Jeg har tidligere forklaret om SLEPT modellen. Og PESTEL/PEST og SLEPT analysen minder til en hvis grad om hinanden. Ud fra et pragmatisk perspektiv betyder det ikke vanvittigt om man vælger den ene eller den anden type.
Hvornår er det en fordel at bruge en PESTEL modellen? I min bog er det slet og ret meget sjældent jeg kunne finde på at bruge analysen i og med at den er mest anvendelig når man overvejer at gå ind på et fremmed marked, men her bliver analysen til gengæld en superledetråd. PESTEL er en forkortelse for faktorer af Politisk, Økonomisk (Economic),Social, Teknologisk, Miljømæssig (Enviromental) og Legal art. I PEST analysen er det bare de to sidste elementer, der ikke bliver endevendt. Er det bare fordi den er sjusket? Ikke i min bog, hvis man skal ind på et marked med et produkt hvor miljøet er uvæsentligt og det legale system minder om det danske, så er det spildt arbejde at benytte PESTEL modellen i stedet for for PEST analysen. Det forudsætter dog at man allerede ved det.
PESTEL Modellen i punkt form
Her går jeg kort igennem de seks punkter.
(P) Politiske faktorer
Dette punkt omhandler hvor meget typisk stater går ind og påvirker de økonomiske forhold. For eksempel gennem skatter og udgifter, men det kan også være igennem favorisering af lokale fremfor internationale virksomheder. Kina er her et klasseeksempel i og med at de meget åbent støtter nationale virksomheder fremfor internationale. Videre er Kina et interessant eksempel i og med de forskellige provinsers politiske styre kan have stor indflydelse på hvor meget de vil støtte din virksomhed, hvis du vælger netop deres provins.
(E) Økonomiske faktorer
Dette indbefatter hvordan den lokale økonomi ser ud, er den bundet op på en stærk valuta a la Euro eller Dollars, eller risikerer den store op og nedture, eller er der visse specielle dynamikker som for eksempel ved den konsekvente devaluering af Schweitzer franken, når den rammer en bestemt kurs. Specielt steder som Grækenland og Kina bør man for tiden være opmærksom på økonomiske faktorer, men for så vidt også USA, der kan udhule deres enorme gæld til Kina gennem devaluering af kursen.
(S) Sociale faktorer
En helt afgørende faktor er den sociale bevidsthed og kendetegn, når man går ind på et nyt marked. Det kan være alt for store religiøse og kulturelle forskelle ned til mikrofaktorer som hvilken farve man vælger ens logo skal have i det givne marked. Symboler der har en betydning i et land kan have helt anderledes betydninger i andre lande. Lad os sige en indisk virksomhed, som havde et sol symbol i deres logo, som jeg mener er et omvendt Svastika ville ind på markedet i et europæisk land, så ville det symbol jo nok have lidt for mange negative konnotationer selv om det ikke er det omvendte nazi symbol. Det ville kunne føre til en decideret uforbederlig brand katastrofe, hvis virksomheden ikke havde lavet de nødvendige justeringer til det sociale før de lancerede deres produkter.
(T) Teknologiske faktorer
Hvor teknologisk avancerede er det marked man vil ind på og hvor er deres teknologiske fokus? Det er det centrale spørgsmål. Vær opmærksom på at der ikke er tale om en lineær udvikling fra 0 til et højt niveau. Nogle lande har et ret højt udviklingsniveau når det kommer til mobilteknologien, mens de måske halter lidt bag med computer industrien. Igen er Kina et godt eksempel her, men for så vidt også Japan er et godt eksempel på et land, hvor alt skal kunne fungere gennem mobilen. I USA er Black Berry gigantiske, mens de ikke er særlig brugte i Europa osv. Min interesse er primært IT, men de teknologiske forskelle kan naturligvis også være på alle andre områder.
(E) Miljømæssige faktorer
Hvordan hører din virksomhed og miljøet sammen i et nyt marked. For de fleste firmaer vil dette måske have en mindre betydning, men en af de interessante steder er for eksempel ved Vindmøller og Solkraft. Der har i lang tid været snak om Sahara og solceller, og det er måske rent hypotetisk, at man vil kunne udnytte en masse energi der, men tanken er relevant her. Er der særlige miljømæssige hensyn man bør tage, når man rykker ind på et nyt marked er det centrale spørgsmål her
(L) Legale faktorer
Hvordan fungerer det juridiske system i det marked man vil ind på? De danske medicinale virksomheder har kæmpet med dette problem i årevis i forhold til verdens største medicin marked USA. Det gælder naturligvis mange forskellige faktorer, men jeg vil gøre opmærksom på, at der er stor forskel på det kontinentale Europas udformning af love og de angelsaksiske juridiske systemer fx USA og England. Så det er ikke vanvittigt langt man skal væk før denne faktor bliver ret afgørende.
Det er ikke fordi der er tale om rocket science, men det er nogle meget gode små rette tråde at gå efter, hvis man skal ind på et nyt marked. PESTEL Modellen har i al dens simpelhed tjent sig hjem rigtig mange gange. PESTEL Modellen er ikke blot for lommeregnermillionærer men for forretningsfolk, der vil være godt rustet, når de kommer ind på et nyt marked.
Hvor langt væk skal du for at bruge PESTEL modellen?
Vores hands-on erfaring siger, at vi skal ikke længer væk end over Sundet for at det giver god mening at bruge PESTEL modellen fremfor SLEPT. I Sverige er der eksempelvis andre forhold til betalingssystemer end i Danmark, hvor stort set alt betales med kreditkort eller mobilepay, så betales der meget ofte med