Tag: SMART

Smarte målsætninger

En virksomhed bør altid have én vision. Hvad er det netop din virksomhed vil? Visionen er så at sige definerende for hvilken retning, man vil føre virksomheden. Visionen er en ledetråd, der nogle gange kan være ret abstrakt og andre gange meget konkret. En grundlæggende regel er, at jo mere konkret den er des bedre er det! En vision som denne ”Min virksomhed skal lave profit!” er ikke meget værd. Den kan ikke rigtig være en ledetråd for noget som helst, mens en vision der lyder ”Vores mål er at være verdens mest kunde-centrerede (customer-centric) virksomhed, dvs. at opbygge et sted hvor folk kan komme og søge og finde alt hvad de kunne ønske sig at købe online.” Dette er en vision, der vil noget, og dette er i øvrigt Amazon.com’s vision. Den slags visioner sætter en retningslinje for hvor virksomheden vil hen, men selv om den er konkret er det også en meget åben målsætning, der ikke berører de konkrete metoder og delmål, der skal til for at visionen går i opfyldelse. Dette er meget kendetegnende for visioner, at de ikke som sådan går i dybden, men i stedet er retningsgivende.

For at en virksomhed skal være succesfuld i sine visionære bestræbelser er det helt afgørende, at man danner sig en række konkrete målsætninger, der kan hjælpe en på vej. Paul J. Meyer har i bogen ’Attitude is everything’ beskrevet en metode han kalder SMART. Denne metode er opskrift på hvordan strukturelt kan opbygge konkrete målsætninger. SMART er en forkortelse for Specifik, Målbar (measurable), Attainable, Relevans, Tidshorisont (Timely).

 

Specifik

Hvor visionen altid vil have en mere generel karakter er det helt afgørende for de målsætninger, man vil benytte for at nå visionen er meget konkrete. Brug ’Hv’-spørgsmål til at opbygge konkrete målsætninger; Hvad vil I opnå? Hvorfor er det vigtigt? Hvem kan og skal udføre projektet? Hvem og hvor ønsker vi at ramme dem?

 

Målbar

Næste spørgsmål er hvordan håndterer vi projektet? Hvordan styrer vi projektet i mål. Der er forskellige typer måleenheder, som kan anvendes her. For eksempel kan man benytte kvantitative metoder til at belyse, hvorvidt en markedsføringskampagne er succesfuld, mens man mere hensigtsmæssigt kan bruge kvalitative metoder til at teste hvorvidt opdateringer af software virker, som det er meningen, at de skal.

 

Attainable

Hvor realistiske er målsætningen? Er det noget, der kan lade sig gøre indenfor de budgetter, der er til rådighed? Har vi de menneskelige ressourcer som der skal til for at få målsætningen gennemført, har vi rådt til at tilføre nyt personale eller kan vi outsource? At køre en simpel risk-reward-analyse er altid en god idé i denne fase af arbejdet med målsætningen.

 

Relevans

Er målsætningen relevant for virksomhedens overordnede strategier og visioner? Personligt har jeg en tendens til ofte bare at køre derudaf med ideer og problematikker, men på et eller andet tidspunkt er det altid en god idé for mig at lige stoppe op og kigge på relevansen af det, jeg arbejder med. Hvis det ikke er relevant, så stop op gem ideen ned i jeres egen lille skuffe – målsætningen kan sagtens være relevant i en anden sammenhæng eller for en anden virksomhed i skaber ude i fremtiden.

 

Tidshorisont

Har projektet en fornuftig tidsramme? For nogle projekter kan en fornuftig tidsramme være en uge, mens for andre projekter kan det være flere år. Det er helt afgørende at bruge et helhedsperspektiv i denne sammenhæng og lægge alle plusser og minusser sammen.

 

Disse faktorer udgør tilsammen SMART – en simpel lille ramme for at udvikle konkrete målsætninger, der kan understøtte jeres virksomhedsstrategier.