Måned: december 2011

Værdi skabelse for kunder online

Hvorfor skal jeg købe noget på internettet? Hvorfor skal jeg købe noget i din butik? Denne artikel tager udgangspunkt i et klassisk kundestrategisk spørgsmål: Hvilken merværdi har det for din kunde at købe ind i din eShop end at købe produktet hos din offline eller online konkurrent? Vi er nu tilbage i debatten omkring kundestrategi. Dave Chaffey snakker om 6 faktorer, Rayport og Jaworski mener der er 7 faktorer og andre mener, at der er otte.  Der er imidlertid kun tale om variationer og uddybninger over samme tema. Det ses særligt af, at alle disse teorier handler om ord, der starter med C. Tror aldrig jeg kommer til at forstå den nærmest erotiske tiltrækning nogle forfatter finder ved bestemte bogstaver. Men her er den igen bogstav-modellen om de 6 c’er: Content, Customization, Community, Convenience, Choice og Cost reduction. Der er nogle variationer i disse modeller, men i bund og grund omhandler de alle de samme typer grunde til at kunden skulle vælge at handle hos jer online fremfor i en offline butik. Det her er på ingen måde rocket science, men til gengæld er det ofte rart lige at have disse faktorer present, når man udtænker en kundestrategi både for at tiltrække nye kunder og fastholde eksisterende kunder.  

 

1.     Content

Content – eller indhold – har siden tidernes morgen været et afgørende element på internettet. Og det er det stadig og des mere relevant indholdet er jo mere vægtigt er indholdet både for kunden men for så vidt også for Google. Jo grundigere dine kunder kan undersøge dine produkter på din side des større er sandsynligheden for at de køber produktet.

 

2.     Customization

Dette begreb er bundet op af de evindelige bogstav lege, og et langt bedre ord ville nok have været ’Personalization’. Det centrale element er her, at man kan gennem masse kommunikation kan personliggøre beskeder og informationer. Dette er meget vigtigt, da man kan benytte disse metoder enormt effektivt til ’Cross-selling’ og ’Up-selling’.

 

3.     Community

Det online samfund gør, at brugere på en helt ny måde kan anmelde og diskutere produkter både med hensyn til kvalitet og alternative løsninger. Sælgernes erfaring og overbevisningsevne er ikke længere alene i at afgøre et salg, snarere er det andre brugeres erfaringer, som er nemt tilgængelige på nettet.

 

4.     Convenience

At handle på nettet er meget nemmere end at skulle bevæge sig fra punkt A til B i den fysiske verden for derefter at erfare, at produktet ikke er på lager, og at man derfor enten skal bestille produktet og komme tilbage på et senere tidspunkt eller finde produktet i en anden butik og bevæge sig videre til punkt C. Det er i denne sammenhæng at en virksomhed som Nemlig.com – et online supermarked – har tiltalt rigtig mange, selvom de har færre produkter end de fleste offline supermarkeder. Til gengæld er de så meget nemmere at handle på deres hjemmeside, selvom de har færre produkter og faktisk er lidt dyrere end de supermarkeder, der har et lille sortiment. Nemlig.com er nok noget der i høj grad vinder udbredelse i hele den danske befolkning, men nok særligt i de tilfælde hvor der er tale om kunder, der særligt har brug for lidt ekstra plads i hverdagen – her særligt familier med børn – men naturligvis også alle andre der har en travl hverdag.  I et internationalt perspektiv er mønstereksemplet på en butik med dagligvarer Tesco.

 

5.     Choice

Handel på nettet er også grundet i den store mulighed for at vælge mellem mange forskellige produkter og virksomheder. Det er langt større valgfrihed for forbrugeren på nettet både med hensyn til varer og forhandlere. Mange videreformidlere gør, at kunden kun er et klik væk fra konkurrenten. Dette gælder specielt for alle de portaler, der bruges som kan gennemsigtiggøre markedet. For eksempel er siden edbpriser.dk hvor man kan sammenligne ens og lignende produkter hos en række forskellige forhandlere et godt eksempel hvordan det bliver nemmere for kunden at finde det produkt, der passer ham elle hende bedst.

 

6.     Cost reduction

Kunderne er klar over, at når man ikke har en offline presence i form af en butik, så er det også ensbetydende med at omkostningerne er lavere for en sådan virksomhed. Dette betyder, at kunderne også forventer billigere produkter, når de handler online. Derfor er det helt afgørende, at kunden føler, at de enten betaler mindre for produktet online eller at de får mere værdi ved købet online. Nemlig.com som vi nævnte koster måske ikke mindre isoleret set, men til gengæld kan den sparrede tid og måske også den feature, at man laver meget færre impulskøb være værdiskabende. Hvis kunden benytter edbpriser.dk, så er det højst sandsynligt fordi de går efter den direkte økonomiske besparelse.

 

Barrierer for kunden ved online køb

Som online virksomhedsdrivende er vi i en af de mest privilegerede situationer, der overhovedet er mulige. Vi er danskere! Danskerne er et af de folkefærd, der har taget online handlen mest til sig, og det skal vi være meget taknemmelige for.  De følgende barrierer er klassiske og gælder også for danskere, men i langt mindre grad end i resten af verden.

  • Mangel på tillid  
  • Kunderne har ikke tillid til at online virksomhederne har rent mel i posen  – det er trods alt mere troværdigt stadig, at have kigget en ekspedient i øjnene og spurgt om nogle helt specifikke ting end at handle på en online platform med en maskine, hvor man aldrig kommer i kontakt med menneskene bag systemet.  Er produkterne det samme som man ser på billederne eller er der en detalje, der gør at netop denne kjole ikke passer lige så godt som den i offline butikken.   
  • Sikkerhedsproblemer
  • Dette kan dette være en viderebygning af problemet fra før. Har man tillid til de betalingssystemer, der eksisterer? Er der tale om phishing?   Hvilke personfølsomme data kan man opgive på nettet? Er det ok at opgive sit kortnummer?
  • For dyrt!   
  • Hvor jeg ovenfor pointerede, at kunden forventede at spare penge online, kan der også være situationer, hvor det bliver alt for dyrt at handle på nettet. Der vil her typisk være tale om fragtomkostninger. Lad os sige, man købte ind hos Nemlig.com, hvor der er en grundafgift på lidt over tyve kroner for levering, så giver det sig selv at hvis du bare har brug for 2 liter mælk bliver det alt for dyrt, og du kommer til at betale 3-4 gange så meget for produktet, som du ville betale i en offline butik.
  • For svært!  
  •  Dette problem er faldende, men der findes stadig en del i de ældre generationer, som simpelthen ikke ved hvordan man handler online. Det kan godt være de gerne vil, men de ved simpelthen ikke hvordan man gør!
  • Ikke nogen fordel!
  • Der er en del kunder, der stadig betragter det som uhensigtsmæssigt at handle på nettet. Det er simpelthen for besværligt. Man skal vente på produkter, det er sværere at bytte ting, kundeservicen er for ringe, man kan ikke se produktet for real før man køber det osv.

 

Hvis du godt kan lide disse bogstav teorier, så har jeg tidligere skrevet om de 4 p’er og de 7 p’er. I disse to artikler er fokus på, hvordan man markedsfører sine produkter online.

Og så lige en forsinket julehilsen og du ønskes et godt nytår. Mit nytår bliver enten det mest stille nytår ever eller det mest spændende. Fruen – der er højgravid og kan føde any time – og jeg har nemlig besluttet at holde et stille nytår med vores søn – så det mest spændende bliver klart Sushi og måske en bordbombe til knejten. Medmindre fødslen går i gang!

Lets Gaaaaamble – fra 1. januar

Så skete det! Hvad mange af os har ventet på i årevis. Spillemonopolet er nu officielt brudt.  Ja ok – tænker du nok! Så kommer der nok bare en masse flere ludomaner… Måske – måske ikke! Det er ikke det centrale, hvis man betragter gambling fra et andet forretningsmæssigt perspektiv.  I 2008 som er de nyeste tal jeg lige hurtigt kunne google mig til brugte den gennemsnitlige dansker over 18 år 1.800 kr om året på online spil. Det vil sige omkring 7,7 mia kr. Dette beløb er uden online poker og online kasino spil som blackjack og roulette. Dette marked er lige åbnet for nye gambling sites, og den officielle liste på internationale spillesteder er nu frigivet af Skat, og hvad har det så med mig, dig og alle andre små fisk at gøre? Ja det behøver jo nok ikke at betyde noget – det kommer an på om du er interesseret i at gå ind i så umoralsk og slet et marked – som gambling er – eller er det bare et udtryk for noget af den mest rendyrkede kapitalisme, der findes?

Uanset hvordan man har det rent moralsk med gambling som forretningsområde – så er det interessant, at det er et nyt marked som er åbnet op for, og som er et af de nemmeste at komme ind på som hjemmeside ejer eller som en anden small timer.  Imidlertid er der et par faktorer, der er væsentlig at forstå i gambling branchen. Her kommer min egen hjemmestrikkede guide til hvordan man nemt kan få snablen ned i gamblingens uendeligt dybe pengekasse.

 

Hvilke partnere skal man vælge?

Der er uddelt omkring 40 licenser, og nogle af disse licenser er købt af moderselskaber, som har uddelegeret licenser ud til underleverandører.  Der er mange måder man kan opdele gambling sites på! For det første er det ikke alle sites, der udbyder alle spil, nogle udbyder kun sportsbetting, mens andre kun udbyder bestemte typer af online kasino spil. For eksempel udbyder PokerStars kun poker.

 

Giganterne

 En anden måde at opdele sites på er ved hjælp af størrelse og integritet.  Her er der de små, de mellemstore og giganterne. På det danske spillemarked er Danske Spil naturligvis selvskrevet som giganten over alle giganter, og det kommer de nok til at være i meget lang tid, hvis ikke altid – specielt med deres eneret på Lotto. Imidlertid er der også en række andre sites der må betragtes som tilhørende den helt store elite, og som når vi kigger på verdensplan i enkelte tilfælde er væsentligt større end Danske Spil. Her er PokerStars naturligvis en af de helt store aktører, videre må også nævnes BWIN.Party konstellationen, som også er en af de helt store. BWIN kender de fleste fodboldentusiaster nok som hovedsponsor af klubber som Real Madrid og tidligere også AC Milan. Fra et umiddelbart blik på listen vil jeg mene, at disse tre sites er giganterne.  Disse tre store aktører vil være meget troværdige at arbejde sammen med, men der er flere problemer i relationen til dem. Danske Spil bruger så vidt jeg ved ikke partnerprogrammer, og er derfor ude af billedet. PokerStars har et partnerprogram, men de har nogle ret problematiske udbetalingsmodeller. Videre er deres markedsandel i Danmark allerede meget stor blandt pokerspillere, hvilket er deres eneste markedssegment.  Bwin-Party er derimod meget interessant. På trods af at der er tale om et samlet børsnoteret selskab, så er der i praksis tale om to selskaber, der benytter hver deres gambling platforme, og de har hver deres partnerprogrammer. Deres ry er også meget forskelligt. Party Pokers partnerprogram, der også indeholder muligheder for at udbyde spil som bingo, online casino (som roulette og black jack) har et fantastisk renommé, hvilket i gambling branchen kort og godt betyder, at der ikke har været egentlige issues. Bwin er lidt en anden sag, og jeg har ingen anelse om hvordan de vil agere det på det danske marked, men for god ordens skyld skal det lige nævnes, at jeg aldrig har hørt noget negativt om Bwin i relation til deres brugere. Problemet ved Bwins partnerprogram er, at hvis man i tre måneder ikke bringer nye depositing spillere, så bliver ens partnerkonto så at sige nulstillet. Dette er et stort problem, som du vil se i afsnittet nedenfor om betalingsmodeller i partnerprogrammer.

Af giganterne kan jeg derfor kun anbefale Party Pokers partner program – Partypartners. Det kan jeg til gengæld også anbefale på det stærkeste.

 

De mellemstore  

Her kommer de resterende online kasinoer jeg kan anbefale.  Når der er nogle jeg ikke nævner er det ikke nødvendigvis fordi de er utroværdige som partnere, men jeg har ikke nok erfaring med dem for decideret at kunne anbefale dem som partnere. Jeg tror – og der er meget lige nu i den her åbning af markedet, der handler om tro – at de online kasinoer, der har fået adgang og licens på det danske marked som udgangspunkt er sites af en vis størrelse. Og derfor har de i min bog en stor grad af troværdighed – i forhold til at de ikke går nedenom og hjem i morgen. Det virker decideret usandsynligt – dertil er det simpelthen for omkostningsfuldt at komme ind på det danske marked. Det centrale er hvor troværdige partnere de er som forretningspartnere, og der er stor forskel.  Der er en række forskellige sites, der har interesse.

Jeg vil prøve, at beskrive de mest spændende tilbud på markedet:

 

888

Dette site er lig på grænsen til selv at være en af giganterne. De uddeler gratis penge til nye spillere, og der ikke tale om nogle skjulte bonus fiduser. Nej de giver 8 dollars eller 5 pund til nye spillere fra en række bestemte lande – herunder Danmark – bare for at registrere sig. De udbyder alle spil hjertet kan begære fra poker over bingo til online kasino. Der er en downside, og det er at spillere ikke bliver registreret som egentlige spillere hos dig før de har lavet deres første indskud. Men ok ellers ville deres gratis penge move nok heller ikke være så lukrativt.

888’s partner program hedder Uffiliates.

 

Betfair

En anden af de semi store er Betfair. De er for alvor kendt for deres sportsbetting børs, som er en alternativ form for sportsbetting, der har visse lighedstegn med aktiemarkedet. De har naturligvis også både poker og online casino udover deres sportsbetting systemer.

Her er et link til Betfairs Partnerprogram.

 

PKR

Dette site er ret unik og var et kæmpe gennembrud i hele online pokeren, da de blev lanceret. De forsøgte at skabe en mellemting mellem online poker og live poker, og uanset om man kan lide resultatet er der ikke nogen tvivl om, at PKR har skabt en helt alternativ online poker platform, hvor det er muligt at benytte alle mulige små gimmicks, såsom at sidde og vifte med armene og sige som en kylling, når det er ens modstanders tur til at agere. Det svage punkt ved dette meget live online system er, at det tager lang tid at spille en hånd og det betyder på samme tid, at der ikke bliver smidt så mange penge i afgifter i timen, som på de fleste andre steder.

Her er et link til PKR’s affiliate program

 

Affiliate lounge

Et sidste netværk der er værd at nævne er Affiliate lounge. De står bag en række forskellige online kasinoer og de to sportsbettingsites: Betsafe og Betsson. Det virker som om, at den centrale spiller i denne sammenhæng bliver Betsafe, der har markedsført sig mere markant end nogen anden det sidste lange stykke tid. Så gad vide om de ikke har tænkt sig, at være godt med på det danske marked.

Deres partnerprogram hedder Affiliate Lounge og kan findes på følgende link – klik her!

 

De små fisk

Umiddelbart er der to semi-danske sites ’Scandic Bookmakers’ og ’Mermaid Poker’. Scandic Bookmakers benytter imidlertid ikke partnerprogram, så de er udgangspunktet ikke interessante. Mermaid Poker’s primære kundegruppe er dansker, og der er ingen tvivl om de virkelig forsøger at gøre meget for deres kunder. Minusset ved Mermaid Poker er, at de på nuværende tidspunkt kun opererer med Poker. Dog har de planlagt at lancere et Mermaid Bet snart muligvis allerede fra nytår, hvilket gør det væsentligt mere lukrativt at gå ind i deres partnerprogram.

Her er linket til Mermaid’s partnerprogram

 

Special attention

Ok nu har vi lige taget en tour de chambre i gambling sites, og nu er det vigtigt at vende tilbage til jorden. Hvad handler din side om og hvordan kan du tiltrække kunder for de forskellige gambling sites? Er det muligt, at du kan finde meget profitable cross-sellings til dine kunder. For eksempel kan det godt være profitabelt, at sende en spiller ind på et pokersite, hvor du aldrig kommer til at tjene meget på hans pokerspil. Til gengæld elsker vedkommende at spille på fodbold. Hvis det er tilfældet ville det have været en kæmpe taktisk brøler, at sende ham ind et sted, hvor de kun udbyder poker som fx på PokerStars. Det er ikke lige meget værd at sende spillere til de samme steder – find de steder som passer dine kunder eller besøgende bedst og målret din markedsføring mod den del af deres vilje, der er nemmest påvirkelig.

 

Forskellige betalingsmodeller

Når du arbejder som partner i gamblingbranchen bliver du aldrig betalt up front. Dette er ultimativt krav. Selv om du reklamerer for et bestemt site med bannere ud over det hele får du ikke betaling for det… Heller ikke når de klikker på dine links. Nej der hvor du begynder, at tjene noget er når spillerne begynder at betale afgifter. I det øjeblik er indtjeningsmaskinen begyndt, men først der!  Der findes forskellige betalingsmodeller, men det virker som om, at der kun er en af modellerne, der virkelig tiltrækker affiliates, og det er de såkaldte Revenue Modeller. Når man signer op til en revenue model bliver, man betalt i procenter af hvor meget en given spiller lægger på internet kasinoet. Typisk ligger den procentvise betaling mellem 20 til 40 %, og det kan godt være det bliver lidt lavere for danske spillere i og med, at der er højere afgifter forbundet med danske spillere end der er med andre spillere efter den nye lovgivning træder i kraft. Der har altid været ret meget pyramide over disse affiliate systemer, hvor du kan få højere procenter, hvis du får dine spillere til at spille for flere penge. Betfairs affiliate system er et meget godt eksempel, hvis dine spillere samlet set lægger under 15.000 GBP i kasino games per måned, får du 25 %, det der kommer ind ud over det får du 30% af, og hvis dine spillere lægger over 30 k GBP rykker du op på 35%. Der er også nogle online kasinoer, der arbejder ud fra nogle lidt mere realistiske beløb, men princippet, hvor man rykker ad trinene til en bedre andel er det samme.

Der er en ting, der er hamrende vigtig, at være opmærksom på, når man vælger disse revenue share aftaler, og det er at man skal læse det med småt. Mange af disse selskaber, der kommer ind på det danske marked kommer fra England, og de har rod i en angelsaksisk jura tradition, hvor alt kan defineres i aftaler. Dvs. disse virksomheder har en masse forskellige forbehold og små luskede detaljer. For eksempel er det ofte vigtigt at definere, hvilken type gambling, man primært ønsker at promovere, og det kan få afgørende konsekvenser for hvor store procenter man tjener på de andre grene. For eksempel hvis man vælger sportsbetting som ens primære linje kan der sagtens stå med småt, at det betyder de cutter 5-10 % af din indtjening på andre områder.  

Der er to andre indtjeningsmodeller. Den ene er baseret på, hvor mange indbetalende kunder du skaffer. Her baseres din indtjening på engangsbeløb, som du modtager. Det vil oftest svare til en meget høj revenue share som, du modtager når spilleren har spillet lidt på kasinoet, og derefter får du udbetalt et beløb – typisk et sted mellem 50 til 100 dollars per spiller, og hvis du skaffer mange spillere stiger dette beløb.

Den sidste klassiske indtjeningsmodel, som aldrig har været specielt meget anvendt, er hvor de to modeller kombineres, og hvor du modtager et engangsbeløb, som er væsentligt mindre end i forrige model og en procent af indtjeningen, der lige ledes er væsentlig mindre.

Dette er de tre typiske betalingsmodeller, der findes for affiliates i gamblingbranchen, men jeg kan ikke lade være med at nævne en sidste model, som er blevet lanceret af et semi-dansk pokersite nemlig High Pulse Poker’s. Dette program er imidlertid ikke relevant på nuværende tidspunkt, hvis du kun henvender dig til danskere, da de ikke søgte den danske licens. Til gengæld søger de den nok næste år. HPP benytter sig af en model, hvor alle i princippet er affiliates, og hvor kunder der refererer andre bliver betalt ud i fjerde led. Således at hvis dine spillere anbefaler andre spillere, som anbefaler andre igen, så får man betaling i op til 4 niveauer … Eller faktisk 5 hvis man også selv spiller, men det kan man jo ikke på nuværende tidspunkt, hvor de ikke har fået den danske spillelicens.

Hvis du vil snuse lidt til High Pulse Pokers affiliate program, og du har nogle måder, at promovere til ikke-danske målgrupper, så kan jeg stærkt anbefale High Pulse partnerprogrammet.

 

Guerilla markedsføring

De fleste af os har nok hørt om guerilla krigsførelse. Denne krigsførelse blev benyttet i Vietnam krigen, og har været benyttet i Afghanistan siden Sovjet invaderede landet i 1980’erne. Denne type krigsførelse er karakteriseret ved små enheder, der angriber på uventede tidspunkter og på uventede steder. Denne form karakteriserer i stort stil også det, der kaldes guerilla markedsføring. Denne type markedsføring er interessant for mindre virksomheder, der endnu ikke har en særlig dominerende eller stabil plads på markedet. Guerilla markedsføring har ikke haft en stor del i den danske hverdag, dog har der været lidt hist og her.

Et godt eksempel fra under den sidste valgkamp var, da Laura Lindahl fra Liberal Alliance uddelte 10.000 falske bøder. Formålet var at gøre opmærksom på høje afgifter og skatter, og videre at promovere sig selv som en relativ ukendt politiker blandt Liberal Alliances kandidater.  Laura Lindahl og hendes team begav sig i nattens mulm og mørke ud på de københavnske sideveje. Her uddelte hun falske parkeringsbøder i forruden på alle biler, eller de var nok ikke falske i og med der ikke var nogen mulighed for at komme til at betale, men meningen var at disse parkeringsbøder skulle forveksles med normale parkerings bøder. Jeg fik selv en bøde i forruden. Og lad mig sige det sådan, først blev jeg ret så irriteret og ked af det, for jeg havde da parkeret ordentligt. Hvilket ikke altid er nemt på Østerbro! Derefter da jeg opdagede det var et markedsføringsstunt og ikke en reel bøde, så blev jeg stik hamrende tosset og overvejede om jeg skulle kontakte politiet for det var sgu da det mest uforskammede, jeg havde oplevet! Det gjorde jeg dog ikke, og da lidt senere da jeg sad i bilen var jeg stadig lidt oprørt, men jeg kan huske jeg begyndte at grine højt i bilen. Min tanke var, som den stadig er, at det var sgu en original og provokerende idé, og selv om jeg fandt den på flere måder usympatisk, så var jeg overbevist om, at det var et stunt jeg ville huske på.  Disse falske parkeringsbøder blev uddelt til 10.000 biler, men vigtigere var at historien blev promoveret gennem de landsdækkende medier, og sagen blev diskuteret i GodMorgen Danmark. Denne markedsføringsteknik er et meget godt eksempel på Guerilla Markedsføring og et af de bedste vi har i Danmark. Du kan læse mere om Laura Lindahls falske parkeringsbøder på Guerilla marketing.

Guerilla markedsføring er baseret på forskellige immaterielle ressourcer, som energi, tid, kreativitet og modet til at prøve noget anderledes. Guerilla markedsføring behøves ikke koste meget, som oftest er guerilla markedsføring netop karakteriseret ved at være meget billige markedsføringsstrategier. Det centrale når man betragter guerilla markedsføring er, at de er i stand til at udfordre de etablerede normer for hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er acceptabelt. Dette er en ret risikoladet strategi, der nemt kan have en stor grad af backfire. Det er derfor, at denne strategi som udgangspunkt ikke er lige så egnet for store virksomheder med et etableret brand, som for mindre ukendte virksomheder. Også bør man overveje meget hvilke stunts, man kan bruge i forskellige brancher. Visse store virksomheder kan have godt brug af guerilla lignende markedsføringsteknikker, for eksempel har ’ungdomsdrikken’ Cult ofte benyttet en strategi med en masse frække meget letpåklædte damer i deres reklamer. Rygtet hedder, at deres presseafdeling kontakter pressen og opfordrer dem til at tage kontakt til Forbruger Ombudsmanden, mht. til det etiske og normativ perspektiv ved reklamerne.  I denne sammenhæng er der nok brugt lidt flere penge på markedsføring end hvad normalt gælder for guerilla markedsføring – til gengæld er den provokatoriske metode og videre brugen af Forbruger Ombudsmanden som kanal til medierne interessant. Det ville naturligvis være problematisk i mange andre brancher. Hvis jeg køber andre mere normale fødevarer, og jeg ved virksomheden i spil har været i medierne pga. sager med Forbruger Ombudsmanden, så ville jeg nok overveje hvorvidt jeg egentlig skulle købe produktet. Sagen med Cult er, at de sælger sig selv på at provokere og underminere ’de voksnes’ normer – ikke hvorvidt der er noget fordækt eller urigtigt ved det aktuelle produkt.

Flere gange har guerilla markedsføringen dog været problematisk, når det har handlet om store brands. For eksempel har der været et par problematiske promoveringer af København over YouTube med single mødre og falske lykønskninger til buschauffører.  Til gengæld virker denne guerilla strategi optimalt for mindre og nye virksomheder, hvor eksisterende brands har mindre til ingen betydning for markedsføringen.

Hvis du er interesseret i at vide mere om Guerilla Markedsføring har jeg lagt en reklame for klassikeren for guerilla markedsføring nedenfor:

Jeg syntes godt om Facebook

Denne artikel handler om hvorledes du kan flere ’syntes godt om’ til din virksomhedsprofil på Facebook. En del af rådene kan naturligvis også bruges i anden sammenhæng. Det helt centrale er hvorledes du håndterer relationen på Facebook. Jeg har været en lille smule inde på det i min sidste artikel om Twitter. Det helt afgørende, når man kommunikerer på Facebook og andre sociale medier, er at det ikke er en-vejskommunikation. Det handler om at skabe dialog, hygge, sjov og en form for simuleret samvær. Her kommer et par ideer til hvordan det kan håndteres.

 

Teasers

Brug teasers. Skriv små hints om nye produkter, begivenheder eller hvad I nu har på tapetet. Gør jeres nyheder spændende og brug den dramatiske fortællekunst. Hvis I bare fortæller, at I har lanceret en ny creme, der virker på den og den måde, så mister I muligheden for at skabe et klimaks omkring det nye produkt. Tag bare lancering af IPhone som eksempel, hver gang der bliver lanceret en ny bliver der lavet så meget hype op til, at det er så spændende at folk ligger i kø for at være blandt de første, der får fat i 5’eren eller hvilken version de er nået til.

 

Brug dig selv

Hvem er du? Er du bare en salgsrepræsentant? Eller er du et menneske af kød og blod? Jeg tror, de fleste Facebook brugere rimelig automatisk slår fra, når der bliver brugt automatiseret og dødt salgssprog. Giv dig til kende som et menneske med indsigt og holdninger til det felt som din virksomhed beskæftiger sig med. Skab en forbindelse til de brugere, som du har med at gøre, hvor de kan føle dig og relatere til dig.

 

Vær morsom

… men ikke latterlig. En gang imellem kan det godt være en god ide at benytte jokes til at fremme interessen for sine produkter. Vær dog lidt opmærksom på at i visse brancher kan det være lettere problematisk, så som hvis man var bedemand eller i medicinalbranchen. Til gengæld kunne det måske være morsomt, at kopiere en tegneserie stribe med en overrækkelse af blomster til Garfield på en mandag, hvis man har en blomster relateret forretning.

 

Link til relevante sider

Og her tænker jeg ikke kun sider, der direkte omhandler jeres produkter. Men hvis der har været noget om jeres produktlinjer i Politiken, så kommenter på det før end senere. Link til det – specielt hvis det er negativt – og reager proaktivt i stedet for efter, at jeres brugere har kommenteret på det.

Det kunne også bare være en video på YouTube, der var relevant for jeres brugere.

Udbyd konkurrencer

Tilbyd jeres brugere priser, hvis de syntes godt om jeres side og deler den med andre. Det kan ideelt være nye produkter som I gerne vil promovere eller alternativt kan det være produkter, som I ikke kan komme af med på anden vis.

 

Husk højtiderne

Ønsk jeres bruger glædelig jul, godt nytår, påske, Sankt Hans og så videre. Husk på alle de dage vi deler, og overvej om det er relevant for din målgruppe at inddrage alternative højtider ind som Halloween eller Ramadan.

 

Kommenter på begivenheder

Her skal vi passe lidt på. Hvis begivenhederne har politisk karakter, så rør dem ikke med en ildtang. Til gengæld viser du engagement og en interessant person frem ved at kommentere på kulturelle og nationale begivenheder, og for så vidt også på religiøse begivenheder, men her skal du igen passe lidt på, da disse emner kan betragtes som en light version af politiske begivenheder, hvor reaktioner til tider kan være meget kraftige. Til gengæld er det svært at få nogens pis i kog over hverken Roskilde Festival, karneval, Århus Festuge eller Kulturnatten.

 

Det var bare et par af mine forslag. Hvis du selv har andre forslag skal du være mere end velkommen til at post dem nedenfor.

4 Twitter Fejl

Alle begår fejl, og det gør de naturligvis også på Twitter. En af de store problemer, når man starter med at bruge Twitter på nettet er, hvad det egentlig er  for en størrelse. Twitter er jo både en professionel platform, men det er på samme tid et personligt socialt medie, hvor der bliver tweeted om alt i øst og vest. Twitter minder én om Facebook, LinkedIn, kombineret med en link-katalog og et sms format. Twitter er bare anderledes end andre sociale medier. Desværre har det aldrig helt slået igennem blandt danske internetbrugere, der stadig sværger til Facebook, som deres sociale medie. Twitter refererer til en lille fugl, der sidder og fløjter. Det er også hvad jeg mener er Twitter’s store fordel, det er et dejligt let socialt medie, hvor man dog stadig ikke skal smide links ud til private halv pornografiske billeder af en selv – specielt ikke hvis man  vil beholde sin post som amerikansk senator.

Jeg har i en kortere årrække benyttet Twitter til en række forskellige formål, og jeg er ret overbevist om at jeg har lavet alt for mange af de begynderfejl, der kan laves – dog ikke sendt nøgenbilleder af mig selv ud (endnu). Her er fire af de mest typiske begynderfejl på Twitter:

1.  Du har ingen avatar. Det vil sige det lille billede man selv kan indsætte. Du har nok ikke brugt det, da du stadig lige ville se det Twitter an. Der er imidlertid ikke mange, der ønsker at indgå ulige relationer, hvilket det må siges at være mellem én der fremstår ved sin identitet og én der ikke gør. Videre kan det skabe stor tvivl om du blot er en eller anden spammer, der blot forsøger, at få folk til at købe ting. Specielt hvis dit hovesprog er engelsk i dine tweets. Jeg vil klart anbefale, at så snart du bliver tryg ved Twitter mediet, at du uploader et profilbillede. Det er ikke strengt nødvendigt, at det er et rigtigt fotografi af dig. Det kan ligeså vel være et logo fra din virksomhed eller et tegneserie billede eller you name it! Det centrale ved dette avatar billede er, at det er din visuelle fremstilling af dig selv på Twitter.

2. Autotweets er gode – men for guds skyld brug dem ikke som en spammaskine. Jeg har selv ved en anden profil lavet omkring 20 til 40 tweets om dagen, og der er brugere som sender tweets afsted hver femte minut. Man begynder i bedste fald bare at ignorere de tweets i værste fald ’unfollower’ man de bruger, der benytter autotweets som spam. Autotweets kan også være af det gode. For eksempel laver jeg et tweet, hver gang der udkommer et nyt blog indlæg her på FriBoo. Brug autotweets således som du gerne selv vil informeres mht. til nyheder.

3. Selvpromovering er godt – men det kan godt blive lidt for meget af det gode. En del af de tweets jeg er stødt på gennem tiden i mit arbejde med engelsksprogede tweets har omhandlet hvordan man får 10.000 nye følgere på en uge eller en måned. Og så går man lige ind på deres profil og ser at de selv har 100 følgere. Ja ok – eller hvordan man kommer til at tjene 500 dollar om dagen på at tweete. Der findes mange versioner, og ja jeg gider ikke rigtig høre på de historier mere og ignorerer bare de tweets, der fortæller om denne fantastiske person de selv er, og hvorledes man kan tjene kassen, hvis man følger deres råd. Skriv i stedet noget, der er brugbart og relevant. Det kan godt være det ikke er alle, der syntes det er lige spændende, men tro mig, der er langt flere der vil interessere sig for tweets som har karakter af enten interessante informationer eller personlige budskaber end Tweets, der blot forsøger at overpromovere en selv.

4. Involver dig selv i andres tweets. At du tweeter behøves ikke kun handle om dig selv, hvor du er henne, at barnet var snottet, at du så REM for fjerde gang eller hvad det nu er. Spørg ind til andre. Interesser dig for hvad dine medTwittere skriver om. Skab debatter og dialog. Kom med en vittig kommentar hist og her. Det er det fede ved twitter, man kan hurtigt kommentere og debattere med mange forskellige, hvis man glemmer sit eget ego trip engang imellem.