Hvor er der dejligt mange tekster alle vegne

Dette gæsteindlæg er lavet end ingen andre end Charlotte Christensen – Danmarks ukronede SEO tekst forfatter dronning.

Det er sikkert ikke noget, du selv tænker over i hverdagen, men jeg er fagnørd inden for mit fag som tekstforfatter, så jeg kan slet ikke lade være med at lægge mærke til det:

 

Hvor er der mange tekster alle vegne. Og hurra for det, for det gør det bare endnu vigtigere at få skrevet nogle tekster, som ikke drukner i mængden.

 

Der er selvfølgelig tekster i aviser og på nyhedssiderne på nettet. Men har du tænkt over, hvor mange andre steder, der også lokker eller oplyser dig ved hjælp af tekster.

 

I reklamerne fra Bilka og Superbest er der brugt lang tid på at vælge den rigtige tekst, som skal overbevise dig om at købe. Til æsken med dine penicillinpiller er der også brugt lang tid på at skrive en grundig og informerende tekst på indlægssedlen, så du tager dine piller rigtigt og bliver opmærksom på eventuelle bivirkninger. Indholdet i pillerne og hvad du ikke må blande dem med, fordi det kan være farligt, står også beskrevet.

 

På bussen er teksterne i reklamerne gjort korte og helst så interessante, at du bliver nysgerrig, får lyst til at købe og vil vide mere. På byskiltene får du via tekst besked om, hvilken gade, du befinder dig i, og trafikskilte bruger af og til tekst for at holde dig fra blød rabat eller forbudte højresving.

 

Tekster kan altså både informere, lokke, advare, sælge og skabe interesse. Det er det, der gør det så sjovt og udfordrende at skrive tekster. Især når der er tale om såkaldte SEO tekster, altså tekster, som på samme tid skal være tillokkende for Googles søgerobot og de besøgende på en hjemmeside. For af alle steder er det netop dér, teksten skal rumme samtlige af de nævnte egenskaber på samme tid.

 

Skal du også sælge mere ved brug af overbevisende SEO tekster, så brug en erfaren tekstforfatter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *