Tag: BR

Til tops på Googles lange hale

 Alle ved at søgeoptimering ikke er verdens mest spændende fisk i havet. Til gengæld ved de fleste også at søgeoptimering er et uomgåeligt tema hvis din virksomhed skal være succesfuld online. Hvis du vil findes af dine kunder er det afgørende er det alfa omega, at du er i toppen af Google… I toppen af Google – den lader vi lige stå lidt!

Først vil jeg spørge dig om at stille to krævende hvem-spørgsmål: Hvem er du og din virksomhed? Og hvem er dine kunder?

For at opklare spørgsmålet om hvem dig og din virksomhed kan du bruge følgende spørgsmål:

Er din virksomhed i en nichebranche med specielle produkter og et smalt men vel defineret klientel?

Er din virksomhed allerede kendt i din branches online marked? Eller er du på vej ind på markedet og ukendt for dine online konkurrenter?

Er der mange der søger efter dig på nettet på grund af dine ’offline’ aktiviteter.

Til at svare på hvem dine kunder er prøv at spørge følgende spørgsmål:

Er dine kunder eksperter indenfor dit felt?

Har dine kunder typisk meget lidt tid eller har de al den tid de vil bruge i verden?

Hvorfor vil kunden søge efter netop dit website?

Hvordan vil kunden finde dig blandt alle dine konkurrenter – store virksomheder så vel som små?

Vil kunderne overhovedet bruge søgemaskiner? Og hvis ja hvilke?

Når du har fundet svar på de fleste spørgsmål er det ved at være tid til at stille spørgsmålet : Hvilke nøgleord eller nøglesætninger vil de benytte, når jeg vil have dem til at finde min side!

Ethvert website er forskelligt og ens mulige kundesegment er altid unikt, så der er ingen prædefinerede svar på ovennævnte spørgsmål, så det er nødvendigt altid at lave den indledende manøvre inden du begynder at søge optimere.

I enkelte tilfælde kan det godt være du slet ikke har behov for søgeoptimering hvis du for eksempel udelukkende vil nå dine kunder gennem Facebook. Som udgangspunkt har de fleste virksomheder imidlertid brug søgeoptimering. Det er en vej ind på online markedet, der ofte betyder forskellen mellem succes og fiasko. Så hvis du har brug for at ligge højt på søgemaskinerne, så er det en rigtig god ide at vide hvad en søge maskine er for en størrelse.

 

Søgemaskiner

Den kendteste af alle søgemaskiner er Google. Google står for omkring 90 % af alt søgetrafik på søgemaskiner. Men der er andre som for eksempel Yahoo og Bing og brugen af forskellige typer søgemaskiner varierer meget regionalt og nationalt. I Danmark havde vi i sin tid Jubii, og for at være helt ærligt ved jeg ikke om det stadig eksisterer i den ene eller anden form.

Hvad er en søgemaskine? I bund og grund er det lige ud af landevejen, det er en maskine der søger på nettet. Søgemaskinerne bruger automatiserede systemer eller en slags programrobotter, som måske er bedre kendt som ’Web spiders’ eller ’Web crawlers’. Hvis du har en hjemmeside allerede har du nok noteret dig, at der kommer langt flere besøg fra Google web spiders end fra nogen søgemaskiner.

Vores fokus vil her være på Google, da det uden tvivl er den vigtigste søge maskine, der findes og måske endda i endnu højere grad i Danmark end i de fleste andre lande.

Når du har en hjemmeside giver Google dig en placering i forhold til forskellige nøgleord. Og allerede her bliver det lidt mere kompliceret end som så. For faktisk består Google af mange forskellige indexes, der er bundet op på lokale og nationale forskelle. For eksempel har du nok noteret dig, at du som hovedregel bruger google.dk og ikke google.com, og der findes rigtige mange af disse. I USA har hver stat sit Google indeks.  Det vil sige at Google giver dig en placering i forhold til hvert indeks. Det centrale for dig er nok google.dk og hvis det er det, så er det kun vigtigt at betragte google som google.dk. Imidlertid hvis du har en nichevirksomhed, der har et internationalt fokus, så er det vigtigt at være opmærksom på at der er over 50 forskellige engelsksprogede google indekses, der nok påvirkes til en hvis grad af det samme, men på andre områder har markante forskelle. Det vil jeg dog ikke beskæftige mig mere med i denne artikel blot notere at jeg lærte om disse forskelle på den hårde måde!

Tilbage til det centrale – din virksomhed har en ide om hvad dine nøgleord er. Lad os sige du for eksempel sælger legetøj på nettet. Hvis du søger på legetøj på google.dk popper Fætter BR og Toy’s’Rous op på de første pladser. Og tro mig når jeg siger de har brugt store penge på at ligge der – det er ikke der du bør bruge dine kræfter for at komme i toppen af Google. Til gengæld hvis du bruger lidt snilde og gennemtænker en strategi for udvikling af nøgleord kan du tilkæmpe dig en markant andel af markedet. Det vil være det rene vanvid, hvis man som mindre spiller gik op mod giganterne, men til gengæld kan alle os små aktører på markedet benytte os af ’The long tail’ concept.

 

Googles lange hale

Nogle af jer har nok hørt om the Long Tail begrebet som benyttes i salgsstrategier. Det centrale for mange salgsstrateger er, at man ikke tager den store profit på ens bestsellerter. Til gengæld tager man stor avance på alle de mere marginale produkter. På den måde bliver bestsellerterne så og sige maddingen, når det kommer til salgstrategier, så når du sælger den nye Dan Brown roman til nærmest ingen penge, så er det i håbet om at sælge et ekstra marginalt produkt med høj avance. Amazon.com er mestre i denne kunde og salgs strategi. Imidlertid er det ikke helt det samme koncept, man beskæftiger sig med, når man fokuserer på long tail i forhold til søgeoptimering. I bund og grund går man ud fra, at der er visse ord der er centrale for forskellige markeder. Lad os sige du har en lystfisker butik online, så er et naturligt søgeord for optimering ’lystfiskeri’. Mens Googles lange hale er alle de søgeord, der er relateret til lystfiskeri for eksempel fiskegrej, fiskestang, blink og jo længere halen bliver des mere specifikke bliver søgeords sætningerne for eksempel ’blink til ørredfangst’ eller ’billig flue fiskestang’. Jo længere ude på halen man søger at komme ind på, des større chance er der for at ligge højt på Google. Og det er ekstremt vigtigt at ligge i toppen af Google. For eksempel er det langt bedre at ligge på første pladsen med termen ’Teleskop fiskestang’ med 590 søgninger om måneden end på side 2 af Google med termen fiskestang, der har 4.400 søgninger om måneden. Det er ikke engang at sammenligne. Du burde få mellem 200 til 250 hits på teleskop fiskestang om måneden hvis du ligger på første pladsen, mens du nok vil få mellem 5 til 15 på fiskestang, hvis du ligger på side 2. 

 

Metatags gør det meste af dit arbejde

Metatags er din mulighed for at fortælle søgemaskinerne, hvordan og på hvilke nøgleord din side skal klassificeres. Søgemaskinernes robotter ser dig naturligvis efter i sømmene og hvis dine nøgleord er om lystfiskeri, så vil søgemaskinen nok ignorere dine metatags hvis din side udelukkende handler om ’Organisations udvikling’. Hvis der til gengæld er en masse om lystfiskeri vil robotterne notere sig, at disse er din sides fokus ord. Der er to typer metatags der er vigtige: Den første er ’Keywords’ (nøgleord eller nøglesætninger) og den anden er ’Description’ (beskrivelse).

Keywords er de nøglesætninger, dine kunder kan bruge for at finde din side. Nøgleordene adskiller man fra hinanden ved hjælp af kommaer for eksempel: teleskop fiskestang, lystfiskeri osv.

Description er den beskrivelse der vil blive vist under titlen på din side i Google. Det er vigtigt at den er i et straight forward sprog og den bør ikke fylde mere end maksimalt 40 ord. Denne beskrivelse er helt afgørende både i forhold til søgeoptimering og i forhold til om kunden overhovedet gider besøge din sige. Description er dit salgsargument til kunden inden han beslutter sig for hvilken side han vil besøge.

 

Gro stor i din optimering

Til at starte med bliver det en krig at få optimeret på forskellige ord. Det bliver en krig af forskellige grunde for det første skal du have produceret en masse tekster.  Dernæst tager det tid at optimere og få højere placeringer i Google. Det handler ikke om hvor meget energi du ligger i optimeringen. Det tager bare lang tid.  Men lad os nu sige du havde fundet et par rigtig lang halede søgeudtryk og var oppe i toppen af Google på dem, så er det måske tid til at gå efter sværere begreber. Lad os nu sige du var kommet til tops med teleskop fiskestangen, så er det måske tid til at gå efter fiskestang i stedet… Og det gode er her at der falder optimering af fra din tidligere optimering af teleskop fiskestang, da samme ord indgår i sætningen.