Måned: april 2012

Case study: Pokernyheder og de sociale medier

Endnu en eksamen er sendt afsted. En ny er påbegyndt.  Denne eksamen omhandler social media analytics. Hvad er social media analytics? I bund og grund er det en meget umoden videnskab, der forsøger at vise sammenhænge mellem handlinger og effekter på de sociale medier. De fleste redskaber der eksisterer på nuværende tidspunkt er til Facebook, men der er også et par stykker som kan benyttes til Twitter. Samtlige af de programmer, der eksisterer er karakteriseret af at være 1. generations værktøjer, og de er meget ufuldstændige. Hvis du er programmør og har godt styr på statistik eller lignende, så er det bare at finde en sociolog eller lignende og så udvikle et ordentligt analyseprogram… Det kan der være RIGTIG store penge i!

Tilbage til sporet. Esben og jeg skal til at skrive en opgave om analytics og temaet er pokernyheder.  Vores fokus er både på lokale og internationale poker sider. Målet er at finde ud af, hvilke metoder der er nyttige i forhold til pokerspillere. Nøgleord som vi skal holde øje med er poker, texas holdem, Gus Hansen osv. Analysen bliver både kvantitativ og kvalitativ. De kvantitative metoder er så umodne og begrænsede når det kommer til det her felt, at det ikke vil være muligt at lave en seriøs opgave uden at inddrage kvalitativ metode. Og det er til gengæld så meget nemmere i og med at man ikke behøver at udvikle eller sætte sig ind i nogle nye softwareprogrammer. Det er bare at smide hånden ned i kvalitativsækken og så se om der kommer en diskurs analyse, en kommunikationsanalyse eller andet med op. Det er meget få forbehold, der bør tages her. Det besværlige når man kigger på pokernyheder på nettet er, at der hvor der er noget debat, er på de internationale sider, og det er naturligvis på nogle andre sprog, og der kan være nogle meningsforskelle og detaljer som kan være svære at dechifrere. Det sagt så skal det nok gå, og vi er meget spændt på at se om vi kan finde noget overraskende i vores analyse.

Hvis du har været lidt ærgerlig over de få opdateringer her på det sidste, så lyder undskyldningen et trefoldigt: Eksamen!  Eksamenshelvedet nedtrappes i slutningen af maj, hvor den sidste opgave bliver afleveret. Jeg har i øvrigt store planer om at modernisere designet her på siden, og skabe noget, der er lidt lækkert i stedet for dette standard WordPress design. Nå men det kan godt være der bliver lidt stille her på bloggen de næste par uger, men that’s how it is J

PESTEL modellen

Jeg har tidligere forklaret om SLEPT modellen. Og PESTEL/PEST og SLEPT analysen minder til en hvis grad om hinanden. Ud fra et pragmatisk perspektiv betyder det ikke vanvittigt om man vælger den ene eller den anden type.

Hvornår er det en fordel at bruge en PESTEL modellen? I min bog er det slet og ret meget sjældent jeg kunne finde på at bruge analysen i og med at den er mest anvendelig når man overvejer at gå ind på et fremmed marked, men her bliver analysen til gengæld en superledetråd.  PESTEL er en forkortelse for faktorer af Politisk, Økonomisk (Economic),Social, Teknologisk, Miljømæssig (Enviromental) og Legal art. I PEST analysen er det bare de to sidste elementer, der ikke bliver endevendt. Er det bare fordi den er sjusket? Ikke i min bog, hvis man skal ind på et marked med et produkt hvor miljøet er uvæsentligt og det legale system minder om det danske, så er det spildt arbejde at benytte PESTEL modellen i stedet for for PEST analysen. Det forudsætter dog at man allerede ved det.

 

PESTEL Modellen i punkt form

Her går jeg kort igennem de seks punkter.

 

(P) Politiske faktorer

Dette punkt omhandler hvor meget typisk stater går ind og påvirker de økonomiske forhold. For eksempel gennem skatter og udgifter, men det kan også være igennem favorisering af lokale fremfor  internationale virksomheder. Kina er her et klasseeksempel i og med at de meget åbent støtter nationale virksomheder fremfor internationale. Videre er Kina et interessant eksempel i og med de forskellige provinsers politiske styre kan have stor indflydelse på hvor meget de vil støtte din virksomhed, hvis du vælger netop deres provins.

 

(E) Økonomiske faktorer

Dette indbefatter hvordan den lokale økonomi ser ud, er den bundet op på en stærk valuta a la Euro eller Dollars, eller risikerer den store op og nedture, eller er der visse specielle dynamikker som for eksempel ved den konsekvente devaluering af Schweitzer franken, når den rammer en bestemt kurs.  Specielt steder som Grækenland og Kina bør man for tiden være opmærksom på økonomiske faktorer, men for så vidt også USA, der kan udhule deres enorme gæld til Kina gennem devaluering af kursen.

 

(S) Sociale faktorer

En helt afgørende faktor er den sociale bevidsthed og kendetegn, når man går ind på et nyt marked. Det kan være alt for store religiøse og kulturelle forskelle ned til mikrofaktorer som hvilken farve man vælger ens logo skal have i det givne marked. Symboler der har en betydning i et land kan have helt anderledes betydninger i andre lande. Lad os sige en indisk virksomhed, som havde et sol symbol i deres logo, som jeg mener er et omvendt Svastika ville ind på markedet i et europæisk land, så ville det symbol jo nok have lidt for mange negative konnotationer selv om det ikke er det omvendte nazi symbol. Det ville kunne føre til en decideret uforbederlig brand katastrofe, hvis virksomheden ikke havde lavet de nødvendige justeringer til det sociale før de lancerede deres produkter.

 

(T) Teknologiske faktorer

Hvor teknologisk avancerede er det marked man vil ind på og hvor er deres teknologiske fokus? Det er det centrale spørgsmål. Vær opmærksom på at der ikke er tale om en lineær udvikling fra 0 til et højt niveau. Nogle lande har et ret højt udviklingsniveau når det kommer til mobilteknologien, mens de måske halter lidt bag med computer industrien. Igen er Kina et godt eksempel her, men for så vidt også Japan er et godt eksempel på et land, hvor alt skal kunne fungere gennem mobilen. I USA er Black Berry gigantiske, mens de ikke er særlig brugte i Europa osv. Min interesse er primært IT, men de teknologiske forskelle kan naturligvis også være på alle andre områder.

 

(E) Miljømæssige faktorer

Hvordan hører din virksomhed og miljøet sammen i et nyt marked. For de fleste firmaer vil dette måske have en mindre betydning, men en af de interessante steder er for eksempel ved Vindmøller og Solkraft. Der har i lang tid været snak om Sahara og solceller, og det er måske rent hypotetisk, at man vil kunne udnytte en masse energi der, men tanken er relevant her. Er der særlige miljømæssige hensyn man bør tage, når man rykker ind på et nyt marked er det centrale spørgsmål her.

 

(L) Legale faktorer

Hvordan fungerer det juridiske system i det marked man vil ind på? De danske medicinale virksomheder har kæmpet med dette problem i årevis i forhold til verdens største medicin marked USA. Det gælder naturligvis mange forskellige faktorer, men jeg vil gøre opmærksom på, at der er stor forskel på det kontinentale Europas udformning af love og de angelsaksiske juridiske systemer fx USA og England. Så det er ikke vanvittigt langt man skal væk før denne faktor bliver ret afgørende.

 

Det er ikke fordi der er tale om rocket science, men det er nogle meget gode små rette tråde at gå efter, hvis man skal ind på et nyt marked. PESTEL Modellen har i al dens simpelhed tjent sig hjem rigtig mange gange. PESTEL Modellen er ikke blot for lommeregnermillionærer men for forretningsfolk, der vil være godt rustet, når de kommer ind på et nyt marked.

Hjælp os med projekt e cigaret 2.0 – en Facebook strategi?

Vil du hjælpe os med at udvikle en strategi til vores Facebook side? Her er der lidt af vores ideer til hvor vi gerne vil føre virksomheden hen mht. til Facebook strategien. Vi ønsker, at skabe en side, der kan give en bedre oplevelse til Din eCigarets kunder og venner. Vi ønsker også at involvere Facebook brugere i  gruppen til at hjælpe virksomheden med at udvælge nye produkter fx er der tale om utrolig mange forskellige smagsvarianter. Vi ønsker også at skabe en form for social engagement på siden, hvor der sker lidt forskellige sjove og hyggelige ting. Men først lidt om vores udgangspunkt:

 

Vores udgangspunkt!

En af mine studie kammerater har foruden hans gang på IT universitet en virksomhed, hvor han sælger e cigaretter på nettet. En e cigaret er en elektronisk cigaret, som er baseret på batterier og damp og er altså ikke baseret på gløder. Til forskel fra normale cigaretter indeholder en e cigaret IKKE nikotin. Jeg har lavet lidt konsulent arbejde hist og her for hans virksomhed Din eCigaret hist og her. Vi følger imidlertid to af de samme fag, og i dette semester er det Social Media Analytics og Social Media Management. Nu er det ved at være eksamenstid, og de fleste af vores medstuderende er i gang med at analysere mega koncerners sociale medie strategier og organisation.

 

Vi valgte en lidt anden indgangsvinkel og besluttede at lave en social medie strategi og forberede en implementering af sociale medier i virksomheden Din eCigaret.  Webshoppen har allerede en mindre side på Facebook, men den er blevet anvendt ad hoc og er mest der fordi, man da skal have en Facebook side og Esben har haft store intentioner med Facebooksiden fra tidernes morgen… Imidlertid er det en af de ting, der er blevet stille og roligt skubbet frem i det uvisse.

 

218 likers – stor del er private venner

Kvantitet er ikke nødvendigvis kongen over dem alle, men det er nødvendigt at have nogle fans , venner eller likers eller hvad man nu kalder det. Det er i vores bog lidt i underkanten, og selv om det er nogle rigtig gode følgere, der er på Din eCigaret , så ser vi gerne der kommer nogle flere til. Hvilke strategier har virket for jeres sider eller på jer personligt – hvad har gjort at I har valgt at følge en side? Kunne I finde på at følge en virksomhedsside?

 

Hvad er jeres erfaringer med virksomhedssider, gruppesider og fanpages?

Jeg ’likede’ for nylig til en side med titlen ’No Hope for the Human Race’, hvilket er en humorside med fokus på ironi og absurditet.  Syntes det var en super fed side indtil det gik op for mig, at der blev lavet updates flere gange i timen, og det mere virkede som en automatisk spam maskine end en spændende side.

Hvilke erfaringer har I med fanpages, grupper osv? Hvad syntes I er fedt, og hvad er bare turn off? Hvad kunne få jer til at følge en side, og hvilke facebook sider syntes I gør det godt – og hvilke er bare for ringe?

Kommentarer på enkelte faktorer eller for så vidt alt det ovenstående vil være fedt.  Det her er en brainstorm, så bare skyd løs!