3 veje til din egen hjemmeside

Har du altid godt kunne tænke dig din egen hjemmeside, men har du svært ved at overskue, hvilke muligheder du har og hvad der i sidste ende er lettest for dig? Så er denne artikel måske noget for dig, da vi herunder gennemgå tre forskellige veje til din egen hjemmeside. Vi kommer selvfølgelig ind på priser, men også hvor let det er komme i gang med de enkelte løsninger.

Lav hjemmesiden selv fra bunden

Den billigste vej til en hjemmeside er ved at lave det hele selv. Ved at lave det hele selv, skal du kun betale for domæne og webhotel. Domæne koster 45 kr. om året, mens et godt webhotel faktisk kan fås helt ned til 9 kr. om måneden.

Selvom dette er den billigste vej, så er det på ingen måde den nemmeste. Hvis du ikke har arbejdet med hjemmesider før og måske ikke er så teknisk stærk, så vil læringskurven være meget stejl til at starte med, og du må forvente, at skulle lægge rigtig mange timer i det i starten. Rent teknisk kan du bygge din hjemmeside på to måder:

Kode den fra bunden

Det er de færreste nu om dage der har tiden og evnerne til selv at kode hele hjemmesiden selv fra bunden. Du kan dog bygge en grundlæggende hjemmeside, hvis du blot kender til HTML og CSS. Disse sprog kan du i dag lære online ved at se videovejledninger og læse artikler. Der findes også gratis services som f.eks. NemProgrammering.dk, hvor du kan se videoguides om alt du behøver for at kode din hjemmeside fra bunden.

Anvende et CMS

Dette er løsningen de fleste der gerne vil lave deres hjemmeside selv fra bunden vælger. Et CMS er et slags hjemmesidesystem, som du installerer på dit webhotel. Med dette system kan du downloade og oprette hjemmeside templates, bedre kendt som themes, på dit domæne. Når et tema er installeret, så har du faktisk det grundlæggende skelet til siden, og du skal efterfølgende blot fylde indhold ind. Det smarte ved CMS systemer er, at du ikke behøver at kunne kode en eneste linje kode for at opsætte din hjemmeside. Alt hvad du skal tænke på er, hvordan den skal se ud, hvilke sider der skal være og derefter installer dette med nogle få klik. Et populært CMS lige nu er WordPress. Søg på nettet efter WordPress, og du vil med sikkerhed finde utallige guides til, hvordan du nemt laver en hjemmeside med dette system.

Køb din hjemmeside hos et bureau eller freelancer

Hvis du ikke har tid eller lyst til at lave din hjemmeside selv fra bunden, så findes der utallige udbydere der gerne vil lave en professionel hjemmeside til dig.  Dette er dog langt den dyreste løsning, da du vil få assistance af en ekspert, som typisk har en høj timeløn.  Der findes dog muligheder som er billigere end andre:

Vælg en freelancer

En billigere måde at finde en ekstern partner til at lave sin hjemmeside, er ved at hyre en freelancer. En freelancer har typisk ingen omkostninger til kontor, personale og andre ting som en bureau har, og derfor kan han ofte hjælpe dig lidt billigere end et bureau. E godt sted at finde et freelancer er på Amino Freelancer, hvor du kan udbyde din opgave og herefter modtage bud fra interesserede freelancere.

Gå til et bureau

Hvis du vælger at gå til et bureau, så vil det sandsynligvis blive en del dyrere end hos en freelancer. Dog har bureauet den fordel over en freelancer, at de har adgang til flere typer ressourcer og flere ressourcer generelt. De vil derfor have en specialiseret viden på rigtig mange områder, noget som en freelancer sandsynligvis ikke har.

Anvend en hjemmesideservice

En anden måde at få sin egen hjemmeside på, er ved at anvende en af de utallige hjemmesideservices der finde på nettet. Her kan blandt andet nævnes 123hjemmeside og Wix. Fordelen ved at få en hjemmeside hos en af disse udbydere er, at de har et 100% prædefineret setup, som netop er lavet til, at enhver med blot nogle få klik kan bygge en hjemmeside.

Netop fordi alting er prædefineret, så er der også meget lidt fleksibilitet i disse løsninger, og har du krav udover det sædvanelige (f.eks. en webshop i forlængelse af hjemmesiden), så skal du ikke regne med at det kan lade side gøre.  Derudover skal du være opmærksom på, at du med disse type løsninger betaler et fast beløb for din hjemmeside hver måned, og det kan derfor hurtigt blive en dyr fornøjelse i længden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *