Gaver er legetøj

For ikke så lang tid siden havde jeg været på forretningsrejse i en uges tid, og jeg var endelig kommet hjem til min kone og mine to sønner på henholdsvis 8 måneder og 3 år. Jeg havde naturligvis gaver med hjem til dem, og jeg satte mig ned på hug ved siden af min ældste søn og gav ham en gave. Han pakkede den ivrigt op, og indeni var der den fedeste Spiderman T-shirt. Jeg vidste, at min søn elsker Spiderman, så tænkte det var en sikker vinder. Kunne også se julelysene i hans øjne, da han pakkede gaven op, og han jublede, da han så det var noget med Spiderman. Jeg spurgte ham, hvad han syntes om gaven. Så kiggede min søn op på mig og rynkede lidt på panden, og så forklarede han mig at det altså ikke var en gave, men det var en T-shirt.

Jeg havde forberedt mig lidt på den reaktion, og grinte lidt inde i mig selv, mens jeg trak ekstra pakken frem med en London Double Decker bus fra en overpriced souvenir butik på Leicester Square. Og ja det var en rigtig gave. Gaver for børn er legetøj, og det bør ikke være anderledes. Julen er for børnene en dyrkning af fantasien igennem fantastiske gaver – og disse gaver er ikke tøj – det er legetøj. Det er helt simpelt, at de bløde pakker stiller nogle af vor andres behov, men børn interesserer sig for bløde pakker – kun legetøj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *