Tag: IT

Hjælp os med projekt e cigaret 2.0 – en Facebook strategi?

Vil du hjælpe os med at udvikle en strategi til vores Facebook side? Her er der lidt af vores ideer til hvor vi gerne vil føre virksomheden hen mht. til Facebook strategien. Vi ønsker, at skabe en side, der kan give en bedre oplevelse til Din eCigarets kunder og venner. Vi ønsker også at involvere Facebook brugere i  gruppen til at hjælpe virksomheden med at udvælge nye produkter fx er der tale om utrolig mange forskellige smagsvarianter. Vi ønsker også at skabe en form for social engagement på siden, hvor der sker lidt forskellige sjove og hyggelige ting. Men først lidt om vores udgangspunkt:

 

Vores udgangspunkt!

En af mine studie kammerater har foruden hans gang på IT universitet en virksomhed, hvor han sælger e cigaretter på nettet. En e cigaret er en elektronisk cigaret, som er baseret på batterier og damp og er altså ikke baseret på gløder. Til forskel fra normale cigaretter indeholder en e cigaret IKKE nikotin. Jeg har lavet lidt konsulent arbejde hist og her for hans virksomhed Din eCigaret hist og her. Vi følger imidlertid to af de samme fag, og i dette semester er det Social Media Analytics og Social Media Management. Nu er det ved at være eksamenstid, og de fleste af vores medstuderende er i gang med at analysere mega koncerners sociale medie strategier og organisation.

 

Vi valgte en lidt anden indgangsvinkel og besluttede at lave en social medie strategi og forberede en implementering af sociale medier i virksomheden Din eCigaret.  Webshoppen har allerede en mindre side på Facebook, men den er blevet anvendt ad hoc og er mest der fordi, man da skal have en Facebook side og Esben har haft store intentioner med Facebooksiden fra tidernes morgen… Imidlertid er det en af de ting, der er blevet stille og roligt skubbet frem i det uvisse.

 

218 likers – stor del er private venner

Kvantitet er ikke nødvendigvis kongen over dem alle, men det er nødvendigt at have nogle fans , venner eller likers eller hvad man nu kalder det. Det er i vores bog lidt i underkanten, og selv om det er nogle rigtig gode følgere, der er på Din eCigaret , så ser vi gerne der kommer nogle flere til. Hvilke strategier har virket for jeres sider eller på jer personligt – hvad har gjort at I har valgt at følge en side? Kunne I finde på at følge en virksomhedsside?

 

Hvad er jeres erfaringer med virksomhedssider, gruppesider og fanpages?

Jeg ’likede’ for nylig til en side med titlen ’No Hope for the Human Race’, hvilket er en humorside med fokus på ironi og absurditet.  Syntes det var en super fed side indtil det gik op for mig, at der blev lavet updates flere gange i timen, og det mere virkede som en automatisk spam maskine end en spændende side.

Hvilke erfaringer har I med fanpages, grupper osv? Hvad syntes I er fedt, og hvad er bare turn off? Hvad kunne få jer til at følge en side, og hvilke facebook sider syntes I gør det godt – og hvilke er bare for ringe?

Kommentarer på enkelte faktorer eller for så vidt alt det ovenstående vil være fedt.  Det her er en brainstorm, så bare skyd løs!

Ulrik Wilbek er mit forbillede

Og nej – der er ikke tale om en sarkastisk nedgørelse af landsholdets træner. Jeg har dyb respekt for Ulrik Wilbek og for de beslutninger han har taget op til det her EM. I skrivende stund er der kun minimale chancer for at vi går videre til semifinalen, og det er i bund og grund uden for landsholdets egen mulighed at påvirke om hvor langt vi går – dog med den undtagelse at vi skal vinde den sidste kamp for overhovedet at have muligheden for at gå videre.

Hvorfor fremhæve Ulrik Wilbek som en forbilledlig leder midt i noget, der højst sandsynligt ender i en fiasko? For mig at se kunne der ikke være et bedre tidspunkt.  Det centrale for en god leder i min bog er, at være i stand til at sætte et klart strategisk mål og videre tage de beslutninger, der er nødvendige for at kunne nå det mål. At man når målet, er ikke det ultimative succes kriterium i mine øjne, men derimod at man muliggør målet med størst mulig sandsynlighed.   En af Ulrik Wilbeks evindelige kæpheste omhandler hvornår holdet peaker i en turnering, og landsholdet nåede deres top inden finalen i Sverige, hvilket var et problem trods en meget flot sølvmedalje.  Så hvis Ulrik ville have sine tropper til at peake i dette års finale, så måtte han faktisk lege med de største risici i starten af turneringen. Og ja der er eddermanme meget af det håndbold vi så i det indledende gruppespil, der ikke var det danske landshold værdigt, men på den anden side, så var det en kalkuleret risiko er jeg ret overbevist om. Ok det kan godt være der var et par taktiske brølere hist og her, for eksempel var det måske en kæmpe fejl at vente med at få en så rutineret playmaker ned som Bo Spellerberg og specielt nederlaget mod Polen var et resultat af mangel på erfaringens professionalitet. En så stensikker sejr må bare ikke smides, og det kan vist kun gøres af den ungdommelige kådhed, som udgør en stor del af holdet. På den anden side var der allerede spillere som Lars Christiansen og Hans Majestæt, som burde kunne sørge for at holde hovedet koldt. Det var måske en taktisk brøler, måske var det en ok beslutning. Det er jeg på ingen måde håndbold kyndig nok til at udtale mig om. Det som jeg imidlertid finder fantastisk er, da Wilbek bliver konfronteret med kritiske journalister efter andet nederlag i træk, kommenterer at han kunne have lavet mange andre valg, men det gjorde han ikke… Han prioriterede som han gjorde! Længere var den ikke. Wilbek og banden gik ikke efter en flot anden eller tredje plads – nej de gik efter den ultimative sejr, og derfor var beslutningen han lavede den helt rigtige om end udfaldet ikke var som folket ville have. Det kendetegner en god leder at han tør tage alternative beslutninger, selvom der kan have alvorlige konsekvenser, hvis målet ikke fuldføres.

 

Når Wilbek ikke leverer resultatet

Hvorfor er det så hamrende vigtigt at fremhæve Wilbek i denne blog i netop nederlagets stund? Hvis du læser andre blogs hjemmesider om innovation og iværksættere er det så ikke kun historier med lykkelig slutning, som de fortæller om? Jeg mener, at dette EM og Wilbeks beslutningsproces er hamrende vigtig for iværksættere, ikke som en lektion i bedrevidenhed men som en illustration af risikotagning. For folk der arbejder med innovation og iværksætter virksomheder er konsekvensen netop ofte at en rigtig beslutning godt kan have det forkerte udfald og ende som en fiasko. Uanset om det er en helt ny virksomhed eller et nyt IT-system eller et helt nyt produkt, der lanceres, så kan beslutningen være helt rigtig, mens resultatet ender skidt. Det vigtige her er, at man er i stand til at kalkulere med risici. Der går et gammelt ordsprog ’Sæt ikke alt på et strå’, og det kan med en vis fornuftighed siges at være indgangsvinklen her. Wilbeks mål var at vinde EM. Hvis han ikke vinder, så er det ærgerligt, men der kommer snart et nyt VM og EM plus der er OL til sommer. Det samme gælder ikke nødvendigvis for en iværksætter, hvis du satser alt på at vinde, så er der typisk også alt at tabe, og det er i min verden noget af det mest tåbelige at risikere.  Kalkuler dine risici, og hvis risici bliver for store og har for altoverskyggende konsekvenser, så enten bak ud eller søg partnere, der er villig til at dele din risiko mod en del af et potentielt succesfuldt projekt.

 

Scared money

 Videre tror jeg det kan være meget svært, at tage velovervejede rationelle valg når man har satset for stor del af sin privatformue på et projekt. I pokeren hvor jeg har min oprindelse snakker vi ofte om Scared Money, hvilket er et begreb, der kendetegnere pokerspillere, som stort set har hele deres poker konto med inde på et bord, og som lader frygten for at miste alle deres penge influere deres spil på en måde, så de ikke tager de mest optimale beslutninger. At blive drevet af frygten for bankerot, som den altoverskyggende faktor er ikke anbefalelsesværdigt, hverken som pokerspiller eller iværksætter.

Syv myter om innovation

Her vil vi endnu engang kaste os over innovation. Imidlertid vil jeg angribe temaet lidt baglæns. Her vil jeg prøve at punktere 7 typiske myter, der ofte er om IT-innovation.

Der bliver ofte talt om at tænke ’uden for boksen’, nå man snakker om innovation, og det er om ikke noget direkte vrøvl så i hvert fald en meget uheldig formulering. At tænke uden for boksen er i princippet det samme som at tænke noget, der ikke er tænkt før – og det er noget værre vrøvl. Det der nok skal forstås ved begrebet at tænke ud af boksen er nok nærmere, at man er i stand til at sætte nye perspektiver på eksisterende virksomheder og produkter og forbinde dem med andre ’bokse’ end den man selv kommer fra.

Ligesom denne underlige ’Boks’-sætning, der mest af alt virker som noget man vil bruge til at afskrække folk fra at tænke kreativt, så er der her 7 andre myter om IT-innovation:

 

Myte 1 – Innovation og kreativitet er tilfældig

Nej det er den ikke. Den er målrettet, struktureret og nok er den undersøgende, men innovation er altid rettet mod et fokus punkt.

 

Myte 2 – Kun kreative genier kan være innovative

Albert Einstein blev ofte betragtet som et kreativt geni. Historien om Niels Bohr er lidt en anden, specielt når man kigger den efter i sømmene. Niels Bohr og hans Institut for teoretisk og eksperimental Fysik var mest af alt kendt for Københavnerånden. Det var et internationalt samlingssted for innovativ tænkning indenfor fysikken. Og den kvantefysik som Bohr var med til at udvikle var en af de mest disruptive udviklinger, der var sket i fysikkens historie siden Newtons love. Innovation handler i lige så høj grad hvis ikke højere om hårdt arbejde end genialitet.

 

Myte 3 – Enten er du innovator eller også er du ikke

Alle mennesker er innovative – det er simpelthen en del af vores natur. Det centrale er hvordan vi forholder os til vores innovative del. Vi kan sagtens gemme den af vejen, men vi kan også hive den frem og dyrke den.

 

Myte 4 – Innovation foregår i forskningsafdelingen

Ja det må man sandelig håbe – ellers er det da en ret kedelig forskningsafdeling. Men det er imidlertid ikke nødvendigt. Innovation kan ske over alt og alle kan initiere innovativ tænkning. Nogle af de mest innovative ledere bruger enorme mængder af tid på at gå rundt og snakke med forskellige folk og virksomheder. Det er ikke på laboratoriet at man ser de nye sammenhænge men i mødet med nye mennesker, teknologien og naturen.

 

Myte 5 – Overlegen teknologi sejrer altid i innovationsracet

Dette er ikke altid rigtigt. Det kan være rigtigt men der er mange forskellige faktorer, der spiller ind på hvilken teknologi, der sejrer. Mange andre faktorer spiller ind, hvad og hvorledes bliver et produkt promoveret, er kunderne fanget ind af konkurrenternes teknologier etc.

 

Myte 6 – Innovation kræver store satsninger

Det kan den gøre. Men innovation behøves ikke at koste meget.  Napster blev skabt af en studerende, da en af hans medstuderende gerne ville være i stand til at dele sin musik online. Facebook blev skabt af studerende som ikke havde de store beløb at satse. For tiden roder jeg med et innovativt projekt, der forhåbentligt resulterer i en virksomhed med et samlet budget på under 10.000 kr for første år. Og det er højt sat. Innovation behøves ikke være dyr – men den kan selvfølgelig være det. Hvis du har læst de tidligere casebeskrivelser af UPS her på bloggen, så kan jeg oplyse at deres investeringer i innovative tiltag i løbet af de sidste 20 år er et to cifret milliard beløb.

 

Myte 7 – Innovative tiltag kræver store markeder

Nogle gange ved de mindre innovationer er det nok rigtigt. Men de store innovationer skaber nye markeder. Du kan nok komme i tanke om mange Apple produkter, men hvis vi kigger på et endnu højere plan så var der ikke et marked for computere eller mobiltelefoner før de blev udviklet. Virkelig innovative tiltag kan fuldstændig revolutionere markederne og skabe radikalt nye markedsforhold. 

UPS – Del 3 Online kundestrategier og initiativer

I forrige artikel blev der pointeret at UPS bevægede sig mod en kunde centrisk (customer centric) kunde strategi. I denne artikel vil der forklares hvordan fragt eller post selskab UPS udviklede forskellige initiativer, der kunne støtte op omkring den nye kunde strategi.

 

Et spørgsmål blev født – en eBusiness blev skabt

I starten af 1990’erne begyndte de nye teknologier omkring internettet at udvikle sig markant, og internettet begyndte at vinde indpas i den brede befolkning specielt i de mere teknologisk progressive lande som Danmark. Jeg husker det selv – for mig var det helt tydeligt da jeg startede på gymnasiet i ’94, hvor de havde computer rum med opkobling til nettet, og hvis der var en ledig computer kunne man lige hoppe på Jubii og surfe lidt rundt (Jubii var den tids danske svar på Google). Der havde ikke været noget tilsvarende på min folkeskole, hvor man i øvrigt stadig skulle skrive stile og opgaver i hånden.

UPS ville også være med på IT bølgen og brugte et par år på at udvikle en hjemmeside, der blev lanceret i 1994. Siden havde alle de standard informationer som en hjemmeside nu skulle have dengang med informationer om produkter, vigtige detaljer og priser, e-mails til de rigtige afdelinger og telefon og fax numre og naturligvis en fortælling om dem selv. Ud over dette have UPS fået udviklet et program, der gjorde at UPS’ kunder kunne gå ind på ups.com og logge sig ind, og her kunne de så søge på deres forsendelser og finde ud af hvor langt de var kommet i systemet. Dette system kostede noget at udvikle for UPS, men det var meget billigt at vedligeholde, da det fungerede automatisk og ikke krævede at ansatte manuelt skulle side og finde informationer. Det er hvad vi i dag kalder Track & Trace. Pa det tidspunk var de en nyskabelse, og det blev en sådan succes, at det selv overraskede UPS. I løbet af det første år havde de på dagligt basis flere millioner søgninger på forsendelser. UPS greb denne udvikling og udviklede flere systemer, der understøttede dette behov hos kunderne. Og det der i høj grad skete her var at der udviklede sig et nyt aspekt af hvordan UPS håndterede relationen til sine kunder (hvilket man på engelsk kalder Customer Relationship Management).  Ved hjælp af IT-teknologien var det muligt ar have en interaktiv relation til kunden, hvor man ikke bare prøvede at presse slogans og de hidtidige services som lave  priser og hurtig levering igennem – nu kunne kunden rent faktisk bruge UPS på en radikalt anderledes måde, hvor kunden selv kunne trække informationer ud af UPS’ hjemmeside. Denne udvikling hvor man igennem sin online business kunne udøve en service, der ikke tidligere havde været mulig og resulterede i 2002 i et nyt virksomhedsslogan: ”Hvad kan Brun gøre for dig?” (Brun er UPS’ farve på uniformer og varebiler og er i USA et meget stærkt symbol for at UPS). UPS kerne forretning var og er stadig fragt af mindre forsendelser, men deres nye eBusiness tilføjede en ny dimension, der gjorde at kunderne både havde et bedre overblik i forhold til transporten og videre at specielt virksomheder med større transport behov var i stand til at trække informationer ud af ups.com der kunne optimere deres produktionsproces ved at deres supply chain var mere pålidelig og der kom også andre tiltag der gjorde det muligt for forretningskunderne at nedsætte deres administrationsomkostninger betragteligt.

 

Første og anden generations initiativer

Det der specielt kendetegnede alle de nye teknologiske initiativer hos UPS i 1990’erne var, at de var meget spæde og nyskabende. Der åbnede sig så at sige en helt ny verden for UPS. Det er hvad vi her kan kalde for første generations initiativer, som ligesom alt andet ny man kaster sig ud i kan have store potentialer, men som oftest osse er kendetegnet ved at være lidt flossede i kanten. Til sammenligning er det en god ide at kigge på hver gang Microsoft udgiver en ny udgave af Windows, jeg rører dem af princip ikke før et år efter de er kommet på markedet fordi de altid er så befængt af fejl det første års tid. Dette gjaldt selvfølgelig også for UPS’ første generations initiativer med den store forskel fra Windows, at i og med der ikke var andre systemer a la UPS’ tracking system kunne man ikke bare holde fast på en ældre model.

I anden generation af UPS’ initiativer var fokus på forbedring og implementering af manglende funktioner. For eksempel var det ikke muligt for UPS at skabe et tracking system for pakke modtagere i den første generation men der udviklede man i anden generation et adresse ’match making’ system, der kunne justere i forhold til alle de små variationer som man kan skrive adresser på. Og det samme vil naturligvis gælde for de kommende generationer af initiativer, at der vil være en høj grad af perfektionering i tilgangen og udvikling af nye funktioner og integrering af nye teknologier.

 

Typer af initiativer

UPS var lidt tilfældig faldet over guldgruben Track and Trace og denne type service viste sig hurtigt at være afgørende for UPS’s kunder, så UPS udviklede det her system i forskellige moduler og formater så den sigtede mod forskellige målgrupper bland UPS’ kunder. For eksempel var det mere end rigeligt for den sporadiske kunde der måske sendte en pakke en gang om måneden eller mindre med en web solution, hvor man blot loggede ind og fandt sin forsendelse ved et kundenummer. For den store virksomhed der benyttede UPS til alle deres fragter og modtog og sendte mange pakker hver dag var et mere avanceret system for de fleste meget gavnligt, hvor man kunne integrere opdateringer automatisk i de interne logistiske systemer ved hjælp af data filer. Det der var fælles for disse systemer var, at hvor en pakke når den blev afleveret til UPS forsvandt ned i et sort hul og først kom frem igen ved aflevering, så var der nu en stor grad af gennemsigtighed med den proces der før var usynlig.

En anden type initiativer gik på at reducere omkostninger ved den administrative og praktiske del af forsendelser. Denne løsning var i høj grad rettet mod virksomheder og ikke så meget mod private kunder. For eksempel udviklede UPS automatiserede navnemærkater, hvor man blot ved at indtaste en kunde i systemet kunne få udskrevet en label for denne. Blot man havde indtastet kunden en gang ville han kunne genfindes af alle i virksomheden uanset hvor i verden den ansatte befandt sig, da denne teknologi benytter sig af cloud teknologien, hvor alt ligger i ’online skyen’.

Den sidste type initiativer handlede om at reducere de administrative omkostninger ved global handel som ikke var relateret til selve transporten. Det handlede på den ene side om at kunderne nemmere kunne gennemskue fortoldningsprocesser og andre nationale udgifter og problemer som embargoer og lignende, og på den anden side om at mindske den tid, der skulle bruges på alle disse omstændigheder, der er forbundet med internationale handler. For eksempel introducerede UPS et system, hvor UPS håndterede alle udenoms afgifter og fortoldningsprocesser og så videre ved handel over grænserne mellem USA/Mexico og USA/Canada (Direct Trade Cross Border initiativet).

Det centrale ved disse initiativer er at man gennem nogle low cost online strategier faktisk tilfører det produkt man sælger til kunden en væsentlig værdi. Altså i bund og grund er det jo blot stadigvæk en fragt mellem punkt A og punkt B, som er den centrale handelsvare for UPS. Det interessante er her , at måske er UPS nået dertil at de ikke kan reducere væsentligt på prisen af kerneproduktet og det er meget svært at nedsætte transporttiden markant. Ved at tilføje eBusiness perspektivet som en speciel service ordning for kunderne tilfører man værdi fra UPS til produktet. Denne værdi er langt mindre for UPS end hvad specielt virksomhederne får ud af den, derfor er der som udgangspunkt tale om en win – win situation.

Imidlertid er der ikke nogle ideer der blot hviler i sig selv og tjener penge på sig selv for altid. I hvert fald ikke når man kører en forretning på nettet. Og specielt ikke når man er den førende forretning indenfor sit felt – så er alle konkurrenternes øjne rettet mod en selv. Og det gælder naturligvis også for UPS. I kender højst sandsynligt ikke Track & Trace fra UPS men fra Post Danmark eller nogle af de andre lokale fragtselskaber som GLS eller DLH som forskellige danske webshops benytter.

Andre fragt og post selskaber blev naturligvis nød til selv at udvikle lignende systemer – og når kunden kigger på et produkt hos virksomhed A og virksomhed B der kan det samme, hvor loyal er han så over for virksomhed A, der i sin tid gjorde produktet muligt. Ja det er jo svært at sige. Altså personligt tror jeg, at jeg ville foretrække at købe Panodil fremfor Pamol, hvis prisen var den samme. Men i og med den ikke er den samme vil jeg til enhver tid købe Pamol og sparre 20% eller hvor meget det nu er man sparrer. Det samme gælder naturligvis for UPS produkter i forhold til deres konkurrenter – og  hvordan UPS agerer i forhold til det problem er temaet for næste blog indlæg.

UPS – Del 2 kundestrategi

I forrige artikel fortalte jeg lidt fakta, historie og myter om UPS. Casen UPS er i sig selv ikke interessant fordi virksomheden har tjent en masse penge og blevet en af verdens største selskaber. I hvert fald er det ikke særlig interessant for denne sides fokus, hvor det er brugen af IT som katalysator for eksisterende eller nye virksomheder, der gør om en virksomhed er interessant eller ej. UPS kender du måske mest bare for deres brune vogne og pakkeservices, men som IT-business case er deres brug af internettet bemærkelsesværdig. De formåede at forvandle deres markedsføringsstrategier og fastholdt ikke bare deres ledende position indenfor forsendelser i USA men blev en ledende innovator når det gjaldt informationsteknologien.

Men lad os lige tage det fra en ende af – den historiske udvikling af UPS kundestrategi er et godt eksempel på, at man engang imellem bør justere og skifte retning, når der viser sig en strategi, der tilsyneladende virker bedre – eller i det mindste implementere nye markedsføringsstrategier.

 

Den bedste service og de laveste priser

James E. Casey – grundlæggeren af UPS – havde et slogan, der kom til at have en helt afgørende betydning for UPS strategisk udvikling, når det kommer til udvikling internt i virksomheden såvel som i udviklingen af de eksterne relationer til kunder. Sloganet var:

Best service and lowest rates!

Sloganet var nemt nok at forstå når det gjaldt laveste priser – det var bare om at sammenligne med konkurrenterne – primært FedEx og US Postal Service. Den bedste service er et lidt mere diffust koncept.  Det kan i bund og grund betyde ret mange forskellige ting afhængig af hvad man vælger at lægge i konceptet. For UPS kom den bedste service til at betyde aflevering af forsendelser til tiden, og videre et konstant fokus på hvordan man kunne reducere leveringstiden. Det var betydningen af ’den bedste service’ for UPS  indtil midten af 1990’erne.

 

Hvad kan Brun gøre for dig?

I perioden 1993-1995 sker der nogle helt afgørende begivenheder, der får stor betydning for udviklingen af nye markedsføringsstrategier hos UPS. Helt afgørende var da UPS gik online med ups.com i 1994. I 1995 indførte man et tracking system til pakker, hvor kunderne selv kunne følge pakkerne fra aflevering til modtagelse. I løbet af kort tid fik UPS dagligt flere millioner forespørgsler dagligt om, hvor langt pakkerne var nået.  Denne overvældende succes ved tracking systemet var langt større end hvad UPS nogensinde havde forestillet sig den ville være. UPS greb denne tendens som en gave, og begyndte at udvikle nye IT systemer blandt andet et forbedret tracking system Quantum View Manage, der var et langt mere brugervenligt system end det første system. I dag er disse tracking systemer standard ved rigtig mange af de større fragtselskaber, og du kender det nok selv fra Post Danmarks Track and Trace system. UPS igangsatte en del af initiativer for at styrke denne relation og dem vil jeg vende tilbage til i næste del.  Her vil jeg mere fokusere på skiftet i markedsføringsstrategien. Den måde at føre forretning på, hvor et fragtselskab ikke længere blot var et selskab der transporterede en forsendelse fra punkt A til punkt B, men også et service selskab hvor kunden aktivt kunne søge informationer om deres forsendelser. Og endda en udvikling der skete for relativt små beløb.

UPS’ relation til deres kunder havde fået en ny dimension. UPS relation til kunderne havde hidtil været baseret på et princip – der kunne kaldes ’en til mange’ – og bevægede sig nu mod en ’en til en’ relation. Den nye dimension af UPS markedsføringsstrategi var centreret om den direkte relation mellem kunden og UPS, hvor kunde adfærden var i fokus og UPS mål var at opfylde den individuelle kundes behov og ønsker. Det hidtidige slogan var ikke længere tilstrækkeligt til at beskrive, det image som UPS ville have i befolkningen. I 2002 lancerede UPS et nyt slogan:

What can Brown do for you?

‘En til en’ relationen var nu helt tydelig og overtrumfede det tidligere slogans fokus på priser og service. Der var tale om nye tider for UPS. Før 1993 havde innovation i virksomheden været fokuseret på optimering af transportens infrastruktur, dvs. reducering af fragt tid og mere økonomisk rentable løsninger til ruter. I 1922 indførte man som eksempel ’common carriers’ som en modsætning til ’private carriers’, der var en den egentlige afskrivning af ’en til en’ relationer i fragten, og som resulterede i meget lavere fragt priser. Og selv om UPS på enkelte områder havde forsøgt at beholde en snert af ’en til en’ relationer fx fastholdt man de samme chauffører på de samme ruter, således at det var de samme chauffører kunderne mødte igen og igen – så var tendensen klar – man bevægede sig længere og længere væk fra ’en til en’ relationer i effektiviseringens navn. Først i perioden 1993-1995 ændrer denne strategi sig radikalt.

I næste del af denne artikel række om UPS vil jeg kigge lidt nærmere på hvilke taktikker og initiativer UPS benyttede for at optimere denne strategi.