Introduktion til Søgemaskineoptimering

Der findes mange ord der beskriver det samme og det gælder i aller højeste grad også for søgemaskineoptimering – alternative begreber brugt i det danske sprog er søgeoptimering, SEO eller search engine optimization. Disse begreber betegner alt sammen det samme – så lad dig ikke forvirre – kært barn har mange navne.

Men hvad vil det sige at bruge søgemaskineoptimering? Lad os lige tage et kig på det mest anvendte leksikon i verden Wikipedia. I den danske version er søgemaskineoptimering defineret således:

Søgemaskineoptimering er en metode eller et sæt af metoder, hvormed man kan fremme en websides placering i søgemaskiner som Google, Bing, Yahoo! og Blekko. Søgemaskineoptimering falder under kategorien online markedsføring, og kan dermed sammenlignes med andre former for annoncering og findbarhed på internettet.”

Glem Bing, Yahoo og Blekko for et øjeblik! I Danmark er Google kongen over alle søgemaskiner, hvilket ikke er tilfældet i alle lande. I USA er Yahoo langt større end i Danmark men dog stadig en lilleput i forhold til Google. I Rusland og Kina er det lokale søgemaskiner, der er de herskende, som for eksempel det kinesiske Baidu. Dette lille sidespor førte mig forhåbentligt hen hvor jeg gerne ville ende: Søgemaskineoptimering er primært en metode til at styrke ens placering på Google på bestemte nøglebegreber. Her har jeg lige sneget tilføjelsen ind: ’…på bestemte nøglebegreber’. Det er nemlig ikke uvæsentligt hvordan man optimerer, men mere om det senere. Her har vi nu fundet den første overordnede og generelle beskrivelse af hvad søgemaskine optimering. Nu sidder du nok og tænker ’No shit Sherlock’ og hvad kan jeg bruge det til. Det skal jeg sige dig: Intet. 

For at komme lidt tættere på søgemaskineoptimeringens væsen har de fleste SEO eksperter besluttet sig for at lave en distinktion mellem ’On-page’ optimering og ’Off-page’ optimering. Tilbage i tiderne hvor Yahoo og Jubii havde deres storhedstid betød On-page optimering rigtig meget. Dette er i mindre grad tilfældet ved Google, og en løs vurdering er, at denne del betyder mellem 20 til 30 % af ens sides placering på et bestemt nøglebegreb, og det er naturligvis hamrende vigtigt – men det afgørende parameter for søgeoptimering i dag er ’Off-page’ optimering. Det er her vi begynder at blive lidt mere konkrete, og snart begynder Sherlock her at give nogle tips, der rent faktisk kan anvendes i arbejdet med søgeoptimering.

[sam id=”2″ codes=”true”]

 

On-page søgeoptimering

Hvordan finder Google ud af hvad din side går ud på? Lad os sige, du havde lavet hjemmesiden: http://www.jeg-hader-alle-folk-der-snakker-om-søgeoptimering.dk og du havde lavet en masse artikler om hvor åndsvagt det er at søgeoptimere. Du havde imidlertid ikke fortalt nogen om denne hjemmeside, og der er ingen der linker til den. De eneste besøgende du har udover dig selv er rent faktisk et par søgemaskine robotter eller som nogle foretrækker at kalde dem spider eller webcrawlers. I dette tilfælde vil Google udelukkende kunne kategorisere dig efter dit indhold. Allerede din hjemmesides URL adresse er en indikator for Google. Og faktisk en af de vigtigste On-page faktorer. Så tag dig lige god tid til at finde den rette URL, inden du opretter din hjemmeside. Se for eksempel min URL. Den stinker. Den har intet med noget som helst at gøre, og skulle også bruges i et helt andet projekt. Andre faktorer er brugen af metatekst, headers og nøglebegrebernes mætningsgrad i dine tekster. Lad os sige du vil optimere på ordet ’vægt-tab’, og besluttede dig for at øge mætheden af begrebet, hvor mange gange skulle du så nævne vægt-tab i din artikel? Hvis du bare skrev vægt-tab  et par hundrede gange i en artikel, og ikke andet så vil Google algoritmen straks straffe dig for at være en spammer. En grundregel er max 2% så hvis du skriver en artikel på 400 ord om vægt-tab så brug begrebet max 8 gange.

Wikipedia er et af de steder, hvor der er en meget konsekvent brug af On-Page optimering. Se billedet nedenfor, hvor man kan se hvordan de har lavet On-page optimering på Søgemaskineoptimering

 

 

Off-page søgeoptimering

Hvordan kan man søgemaskineoptimere sin hjemmeside uden for hjemmesiden. Det helt afgørende er her, at Googles algoritme kigger på ens relationer. Google forsøger her at efterligne de hierakiske relationer, der er i naturlige sociale netværk. Google kigger i første omgang på hvor mange forbindelser, man har.

 

I det ovenstående billede vil Google gå ind og vurdere, at siden har to forbindelser, men siden nedenfor har langt flere links og vil derfor straks blive favoriseret af Google.

 

En anden helt afgørende faktor er hvem, der linker til dig. Lad os sige det var alpha hannen fra din folkeskole, der sagde god for dig, så betød det nok mere for de resterende klassekammerater end hvis det var den upopulære kemilærer, der sagde god for dig. Det er på samme måde med vurderingen af forbindelser fra Google, og som derfor betragter nogle links som mere værdifulde end andre. Det er hvad man typisk refererer til som Pagerank. Pagerank går fra ’Ikke-indekseret’ over 0 til 10. Du kan checke din og andres Pagerank på PR-checker.

Der er en række forskellige metoder, man kan bruge til at optimere disse forbindelser til ens side. Man kan skrive kommentarer og artikler til artikeldatabaser. Man kan indeksere sig i forskellige søgeindekses.  Lave pressreleases osv.  Det helt afgørende er, at man indgår i debat og dialog med andre sites, der er relevante for ens egen niche. Dette vil også hjælpe med at udvikle en naturlige link building til ens egen side!

Vi er i øvrigt ved at opbygge en lille oversigt over søgemaskineoptimering artikler her på siden.

2 comments for “Introduktion til Søgemaskineoptimering

  1. 02/04/2012 at 11:08

    Hej,

    Har du en e-mail jeg kan skrive til? Vi er interesserede i et samarbejde.

    Mvh,

    Nichlas

    • Laust Kehlet
      02/04/2012 at 11:29

      Hej Nichlas

      I er meget velkomne til at skrive på mailme@friboo.dk – Ikke den nemmeste branche at optimere på – men heldigvis har jeg lidt erfaring med netop den branche og søgeoptimering 😉

      Mvh
      Laust

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *