Tag: SLEPT

PESTEL modellen

Jeg har tidligere forklaret om SLEPT modellen. Og PESTEL/PEST og SLEPT analysen minder til en hvis grad om hinanden. Ud fra et pragmatisk perspektiv betyder det ikke vanvittigt om man vælger den ene eller den anden type.

Hvornår er det en fordel at bruge en PESTEL modellen? I min bog er det slet og ret meget sjældent jeg kunne finde på at bruge analysen i og med at den er mest anvendelig når man overvejer at gå ind på et fremmed marked, men her bliver analysen til gengæld en superledetråd.  PESTEL er en forkortelse for faktorer af Politisk, Økonomisk (Economic),Social, Teknologisk, Miljømæssig (Enviromental) og Legal art. I PEST analysen er det bare de to sidste elementer, der ikke bliver endevendt. Er det bare fordi den er sjusket? Ikke i min bog, hvis man skal ind på et marked med et produkt hvor miljøet er uvæsentligt og det legale system minder om det danske, så er det spildt arbejde at benytte PESTEL modellen i stedet for for PEST analysen. Det forudsætter dog at man allerede ved det.

 

PESTEL Modellen i punkt form

Her går jeg kort igennem de seks punkter.

 

(P) Politiske faktorer

Dette punkt omhandler hvor meget typisk stater går ind og påvirker de økonomiske forhold. For eksempel gennem skatter og udgifter, men det kan også være igennem favorisering af lokale fremfor  internationale virksomheder. Kina er her et klasseeksempel i og med at de meget åbent støtter nationale virksomheder fremfor internationale. Videre er Kina et interessant eksempel i og med de forskellige provinsers politiske styre kan have stor indflydelse på hvor meget de vil støtte din virksomhed, hvis du vælger netop deres provins.

 

(E) Økonomiske faktorer

Dette indbefatter hvordan den lokale økonomi ser ud, er den bundet op på en stærk valuta a la Euro eller Dollars, eller risikerer den store op og nedture, eller er der visse specielle dynamikker som for eksempel ved den konsekvente devaluering af Schweitzer franken, når den rammer en bestemt kurs.  Specielt steder som Grækenland og Kina bør man for tiden være opmærksom på økonomiske faktorer, men for så vidt også USA, der kan udhule deres enorme gæld til Kina gennem devaluering af kursen.

 

(S) Sociale faktorer

En helt afgørende faktor er den sociale bevidsthed og kendetegn, når man går ind på et nyt marked. Det kan være alt for store religiøse og kulturelle forskelle ned til mikrofaktorer som hvilken farve man vælger ens logo skal have i det givne marked. Symboler der har en betydning i et land kan have helt anderledes betydninger i andre lande. Lad os sige en indisk virksomhed, som havde et sol symbol i deres logo, som jeg mener er et omvendt Svastika ville ind på markedet i et europæisk land, så ville det symbol jo nok have lidt for mange negative konnotationer selv om det ikke er det omvendte nazi symbol. Det ville kunne føre til en decideret uforbederlig brand katastrofe, hvis virksomheden ikke havde lavet de nødvendige justeringer til det sociale før de lancerede deres produkter.

 

(T) Teknologiske faktorer

Hvor teknologisk avancerede er det marked man vil ind på og hvor er deres teknologiske fokus? Det er det centrale spørgsmål. Vær opmærksom på at der ikke er tale om en lineær udvikling fra 0 til et højt niveau. Nogle lande har et ret højt udviklingsniveau når det kommer til mobilteknologien, mens de måske halter lidt bag med computer industrien. Igen er Kina et godt eksempel her, men for så vidt også Japan er et godt eksempel på et land, hvor alt skal kunne fungere gennem mobilen. I USA er Black Berry gigantiske, mens de ikke er særlig brugte i Europa osv. Min interesse er primært IT, men de teknologiske forskelle kan naturligvis også være på alle andre områder.

 

(E) Miljømæssige faktorer

Hvordan hører din virksomhed og miljøet sammen i et nyt marked. For de fleste firmaer vil dette måske have en mindre betydning, men en af de interessante steder er for eksempel ved Vindmøller og Solkraft. Der har i lang tid været snak om Sahara og solceller, og det er måske rent hypotetisk, at man vil kunne udnytte en masse energi der, men tanken er relevant her. Er der særlige miljømæssige hensyn man bør tage, når man rykker ind på et nyt marked er det centrale spørgsmål her.

 

(L) Legale faktorer

Hvordan fungerer det juridiske system i det marked man vil ind på? De danske medicinale virksomheder har kæmpet med dette problem i årevis i forhold til verdens største medicin marked USA. Det gælder naturligvis mange forskellige faktorer, men jeg vil gøre opmærksom på, at der er stor forskel på det kontinentale Europas udformning af love og de angelsaksiske juridiske systemer fx USA og England. Så det er ikke vanvittigt langt man skal væk før denne faktor bliver ret afgørende.

 

Det er ikke fordi der er tale om rocket science, men det er nogle meget gode små rette tråde at gå efter, hvis man skal ind på et nyt marked. PESTEL Modellen har i al dens simpelhed tjent sig hjem rigtig mange gange. PESTEL Modellen er ikke blot for lommeregnermillionærer men for forretningsfolk, der vil være godt rustet, når de kommer ind på et nyt marked.

SLEPT – Model for eksportovervejelser

Danmark er et dejligt lille land, og det er relativt nemt at udvikle nogle succeshistorier herhjemme. Og det er jo så lækkert, men det er på samme tid også et lille lorteland uden meget plads individualisme, kreativitet og hvor der bliver set ned på en hvis man ikke tager den skolede vej til at være en husslave for en af de velansete virksomheder herhjemme. En af grundene til dette tror jeg skal findes i det faktum at vores marked er for lille. Næsten alt positiv udvikling i Danmark er kommet udefra når folk af nød er kommet til landet – senest indvandrer bølgerne fra 1960’erne til nu, hvor folk enten flyttede hertil for at få arbejde eller fordi de flygtede fra forfølgelser, tortur og borgerkrige. Tidligere kom udviklingen fra tyskere som var sendt i eksil for guderne ved ikke hvad og var det eneste lidt intellektuelle dannelse vi havde i Danmark indtil 1800-tallet. Fact er, at vi alt for ofte bare sejler selvtilfredse rundt i vores egen dam af underkuelse. Vi er tilfredse! Vi har det jo fint!

True true – men hvis vi vil lave forretninger – hvis vi vil lave profit, der ikke bare er profit på den lokale andedams gødning, så må vi tænke internationalt. JustEat er et godt eksempel på nogle, der turde tænke stort. Og ikke bare stort i Danmark men i mange andre lande blandt andet England, Holland, Canada, Spanien og Indien. At gå ind på et nyt marked kræver dog at man lige laver et par overvejelser. Det er ikke alt, der er det samme, når man handler i Danmark og Indien. En af de fundamentale analysemodeller til at undersøge og hjælpe med at klargøre en invasion af et nyt marked er SLEPT modellen, som også findes i et par andre afskygninger for eksempel PEST. SLEPT er en forkortelse, der står for Social factors, Legal and ethical factors, Economic factors, Political factors og Technological factors.

 

Sociale faktorer

Når man kigger på et nyt marked, så er det utrolig vigtig at have for øje, at sociale faktorer har en enorm rolle for hvordan man kan føre forretning.  Tag for eksempel DR’s Tv-avis eller TV2’s Nyhederne, når de dækker en historie fra Skagen, Bornholm eller Sønderborg, eller en historie om en indvandrer, der stadig har en snært af accent, så er der undertekster på. Sammenlign det så med BBC eller CNN, når de dækker historier i Indien, Sydafrika eller andre steder med MEGET stærke dialekts variationer, så er der ikke undertekster på. Der er her tale om nogle forskellige sociale standarder for hvordan man formidler det talte sprog. Sociale faktorer kan have alle mulige underlige kulturelle afskygninger, og det er ret væsentligt for eksempel at være klar over symbolikken i farver skifter fra land til land. Det afgørende er her, at det er forskelligt hvordan den enkelte forbruger opfatter en virksomheds budskaber, men også at denne opfattelse i høj grad er præget af de sociale faktorer.

 

Legale og etiske faktorer

I Danmark er vi underlagt forskellige lovgivninger, og de fleste af vores klassiske lovgivninger gælder stadig, men der er indtrådt nogle nye regler fra det europæiske samarbejde, der hjælper os med at rydde lidt ud i den betændte ukrudtsbaghave. Der er imidlertid ikke tale om en total harmonisering af de juridiske regler endnu, men det kommer forhåbentligt, og det er værd at bemærke, at der er stor forskel bare i de europæiske landes lovgivninger. Dette betyder naturligvis også, at man bør undersøge hvorvidt ens koncept i Danmark holder i det lands marked, som man gerne vil ind på, og hvilke strukturelle ændringer man bør foretage for at komme ind på markedet med den stærkest rustede virksomhed. Etiske faktorer kan på den ene side ses lidt som en light version af de legale faktorer for du bliver ikke straffet ved domstolen for at have overtrådt etiske standarder – så lang tid de holder sig indenfor grænsen af loven. På den anden side kan de også betragtes som en langt vigtigere rolle end de legale faktorer, for hvis de etiske faktorer en virksomhed spiller på går ind og udfordrer de herskende normer på et marked. Så kan det meget nemt ende med et ”Goodbye market!”. Lidl havde en række produkter i mejeriafdelingen, som de til at starte med ikke ville ændre til danske produkter, men da de fandt ud af, at de havde med nogle meget grundlæggende normer indenfor dagligvare handlen at gøre fik de hurtigt, ændret deres praksis og handler nu med almindelig dansk mælk. Hvis de havde holdt fast på deres tyske linje i forhold til Mejeri-afdelingen kunne det have været fatalt for kædens overlevelse i Danmark.

 

Økonomiske faktorer

Hvilke økonomiske faktorer spiller specielt ind ved det nye marked. Er der forskel på muligheden for at bruge internettet. Stoler man på de online betalingssystemer, der er. I Kina er der for eksempel en tradition for at man køber og sælger med rede penge i hånden. Dette er et stort problem for direkte handel på nettet, når forbrugeren ikke har den store tiltro til kreditkort. I Japan betaler man rigtig meget over mobilen, og der kan være så mange små detaljer, som man bør have ind tænkt i sin strategi før man går ind på et nyt marked.

 

Politiske faktorer

Er der nogle specielle politiske faktorer, som man bør være opmærksom på? I Kina favoriserer staten for eksempel lokale producenter – fx Lenovo fremfor andre udenlandske mærker. Videre er det nødvendigt at producere lokalt for at sælge i Kina. Skal man sælge halalslagtet kød til Iran og Saudi-Arabien. Generelt vil jeg mene, at jo mere autoritær struktur en stat har jo mere bør man undersøge de politiske faktorer.

 

Teknologiske faktorer

Her i den dejlige lille andedam er vi faktisk et af de mest førende lande, når det kommer til brugen af internettet. Det betyder også, at man bør være opmærksom på andre teknologiske hindringer i andre lande. I hvor høj grad kan man køre reklamefilm, spots på YouTube osv. Hvis der ikke er en ordentlig internetforbindelse. I nogle lande bruges mobilen langt mere til Internettet end det gør herhjemme, hvordan forholder man sig til det i ens markedsføring.  Skal man lave en app til iPhone eller er det i virkeligheden mere android og andre smart phones, de bruger. Teknologiske faktorer er helt afgørende for hvordan din virksomhed kommer til at agere på det nye marked.