Sådan indsætter du et billede i en Google Sheets celle

Sådan indsætter du et billede i en Google Sheets celle! Her får du en lille tutorial til Google Sheets. Temaet som jeg ikke selv lige kunne finde ud af, var hvordan indsætter man et billede i en Google Sheets celle. Det vil sige at i stedet for at billede bare er placeret tilfældigt oven på regnearket, hvordan placerer du det så inde i selve cellen på Google Sheets.

Jeg spurgte min filipinske VA’er til råds, og han fandt relativt hurtigt ud af det! Der er faktisk en del ting, som du kan gøre, men den helt simple er, at tilføje følgende kode til cellen: =IMAGE(“paste the url”)

Du kan se en video her med Felix, der også hjalp mig med denne funktion. Her viser han hvordan du rent lavpraktisk indsætter et billede:

Der er lidt flere muligheder end bare at sætte koden ind for du kan faktisk style måden billedet bliver vist på. Det kan du se mere om i videoen. Gør Felix en tjeneste og giv en thumbs-up til videoen!

 

Danske virksomheder afsætter større budgetter til marketing

I 2018 forsøger danske virksomheder igen at skabe flere tilgængelige muligheder indenfor marketingområdet ved at øge budgetterne herfor. Dermed menes der, at den positive vækst og atmosfære er vendt tilbage til de danske virksomheders lokaler.

 

Siden 2016 har vækstraten på marketingbudgetterne hos de danske virksomheder ikke ligefrem været opsigtsvækkende. Væksten faldt nemlig fra 4,5 procent i 2016 til 2,3 procent i 2017. Derfor må stigningen til 2,8 procent i 2018 altså ses som starten på en tilbagevendende positiv vækst i marketingbranchen.

Ovenstående tal kommer fra den årlige Mylmage-analyse, hvor omtrent 700 danske annoncører stiller deres svar og erfaringer til rådighed. Og disse tal svarer altså til et samlet marketingbudget på godt og vel 10 mia. kroner. Med dette beløb til rådighed vil mange annoncører opleve vækst i deres virksomhed – både med offline og online marketing.

 

Fortsat tillid til markedsføringens midler

Men hvorfor er det lige, at marketingbudgetterne pludselig stiger, når vi oplevede et tydeligt fald sidste år? Jo, det er der mange gode grunde til. Marketingbudgetterne har fået mere at råde over grundet den generelle samfundsøkonomi, men i høj grad også virksomhedernes tillid til de midler og instrumenter, som markedsføring tilbyder.

 

For det første gennemgår samfundsøkonomien en positiv udvikling, som naturligvis gør de danske annoncører mere villige til at øge deres budgetter. Sikkerhedsnettet er altså større. Dernæst er det tydeligt, at annoncørerne til stadighed tror på, at markedsføring kan være en medvirkende kilde til vækst. Uden denne tro og tillid ville der naturligvis ikke blive sat flere penge til side til netop disse budgetter.

 

Derudover opleves der en stigning i forbrugertillidsindikatoren, hvorfor denne forventning om stigende marketingbudgetter passer fint sammen. Jo mere tillid den enkelte forbruger har til de danske annoncører, jo mere villige vil annoncørerne også blive for at tilfredsstille sine kunder – og omvendt.

 

Digital annoncering bliver en grundsten

Marketingbudgetterne bliver ikke blot lagt til fordel for den velkendte og traditionelle markedsføringsstrategi. Nej – online marketing fylder en mindst lige så stor del, når det kommer til marketingbudgetterne.

 

Derfor er det ikke forundrende, at når marketingbudgetterne får mere til rådighed, bliver en stor del naturligvis afsat til den digitale front. Hos eksempelvis Webbler kan man mærke en tendens, der giver øget opmærksomhed på online marketing. Det er derfor langtfra blot offline marketing, som de danske annoncører vier deres budgetter til.

 

Online marketing handler i 2018 i høj grad om at være på de medier, hvor den enkelte forbruger er. Hvad end det er videooptagelser eller mobilvenlighed, så må de danske virksomheder være til stede. I øvrigt er førnævnte muligheder faktisk to af de store marketingtrends i dette år. Selvom det kan være et rent slaraffenland at finde rundt i den digitale markedsføringsverden, så er det ikke desto mindre et vigtigt element for at skabe vækst.

 

Hvem oplever mest vækst?

Selvom man kan fristes til at tro, at det primært vil være de store virksomheder, som giver den gas på markedsføringsbudgetterne, så er det faktisk de mindre annoncører.

 

De mindre annoncører, der har et marketingbudget på under 20 mio. kroner, er dem, som øger deres marketingbudgetter allermest. I den forbindelse skruer de altså også mest op for budget-ressourcerne sammenlignet med de store annoncører.

 

Derudover er det tydeligt, at det primært er i Vestdanmark fremfor Østdanmark, at annoncørerne øger deres marketingbudgetter. Både størrelse og geografi har altså betydning for de danske annoncører, som øger deres marketingbudgetter mest i 2018.

3 hacks til at finde rundt på en hjemmeside med dårligt webdesign

Dårligt webdesign ødelægger brugeroplevelsen for de besøgende. Er du landet på en hjemmeside, som er dårligt designet, får du her 3 hacks til, hvordan du kan finde rundt.

dårligt webdesign

Kravene til webdesign ændrer sig fortsat i takt med, at vi flytter vores hjemmeside-kiggeri mere og mere over på mobilen. Men selv om det efterhånden er mange år siden, at Google begyndte at straffe hjemmesideejere, som ikke brugte et responsivt webdesign på deres hjemmeside, findes der stadig mange hjemmeside, som ikke er responsive.

Samtidig er der mange, der – selv om de er responsive – anvender indholdselementer på siden, der rager uden for skærmarealet, eller på andre måder spænder ben for, at du kan læse indholdet og finde rundt på hjemmesiden.

Så hvad gør du egentlig, hvis du havner på en hjemmeside med dårligt webdesign?

Hack #1: Find en anden hjemmeside

Det første hack er sådan set det nemmeste – og det som altid virker. Find en anden hjemmeside, der har et ordentligt og mobilvenligt webdesign!

For i dag findes der mange hjemmesider på nettet, der skriver om de samme emner. Så det er altid til at finde et andet website, der har noget indhold, der svarer lige så godt på din søgning.

Har folk ikke kunnet finde ud af at skabe et ordentligt webdesign på deres hjemmeside, fortjener de ikke, at du bruger tid på den. End of story!

Hack #2: Sådan kommer du rundt op pop-up reklamer

En anden uskik på mange hjemmesider er, at der dukker en pop-up reklame op for firmaets mailingliste, så snart du kommer ind på siden. Men hvor du nemt kan lukke ned for pop-op’en uden at skulle signe op for nyhedsbrevet på en computerskærm, vil lukke-krydset for pop-op’en oftest befinde sig uden for skærmarealet på din mobil.

Så hvad gør du, hvis du gerne vil se indholdet inden bag pop-op’en?

Bruger hack #1 igen. Når over 60 % af alle søgninger på Google kommer fra mobilen – hvilket Google nu må betale dyrt for i form af en milliardstor bøde til EU for integrationen af Crome-browseren i deres Android-operativsystem  – er det vanvid, ikke at sørge for, at hjemmesiden ikke viser pop-op-reklamer, når den vises på mobilen.

Så tænker folk ikke på de besøgende, der skal læse hjemmesiden på mobilen, har de ikke fortjent, at du bruger tid på at finde ud af, hvordan du slipper af med den satans pop-op. Og endnu mindre at du signer op til deres nyhedsbrev, fordi det er den eneste måde at blive af med galskaben på.

Hack #3: Sådan finder du rundt på en ikke-responsiv hjemmeside

Selv om det efterhånden er 4 år siden, Google proklamerede, at alle uden en responsiv hjemmeside ville blive bombet ud af søgeresultaterne, er der stadig enkelte ikke-responsive hjemmesider, som ranker højt for visse søgeresultater.

Og selv om Google normalt er gode til at signalere, at et søgeresultat ikke tager sig godt ud på mobilen, glipper det alligevel nogle gange for den kære søgemaskine.

Sker det, kan du naturligvis godt bruge en masse spastiske bevægelser på at scrolle rundt på hjemmesiden. Det er lidt som at læse en gammeldags morgenavis gennem et nøglehul. Så før eller siden vælger de fleste alligevel at ty til Hack #1. Så slipper de både for irritationen og at få seneskedehindebetændelse af scrolleriet.

 

Mange penge at spare i virksomheden ved at handle i udlandet

Er du på jagt efter nye møbler til kontoret, kontorartikler eller måske hjælp til engelsk korrekturlæsning, giver det god mening at lede efter det i udlandet. Der kan være mange penge at spare.

Som virksomhedsejer kommer du aldrig udenom, at penge kommer til at spille en vigtig rolle for dig. Både hvordan du kan spare på dem, og hvordan du kan tjene flere af dem. Derfor er det oplagt, at du gennemgår alle dine udgifter og ser på, om der er nogle ting, du kan anskaffe billigere. Det kan for eksempel være ved at købe dem i udlandet.

Alle, der har handlet i en grænsehandel, ved, at der kan være enormt stor forskel på priserne lige på den anden side af grænsen. Derfor bør du undersøge, om du kan købe ting til virksomheden billigere i udlandet. Det behøver ikke kun at være varer, som du skal sælge. Det kan også være møbler, kontorartikler, biler og ydelser som korrekturlæsning på engelske tekster.

Meget af det kan du bestille hjem via nettet, hvilket også er med til at gøre, at det er hurtigt overstået. Skal du købe større ind, kan du se på, om du kan få det billigere i Sverige eller Tyskland. Begge lande ligger som bekendt ikke langt fra Danmark, og der kan være mange penge at spare.

Få styr på kursen, når du handler i udlandet

Når du køber kontormøbler til virksomheden i Tyskland, er det afgørende, at du har styr på vekselkursen fra euro til dkk. Det samme er tilfældet for pundkursen, når du får en englænder til at stå for at læse korrektur på teksterne til din engelsksprogede hjemmeside. Valutakurserne på for eksempel euro til dkk svinger en smule hele tiden, og der kan være forskel i prisen på, hvis du har købt noget den ene dag frem for den anden.

euro til dkk

Derfor bør du altid have en god valutaomregner på mobilen og computeren. På den måde kan du hurtigt finde ud af, om det virkelig kan betale sig for dig at handle i udlandet frem for herhjemme i Danmark.

Du kan bruge en valutaomregner som Lunarway på både mobilen og computeren. På mobilen kan du have den åben i webbrowseren og dermed altid se, hvad den aktuelle kurs er. Bruger du valutaomregnerapps, opdaterer de typisk kun en gang om dagen. Se f.eks. den aktuelle pund-kurs her.

Kvalitet er stadig altafgørende, når du handler i udlandet

For at drive en ordentlig virksomhed skal du selvfølgelig have fokus på kvalitet. Det gælder også, når du handler ind til virksomheden i udlandet. Selvom det er billigere at købe ind i udlandet, giver det dog kun mening at gøre det, hvis du stadig kan få en lige så god kvalitet.

Derfor bør du se på, om du kan få de samme mærker i udlandet til en billigere pris. Du kan også starte med at bestille én kontorstol hjem fra udlandet og tjekke den, inden du bestiller møbler til hele kontoret.

PESTEL modellen

Jeg har tidligere forklaret om SLEPT modellen. Og PESTEL/PEST og SLEPT analysen minder til en hvis grad om hinanden. Ud fra et pragmatisk perspektiv betyder det ikke vanvittigt om man vælger den ene eller den anden type.
Hvornår er det en fordel at bruge en PESTEL modellen? I min bog er det slet og ret meget sjældent jeg kunne finde på at bruge analysen i og med at den er mest anvendelig når man overvejer at gå ind på et fremmed marked, men her bliver analysen til gengæld en superledetråd.  PESTEL er en forkortelse for faktorer af Politisk, Økonomisk (Economic),Social, Teknologisk, Miljømæssig (Enviromental) og Legal art. I PEST analysen er det bare de to sidste elementer, der ikke bliver endevendt. Er det bare fordi den er sjusket? Ikke i min bog, hvis man skal ind på et marked med et produkt hvor miljøet er uvæsentligt og det legale system minder om det danske, så er det spildt arbejde at benytte PESTEL modellen i stedet for for PEST analysen. Det forudsætter dog at man allerede ved det.

pestel modellen

 

PESTEL Modellen i punkt form

Her går jeg kort igennem de seks punkter.

(P) Politiske faktorer

Dette punkt omhandler hvor meget typisk stater går ind og påvirker de økonomiske forhold. For eksempel gennem skatter og udgifter, men det kan også være igennem favorisering af lokale fremfor  internationale virksomheder. Kina er her et klasseeksempel i og med at de meget åbent støtter nationale virksomheder fremfor internationale. Videre er Kina et interessant eksempel i og med de forskellige provinsers politiske styre kan have stor indflydelse på hvor meget de vil støtte din virksomhed, hvis du vælger netop deres provins.

(E) Økonomiske faktorer

Dette indbefatter hvordan den lokale økonomi ser ud, er den bundet op på en stærk valuta a la Euro eller Dollars, eller risikerer den store op og nedture, eller er der visse specielle dynamikker som for eksempel ved den konsekvente devaluering af Schweitzer franken, når den rammer en bestemt kurs.  Specielt steder som Grækenland og Kina bør man for tiden være opmærksom på økonomiske faktorer, men for så vidt også USA, der kan udhule deres enorme gæld til Kina gennem devaluering af kursen.

(S) Sociale faktorer

En helt afgørende faktor er den sociale bevidsthed og kendetegn, når man går ind på et nyt marked. Det kan være alt for store religiøse og kulturelle forskelle ned til mikrofaktorer som hvilken farve man vælger ens logo skal have i det givne marked. Symboler der har en betydning i et land kan have helt anderledes betydninger i andre lande. Lad os sige en indisk virksomhed, som havde et sol symbol i deres logo, som jeg mener er et omvendt Svastika ville ind på markedet i et europæisk land, så ville det symbol jo nok have lidt for mange negative konnotationer selv om det ikke er det omvendte nazi symbol. Det ville kunne føre til en decideret uforbederlig brand katastrofe, hvis virksomheden ikke havde lavet de nødvendige justeringer til det sociale før de lancerede deres produkter.

(T) Teknologiske faktorer

Hvor teknologisk avancerede er det marked man vil ind på og hvor er deres teknologiske fokus? Det er det centrale spørgsmål. Vær opmærksom på at der ikke er tale om en lineær udvikling fra 0 til et højt niveau. Nogle lande har et ret højt udviklingsniveau når det kommer til mobilteknologien, mens de måske halter lidt bag med computer industrien. Igen er Kina et godt eksempel her, men for så vidt også Japan er et godt eksempel på et land, hvor alt skal kunne fungere gennem mobilen. I USA er Black Berry gigantiske, mens de ikke er særlig brugte i Europa osv. Min interesse er primært IT, men de teknologiske forskelle kan naturligvis også være på alle andre områder.

(E) Miljømæssige faktorer

Hvordan hører din virksomhed og miljøet sammen i et nyt marked. For de fleste firmaer vil dette måske have en mindre betydning, men en af de interessante steder er for eksempel ved Vindmøller og Solkraft. Der har i lang tid været snak om Sahara og solceller, og det er måske rent hypotetisk, at man vil kunne udnytte en masse energi der, men tanken er relevant her. Er der særlige miljømæssige hensyn man bør tage, når man rykker ind på et nyt marked er det centrale spørgsmål her

(L) Legale faktorer

Hvordan fungerer det juridiske system i det marked man vil ind på? De danske medicinale virksomheder har kæmpet med dette problem i årevis i forhold til verdens største medicin marked USA. Det gælder naturligvis mange forskellige faktorer, men jeg vil gøre opmærksom på, at der er stor forskel på det kontinentale Europas udformning af love og de angelsaksiske juridiske systemer fx USA og England. Så det er ikke vanvittigt langt man skal væk før denne faktor bliver ret afgørende.

Det er ikke fordi der er tale om rocket science, men det er nogle meget gode små rette tråde at gå efter, hvis man skal ind på et nyt marked. PESTEL Modellen har i al dens simpelhed tjent sig hjem rigtig mange gange. PESTEL Modellen er ikke blot for lommeregnermillionærer men for forretningsfolk, der vil være godt rustet, når de kommer ind på et nyt marked.

Hvor langt væk skal du for at bruge PESTEL modellen?

Vores hands-on erfaring siger, at vi skal ikke længer væk end over Sundet for at det giver god mening at bruge PESTEL modellen fremfor SLEPT. I Sverige er der eksempelvis andre forhold til betalingssystemer end i Danmark, hvor stort set alt betales med kreditkort eller mobilepay, så betales der meget ofte med