Kategori: Innovation

Dansk software mindsker spildtid for virksomheder

 

Der findes utrolig mange virksomheder i Danmark, hvor arbejdscomputere er det absolut vigtigste redskab i dagligdagen. Med computere følger også diverse programmer, der skal bruges i dagligt, og disse skal naturligvis være opdateret for at fungere optimalt. For nogen virksomheder er dette ikke et problem, da der bruges ganske få programmer og disse ikke skal opdateres ofte, eller at der kun er en håndfuld ansatte. For andre virksomheder hvor der bruges en lang række komplekse programmer med mange opdateringer, udgør dette et problem, der kan overføres direkte til en udgift – især inden for større virksomheder.

 

Ofte kræver opdateringer nemlig, at brugeren skal sidde og godkende nogle ting, og måske endda vente til opdateringen er færdig, inden de kan arbejde videre på hvad de måtte være i gang med. Dette kan let tage en halv til en hel time om ugen, hvilket måske ikke lyder af meget. Er der mange ansatte i virksomheden, der hver bruger en time om ugen på spild, er tallene pludselig mere håndgribelige og kan betyde adskillige millioner kroner i spildt arbejdstid. En virksomhed med 100 ansatte, kan eksempelvis have 1 time x 45 uger x 100 ansatte = 4500 timers spild.

 

Den danske IT virksomhed CapaSystems har lavet en softwareløsning, der afhjælper dette problem og dermed potentielt kan spare større virksomheder millioner af kroner hvert eneste år. Løsningen hedder CapaInstaller og går ganske enkelt ud på, at dette lille stykke software installeres på alle computere i virksomheden og efterfølgende kan alle opdateringer klares fra centralt hold, så der kun er en IT medarbejder, der skal bruge tid på det, mens alle andre medarbejdere kan koncentrere sig om lige netop det de er gode til og ikke mindst det de er ansatte til, frem for at sidde og vente på en opdatering.

Dansk software mindsker spildtid for virksomheder

Som nævnt kan det betyde millioner i store virksomheder, og i kæmpe virksomheder med mange tusinde ansatte kan det måske endda betyde milliarder. Det er der flere og flere der ser potentialet i, og derfor er CapaSystems nu også at finde i en lang række lande udover Danmark og er netop nu i gang med at vinde ind på det amerikanske marked, hvor mange store firmaer kan have glæde af ekspertisen og det software som den ti år gamle danske virksomhed tilbyder.

Malere indtager online markedet med ny service

Mere arbejde til maleren skaber en glad maler

Mere arbejde til maleren skaber en glad maler

Der findes i dag et hav af måder, hvorpå man kan tjene penge online. Det handler om at bygge en service eller lave noget indhold, som læserne har nytte af. Der er igennem de seneste år dukket en helt ny online service op. Det er de såkaldte ”3 tilbudssider.” Disse sider findes efterhånden inden for alle brancher og mange af dem nyder i øjeblikket stor succes.

Det er ikke nogen hemmelig, at vi danskere er lidt dovne indimellem. Internettet har givet os et sted, hvor vi kan finde alt det vi har brug for på ingen tid. De føromtalte ”3 tilbudssider” er lavet på baggrund af behovet for hurtigt og nemt, at kunne få tilbud på en opgave inden for hvilken som helst branche. De seneste, der har indtaget branchen er malerne. Vi gider ikke bruge til på selv, at indhente tilbud fra forskellige malere og sammenligne priser, så derfor har malerne nu selv lavet en tjeneste, som kan gøre alt det hårde arbejde for os.

Sådan fungerer konceptet – Bindeled mellem malerfirma og forbruger

En tilbudsservice som den, der er blevet lavet inden for malerbranchen er baseret på leads. Siden fungerer som det mellemled, der forbinder forbrugeren og virksomheden. Det er fuldstændig gratis for forbrugeren, at indhente tilbud gennem siden. Når forbrugeren beskriver sin opgave og trykker indhent tilbud, så har man en kunde, som er klar til at tage imod et tilbud fra en virksomhed. Kunder er penge værd og derfor kan disse leads sælges videre til de malere, som har indgået et partnerskab med tilbudssiden.

I bund og grund, så skaber man en win-win situation. Det er gratis for kunden, tilbudssiden tjener penge på de leads den genererer og virksomhederne får flere kunder. Kunderne strømmer til disse sider, fordi de hurtigt kan få et overblik over, hvor meget de skal betale for, at få deres opgave udført. Det er nemt, hurtigt og ikke mindst gratis – alle tre ting, som forbrugere er ekstremt glade for.

Prisen på leads variere, men i de fleste tilfælde er det muligt, at tage en forholdsvis høj pris for dem. Hvis en maler f.eks. betaler 500 kr. for at få en kunde og den pågældende kunde skal have lavet malerarbejde for 10.000 kr. så har man jo lavet en rigtig god forretning. Det er en branche, der kræver hårdt arbejde, men når det først kører, så kan man skabe en rigtig fornuftig forretning. Malerne har nu indtaget branchen, men der er fortsat massere af muligheder for, at starte lignende tilbudssider inden for andre brancher.

Læs mere om konceptet på malertilbud.dk

Endelig: Et dansk kvalitetspokerblad

Tidligere har jeg her på bloggen skrevet om, at der sker nogle vilde ting indenfor gambling branchen i Danmark lige nu. Og denne branche handler nok om sjov, men når det kommer til de penge, der er involveret i denne branche, er der ikke længere tale om sjov, men om dødseriøs alvor. Gambling branchen i Danmark under Danske Spils spillemonopol havde en omsætning væsentligt over 20 mia. kr. om året. Det tal kommer ikke til at blive mindre med spillemonopolets ophør. For det første er der kommet mange nye konkurrenter på banen og for det andet er der åbnet op for andre online spilleformer, der tidligere ikke har været udbudt af Danske Spil. Særligt online kasino og poker kommer til at være en ny dimension i den danske gambling branche. Der har i en årrække ikke eksisteret et reelt pokerblad i Danmark udover et par halvhjertede online sider, men med denne nye situation på markedet, så er det oplagt at lancere et nyt blad. Det nye danske pokerblad kommer til at hedde PokerPlayerWorld, og det er den danske version af verdens største og mest velestimerede pokerblad – CardPlayer. Bladet kommer til omhandle både dansk og international poker, og artiklerne vil omhandle alt fra profil-historier over pokerteori til dækning af store live begivenheder som eksempelvis EPT Copenhagen (European Poker Tour) her i februar, hvor maineventen koster 35.000 kr per spiller, der vil deltage.

 

Danmarks bedste pokerredaktør

PokerPlayerWorld udkommer første gang omkring den 10. februar og vil primært kunne købes i 7-Eleven kioskerne, der bl.a. indbefatter DSB-kioskerne og et par andre særligt udvalgte distributører. Prisen per blad kommer til at være et sted mellem 50 og 65 kr. Bladet vil udkomme hver anden måned. Men hvor har jeg alle disse detaljer om et blad, der endnu ikke er udkommet? Det er naturligvis, fordi jeg er med i ledelsen af bladet og har fået titlen pokerredaktør, der sammen med den ansvarshavende redaktør Ivan Rood kommer til at sætte linjen for bladets struktur og indhold. Det er et hamrende spændende projekt med store udfordringer på mange forskellige områder, og jeg ser frem til både at være med til at sikre et virkeligt godt indholdsmæssigt produkt og at få bladet promoveret ordentligt og gjort til en ordentlig ’sellert’. Der er ingen tvivl om at Ivan har fat i den lange ende fra et forretningsmæssigt perspektiv, når han vælger at lancere bladet netop nu. Det er hvad jeg tidligere hare beskrevet om, at det nogle gange gælder om at gribe chancen før den viser sig. Gambling markedet blev først liberaliseret her per 1. januar, men Ivan har arbejdet med dette projekt fra det stod klart, at lovgivningen ville blive ændret den 1. januar 2012, og han fik headhuntet mig til det her projekt i november sidste år.  Jeg må indrømme, at Ivan ikke havde snakket i mange minutter før jeg var fuldstændig hooket på ideen om at være med til at starte et pokerblad op i Danmark. Der er simpelthen for mange potentialer i konceptet i et komplet umættet marked.  Vores konkurrenter er udelukkende online pokermedier, og online har vi valgt for the time being ikke at røre ved – det kan da godt være vi skal på internettet senere, men lige nu holder vi os til offline mediet.  Først og fremmest handler det ikke bare om, at kunne skabe et blad, blot fordi der er et behov, det ville være en meget kortsigtet strategi, men at skabe et pokerblad med høj kvalitet og interessant indhold for størstedelen af de danske pokerentusiaster. Efter at have arbejdet med første udgave af bladet er jeg ikke i tvivl om, at PokerPlayerWorld bliver et både spændende og relevant blad for danske pokerspillere.

Ulrik Wilbek er mit forbillede

Og nej – der er ikke tale om en sarkastisk nedgørelse af landsholdets træner. Jeg har dyb respekt for Ulrik Wilbek og for de beslutninger han har taget op til det her EM. I skrivende stund er der kun minimale chancer for at vi går videre til semifinalen, og det er i bund og grund uden for landsholdets egen mulighed at påvirke om hvor langt vi går – dog med den undtagelse at vi skal vinde den sidste kamp for overhovedet at have muligheden for at gå videre.

Hvorfor fremhæve Ulrik Wilbek som en forbilledlig leder midt i noget, der højst sandsynligt ender i en fiasko? For mig at se kunne der ikke være et bedre tidspunkt.  Det centrale for en god leder i min bog er, at være i stand til at sætte et klart strategisk mål og videre tage de beslutninger, der er nødvendige for at kunne nå det mål. At man når målet, er ikke det ultimative succes kriterium i mine øjne, men derimod at man muliggør målet med størst mulig sandsynlighed.   En af Ulrik Wilbeks evindelige kæpheste omhandler hvornår holdet peaker i en turnering, og landsholdet nåede deres top inden finalen i Sverige, hvilket var et problem trods en meget flot sølvmedalje.  Så hvis Ulrik ville have sine tropper til at peake i dette års finale, så måtte han faktisk lege med de største risici i starten af turneringen. Og ja der er eddermanme meget af det håndbold vi så i det indledende gruppespil, der ikke var det danske landshold værdigt, men på den anden side, så var det en kalkuleret risiko er jeg ret overbevist om. Ok det kan godt være der var et par taktiske brølere hist og her, for eksempel var det måske en kæmpe fejl at vente med at få en så rutineret playmaker ned som Bo Spellerberg og specielt nederlaget mod Polen var et resultat af mangel på erfaringens professionalitet. En så stensikker sejr må bare ikke smides, og det kan vist kun gøres af den ungdommelige kådhed, som udgør en stor del af holdet. På den anden side var der allerede spillere som Lars Christiansen og Hans Majestæt, som burde kunne sørge for at holde hovedet koldt. Det var måske en taktisk brøler, måske var det en ok beslutning. Det er jeg på ingen måde håndbold kyndig nok til at udtale mig om. Det som jeg imidlertid finder fantastisk er, da Wilbek bliver konfronteret med kritiske journalister efter andet nederlag i træk, kommenterer at han kunne have lavet mange andre valg, men det gjorde han ikke… Han prioriterede som han gjorde! Længere var den ikke. Wilbek og banden gik ikke efter en flot anden eller tredje plads – nej de gik efter den ultimative sejr, og derfor var beslutningen han lavede den helt rigtige om end udfaldet ikke var som folket ville have. Det kendetegner en god leder at han tør tage alternative beslutninger, selvom der kan have alvorlige konsekvenser, hvis målet ikke fuldføres.

 

Når Wilbek ikke leverer resultatet

Hvorfor er det så hamrende vigtigt at fremhæve Wilbek i denne blog i netop nederlagets stund? Hvis du læser andre blogs hjemmesider om innovation og iværksættere er det så ikke kun historier med lykkelig slutning, som de fortæller om? Jeg mener, at dette EM og Wilbeks beslutningsproces er hamrende vigtig for iværksættere, ikke som en lektion i bedrevidenhed men som en illustration af risikotagning. For folk der arbejder med innovation og iværksætter virksomheder er konsekvensen netop ofte at en rigtig beslutning godt kan have det forkerte udfald og ende som en fiasko. Uanset om det er en helt ny virksomhed eller et nyt IT-system eller et helt nyt produkt, der lanceres, så kan beslutningen være helt rigtig, mens resultatet ender skidt. Det vigtige her er, at man er i stand til at kalkulere med risici. Der går et gammelt ordsprog ’Sæt ikke alt på et strå’, og det kan med en vis fornuftighed siges at være indgangsvinklen her. Wilbeks mål var at vinde EM. Hvis han ikke vinder, så er det ærgerligt, men der kommer snart et nyt VM og EM plus der er OL til sommer. Det samme gælder ikke nødvendigvis for en iværksætter, hvis du satser alt på at vinde, så er der typisk også alt at tabe, og det er i min verden noget af det mest tåbelige at risikere.  Kalkuler dine risici, og hvis risici bliver for store og har for altoverskyggende konsekvenser, så enten bak ud eller søg partnere, der er villig til at dele din risiko mod en del af et potentielt succesfuldt projekt.

 

Scared money

 Videre tror jeg det kan være meget svært, at tage velovervejede rationelle valg når man har satset for stor del af sin privatformue på et projekt. I pokeren hvor jeg har min oprindelse snakker vi ofte om Scared Money, hvilket er et begreb, der kendetegnere pokerspillere, som stort set har hele deres poker konto med inde på et bord, og som lader frygten for at miste alle deres penge influere deres spil på en måde, så de ikke tager de mest optimale beslutninger. At blive drevet af frygten for bankerot, som den altoverskyggende faktor er ikke anbefalelsesværdigt, hverken som pokerspiller eller iværksætter.

Smarte målsætninger

En virksomhed bør altid have én vision. Hvad er det netop din virksomhed vil? Visionen er så at sige definerende for hvilken retning, man vil føre virksomheden. Visionen er en ledetråd, der nogle gange kan være ret abstrakt og andre gange meget konkret. En grundlæggende regel er, at jo mere konkret den er des bedre er det! En vision som denne ”Min virksomhed skal lave profit!” er ikke meget værd. Den kan ikke rigtig være en ledetråd for noget som helst, mens en vision der lyder ”Vores mål er at være verdens mest kunde-centrerede (customer-centric) virksomhed, dvs. at opbygge et sted hvor folk kan komme og søge og finde alt hvad de kunne ønske sig at købe online.” Dette er en vision, der vil noget, og dette er i øvrigt Amazon.com’s vision. Den slags visioner sætter en retningslinje for hvor virksomheden vil hen, men selv om den er konkret er det også en meget åben målsætning, der ikke berører de konkrete metoder og delmål, der skal til for at visionen går i opfyldelse. Dette er meget kendetegnende for visioner, at de ikke som sådan går i dybden, men i stedet er retningsgivende.

For at en virksomhed skal være succesfuld i sine visionære bestræbelser er det helt afgørende, at man danner sig en række konkrete målsætninger, der kan hjælpe en på vej. Paul J. Meyer har i bogen ’Attitude is everything’ beskrevet en metode han kalder SMART. Denne metode er opskrift på hvordan strukturelt kan opbygge konkrete målsætninger. SMART er en forkortelse for Specifik, Målbar (measurable), Attainable, Relevans, Tidshorisont (Timely).

 

Specifik

Hvor visionen altid vil have en mere generel karakter er det helt afgørende for de målsætninger, man vil benytte for at nå visionen er meget konkrete. Brug ’Hv’-spørgsmål til at opbygge konkrete målsætninger; Hvad vil I opnå? Hvorfor er det vigtigt? Hvem kan og skal udføre projektet? Hvem og hvor ønsker vi at ramme dem?

 

Målbar

Næste spørgsmål er hvordan håndterer vi projektet? Hvordan styrer vi projektet i mål. Der er forskellige typer måleenheder, som kan anvendes her. For eksempel kan man benytte kvantitative metoder til at belyse, hvorvidt en markedsføringskampagne er succesfuld, mens man mere hensigtsmæssigt kan bruge kvalitative metoder til at teste hvorvidt opdateringer af software virker, som det er meningen, at de skal.

 

Attainable

Hvor realistiske er målsætningen? Er det noget, der kan lade sig gøre indenfor de budgetter, der er til rådighed? Har vi de menneskelige ressourcer som der skal til for at få målsætningen gennemført, har vi rådt til at tilføre nyt personale eller kan vi outsource? At køre en simpel risk-reward-analyse er altid en god idé i denne fase af arbejdet med målsætningen.

 

Relevans

Er målsætningen relevant for virksomhedens overordnede strategier og visioner? Personligt har jeg en tendens til ofte bare at køre derudaf med ideer og problematikker, men på et eller andet tidspunkt er det altid en god idé for mig at lige stoppe op og kigge på relevansen af det, jeg arbejder med. Hvis det ikke er relevant, så stop op gem ideen ned i jeres egen lille skuffe – målsætningen kan sagtens være relevant i en anden sammenhæng eller for en anden virksomhed i skaber ude i fremtiden.

 

Tidshorisont

Har projektet en fornuftig tidsramme? For nogle projekter kan en fornuftig tidsramme være en uge, mens for andre projekter kan det være flere år. Det er helt afgørende at bruge et helhedsperspektiv i denne sammenhæng og lægge alle plusser og minusser sammen.

 

Disse faktorer udgør tilsammen SMART – en simpel lille ramme for at udvikle konkrete målsætninger, der kan understøtte jeres virksomhedsstrategier.