De fleste af os har nok hørt om guerilla krigsførelse. Denne krigsførelse blev benyttet i Vietnam krigen, og har været benyttet i Afghanistan siden Sovjet invaderede landet i 1980’erne. Denne type krigsførelse er karakteriseret ved små enheder, der angriber på uventede tidspunkter og på uventede steder. Denne form karakteriserer i stort stil også det, der kaldes guerilla markedsføring. Denne type markedsføring er interessant for mindre virksomheder, der endnu ikke har en særlig dominerende eller stabil plads på markedet. Guerilla markedsføring har ikke haft en stor del i den danske hverdag, dog har der været lidt hist og her.
Et godt eksempel fra under den sidste valgkamp var, da Laura Lindahl fra Liberal Alliance uddelte 10.000 falske bøder. Formålet var at gøre opmærksom på høje afgifter og skatter, og videre at promovere sig selv som en relativ ukendt politiker blandt Liberal Alliances kandidater. Laura Lindahl og hendes team begav sig i nattens mulm og mørke ud på de københavnske sideveje. Her uddelte hun falske parkeringsbøder i forruden på alle biler, eller de var nok ikke falske i og med der ikke var nogen mulighed for at komme til at betale, men meningen var at disse parkeringsbøder skulle forveksles med normale parkerings bøder. Jeg fik selv en bøde i forruden. Og lad mig sige det sådan, først blev jeg ret så irriteret og ked af det, for jeg havde da parkeret ordentligt. Hvilket ikke altid er nemt på Østerbro! Derefter da jeg opdagede det var et markedsføringsstunt og ikke en reel bøde, så blev jeg stik hamrende tosset og overvejede om jeg skulle kontakte politiet for det var sgu da det mest uforskammede, jeg havde oplevet! Det gjorde jeg dog ikke, og da lidt senere da jeg sad i bilen var jeg stadig lidt oprørt, men jeg kan huske jeg begyndte at grine højt i bilen. Min tanke var, som den stadig er, at det var sgu en original og provokerende idé, og selv om jeg fandt den på flere måder usympatisk, så var jeg overbevist om, at det var et stunt jeg ville huske på. Disse falske parkeringsbøder blev uddelt til 10.000 biler, men vigtigere var at historien blev promoveret gennem de landsdækkende medier, og sagen blev diskuteret i GodMorgen Danmark. Denne markedsføringsteknik er et meget godt eksempel på Guerilla Markedsføring og et af de bedste vi har i Danmark. Du kan læse mere om Laura Lindahls falske parkeringsbøder på Guerilla marketing.
Guerilla markedsføring er baseret på forskellige immaterielle ressourcer, som energi, tid, kreativitet og modet til at prøve noget anderledes. Guerilla markedsføring behøves ikke koste meget, som oftest er guerilla markedsføring netop karakteriseret ved at være meget billige markedsføringsstrategier. Det centrale når man betragter guerilla markedsføring er, at de er i stand til at udfordre de etablerede normer for hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er acceptabelt. Dette er en ret risikoladet strategi, der nemt kan have en stor grad af backfire. Det er derfor, at denne strategi som udgangspunkt ikke er lige så egnet for store virksomheder med et etableret brand, som for mindre ukendte virksomheder. Også bør man overveje meget hvilke stunts, man kan bruge i forskellige brancher. Visse store virksomheder kan have godt brug af guerilla lignende markedsføringsteknikker, for eksempel har ’ungdomsdrikken’ Cult ofte benyttet en strategi med en masse frække meget letpåklædte damer i deres reklamer. Rygtet hedder, at deres presseafdeling kontakter pressen og opfordrer dem til at tage kontakt til Forbruger Ombudsmanden, mht. til det etiske og normativ perspektiv ved reklamerne. I denne sammenhæng er der nok brugt lidt flere penge på markedsføring end hvad normalt gælder for guerilla markedsføring – til gengæld er den provokatoriske metode og videre brugen af Forbruger Ombudsmanden som kanal til medierne interessant. Det ville naturligvis være problematisk i mange andre brancher. Hvis jeg køber andre mere normale fødevarer, og jeg ved virksomheden i spil har været i medierne pga. sager med Forbruger Ombudsmanden, så ville jeg nok overveje hvorvidt jeg egentlig skulle købe produktet. Sagen med Cult er, at de sælger sig selv på at provokere og underminere ’de voksnes’ normer – ikke hvorvidt der er noget fordækt eller urigtigt ved det aktuelle produkt.
Flere gange har guerilla markedsføringen dog været problematisk, når det har handlet om store brands. For eksempel har der været et par problematiske promoveringer af København over YouTube med single mødre og falske lykønskninger til buschauffører. Til gengæld virker denne guerilla strategi optimalt for mindre og nye virksomheder, hvor eksisterende brands har mindre til ingen betydning for markedsføringen.
Hvis du er interesseret i at vide mere om Guerilla Markedsføring har jeg lagt en reklame for klassikeren for guerilla markedsføring nedenfor: