Måned: maj 2012

Studentertrick – Lidt ekstra lommepenge på nettet

Her er dagens lille opslag til hvordan man kan tjene lidt ekstra til dagen og vejen. Og lad det være sagt med det samme, der er absolut ikke tale om endnu en opskrift på hvordan man tjener en million om måneden.

Til gengæld er der en lille opskrift på hvordan du kan tjene lidt ekstra penge på at udfylde spørgeskemaer. Jeg ved ikke hvor mange programmer, der rent faktisk eksisterer, men jeg faldt over disse programmer, da jeg lavede lidt affiliate marketing research den anden dag – jeg har tilføjet beskrivelsen:

MitPanel

[hozbreak]

GFK Danmark

[hozbreak]

Chooz

[hozbreak]

Opinionsland

[hozbreak]

YouGov

[hozbreak]

Hvis du kender til andre spørgeskemaprogrammer, der giver gratis ting eller cool cash, så tilføj dem endelig i kommentartråden!

 

 

Eksamener, virksomheder og kolik

Alt for lang tid siden jeg sidst har skrevet her. Og det er der mange grunde til. Min ekstroverte side har allerede fordømt verden mange gange, da der er alt for lidt tid til rådighed i verden… Det er imidlertid en lidt dårlig undskyldning for ikke at have skrevet, da det er det samme vilkår for alle.  Hvorfor har jeg så ikke fået skrevet her på bloggen før, her kommer der en liste af projekter som jeg har sat før på prioriteringslisten:

Familien – En dejlig kone og to små sønner, hvoraf den ene havde 2½ måneds kolik – og desuden maksimalt sover 1 time i træk. Det kan være hårdt med no sleep to Brooklyn.

Eksamener – Jeg skal være helt ærligt og pointere, at konceptet eksamener ikke er min kop te. Det er ikke fordi jeg lider af eksamensangst eller føler mig specielt utilpas ved at skulle arbejde meget og lave opgaver. For mig er det essentielle ved at uddanne mig imidlertid ikke, at blive stillet til regnskab overfor autoriteter (læs eksaminatorer og censorer), som jeg i bund mere betragter som en slags sparringspartnere end egentlige autoriteter.  Hvorfor gør jeg så ikke oprør og bare lader være med at tage eksamenerne?  Ja – nogen gange undrer det mig også, men jeg er bund og grund lidt konservativ og ikke så risikovillig. Og hvis alle mine andre projekter slår fejl, så skulle eksamensbeviserne være en relativ stærk adgangsgivende nødløsning til et job med en relativt god hyre. Det er så blevet til 3 styk opgaver i denne ombæring, som kvantitativt udgør dejlige 100 sider.

Virksomheder – jeg har gang i en del virksomheder, som delvist er kommet i stand qua min uddannelse og kontakter på ITU og mine evner som søgemaskineoptimerings ekspert. Nedenfor har jeg listet to af de virksomhedsprojekter, som jeg for tiden har gang i.

 

Virksomhedsprojekter

Søgemaskineoptimeringskonsulent/ekspert – Denne håndværkerrolle er begyndt at fylde mere og mere, og også begyndt at bringe flere og flere penge ind. Det er faktisk ikke fordi, jeg har særligt mange kunder – mine kunder kan tælles på en hånd – men de kunder som jeg har, bliver hurtigt større og større kunder. Grundlæggende er det nok fordi mit forretningskoncept er lidt anderledes end mine konkurrenters. Jeg fokuserer på, at skabe resultater, og ikke bare resultater, der fader over-night. Mange af mine konkurrenter har den opfattelse, at det snarere dræber deres business, da målet bliver nået for hurtigt. Det kan være et seriøst problem hvis man bliver betalt per måned. Det kan også godt være, at det er rigtigt for nogle kunder. Mine kunder er generelt innovative og/eller iværksættere, og når jeg først har bevist, hvad jeg kan gøre for deres virksomhedsbundlinje, så er der ikke langt til de næste kontrakter er i hus. De har nemlig erfaret, at når jeg tager kassen for et optimeringsprojekt, så er det peanuts i forhold til hvordan deres omsætning ser ud bagefter mit projekt er ovre.

 

Affilliate virksomheden – Sammen med en ven har vi banket en lille affilliate virksomhed op, hvor vi reklamerer for en masse andre selskaber. Blandt andet er alle de reklamer vi har på denne side forbundet til denne virksomhed. Det er et helt nyt projekt, der netop er startet, men allerede i løbet af de først 3 uger er der begyndt at komme nogle penge i kassen – ikke en formue men helt sikkert en indikator på at vi er på rette vej. Søgeoptimeringen er godt på vej i dette projekt, mens konverteringsoptimeringen halter. Det er et ret spændende projekt.

 

Det var lige en lille opdatering herfra, og så er det tid til at komme tilbage til bøgerne, så jeg kan komme igennem forsvaret for mine tre eksamener.