Dansk software mindsker spildtid for virksomheder

 

Der findes utrolig mange virksomheder i Danmark, hvor arbejdscomputere er det absolut vigtigste redskab i dagligdagen. Med computere følger også diverse programmer, der skal bruges i dagligt, og disse skal naturligvis være opdateret for at fungere optimalt. For nogen virksomheder er dette ikke et problem, da der bruges ganske få programmer og disse ikke skal opdateres ofte, eller at der kun er en håndfuld ansatte. For andre virksomheder hvor der bruges en lang række komplekse programmer med mange opdateringer, udgør dette et problem, der kan overføres direkte til en udgift – især inden for større virksomheder.

 

Ofte kræver opdateringer nemlig, at brugeren skal sidde og godkende nogle ting, og måske endda vente til opdateringen er færdig, inden de kan arbejde videre på hvad de måtte være i gang med. Dette kan let tage en halv til en hel time om ugen, hvilket måske ikke lyder af meget. Er der mange ansatte i virksomheden, der hver bruger en time om ugen på spild, er tallene pludselig mere håndgribelige og kan betyde adskillige millioner kroner i spildt arbejdstid. En virksomhed med 100 ansatte, kan eksempelvis have 1 time x 45 uger x 100 ansatte = 4500 timers spild.

 

Den danske IT virksomhed CapaSystems har lavet en softwareløsning, der afhjælper dette problem og dermed potentielt kan spare større virksomheder millioner af kroner hvert eneste år. Løsningen hedder CapaInstaller og går ganske enkelt ud på, at dette lille stykke software installeres på alle computere i virksomheden og efterfølgende kan alle opdateringer klares fra centralt hold, så der kun er en IT medarbejder, der skal bruge tid på det, mens alle andre medarbejdere kan koncentrere sig om lige netop det de er gode til og ikke mindst det de er ansatte til, frem for at sidde og vente på en opdatering.

Dansk software mindsker spildtid for virksomheder

Som nævnt kan det betyde millioner i store virksomheder, og i kæmpe virksomheder med mange tusinde ansatte kan det måske endda betyde milliarder. Det er der flere og flere der ser potentialet i, og derfor er CapaSystems nu også at finde i en lang række lande udover Danmark og er netop nu i gang med at vinde ind på det amerikanske marked, hvor mange store firmaer kan have glæde af ekspertisen og det software som den ti år gamle danske virksomhed tilbyder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *