Tag: uk

EdgeRank: Facebooks hemmelige algoritme

Hvorfor ser du kun visse opdateringer fra bestemte venner og grupper selvom du har langt flere venner og er med i langt flere grupper. Svaret kan findes i EdgeRank, der er en Facebook algoritme, der konstant overvåger din Facebook profil og alle andres, og udvælger de beskeder som algoritmen har beregnet er interessant for dig. Lyder det ’Big Brother-like’ – ja naturligvis, men der er principielt ikke den store juridiske forskel på hvad Facebook gør her og hvad Google har gjort i årevis. Det suspekte ved Facebooks indgangsvinkel er, at det er langt fra alle, der er klar over, hvordan der bliver manipuleret med de informationer, som de har adgang til. Denne artikel handler om EdgeRank og har været en artikel, der har været på vej i et stykke tid, da jeg ikke helt har kunnet finde ud af hvilken indgangsvinkel, som jeg burde tage i forhold til EdgeRank. Jeg har vaklet mellem et moralsk fortørnet synspunkt og et kynisk forretningsmæssigt og kalkulerende perspektiv, men så faldt jeg over en blog på atcore.dk, der dejligt teknisk nøgternt beskriver algoritmen. Denne artikel er stærkt inspireret Tobias Schäfers blogindlæg på atcore.dk, som kan findes her.

I dag er antallet af forbindelser til venner for den gennemsnitlige facebook bruger væsentligt over 200. Derudover er der applikationer og fansider, hvilket også tæller som forbindelser. Men hvorfor er antallet af forbindelser interessant? Facebook viser kun nyhedsopdateringer for ca. 150 af dine forbindelser og til at finde frem til de relevante forbindelser benytter Facebook en algoritme. Algoritmen har Facebook navngivet EdgeRank, og ligesom Googles søgealgoritmer, er Facebooks algoritme også omgivet af hemmeligheder og mystik. Der er imidlertid nogle ting vi ved om EdgeRank. Først og fremmest er det en social og personlig algoritme, der skal sortere i relevansen for dine personlige relationer online.

Nedenfor kan du se Schäfers oversatte model af den del af EdgeRank algoritmen, som er kendt:

 

 

Tilhørsforhold (affinity)

Tilhørsforholdet er målt på din relation til objektets skaber. For eksempel har din gode ven Peter lige lavet en opdatering, men du har sådan set ikke været inde på hans profil, kommenteret på eller kunne ’lide’ hans kommentarer i laaang tid, og derfor vurderer EdgeRank et svagt tilhørsforhold mellem dig og Peter.

 

Vægt

Hvilket type medie er der tale om? Der er et gammelt medieordsprog, der hedder, at et billede siger mere en 1.000 ord. Og det er i høj grad også sandt for EdgeRank. Dvs. at billeder, videoer og links har langt højere vægt end ord og simple besøg. For eksempel hvis der er én, der har været inde og se et billiede eller video, som du har postet, så har det langt højere værdi for relevansenalgoritmen EdgeRank.

 

Nyhedsværdien

På engelsk hedder denne terme ’Time of Decay’. Relevansen af en nyhed forfalder konstant fra det tidspunkt, som det bliver publiceret. Studerende fra IT-Universitet kom sidste år frem til at en ’post’ eller opdatering levede op til lidt over 22 timer, og derefter var den så godt som død på Facebook. Overvej nøje hvornår I laver en update, hvis den skal have høj relevans. Uofficielle målinger – også fra ITU- indikerer at det mest optimale tidspunkt at poste på er i tidsrummet 9-12 om morgenen. Hvorfor? Har ærlig talt ingen gode bud!

 

Facebooks EdgeRank vs. Googles Pagerank

Det er ikke fordi jeg vil holde en lang prædiken om forskellene og lighederne. Men det er vigtigt at notere sig, at Googles Pagerank primære indikatorer for, hvor højt man rangerer på Google søgemaskinen på bestemte nøgleord er baseret på substantielle forbindelser. Det vil sige links. Disse forbindelser bliver igen vurderet ud fra nogle forskellige kriterier såsom dot com geografi (fx har et link fra en .dk en højere relevans end et link fra .uk på den danske version af Google) og hvilke type links er der tale om såsom medietyper for eksempel tæller links i en kommentar mindre end et link fra en artikel eller post. Billedlinks har også betydning men langt mindre end de har i Facebooks EdgeRank algoritme. Facebooks algoritme er langt højere grad baseret på interaktioner, hvornår bliver en post udgivet og hvordan har du interageret med dine forbindelser tidligere og hvordan har de ageret i forhold til dig og din fanside.

Hvad betyder det for din virksomhed og markedsføringen på Facebook?

Det betyder i bund og grund, at du for at håndtere de muligheder, der er på Facebook opymalt, bør agere markant anderledes end på Google. Facebook er et socialt medie i en helt anden grad end Google kan blive det. Dette betyder også, at du bør agere socialt i forhold til Facebook. Sådan en kommentar er lige så sand, som at vi bør være innovative og tænke uden for boksen, og lige så uproduktiv. For at være social på Facebook bør man først opstille en række kriterier for hvad man vil opnå. Har du en lille virksomhed, som vil skabe stor opmærksomhed om dit brand, så er det måske en idé, at lave en side med kommunikationskoder, der er provokerende og sætter gang i den lille andedam. Hvis du har et etableret brand, der er karakteriseret ved troværdighed og klassisk stil, så er det nok en god idé at være social på en mere blid og sofistikeret måde. Du bør spørge dig selv: hvad vil du med de sociale medier og hvordan kan det understøtte din virksomhedsstrategi? Helt afhængigt af svarene på disse spørgsmål kan du starte med at udvikle en plan for etableringen af jeres tilstedeværelse på Facebook. Optimering på Google handler først og fremmest om de tre P’er: Placering, Placering og Placering, derefter kommer alt andet. Optimering af din virksomhede på Facebook handler om interaktion, hvad du vil sige, hvem du vil sige det til (altså hvem kan se budskabet) og hvordan du vil sige det!  Det betyder også, at optimering af virksomheden i de sociale medier bør være en integreret del af jeres organisation, og outsourcing som var nemt ved Google optimering, er langt mere problematisk i de sociale medier. Forbindelser er ikke nok hverken på Facebook eller Twitter, men det er handlingerne og budskaberne der tæller.