Tag: markedsføring i mindre virksomheder

Checkliste: Små virksomheders markedsføring strategi

Sad lige og surfede nyheder på nettet og faldt over denne liste over metoder som mindre virksomheder kan benytte til offline markedsføring. Dvs. denne artikel er primært for virksomheder, hvor det ikke giver mening at udføre store markedsføringskampagner. Artiklen som jeg her refererer til og faldt over da jeg surfede rundt på nettet hedder: ’The 14 Marketing Actions Small Business /SOHO should take’ og kan findes på følgende link.

Temaet er hvordan og hvorledes små virksomheder kan markedsføre sig lokalt enten gratis eller til meget små penge. Forslagene er ment som inspiration til billig markedsføring, og naturligvis ikke som et endeligt mål for enhver mindre virksomheds markedsføring strategi.

1 Netværk i det lokale for forretningsmiljø

Sørg for at tage ud og drikke et par pilsnere eller et glas hvidvin efter arbejde med andre fra dit forretningsmiljø fra tid til anden. Det kan både være fra dit lokale geografiske miljø eller tematisk. Det tematiske er nok mest kendetegnende for byer af en vis størrelse, hvor der i høj grad vil være sammenfald i de mindre byer.

2 Lav netværk i sportsforeningerne

Dette gør i forhåbentligt allerede. Det er en ærkedansk ting at benytte foreningslivet som udgangspunkt for at bygge nye forretningsforbindelser. Videre kan kunder godt lide, at de kan se deres leverandører er en del af det lokale miljø. Dette sidstnævnte gælder primært for mindre provinsbyer.

3 Lav netværk i Fitness Klubberne

Denne her har jeg mest taget med for at være tro mod den originale artikel. Ved ikke hvor meget man kan netværke i fitness klubberne, men de kan vel have samme funktion til en hvis grad som sportsforeningerne har.

4 Velgørenhedsarbejde

Dette er en stærk amerikansk tradition, men jeg tror den vinder mere og mere indpas på det europæiske kontinent herunder Danmark. Vis at du er villig til at lægge krop og sjæl i velgørenhedsarbejde. Og der er vel intet der hindrer man kan tage sin jakke eller hat med virksomhedens logo på, når man er ude at samle ind til røde kors.

5 Doner produkter til velgørenhed

Vær parat til at tilbyde produkter gratis til velgørenhedsarbejde. Dette kunne for eksempel være til forskellige auktioner. Produktet vil naturligvis være indkøbt til b2b pris.

6 Gratis rådgivning

Tilbyd gratis rådgivning til forskellige lokale begivenheder. Hvis jeres virksomhedsprofil kan passe ind på nogen som helst måde, hvor I kan støtte et lokalt arrangement gratis vil det vinde en masse goodwill i lokal samfundet.

7 Kom på TV eller i Avisen

Uanset om det er den lokale TV-station eller i et lille lokalt blad, så er det et plus til jeres brand, hvis I kan skabe good will historier om jer.

8 Skriv artikler og/eller guider

Skriv så ekspertisen står af jer. Husk dig og din virksomhed er eksperter på jeres område.  Hvis du har en snedker virksomhed så skriv om de træsorter, der findes i skovene omkring jer, og hvad disse træsorter bruges til og hvad deres historiske brugsværdi har været. Det er ikke afgørende at I tjener penge direkte på et sådant produkt, men at det bliver udgivet af det lokale turistbureau med jeres logo på.

9 Husk virksomheden på bilen

Ok hvis du har for fine fornemmelser til at få firmaets logo på bilen. Så har du ikke prioriteterne i orden eller også hører du ikke til den målgruppe som disse råd er tilsigtet. Hvis du ikke har råd til at lave meget markedsføring, så få det logo på bilen, med navn og hjemmeside, eller hvad der nu virker mest naturligt for jer.

10 Et MacDonalds skilt er stort nok

Sørg for at have så store skilte som muligt, så jeres virksomhed kan ses fra gaden. Jo flere gange folk ser jeres virksomheds navn des bedre.

11 Vær selvlysende

Ok det her virker måske lidt fancy pancy. Men det er hamrende billigt, og det vigtige i markedsføringssammenhæng er at blive set. Så glem alle fine fornemmelser, få Jensen og Søns Maskinfabriks logo skabt i selvlysende materialer, og sørg for at alle ved hvor jeres virksomhed er. Hvis I syntes dette punkt er for meget, så hold jer fra det, men husk på vores alle sammens Simon Spies, der sagde: ”Ingen omtale er dårlig omtale.”

12 Vis tid, temperatur og logo

Her fortsætter vi i samme rille. Tanken er det same gør jeres virksomhed til noget, der ikke bare falder ind I mængden af alle de andre virksomheder. Gør jeres virksomhed til et pejlemærke, noget som folk taler om som en selvfølgelighed, når de fortæller at jeres virksomhed målte vejtemperaturen til minus 7 grader over aftensmaden. Indgå i folks hverdag som en ubevidst faktor.

13 Vær skilteskoven

Alle veje fører til Rom. Men sørg for at så mange vejskilte som muligt peger mod din virksomhed.

14 Mund til mund markedsføring

Sørg for at have rabatter klar til kunder, der tiltrækker andre kunder. Denne metode er god offline, men hvis I finder ud af at bruge den online, så kan de sociale medier være en af jeres bedste allierede.

 

Håber denne checkliste kan hjælpe jeres virksomhed til at blive lidt mere synlig offline. Online har vi lavet en del artikler allerede om metoder til at blive mere synlige på nettet. Og en ting kan jeg love dig, der kommer mange flere.