3 hacks til at finde rundt på en hjemmeside med dårligt webdesign

Dårligt webdesign ødelægger brugeroplevelsen for de besøgende. Er du landet på en hjemmeside, som er dårligt designet, får du her 3 hacks til, hvordan du kan finde rundt.

dårligt webdesign

Kravene til webdesign ændrer sig fortsat i takt med, at vi flytter vores hjemmeside-kiggeri mere og mere over på mobilen. Men selv om det efterhånden er mange år siden, at Google begyndte at straffe hjemmesideejere, som ikke brugte et responsivt webdesign på deres hjemmeside, findes der stadig mange hjemmeside, som ikke er responsive.

Samtidig er der mange, der – selv om de er responsive – anvender indholdselementer på siden, der rager uden for skærmarealet, eller på andre måder spænder ben for, at du kan læse indholdet og finde rundt på hjemmesiden.

Så hvad gør du egentlig, hvis du havner på en hjemmeside med dårligt webdesign?

Hack #1: Find en anden hjemmeside

Det første hack er sådan set det nemmeste – og det som altid virker. Find en anden hjemmeside, der har et ordentligt og mobilvenligt webdesign!

For i dag findes der mange hjemmesider på nettet, der skriver om de samme emner. Så det er altid til at finde et andet website, der har noget indhold, der svarer lige så godt på din søgning.

Har folk ikke kunnet finde ud af at skabe et ordentligt webdesign på deres hjemmeside, fortjener de ikke, at du bruger tid på den. End of story!

Hack #2: Sådan kommer du rundt op pop-up reklamer

En anden uskik på mange hjemmesider er, at der dukker en pop-up reklame op for firmaets mailingliste, så snart du kommer ind på siden. Men hvor du nemt kan lukke ned for pop-op’en uden at skulle signe op for nyhedsbrevet på en computerskærm, vil lukke-krydset for pop-op’en oftest befinde sig uden for skærmarealet på din mobil.

Så hvad gør du, hvis du gerne vil se indholdet inden bag pop-op’en?

Bruger hack #1 igen. Når over 60 % af alle søgninger på Google kommer fra mobilen – hvilket Google nu må betale dyrt for i form af en milliardstor bøde til EU for integrationen af Crome-browseren i deres Android-operativsystem  – er det vanvid, ikke at sørge for, at hjemmesiden ikke viser pop-op-reklamer, når den vises på mobilen.

Så tænker folk ikke på de besøgende, der skal læse hjemmesiden på mobilen, har de ikke fortjent, at du bruger tid på at finde ud af, hvordan du slipper af med den satans pop-op. Og endnu mindre at du signer op til deres nyhedsbrev, fordi det er den eneste måde at blive af med galskaben på.

Hack #3: Sådan finder du rundt på en ikke-responsiv hjemmeside

Selv om det efterhånden er 4 år siden, Google proklamerede, at alle uden en responsiv hjemmeside ville blive bombet ud af søgeresultaterne, er der stadig enkelte ikke-responsive hjemmesider, som ranker højt for visse søgeresultater.

Og selv om Google normalt er gode til at signalere, at et søgeresultat ikke tager sig godt ud på mobilen, glipper det alligevel nogle gange for den kære søgemaskine.

Sker det, kan du naturligvis godt bruge en masse spastiske bevægelser på at scrolle rundt på hjemmesiden. Det er lidt som at læse en gammeldags morgenavis gennem et nøglehul. Så før eller siden vælger de fleste alligevel at ty til Hack #1. Så slipper de både for irritationen og at få seneskedehindebetændelse af scrolleriet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *