Tag: søgeoptimering

De 3 gyldne regler om søgeoptimering

Denne her side er stadig ny og lider stadig af barndomssygdomme i forhold til at ligge højt på Googles hellige søgealgoritmer. Det meste trafik, der kommer her kommer fra de sociale medier og direkte trafik. Højst sandsynligt har du ikke fundet denne side på Google, eller i hvert fald ikke hvis du læser artiklen omkring udgivelsestidspunktet.

Imidlertid har jeg nogen erfaring med søgeoptimering, og jeg panikker ikke af at jeg ligger så langt nede på Googles ranglister. Tror faktisk kun det er på sætningen ’kunde strategi’ jeg ligger på side 1. At komme højt op på Googles ranglister kræver viden, hårdt arbejde og tid for at forbedre resultaterne. Alle der har en hjemmeside har en interesse i at komme højt på Google, og det er helt naturligt. Google er trods alt den mest traffikskabende enhed i verden eller måske skulle man bare kalde den formidlende. Og i kraft af deres formidler rolle har de fokus på nogle bestemte faktorer i forhold til relevans. Hvis du for eksempel har 1. pladsen på et bestemt søgeord, kan du godt forvente at få næsten 50 % af den eksakte søgetrafik. 2. pladsen er omkring 15 % og derefter bliver det meget mindre på de følgende placeringer. Derfor er det hamrende vigtigt at kende grundreglerne for hvordan man kommer til toppen af Google. Det er temaet i denne artikel.

 

Indhold – Søgeoptimeringens konge

Der er en talemåde på nettet, der hedder ’Indhold er konge’ eller på engelsk ’Content is king’. Dette er ikke en myte og spørgsmålet er om Google nogensinde vil nedprioritere indholdet fra at være det mest afgørende i forhold til placeringen på Google. Des bedre indholdet er jo bedre anerkender Google det for at være. Det vil sige hvis folk siger +1 til indholdet eller linker til den fra andre sider, så opprioriterer Google indholdet.

 

Vedholdenhed er en søgeoptimeringsdyd

Det kan nu godt være du har lavet noget hamrende interessant og relevant indhold, men hvis du ikke gør det ofte nok er det simpelthen ikke nok til at holde dig med på vognen. Skriv noget spændende indhold og gør det ofte.  Før i tiden var en blog om ugen mere end rigeligt, nu siger søgeoptimerings eksperterne at man minimum bør blogge 2 til 3 gange om ugen. Til gengælde behøver man slet ikke skrive lige så lange artikler som jeg gør. Skriv dem ofte, gør dem spændende og relevante – længde er mindre væsentligt.

 

Spændende og relevant – Glem søgeordene

På nuværende tidspunkt har jeg denne blog og en anden på engelsk, som udelukkende er målrettet et ikke dansk publikum. Jeg har i høj grad optimeret på den engelske hjemmeside og omkring 70-80 % af de besøgende kommer organisk fra Google, men jeg har fejlet mht. til at gøre siden spændende og relevant og det frygter jeg vil straffe siden på længere sigt. Jeg har haft alt for meget fokus på at lave søgeordsoptimerende sætninger, så indholdet blev dødssygt at læse og for så vidt også at skrive. Det har jeg prøvet at ændre her – gøre artiklerne relevante og spændende har været alfa omega her på FriBoo. Det handler selvfølgelig om en balancegang, men det har faktisk overrasket mig, hvor mange gengangere der er her på hjemmesiden, og videre at den gennemsnitlige tid, der er brugt per besøg er over 5 minutter. Det er jeg meget glad og stolt over, og det kunne tyde på at der er flere af mine læsere, der finder siden spændende og relevant.  (Til sammenligning bruger min gennemsnitlige læser på den anden side 1½ minut per besøg.)

 

 

5 gratis råd til søgeoptimering

Søgeoptimering er som jeg har pointeret tidligere en af nøglerne til succesfuld online markedsføring. Denne artikel giver dig nogle nyttige råd til hvordan du hurtigt og nemt kan optimere dine side. Der er ingen tvivl om at indholdet på din hjemmeside stadigvæk er det vigtigste parameter, hvis du vil højt på Google eller andre søgemaskiner. Imidlertid er det også meget vigtigt for din sides placering på søgemaskinerne at du har backlinks fra andre sider. Det vil sige links der peger på din hjemmeside. At skaffe nyttige backlinks er denne sides primære fokus.

 

Blog kommentarer

Dette er en af de nemmeste og stadig en af de mest effektive måder at bygge links til din side. Det er helt afgørende at du finder blogs, der er relateret til din specifikke niche. Jo nærmere tematisk bloggen er på din side, des mere juice er der i linket. Dvs. des mere værdi ligger søgemaskinerne i disse links. Nogle blogs afviser bare disse backlink kommentarer hvis de har en mistanke om at det handler om link juice, mens de fleste lader kommentarer gå igennem hvis det er fornuftige og relevante kommentarer, som rent faktisk er interessante for indlægget. Vær opmærksom på hvorvidt, der er tale om ’no follow’ links eller ’follow’ links. Et ’no follow’ link er et link, som bloggen fortæller søgemaskinerne at de skal ignorere. Disse links er derfor mindre interessant i forhold til søgeoptimering, men de kan dog have en værdi hvis der er mange der besøger bloggen og klikker sig videre til din hjemmeside via linket.

 

Skriv forum indlæg

Denne metode minder meget om blog kommentarerne. Mange forums tillader brugere at have en form for underskrift i deres indlæg, der virker som backlinks. Der er to centrale overvejelser: Brug store stærkt trafikerede forums eller små meget specialiserede forums. Førstnævnte vil skabe trafik i sig selv, men nok ikke give så meget link juice, mens den sidstnævnte vil give meget link juice, men meget få besøgende.

 

Bliv gæsteblogger

Hvis du virkelig er hardcore så begynd at lave gæsteblogs for andre relaterede blogs mod et par backlinks til din side. De fleste bloggere syntes bare det er fedt med friskt og unikt indhold. Denne metode er lidt alternativ, men det er klart en stærk metode til at øge din placering i søgemaskinerne. Jeg er ret overbevist om at det giver juice uanset hvor du laver dine historier, men det er klart, at hvis du skriver på blogs, der er tematisk relaterede, så giver Google dig mere credit for backlinks.

 

Lav links internt på din side

Det er typisk fejlantagelse at søgemaskiner placerer hjemmesider i deres ranking system og ikke de individuelle sider på hjemmesiden. Det vil sige at du som vi ovenfor har nævnt kan få link juice fra andre sider, blogs og forums. Men du kan faktisk også få links fra din egen hjemmeside hvis den peger på dine egne sider. Disse links giver juice internt og er af stor værdi for de forskellige siders page rank.

Ping services

En sidste metode at optimere nemt og gratis er gennem ping services. Ping er endnu en metode til at styrke din placering i søgemaskinerne. Når du regelmæssigt bruger ping services så henvender pingservicenn sig til disse sites hver gang du opdaterer din hjemmeside. Du kan enten benytte Ping service eller gøre de manult gennem Technorati eller Google Blog Search, hvor du kan tilmelde din side.

Disse backlinks er utrolig vigtige hvis du vil højere op på Google og andre søgemaskiner og dermed forøge din trafik. De
ovenstående tips er alle gratis at følge, og de burde være en standard i de
fleste online SME.

3 Begynder Tips til Online Markedsføring – Gratis

Du har startet en online virksomhed, men du får ingen eller alt for få besøgende og stort set ingen salg. Hvad gør du nu? Skal du hyre nogle professionelle IT-gutter til at forbedre din virksomhed eller skal du prøve at gå i gang med at markedsføre din virksomhed selv ved hjælp af gratis metoder? Det kommer i høj grad an på hvad du vil med din virksomhed og hvor meget du er villig til at smide i projektet! Hvis du er mest til den gratis version har jeg et par tips til hvordan du kan markedsføre dig online i denne artikel. Det vil sige hvordan får du din virksomhed ud til flest mulige.

 

Skriv artikler

Dette er en af mine ynglings metoder. Og det er en metode der er utrolig simpel at gå til. Sæt dig ned og tænk lidt over hvilke nøgleord, der er centrale for din virksomhed. Begynd derefter at skrive artikler om emnet og sørg for at disse nøgleord indgår i teksten adskillige gange… Dog bør du ikke spamme dine artikler med nøgleord, men sørg for at have dem inkluderet i hvert fald tre til fem gange. Sørg for at du ikke har stavefejl eller grammatiske fejl i den artikel. Herefter kan du poste artiklen på en artikel database, og husk at sørge for at der er backlinks – dvs. du laver et link der refererer tilbage til din hjemmeside. I Danmark har vi en række forskellige gratis artikel databaser, men en af de kendteste er nok Artik.dk. Sørg for at brede dine artikler ud på forskellige databaser hvis du skriver flere, så du kan ramme flere læsere.

Hvis du er ude efter engelsktalende kunder er de danske artikel databaser mindre væsentlige, og her kan je anbefale EnzineArticles som en af de største.

 

Brug sociale medier

I Danmark er der et socialt medie der overgår alle andre, og det er naturligvis Facebook. Danmark er det land i verden, der benytter Facebook mest per indbygger. Men der er også andre sociale medier, der kunne være interessante at benytte – en af mine ynglings sociale medier er Twitter, som i nok kan se har jeg også et link i den højre menu – hvor du blot kan følge mine tweets ved at følge mig – der mest går ud på at der er udkommet et nyt blog indlæg.  Hvis du følge mig følger jeg dig tilbage, da jeg bedst kan lide at se hvem det er jeg twitter til!

Online markedsføring gennem sociale medier kan være en af de mest kraftfulde måder at gratis promovere din virksomhed. Men vær opmærksom på, at sociale medier er … Sociale! Der er altså ikke tale om en en-vejs kommunikation. Og dette kan både være godt og skidt. Hvis du begynder, at modtage negativ kritik på for eksempel på Facebook, så vær proaktiv. Vent ikke med at reagere til din virksomheds brand og ry har taget betragtelig skade.

Andre sociale medier er YouTube, Bebo, Hi5 og naturligvis også den upcoming Google+.

 

Brug Bloggen

En skrøne er at blogge er en forældet markedsføringsmetode. Faktisk er det i min bog stadig en af de stærkeste redskaber, hvis du vil ligge højt på Google og andre søgemaskiner. Specielt Google anerkender bloggere som interessante. De er nemlig som udgangspunkt ikke betalte, og derfor en slags whitehat markedsføring som Google anerkender.

Gør bloggen relevant og spændende for dine læsere. En ting er at ligge godt på Google men en anden ting, der er lige så vigtig hvis ikke vigtigere er at dine læsere finder dine artikler interessante – faktisk så relevante at de med glæde vender tilbage til din side. The Art of Blogging er ikke den nemmeste, men en man konstant kan forbedre. Selv noget jeg arbejder en del på 🙂

Gratis blog eller betalt blog er spørgsmålet man bør stille sig når man har besluttet, at benytte blogs i sin markedsføringsstrategi. Personligt foretrækker jeg at købe en blog, og køre dem for en samlet udgift på et par hundrede kroner per år, men hvis man vil spare lidt ekstra her ved jeg der er mange, der benytter enten WordPresses egen platform eller Blogger.com som gratis blog system.

Så er det bare at få oprettet en blog, skrevet artikler både til din blog og artikel databaser og så få dem udgivet til dine sociale online netværk.