Tag: Taktik Hvilke

SOSTAC – En e-markedsførings plan udvikles

Nogle af jer kender nok til begrebet SOSTAC andre kender det måske ikke. For mig er begrebet relativt nyt og en del af de koncepter jeg er ved at lære for at komme ordentligt i gang med at føre forretning online. SOSTAC er en sammensætning a forskellige begreber og metoder, som kan anvendes til at udvikle en marketing strategi.  Den her blog handler udelukkende om SOSTAC og hvorledes den kan anvendes i dens egen stikordsform!

  • Situations analyse – hvor står vi nu? Hvordan er vores brand? Hvilke styrker og svagheder og hvilke muligheder og begrænsninger besidder vi (SWOT)?
  • Objectives (målsætning) – Hvilke mål har vi og hvilke bør vi sætte? Hvor mange besøgende vil vi have? Hvor mange besøgende kan vi få til at konvertere til kunder? Hvor mange kunder kan vi få til at være gentagende kunder?
  • Strategi – Hvordan når vi vores mål? Skal vi skyde bredt eller målrette vores strategi mod bestemte markedssegmenter? Hvor og hvordan vil vi nå vores potentielle (og nuværende kunder)?
  • Taktik – Hvilke redskaber skal vi bruge for at gennemføre vores strategier og hvordan? Skal vi markedsføre os via sociale medier som YouTube, Facebook eller twitter? I hvor høj grad skal vi bruge email marketing? Skal vi bruge vores primære kræfter på at organisk vækst eller skal vi betale os til besøgende og potentielle kunnder?
  • Action (handlingsplan) – hvordan kommer vi i praksis i mål? Had er vores forskellige del mål og planer for at udføre en succesfuld taktik? Hvlke kompetencer bør vi få udviklet eller tillært vores ansatte? Hvilke forandringer bør vi lave i vores forretningsmodel for at fuldføre nye strategier og dermed også benytte nye strategier?
  • Control  – Nåede vi vores mål og delmål? Hvordan lever vores resultater op til vores målsætninger? Ramte vi de rigtige markedssegmenter? Har vores justeringer og handlinger båret frugt? Har vi flere besøgende eller fået højere konvertering? Hvilke tiltag har virket og hvilke har været nytteløse?

SOSTAC er ikke sandheden. Det er en simpel ramme til at lave en marketingstrategi. SOSTAC tager dig fra de indledende faser henover de aktive dele af en marketing process til de afsluttende evalueringer.