilfred var født, så kom jeg til at kigge ud af vinduet igen og nu kastede solen sine stråler ind i det lille fødselsrum.

Det er en dejlig tid med sådan en lille størrelse – specielt når de kommer ud og de sover og spiser, som de skal. Hvilket ikke var tilfældet for vores førstefødte, men som det indtil videre har være tilfældet med Vilfred.

Der gik naturligvis ikke lang tid før vi havde sendt den lille prut ud i de sociale medier, så venner og familie kunne se ham. Og som det er med viral markedsføring, så har det en tendens til at sprede sig til nye himmelstrøg, og Vilfred blev hurtig kendte af dem vi kender men også hans bedsteforældre udbredte budskabet om den unge herres fremkomst. Navnet Vilfred er trods den eksplosivt stigende popularitet, der har ramt navnet siden årtusindeskiftet, stadig et ekstremt sjældent navn. Så jeg blev lidt forundret, da jeg udspionerede hans bedsteforældres Facebook profiler og fandt en reference til hans navn – Røde Vilfred. Noget kunne tyde på at den unge herre har en strålende politisk karriere foran sig på den yderste venstrefløj. I skal nok ikke forvente mange flere ræverøde venstrefløjssange her på siden, men denne her er til ære for min nyfødte søn Vilfred, som vi alle allerede er smaskforelskede i.

Analysemodeller, Innovation

Smarte målsætninger

by

En virksomhed bør altid have én vision. Hvad er det netop din virksomhed vil? Visionen er så at sige definerende for hvilken retning, man vil føre virksomheden. Visionen er en ledetråd, der nogle gange kan være ret abstrakt og andre gange meget konkret. En grundlæggende regel er, at jo mere konkret den er des bedre er det! En vision som denne ”Min virksomhed skal lave profit!” er ikke meget værd. Den kan ikke rigtig være en ledetråd for noget som helst, mens en vision der lyder ”Vores mål er at være verdens mest kunde-centrerede (customer-centric) virksomhed, dvs. at opbygge et sted hvor folk kan komme og søge og finde alt hvad de kunne ønske sig at købe online.” Dette er en vision, der vil noget, og dette er i øvrigt Amazon.com’s vision. Den slags visioner sætter en retningslinje for hvor virksomheden vil hen, men selv om den er konkret er det også en meget åben målsætning, der ikke berører de konkrete metoder og delmål, der skal til for at visionen går i opfyldelse. Dette er meget kendetegnende for visioner, at de ikke som sådan går i dybden, men i stedet er retningsgivende.

For at en virksomhed skal være succesfuld i sine visionære bestræbelser er det helt afgørende, at man danner sig en række konkrete målsætninger, der kan hjælpe en på vej. Paul J. Meyer har i bogen ’Attitude is everything’ beskrevet en metode han kalder SMART. Denne metode er opskrift på hvordan strukturelt kan opbygge konkrete målsætninger. SMART er en forkortelse for Specifik, Målbar (measurable), Attainable, Relevans, Tidshorisont (Timely).

 

Specifik

Hvor visionen altid vil have en mere generel karakter er det helt afgørende for de målsætninger, man vil benytte for at nå visionen er meget konkrete. Brug ’Hv’-spørgsmål til at opbygge konkrete målsætninger; Hvad vil I opnå? Hvorfor er det vigtigt? Hvem kan og skal udføre projektet? Hvem og hvor ønsker vi at ramme dem?

 

Målbar

Næste spørgsmål er hvordan håndterer vi projektet? Hvordan styrer vi projektet i mål. Der er forskellige typer måleenheder, som kan anvendes her. For eksempel kan man benytte kvantitative metoder til at belyse, hvorvidt en markedsføringskampagne er succesfuld, mens man mere hensigtsmæssigt kan bruge kvalitative metoder til at teste hvorvidt opdateringer af software virker, som det er meningen, at de skal.

 

Attainable

Hvor realistiske er målsætningen? Er det noget, der kan lade sig gøre indenfor de budgetter, der er til rådighed? Har vi de menneskelige ressourcer som der skal til for at få målsætningen gennemført, har vi rådt til at tilføre nyt personale eller kan vi outsource? At køre en simpel risk-reward-analyse er altid en god idé i denne fase af arbejdet med målsætningen.

 

Relevans

Er målsætningen relevant for virksomhedens overordnede strategier og visioner? Personligt har jeg en tendens til ofte bare at køre derudaf med ideer og problematikker, men på et eller andet tidspunkt er det altid en god idé for mig at lige stoppe op og kigge på relevansen af det, jeg arbejder med. Hvis det ikke er relevant, så stop op gem ideen ned i jeres egen lille skuffe – målsætningen kan sagtens være relevant i en anden sammenhæng eller for en anden virksomhed i skaber ude i fremtiden.

 

Tidshorisont

Har projektet en fornuftig tidsramme? For nogle projekter kan en fornuftig tidsramme være en uge, mens for andre projekter kan det være flere år. Det er helt afgørende at bruge et helhedsperspektiv i denne sammenhæng og lægge alle plusser og minusser sammen.

 

Disse faktorer udgør tilsammen SMART – en simpel lille ramme for at udvikle konkrete målsætninger, der kan understøtte jeres virksomhedsstrategier.